Af Oberst T. Thomsen.
4. Cav. Division.
Endnu staar tilbage at omtale Virksomheden ved denne Division foran V. Armés (senere IV. Armés) Front, mod hvilken de Bebrejdelesr fra fransk Side for formentlig mangelfuld Opklaring, der bidrog til IV. Armés enkelte Kolonners Nederlag, særlig maa antages at være rettede. De enkelte Meldinger fra Divisionen er anført paa Bilaget. Natten mellem 5. og 6. Aug. gaar Divisionen fra Mangiennes til Etaile for at eklairere paa Fronten Habaye-la Neuve—Arion— Longwy og underlægges Gen. Sordet. 6. Aug. ligger Div. i Jamoigne; Forbindelse haves med Cav. Corpset i Bouillon. 1. Batl. er stillet til Raadighed for Div. i Florenville. 7. og 8. Aug. gaar Div. frem i Retning af Grænsen. 2 Hus. Eskadroner mod Arion, hvor de forjage svage fjendtlige Styrker og videre mod Capellen, hvor Forskansningsarbejder udførte af Inf. iagttages. Paa Tilbagevejen overfalder og splitter Eskadronerne en fjendtlig Eskadron (ridende Jægere fra Trier) øst for Arion. Divisionen beholder begge Dage sit Kantonnement ved Jamoigne. Fra den 9. og til den 15. beholder Divisionen et og samme Kantonnement i Egnen om Florenville og recognoscerer derfra frem mod Neufchateau—Arion—Virton. Den 9. falder et mindre Recognoscernigskommando i et Baghold ved Vance. Den 10. og 11. ødelægges 5 fjendtl. Radiostationer og talrige Fanger tages; blandt dem er næsten 100 af 4. tyske Hus. Regt. Den 15. skydes en tysk Flyvemaskine hørende til XVIII. Corps, ned ved Geværild.
Natten mellem 15. og 16. faar Div. Ordre til at gaa tilbage til Messincourt beholdende Føling med Fjenden ved Neufchateau og Jamoigne. Div. underlægges IV. Armé og gaar efter denne Ordre tilbage bag Muno Bækken dækket af Inf., der besætter venstre Bred. Ikke saa snart er denne Bevægelse fuldført, før Divisionen uden nogen nærmere Forklaring faar Ordre til vedblivende at operere i Egnen om Florenville. Fra den 17. Aug. lyder Ordren for Div. „Fra Egnen om Florenville at dække Deboucheringen af IV. Armés venstre Fløj over Semois og uden Tøven at underrette Armékommandoen om de fjendtlige Kolonner, der maatte overskride Linien Etalle— Rulles— Neufchateau— Recogne." Den 17. gaar Div. i Kantonnement omkring St. Cécile. Den 18. underlægges 9. Cav. Div., der har staaet langs Chiers Floden, 4. Div. Divisionerne skal eklairere henholdsvis mod Habaye-la-Neuve— Etalle— Virton og mod Neufchateau— Recogne— Jamoigne. 9. Cav. Div. faar Ordre til at gaa frem til Bellefontaine —Tintigny. 3. tyske Cav. Div. meldes i Marche henimod Izel. Det er Chefen for 4. Divisions Hensigt at angribe den med 4. Div. i Retning Tintigny— Etalle, medens 9. Div. skal gaa frem fra Bellefontaine, men denne Divisions Marche forsinkes, saa den først kommer frem henimod Aften. Det er da 4. Div. alene, der støder paa Fjendens Hovedkræfter ved Tintigny og kaster dem tilbage i Uorden mod Etalle. Fra den 19. Aug. virke 4. og 9. Div. paa IV. Armés venstre Fløj og kæmper den 20. ved Recogne og Neufchateau mod 1. Div. af XVIII. A. K. og 1. Div. af XIX. Den 21. ligger Divisionerne om Biévre og Paliseul. Den 23. Aug. gaar IV. Armé tilbage bag Semois og 4. Cav. Div. underlægges atter V. Armé.
Medens Gen. Sordet farer Landet rundt med sine Cav. Divisioner efter sig, holder Chefen for 4. Div. (Gen. Abonneau) sin Division for flere Dage ad Gangen i samme Kantonnement, først Jamoigne senere Florenville, om Morgenen gaaende et Stykke frem mod Grænsen til Støtte for de fremsendte Recognosceringskommandoer for om Eftermiddagen atter at vende tilbage til Kantonnementet. Dette frembyder naturligvis den Fordel, at der er mindre Anstrængelse og større Ro og Hvile for Mandskab og Heste; men det synes som om Kantonnementerne er valgt alt for langt tilbage fra Grænsen, navnlig Florenville; og baade denne By og Jamoigne ligger syd for Semois Floden. En uvirksom Afspærring og Forsvar mod en fjendtl. Fremrykning ad de Veje, der nord for Semois føre fra ArlonMartelange mod Vest og Sydvest, bliver derved vanskelig. Overkommandoen har da ogsaa fra først af bestemt, at Divisionen skulde operere fra Egnen om Etaile, og Gen. Sordet senere, at Div. skal være i Egnen om Neufchateau; men finder nu 4. Div., at navnlig det første Sted er for langt fremme mod Grænsen og for udsat, kunde jo det lille Vandløb, der fra i Højde med Neufchateau løber mod Syd forbi l’Eglise og Rulles til Semoy og Banelinien Virton— Neufchateau være benyttet som Afspærringslinie. Det er en Selvfølge, at Neufchateau da maatte være besat af et stærkere blandet Detachement som Flankedækning og til Forbindelse med Cav. Corpset, som ogsaa at et Kommando syd for Semois Floden maatte overvaage Vejene fra Arion— Longwy. For øvrigt giver Forholdene ved 4. Cav. Div. Anledning til at pege paa det uheldige Forhold, at Divisionen ikke mindre end 4 Gange underlægges en ny Korps eller Arméchef. Først Cav. Corpset saa V. Armé, dernæst IV. og endelig igen V. Armé, alt i Løbet af 18 Dage.
At dette maa have en højst uheldig Indvirkning paa Forholdene ved Divisionen synes indlysende. Hver Gang en ny Chef skal disponere over Divisionen, er han jo uvidende om, hvilke Anstrængelser hans Forgænger i Kommandoen har paalagt den, og kan let komme til at forlange større Ydelser af den, end han vilde have gjort, om han hele Tiden havde været paa det Rene med hvilket Arbejde Div. hidtil havde præsteret. Efterat 4. Cav. Div. er gaaet over til V. og senere til IV. Armé har den foran disse Armeers Front udført en meget tilfredsstillende Efterretningstjeneste, hvis Resultat1 — se Meldingsbilaget —• i det Hele kan angives som Konstateringen af en almindelig fjendtl. Fremrykning fra Linien Martclange—Arion. Den 18. slaar den 3. tyske Cav. Div. ved Tintigny og kaster den tilbage mod Etaile. Den 20. kæmper den og 9. Cav. Div. ved Recogne og Neufchateau mod 2 tyske Inf. Div., og den melder den 21. „Neufchateau besat og Lokaliteterne mod Øst. Libramont stærkt besat; svagere Foret de Luchy, Ochamps, Maissin, Sart Iehonville (Cavaleri) Recogne stærkere. Floderne l’Our, Bron og Sart besatte af større Styrker Rytteri." IV. franske Armé kan altsaa ikke have været uvidende om, at Fjenden dels var i ret betydelig Styrke foran dens Front, dels i Bevægelse fra Øst mod Vest, og det er saaledes ikke Rytteriets Skyld, om de enkelte Kolonner af Arméen lader sig overraske og uformodet angribes dels i Front, dels i højre Flanke. Rytteriet har meldt; men det synes af nogle Beretninger at fremgaa, at Armékorps eller maaske Divisionerne ikke har faaet tilsvarende Underretning fra Arméoverkommandoen. løvrigt maa det højst uheldige Udfald af Kampene for de enkelle Korps vistnok snarest tilskrives Armékommandoen, der fra en Udgangslinie, der gaar fra Nordvest til Sydøst sætter sine Korps i Bevægelse samtidig lige mod Nord, echellonnerende dem saaledes fremad fra venstre og uden indbyrdes Forbindelse, saa at alle Korps vender deres blottede højre Flanke mod Fjenden.
Det tyske Rytteri foran III., IV. og V. Armés Front.
1. og 4. Cavaleri Corps.
Den 6. Aug. stod 1. Cav. Carps (Garde Div. med 2 Batl. og 5. Div. med 3 Batailloner) i Omegnen af Bitburg; men allerede fra den 3. og 4. Aug. var talrige tyske Patr. ledsaget af Inf. paa Automobiler og forsynede med Midler til traadlps Telegrafering trængt ind i belgisk Luxemburg. Corpsets < >pgave var at gaa frem mod Mans syd for Naimir for at fastslaa om 1. og II.*) fr. Corps havde besat Maas mellem Namur og Givet og om franske Kræfter fandtes øst for Maas. Fjernopklaring Namur— Mezieres. Da det syntes ønskeligt snarest muligt at hidføre en Vaabenafgørelse mod det fjendtlige Rytteri, og dette foreløbig nærmest var at vente i Retning af Arion? skyldes den 7. Aug. Garde Div. frem til Diekirch og 5. Div. til Mersch. Garde Div. eklærerede under Marchen mod Linien Bastogne— Martclange. Marchen var paa Grund af de stejle, Hestene uvante, Bjergveje, der desuden var stærkt opblødte af Regn, meget anstrængende, navnlig Artilleriets Heste var meget udgaaede. 5. Cav. Div. naaede Mersch; en mod Arion fremsendt Hus. Eskadr. havde en heldig Fægtning med 2 franske Eskadroner. 8. Aug. Paa Melding om Fremrykning af en fjendtlig Cav. Div. fra Arion mod Nord blev de ved Wiltz indtrufne Jægerbatailloner 12. og 13. skudt frem til Eschdorf. Garde Div. blev Kl. 5 Morgen stillet i Beredskab n. f. Mersch og gik om Aftenen tilbage til Ettelbruck, hvor Garde Skyttebataillonerne indtraf. 5. Cav. Div. stod ved Daggry i Beredskab paa Højderne vest for Mersch og forblev om Natten ved Mersch. Meldingerne udsagde, at det fjendtlige Rytteri tilsyneladende atter var gaaet tilbage paa belgisk Territorium. Til Opklaring mod Linien: Namur— Dinant sender Garde Div. 2 Eskadroner hver med 30 Cyklister og en let Radiostation, medens 5. Div. opklarer mod Syd med 3 Eskadroner.
Arion og det n. f. denne liggende Gebet af Luxemburg meldes fri for Fjender. 9. Aug. Da der efter de indgaaede Meldinger ikke regnedes med stærkere fjendtligt Rytteri i Retning Arion, blev Divisionerne for ikke at afvige for meget fra den givne Mareheretning, sat i Marche i nordvestlig Retning. Den Dag naaede Garde Div. Eschdorf og 5. Div. Rambrtick. 10. Aug. naar Garde Div. Bastogne; 5. Div. Nives. Sydvest for Bastogne og ved Amberloup bar Patr. af Garde Div. ved Overfald af fjendtligt Rytteri, der udføres ved Hjælp af Indbyggerne; en Del Tab, der maner tit F o r sig tig hed ogsaa lige overfor den fjendtligt sindede Befolkning — dennes fjendtlige Sindelag og mod Folkeretten stridende Optræden viser sig ogsaa i Bastogne. Der udbryder pludselig Kl. 6 Morgen den 11. Aug. Ild (paasat) i Gen. Ricbtbofens Kvarter, saa Staben med Nød og Næppe redder sig.*) Allevegne blev Patrouiller beskudt fra Baghold, og Vejspærringer sinkede Fremmarchen og hindrede Opklaringstjenesten. Om Formiddagen Kl. 11 har en af de fremsendte Gardeeskadroner en heldig Kamp med 40 til 50 franske Dragoner i Skoven ved St. Hubert. Egnen syd for Laroche meldes fri for Fjender. Ved Hafin o ; Marche hvert Sted en fjendtlig Eskadron. Den 11. naaer Garde Div. Laroche; 5. Div. Menil øst for St. Hubert. 12. Aug. naaer Div. henholdsvis Marche og Rochefort— Forricres. Her holdes Rast den 13. for at give de af de uvante Marcher i Bjergegnene meget anstrengte Heste en Hviledag og lade Opklaringsstyrkerne faa et videre Forspring. Recognosceringen havde givet som Resultat: Tilstedeværelsen af fjendtligt Rytteri vest for Marche og vest for Rochefort. Stærkere Kræfter ved Ciergnon, Asesse og Dinant. Den 14. skydes Garde Div. frem til Ciney. 5. Cav. Div. Achene alle Jægerbataillonerne er trukket til.**) Den 15. foretages en voldsom Recognoscering mod Dinant. Angrebet afslaaes med betydelige Tab for Corpset. En fransk Beretning udsiger, at under Tyskernes Tilbagegang fra Floden brød en fransk Eskadron frem og tog 2 a 300 Haandheste. Herom melder v. Poseck imidlertid intet.
4. Cav. Corps.
I de fdrste Augustdage var 3. Cav. Div. underlagt VIII. Armecorps. (IV. Arme) til Bevogtning af Grænsen i det sydlige Luxemburg. 6. Cav. Div. var underlagt XVI. A. K. (V. Armé). 3. Cav. Div. stod ved Remich; 6. Div. ved Thionville. 6. Aug. underlagdes begge Div. tilligemed 2 Jægcrbatailloner 4. Hær Cav. Corps. Corpsets Opgave var Fjernopklaring foran V. Armés Front mod Méziéres—Mouzon— Stenay— Verdun— St. Mihiel. Fremmarche mod Carignan— Damvillers. Fastslaa om Maas nedenfor Verdun var stærkt besat eller om franske Kræfter gaar frem mod IV. og V. Armé over Verdun eller mellem denne By og Metz. 7. Aug. overskred 3. Cav. Div. ved Esch, 6. Div. n. f. Fentsch den franske Grænse med Direktion Stenay. Det var Corpsets Hensigt i de første Dage at holde Divisionerne sammen for at slaa det fjendtlige Rytteri og forhindre dettes Opklarings Virksomhed. „Det franske Rytteri indlod sig imidlertid heller ikke her i nogen Kamp tilhest." En fransk Cav. Div. (4.) blev den 8. Aug. ved Landres taget under Artilleriild og gik tilbage i vestlig Retning bag O'hain uden at modtage den af 6. Div. søgte Attake. Efterat Divisionerne den 8. Aug. havde foretaget et Fremstød i Retning af Longuyon bleve de indtil den 10. Morgen ved Mercy le-Bas og Xivry.
Den 10. Aug. gik Divisionerne frem med en bred Front. 3. Div. mod Longuyon; 6. Div. mod Mangiennes. Det lykkedes 6. Div. efter Kamp at bemægtige sig Pilion, men da den gik videre mod Mangiennes kom den i stærk Artilleriild, som foraarsagede betydelige Tab i Særdeleshed ved Jægerbataillonerne og Artilleriet. Divisionen afbrød Fægtningen og gik tilbage til Joppecourt med Tabet af 3 Kanoner og flere Maskingeværer. Fjendens Tab opgives til 1000 a 1500 Md.*) Om' Aftenen stod Divisionerne ved Ville-aux-Montois og Joppecourt og blev den 11. og 12. Aug. staaende i Egnen om Xivry og Filliéres. Den 13. Aug. gik 3. Div. i nordlig Retning øst om Longwv over Esch og Arion og overtog i Egnen om St. Marie og Habaye—la Neuve fra den 14. til den 21. Opklaringen mod Linien Carignan—Montmédy Udbyttet af Reeognosceringen er; 0. franske Cav. Div. gaar den 20. over Chiny i Retning Neufchateau. 6. franske A. K. og Forskansningsarbejder paa Højderne foran Linien Carignan— Montmédy. Den 21. Aug. gik 3. Div. paa Meldingen om fjendtligt Inf. ved Tintigny frem mod Jamoigne og Tintigny. Det kom her til en alvorlig Fægtning, der henimod Aften blev afbrudt, n ,r r i v ;s m n e n f i k t i l b a r r p f i l H a ' a v p - t a - v p u v p i Gpnat Fjenden trængte paa. 6. Cav. Div. havde imidlertid fra Egnen om Mercv-1e-Bas— Audun-le-Roman indtil den 21. Aug. opklaret i sydvestlig Retning og forhindret, at fjendtligt Rytteri igen var gaaet frem over Linien; Landres—Xivry og havde fastslaaet 7. fr. Cav. Div. vest for Otliain og vest for Spincourt, der beskudt af Artilleri forsvandt i nordlig Retning; fremdeles IV. franske Armécorps og en anden befæstet Linie mellem Montmédy og Verdun. Efter franske Kilder skal der den 12. Aug. have staaet en Kamp ved Othain, i hvilken deltog paa tysk Side 5 Jægerbatailloner, 7., 8. og 21. Drag. Regt. 1 Art. Afdeling og <> Mitrailleusebatterier. 21. Drag. Regt. skal være bleven overrasket afsiddet af Art. Ild og lidt store Tab. Franskmændene opgiver at have taget 9 Officerer og ca. 1000 saarede og usaarede Fanger. v. Poseck omtaler slet ikke denne Kamp.
Det første, der springer i Øjnene ved det tyske Rytteris Bevægelser, er den forholdsvise Langsomhed, hvormed de foregaa. Fra Ettelbriick, hvor Garde Div. befinder sig den 8. Aug. om Aftenen, er der til Ciney, hvortil den kommer den 14., i Luftlinie 85 km. Afstanden tilbagelægges i 6 Dage. Selv om man fordobler denne Afstand giver det kun Dagsmarcher paa ca. 28 km eller da den 13. er Rastdag — paa ca. 34 km.*) Fra tysk Side er fremhævet Terrainets Vanskelighed, de slette Veje og de Hindringer, der fra Beboernes Side, lagdes Corpset i Vejen, som ogsaa N ø d v en dig h ed en a f en om h y g gelig M a rche sik ring ; men alt dette har dog næppe alene været Grunden til den langsomme Marche. For største Delen maa Aarsagen vist søges i, at Corpset har villet have sine Inf. Batailloner saa tæt med sig som muligt for at kunne drage Nytte af dem ved et eventuelf Sammenstød. Endnu langsommere gaar det for 4. Cav. Corps. Den 7. Aug. overskrider det Grænsen, men først den 10. naar det Ma ngi en ties ca. 30 km i Luftlinie fra Grænsen, og gaar saa efter den uheldige Kamp dér til Filliéres— Xivry, hvor det opholder sig den 11. og 12. Aug. Den 13. gaar saa 3. Div. mod Nord, medens 6. Div. forbliver i Egnen om Audun-leRoman indtil den 21. Aug. eklairerende mod Sydvest og torhindrende fjendtligt Rytteri i at overskride Linien Xivry— Landres. Med andre Ord vi! dette vel sige, at Divisionen ikke har formaaet at kaste det fjendtlige Rytteri og trænge længere frem. Er det maaske den fra fransk Side omtalte Fægtning den 12. ved Othain, der gør sig gældende? Hvad nu Efterretningstjenesten angaar, saa synes man fra tysk Side at være ret fornøjet med Udfaldet af denne; og Schweizeren Stegemann — der trods sin Paastand om Upartiskhed ser paa Begivenhederne gennem tysk farvede Briller — udtaler „Som ved Haelen var ogsaa ved Dinant den nødvendige strategiske Opklaring søgt og vundet ved offervillig Fremstormen af Ryttere, Jægere og deres Artilleri i et taktisk Sammenstød med overlegne fjendtlige Kræfter --------- Franske Kræfter var i Begreb med at opmarchere mellem Namur og Givet; men Opmarchen var langt fra fuldendt, og en Fremmarchc endnu ikke i længere Tid til at befrygte. Med denne Erkendelse vendte de tyske Recognoscenter tilbage til Stødarméerne, der traf deres sidste Forberedelser til den almindelige Fremniarche, i hvilken de næppe blev forstyrrede af det fjendtlige Cav., da de egne Rytterdiv. havde spundet et uigennemtrængeligt Slør fra Ourthe til Maas." Saa meget faar Stegemann ud af det! Hvad har da det tyske Rytteri egentlig meldt? Efter v. Poseck er Resultatet af 1. Cav. Corps’ Recognoscering: Tilstedeværelsen af det franske Cav. Corps og dets Overgang til venstre Bred af Maas den 15. Tilstedeværelsen af Dele af I. og II. franske Corps i Linien Namur— Givet. At II. fr. Corps ikke var her, er alt omtalt; Meldingen er saaledes tildels misvisende, og da de tyske Patr. ikke kan komme over Maas, er det ikke godt at vide, hvorledes Stegemann, som yderlig indhentede Oplysninger kan anføre, at den franske Opmarche vest for og langs Maas endnu ikke var fuldendt, og at en Fremniarche fra fransk Side derfor endnu ikke var til at vente for længere Tid. Mon ikke det er en senere Viden, der her gør sig gældende? At det Slør, det tyske Rytteri har draget foran III., IV og V. Armés Front, har været saa uigennemtrængeligt, synes heller ikke bekræftet, henset til de Meldinger, det franske Rytteri har indsendt. Resultatet nf Meldingerne fra 3. og 6. tyke Cav. Div. er just heller ikke overvældende. Divisionerne har ikke fundet tle franske Hovedkræfter — ligesaalidt som de franske har fundet Tyskernes — men kun meldt ved 3. Division, at 4. og 9. fr. Cav. Div. var i den sydlige Del af belgisk Luxemburg tilligemed 6. fr. Armécorps og Forskansningsarbejder paa Højderne foran Carignan—Montmédy, og 6. Division melder 7. fr. Cav. Div. vest for Spincourt samt IV. fr. Corps og en befæstet Linie mellem Montmédy og Verdun (v. Poseck). Ogaa det tyske Rytteris Heste har været stærkt medtagne. Allerede i de første Dage af August klager 1. Cav. Corps over, at Hestene er stærkt medtagne. „Den 26. Aug. var 9. Cav. Div. ude af Stand til at naa .det opgivne Maal paa Grund af Mandskabets og Hestenes fuldstændige Udmattelse. Den 29. Aug. er Garde Cav. Div. under en Fægtning ved Goulancourt ikke istand til at foretage en længere omgaaende Bevægelse paa Grund af Hestenes Udmattelse. 5. Septbr. var 2. Cav. Corps naaet til den yderste Grænse for Hestenes Præstationsevne" (alt efter v. Poseck).
Medens det har været nogenlunde let efter det foreliggende Materiale — at komme til et Resultat med Hensyn til Værdien af det franske og tyske Rytteris Virksomhed i den omhandlede Periode, or dette Resultat formentlig maa siges at være ikke særligt straalende for nogen af Parterne, er det ulige vanskeligere at komme til Klarhed over, hvem der har Ret i Paastanden om, at Modparten har unddraget sig Vaabenafgørelsen med de store Masser. Cav. Corps Sordet har ikke kunnet finde 1. tyske Cav. Corps, før det den 14. stod foran Dinant, og det er derfor uberettiget, naar det i Oberst Boucheries Beretning om Corpsets Virksomhed gentagne Gange siges, at det tyske Rytteri atter var veget ud (s’est dérobée). Da Gen. Sordet endelig kommer i Nærheden af de 2 tyske Cav. Div. ved Dinant, er det ham der — sandsynligvis med god Grund — viger tilbage for at gaa over Floden Lesse ligeoverfor Divisionens Inf. og Art. Da 1. tyske Cav. Corps den 8. Aug. venter Fremrykningen af en fransk Cav. Div. fra Arion og Martelange. stiller det sig op ved Mersch og trækker sine Jægerbatl. til sig’ og afventer nu Fjendens Angreb, der imidlertid udebliver, da der i Virkeligheden ikke er større franske Kræfter i Nærheden. Da 4. tyske Cav. Corps gaar over den franske Grænse, er det Korpsets Hensigt at holde sine Divisioner sammen for at slaa det fjendtlige Rytteri, men dette „indlod sig imidlertid heller ikke her paa nogen Kamp tilhest". En fransk Cav. Div. (4.) blev den 8 .Aug. taget under Art. Ild ved Langres og gik i vestlig Retning „uden at modtage den af 6. Div. søgte Attake." Hertil er nu at bemærke, at 4. fr. Cav. Div. allerede den 6. Aug. var i Egnen om Etalle. og saaledes ikke kan være beskudt ved Landres, der ligger langt mod Syd.
Tilfældet er ikke omtalt i de franske Beretninger, der har staaet til min Raadighed, saa jeg ikke kan afgøre, om der maaske foreligger en Forveksling med 7. fr. Cav. Div. — der opererer paa denne Front foran III. fr. Armé — eller om Tyskernes Fantasi her, som ved andre Lejligheder, har spillet dem et Puds, saa de har antaget en mindre Styrke for en hel Division. Forøvrigt paastaar 6. tyske Cav. Div. ogsaa at have beskudt 7. fr. Cav. Div. vest for Spincourt med Art., og Divisionen skal derefter være veget ud mod Vest. Heller ikke dette Tilfælde er omtalt fra fransk Side; men derimod kan Franskmændene berette om en Kamp ved Othain Floden den 12. Aug., i hvilken deltog paa tysk Side 5. Jægerbatailloner, 7., 8. og 21. Drag. Regt., 1. Art. Afdel. og 6 Mitrailleuse Comp. 21. Drag. Regt. skal være bleven overrasket afsiddet af Art. Ild og lidt store Tab. Franskmændene opgiver at have taget 9 Off. og 1000 Md. saarede og usaarede (Hannotaux). Hvilken Styrke, der er optraadt paa fransk Side, ved jeg ikke, om det er 7. Cav. Div. forstærket med Inf. eller dette sidst alene. Fra tysk Side omtales denne Kamp slet ikke. Er det maaske denne uheldige Fægtning, der har faaet 6. Cav. Div. til at holde sig i Egnen Mercy le Bas— Audun le Roman lige indtil 21. Aug.; medens 3. Div. den 13. gaar i nordlig Retning over Esch og Arion og her den 18. Aug. støder paa 4. fr. Cav. Div. Her udkæmpes da den eneste virkelige Kanin mellem 2 større Ryttermasser. Desværre er de Beretninger om denne, der er kommet mig duende, meget summariske fra begge Sider; men det syres dog at fremgaa, at den er blevet udkæmpet med Geværer og Kanoner, og at der i hvert Fald kun i ringøre Grad har fundet Kamp tilhest Sted. Udenfor den Tidsperiode, til hvilken jeg i ovenstaaende har holdt mig, falder et Tilløb til et Sammenstød mellem større Ryttermasser, nemlig den 18. Aug. ved Perwez n. f. Na mur. Den tyske Beretning om denne Fægtning lyder kort sammentrængt saaledes: Den 18. Aug. stod 3. Cav. Corps (v. d. Marwitz) ved Ikdenge rede til Attake, medens Jægerbataillonerne sikrede højre Fløj. „Alle var i løftet Stemning, haabede man dog, at Fjenden endelig engang vilde stille sig til Kamp tilhest; men det skulde komme anderledes. Det fjendtlige Cav., der havde naaet Rosières, blev taget
gende fjendtlige Recognosceringskommandoer foran sig. Kl. 1 tillader Gen. Sordct 1. og 5. Div. at holde Hvil, dækket fremad af en Avantgarde, forstærket med Cyklister, tier har naaet Ramillies. Man ser en større Styrke af Rytteri og Art. ved Mont-Saintn André, tror det er 3. Div , der er kommet frem, men overraskes i det samme ved at Granaterne falde mellem de afsiddede Regimenter af 1. Div.
Man tror paa en Fejltagelse. Et Batteri af Divisionen er allerede i Stilling, rede til at besvare Ilden; men i Uvisheden om hvad det er, man egentlig har for sig, forbyder Gen. Sordet at aabne Ilden forinden nærmere Recognoscering har fundet Sted; men beordrer samtidig 1. Division i Dækning bag en Bakkekam mere mod Vest. Bevægelsen fuldføres i Orden, men med følelige Tab. Imedens rccognoscere Patr. Mont-Saint André. Det konstateres, at det er Fjender, og Corpset bringer alt sit Art. i Stilling og aabner Ilden mod det fjendtl. Art., iler hurtig bringes til Taushed; men 3. Cav. Div., der i Virkeligheden er 7 a 8 km længere tilbage, er bleven forsinket derved, at den under Marchen er stødt paa den belgiske Brigade, der skulde understøtte Gen. Sordet, og af den antaget for Fjender og beskudt. Først Kl. 5 faar Div. Forbindelse med Corpset. som, da den belgiske Understdttclse udebliver (Brigaden er tilbagekaldt af den belgiske Overkommando, da Hæren føres tilbage til Antwerpen) og da Dagen alt er langt fremskreden og Folk og Heste er anstrængte, beslutter at gaa tilbage. Med Undtagelse af Sammenstødet mellem 4. franske og 3. tyske Div. ved Tintigny, der nærmest man betegnes som en Rencontrefægtning, har ved alle de her nævnte Tilløb til Kampe de tyske Divisioner i en iforvejen valgt Stilling støttet af Art. og Inf. afventet Angrebet, og er de franske Div. under Fremrykningen mod denne Stilling kommet i Art. og Inf. Ild, og har som Følge deraf ikke ment at kunne gennemføre noget Angreb. Det er imidlertid uberettiget af Tyskerne af den Grund at beskylde det franske Rytteri for ikke at have turdet tage den det tilkastede Handske op. Thi hvad er det, det tyske Rytteri tilbyder Franskmændene? Er det en Kamp tilhest? I hvert Fald ikke straks, med mindre man da forlanger af det, at det selvmorderisk skal udvikle sig og gaa over til Attake i den fjentdlige Artilleri- og Maskingeværild; nei! det er en almindelig Skvdefægfning mellem Parternes Art. og Inf., man tilbyder, i hvilken da efter Lejlighed Rytteriet vil gribe ind, maaske tilhest, maaske tilfods, og i en saadan Ildkamp er de franske Divisioner paa Forhaand underlegne paa Grund af Tyskernes store Overmagt af Inf. og særlig af Maskinskyts. Paa den anden Side kan man ikke bebrejde de tyske Førere, at de søgte at udnytte de Hjælpevaaben, der er givet dem, paa bedste Maade, og denne er da unaatvivlelig at vælge et Terrain. der foruden at frembyde Betingelser for en Kamp tilhest., tillige tillader at udnytte Artilleriets og Infanteriets Ildvirkning, saaledes at den fjendtlige Onmarche skal ske i denne; men dette medfører da, at man, naar et Sammenstød kan ventes, maa standse i Tide for at vælge sin Kampplads. Det synes nu imidlertid næsten, som om det tyske Rytteri i alt for høj Grad binder sig til sine Hjælpevaaben; man ser saaledes af den tyske Beretning om Sammenstødet ved Perwez, at da den tyske 4. Cav. Div, gik frem til Forfølgning af den „paa flugtlignende Maade" tilbagegaaende Fjende, trækker den sit Artilleri med trinvis. — Om nogen særlig energisk og hurtig Forfølgning kan der derfor næppe være Tale. Her viser sig nu ogsaa Mislighederne ved den stærke Tildeling af Artilleri og navnlig af Infanteri til Rytterdivisionerne.
Rytteriet synker i Kampen næsten ned til at være Hjælpevaabnet for de andre, og under Bevægelse sinkes dets Marche, naar Fodfolket skal trækkes med, og man giver derved Afkald paa det, der er Rytteriets bedste Egenskab — dets Hurtighed og Evne til at bevæge sig i næsten al Slags Terrain, uden at sætte denne Hurtighed overstyr, i hvert Fald i rimelig Tid. Selv Cyklister kan paa ugunstige Veje kun daarligt følge Rytteriet, og i Terrainct slet ikke, naar da ikke Hastigheden nedsættes til at blive lig Fodfolkets. At transportere større Styrker af Fodf. paa Automobiler kræver en betydelig Mængde af disse, og saadanne Automobilkolonncr er overordentlig saarbare. Tildeling af Maskinskyts transporteret paa Hesteryg og Mitrailleusegeværer paa Manden synes at være den bedste Løsning til Forstærkelse af Rytteriets Kampkraft, uden at dets offensive Aand paavirkes eller formindskes, med mindre man vil gaa til den Sammensætning af Rytterdivisionerne, der under Stillingskrigen blev den almindelige i Frankrig, nemlig: en Styrke udelukkende bestemt til Kamp tilhest, og en anden, ligeledes bereden, der kun skulde optræede tilfods som Inf.; men for hvilken Hesten altsaa kun var Transportmiddel. At enkelte Automobilsektioner med Maskinskyts under alle Forhold kan gøre god Nytte i Recognoscerings- og Forfølgningstjenesten er selvfølgeligt og staar formentlig ikke i Modstrid med ovenstaaende. Fra fransk Side er det, som alt anført, paastaaet, at Tyskerne i alle mindre Recognoseeringskampe har følt de franske Rytteres Overlegenhed, og som Følge deraf har mistet Lysten til at vove større Kampe uden Understøttelse af deres Art. og Inf. Helt uden Grund er denne Paastand maaske ikke. 1. tvske Gav. C n ros' Pntmuiller har saaledes (se Spalte (50 —0! I. haft en Del TaK der ..mane til Forsigtighed“. 4. tyske Cav. Div. mister i det sydlige belgiske Luxemburg talrige Fanger (af 4. Hus. Reg. næsten 100). En belgisk Major Mclotte, der var detacheret til Cav. Corps Sordet. har udtalt: „Jeg har kunnet konstatere, at der forud for den tvske Invasion i Belgien gik talrige Officerspafr. Mange af dem blev taget; for Resten overgav de sig ret villigt; undertiden uden at kæmpe . . ."
Om de franske Ryttere foreligger et lille Vidnesbyrd i et engelsk Soldaterbrev: „De franske Ryttere er vidunderlige! de synes ikke at være til at udmatte, men holder sig i Sadlen Dag efter Dag uden Vansekelighed. Under Kamp er de vidunderlige! Jeg har set en Haandfuld af dem angribe 20 Gange saa mange Tyskere." Er der nu end ingen Grund til at tillægge disse Vidnesbyrd alt for megen Vægt og ganske frakende de tyske Ryttere Mod og Lyst til Kampen, synes det dog, som om det franske Rytteri ved sin energiske Optræden i de mindre Recognosceringskampe har sat sig saa meget i Respekt, at Tyskerne er blevet mere forsigtige, og at de højere Førere ikke har villet løbe nogen unødig Risiko, men han gjort alt for at sikre sig de bedste Chancer i et eventuelt Sammenstød ved nøje Samvirken med deres Art. og Inf. Det er ikke let i dette Spørgsmaal at skifte Sol og Vind lige mellem de 2 Parter. Vel er der mange Beretninger om mindre Sammenstød, men kun sjældent foreligger der en Fremstilling af samme Begivenhed fra begge Parter, og undertiden er Beretningen saa svævende, at den snarere synes at tilsløre end at opklare den stedfundne Begivenhed. I saa Henseende synes Tyskerne at have et Forspring for Franskmændene. Deres Evne til at tilsløre et uheldigt Resultat, naar de ikke helt har kunnet fortie det. er tilsyneladende mere udviklet end Franskmændenes. *) Medens man fra tysk Side kun har idel Ros for sit Rytteri, dadies det franske ofte nok af Franskmændene selv.
(Fortsættes).
