En Dag for mange Aar siden, da jeg i Begyndelsen af en Rekrutskole var paa Eksercerpladsen med mit Kompagni, kom Bataillonschefen paa Inspektion. Han spurgte, hvormange fodsyge der var. Der var een. Hertil sagde Oberstløjtnanten: »Naa! — Ved det Kompagni, jeg kommer fra, er der seksten. Men De véd altsaa, hvordan man undgaar dem.« Og saa blev der talt om andre Ting.
Dette kom jeg til at tænke paa, da jeg fornylig saa det rummelige Venteværelse paa Militærhospitalets fysiurgiske Klinik (i København) fyldt med menige Soldater, altsaa ganske unge Mennesker. Paa Forespørgsel meddeltes mig, at det navnlig var Muskelinfiltrationer, Seneskedebetændelse, Ben- hindebetændelse, Platfod, Soldaterne led af.
Disse Lidelser kan undgaas eller begrænses meget betydeligt alene ved under Uddannelsen at gennemføre en fornuftig, en langsom Træning — som ved enhver Sportsgren. Jeg skal her først og fremmest pege paa det meget enkle Middel at lade Rekrutterne sætte sig ned eller lægge sig ned, saa ofte Lejlighed gives, og Forholdene tillader det. Endvidere paa passende Skifte mellem Øvelser paa Stedet og Øvelser under Bevægelse; der er intet i Vejen for at anbringe J/-2 Times eller to Vi. Timers Teori mellem Øvelserne paa en Eksercerplads.
Det gælder om at skaane Mandskabet for at staa. Mange blandt Mandskabet er ikke vant til at staa. At staa kræver mere af en Muskel end at gaa. Jeg husker fra min egen Rekruttid, hvor trætte vi blev af at staa. Lad Mandskabet sidde ned under al Teori og Instruktion, ogsaa f. Eks. mens Befalings- mændene er kaldt sammen til Instruktion hos Øvelseslederen — indtil den langsomme Træning har gjort dette overflødigt!
Der er en anden Ting at lægge Mærke til. Naar et Uddannelsesprogram har foreskrevet, at det og det skal være naaet til en bestemt Dag, er det finest, at det foreskrevne Maal først helt er naaet Dagen før; dette er selvsagt i Programmets Aand. Men der findes vistnok mange Steder en misforstaaet Ærgerrighed, gaaende ud paa hurtigst muligt at komme det hele igennem, — hvorved de nævnte Lidelser opstaar.
Ved at der gaas langsomt frem opnaas tillige den pædagogiske Fordel, at man længe kan begynde Dagen med et: »Idag skal vi tillægge noget nyt, nemlig ......«, saa at ikke alt hurtigt kun bliver Gentagelse.
Har mon ikke alle Underafdelingschefer Forstaaelsen af disse Ting? Eller overvaager de ikke Uddannelsen i tilstrækkelig Grad? (og Afdelingscheferne?).
