Efterfølgende artikel er udarbejdet af oberstløjtnant P. Tscherning, som opholdte sig i USA i perioden maj til juli 1991. Artiklen behandler observationer, som vurderes at have interesse for tidsskriftets læsere. Det er forfatterens ønske at Golfkrigens erfaringer medinddrages, når et fremtidigt dansk forsvar skal struktureres. Oberstløjtnanten er tjenstgørende ved Hærens Materielkommando.
1. Indledning
Golf-krigen og erfaringer fra krigen interesserer i øjeblikket amerikanerne. Et utal af bøger og artikler strømmer ud på det amerikanske marked. En særlig amerikansk kongreskomite afhørte 12 JUN 1991 general N. Schwarzkopf om hans syn på Golf-krigen (1). Generalen fremførte, at han særligt manglede aktuelle og korrekte efterretninger. Generalen fremførte videre sine synspunkter om kvinders indsats under krigen, USA fremtidige rolle i Mellemøsten, materiel mangler, rigsrevisionens indsats mm. Generalens og andres vurderinger kan også have dansk interesse i en tid, hvor vi diskuterer vort forsvars fremtid. Formålet med denne artikel er at beskrive amerikanske observationer/erfaringer fra Golf-krigen, som af tidsskriftets læsere kan anvendes til at indgå i en eventuel diskussion om fremtidige danske forsvarsinvesteringer og -reduktioner, således at såvel investeringerne som reduktionerne bliver foretaget, hvor det er mest lønsomt. Observationerne/erfaringerne er ikke verificeret ved officielle rapporter, hvorfor artiklen skal læses med forbehold og omtanke. Alle amerikanske tjenestegrene, regeringen, rigsrevisionen m.fl. er ved at indsamle "Lessons Learned". Denne artikel vil ikke fremhæve amerikanernes meget imponerende indsats i Golf-krigen, men vil koncentrere sig om positive og negative observationer, som Militært tidsskrifts (MT) læsere kan uddrage konklusioner af. D.v.s. negative observationer vil blive fremhævet. Det er nemlig egne og andres fejl, man kan lære af. Artiklens kilder er tidsskrifter og bøger samt uklassificerede foredrag udgivet/modtaget i MAJ-JUL 1991 i USA. Artiklen beskriver ikke forløbet af krigen, da den allerede skønnes grundigt beskrevet i danske medier.
Artiklen indeholder følgende:
- Generelt,
- landkrig,
- søkrig,
- luftkrig og
- afslutning.
2. Generelt
a. Almindeligt.
Amerikanerne havde anvendt "Lessons learned” fra Vietnam-krigen til at udvikle flere føringsdoktriner. Der var udviklet doktriner for bl.a. den politiske krisestyring, presse- og informationstjenesten, luftAandkrigen (AirLandBattle), søkrigen (Seaplan 2000) og luftkrigen (Project Warrior). Koalitionens politiske og militære ledere fulgte disse doktriner. Den amerikanske præsident og koalitionens andre politiske ledere overlod militære beslutninger til deres militære ledere og fulgte doktrinen for krisestyring (2- 9). Erfaringer fra Vietnam-krigen samt Panama- og Grenada- konflikterne havde lært general N. Schwarzkopf, at ekstern information er et vigtigt magtmiddel. Dette middel blev anvendt mesterligt både til information af eget bagland og til misinformation af fjenden. Golf-krigens informationspolitik bliver sikkert i fremtiden nøje studeret, således at de rigtige erfaringer kan uddrages(6,8,23). Amerikanske føringsdoktriner for luftkrigen, den elektroniske krig og AirLandBattle bestod deres prøve. AirLandBattle doktrinen foreskriver et tæt samtidigt koordineret angreb med fly, artilleri og kampvogne mod fjendens svage punkter. Doktrinen blev fulgt med succes(15). Under Iran-Irak krigen havde, hverken iranerne eller irakerne demonstreret nogen evne til at føre et angreb med en enhed større end en brigade og forsyne den. Amerikanerne havde denne evne og kunne integrere angreb med flere divisioner og korps - med fly efter AirLandBattle-doktrinen, og forsyne dem med de nødvendige ressourcer. Denne fordel udnyttede koalitionen. Det var en erfaring fra Vietnam-krigen, at klare succeskriterier er nødvendige. Flere kilder vurderer, at hovedårsagen til amerikanernes succes skal søges i det amerikanske uddannelsessystem, hvor menige, befalingsmænd og officerer lærer at anvende de udviklede doktriner, og at forudsætningen for "excellence” er uddannelse, beslutsomhed og initiativ. Det er ikke teknikken og mængden af teknik, der vinder krigen. De samme kilder har anført, at koalitionen kunne have vundet krigen med irakisk materiel. Dette udsagn skal nok vurderes nøjere(5-8,10,ll). Enkelte kilder vurderer, at der ikke var klare grænser mellem hær-, marine-, flyog flådeenheder, hvorfor der blev foretaget meget nytteløst dobbeltarbejde. Flere kilder angiver, at årsagen til dette var manglende fælles standarder(2,5-7,17,18).
b. Efterretningstjeneste
Efterretningstjenesten havde forudset irakernes angreb på Kuwait og angrebstidspunktet, men efterretningstjenesten havde fejlvurderet irakernes militære styrke, kemiske og nukleare kapacitet og Den republikanske Gardes kampevne. Efterretningstjenesten fejlvurderede også antallet af Scud-missiler og -ramper og effekten af blokaden. Informationer fra satelitter var meget lang tid om at nå til brugerne. Ofte var de forældede inden de nåede til brugerne. Informationerne var også så unøjagtige, at de ikke kunne anvendes til vurdering af våbenvirkningen. Irakernes kodesystem var også brudt, så al klassificeret kommunikation kunne aflyttes. Problemet var her, at koalitionen ikke rådede over det nødvendige antal oversættere. Oversættelse af irakiske signaler var en flaskehals(l-7).
c. Identification friend!foe (IFF)
Beskydning af egne tropper/enheder/fly er et føringsproblem. Problemet opstår når
- kampen ikke føres lineært,
- våben får lang og længere rækkevidde end identifikationsværktøjeme,
- særlige vejr- og terrænforhold opstår og
- forskellige landes styrker og deres våbenarter blandes efter AirLandBattle-koncepten.
Da to US Marines køretøjer var blevet ødelagt af amerikansk fly ved Kafji og elleve mariner var blevet dræbt, blev der indført ekstra sikkerhedsregler og - udstyr. Sikkerhedsreglerne omfattede særlige beskydningsgodkendelsesprocedurer for fly og artilleri. Procedurerne var langsomme og omstændige, da mange forskellige nationers forskellige tjenestegrene var involveret, og da stedbestemmelse konstant var et problem. ForskelHgt identifikationsudstyr (IFF) til køretøjer blev afprøvet.Ingen af de afprøvede systemer, m.m. skønnes at være færdigudviklede, hvor-for USA fortsat arbejder for at løse dette problem. Anvendelsen af det omvendte ” V” på siden af køretøjet og en orange afmærkning på toppen af køre tøjet var ikke tilstrækkelige identifikationsværktøjer i mørke og ved beskydning med våben uden visuel identifikation (1-7,17,18,22).
d. Uddannelseskontrol
Amerikanske enheder, som efter en test blev vurderet som ikke-krigsbrugbare, deltog ikke i krigen. Flere National Guard enheder bl.a. to brigader, som var øremærket til to US Army divisioner, blev erstattet med regulære US Army enheder, da de blev bedømt, som "Ikke krigsbrugbare”. Det amerikanske National Guard system som minder meget om vort mobiliseringssystem, kunne angiveligt ikke i alle tilfælde producere krigsbrugbare hærenheder. Ved indkaldelsen, blev det i flere tilfælde konstateret, at flere soldater, befalingsmænd og officerer ikke havde den nødvendige helbredstilstand og fysiske evne til at deltage i krigen. Under uddannelseskontroller af bataljoner og brigader blev der oftest konstateret problemer med føring og chefvirke. Forbedringer af det amerikanske system kan forventes. Problemet er ikke helt let at løse, da US Army er et unionsanliggende, medens National Guard er et statsanliggende. Og der er en union og 50 stater! Staternes National Guard har en særlig politisk og social status, hvor militære kvaliteter ikke altid har den samme værdi som politiske kvaliteter (13).
e. Samarbejde i koalitionen
Det var overraskende, så godt koalitionens forskellige styrker, både fly- og hærenheder arbejdede sammen. For at løse dette problem havde koalitionen etableret 7 data- og kommunikationscentre, og hver ikke-amerikansk enhed fra bataljon til brigade havde et amerikansk kommunikationshold. Amerikanernes evne til at kommunikere og behandle data med datamater var bemærkelsesværdig. Føring af alle disse enheder, skibe, fly, forsyninger m.m. kunne ikke være gjort uden datamater(l-7).
f. Elektronisk krigsførelse
Koalitionen havde inden krigen et godt elektronisk billede af irakernes elektroniske materiel, hvorfor hovedparten af irakernes elektroniske midler kunne blændes. Dette medførte, at irakernes fjern-, nær- og lokalvarsling, luftvæmsraketog kanonildledelsessystemer m.m. ikke kunne indsættes koordineret. Koalitionens elektroniske opklarings- og angrebsmidler fra luften, søen og jorden fungerede som planlagt. Anti-radiation-missilemes effektivitet kunne bevises ved videooptagelser(l-7).
g. Faglig tjeneste
Den faglige tjenestes systemer og procedurer virkede efter hensigten. De blev betegnet som fleksible, men tjenestens gennemførelse kræver omfattende planlægning, hurtig og sikker rekvisition og transport af forsyninger, samt hård kommandoføring. Vedligeholdelsestjenestens stade bliver altid synligt i en krig, især når krigen foregår langt fra hjembasen. I fredstid er kampvognene og flyene synlige, medens reservedelslagrene er usynlige. Reservedele er dyre, så det er her, man ofte sparer. Det havde man også gjort. Koalitionen havde derfor et meget stort vedhgeholdelsesproblem. Løsningen på problemet blev, at reservedele blev skaffet ved at kannibalisere materiel uden for kampområdet. Mange enheder med materiel, som blev kannabiliseret, var ukampdygtige. Krigsfangetjenesten kunne ikke modtage, bevogte og forpleje det store antal krigsfanger. Det store antal krigsfanger samt flygtninge nedsatte angrebstempoet og var et problem for kampbataljoneme. Færdselsuheld og andre uheld dræbte et stort antal soldater og ødelagde for 132 millioner $. USA har defor konstateret, at der er et stort behov for sikkerhedsregler i krigstid (8,14,17).
h. Delkonklusion
De amerikanske doktriner og den amerikanske uddannelse i disse doktriner, som på flere områder ligner ligner danske doktriner/uddannelser er stadigvæk anvendelige. Informations- og pressetjenesten kan være kampafgørende og bør tillægges stor betydning. Efterretningstjenesten og den faglige tjeneste bør ikke nedprioriteres i fredstid. Enheder skal kontinuerligt kontrolleres, således at enheder med ikke-krigsbrugbart materiel eller personel kan udfases eller erstattes.
3. Landkrigen
a. Føring
Føringen af enheder under angrebet mod nord gav mange lærerige erfaringer. En gammel erfaring, at føring under bevægelse er svært og besværligt, blev bekræftet. Ved flere brigaders føringsenheder blev det konstateret, at føringskøretøjet M577 var for langsomt, at føringscentere og kommandostationer måtte flytte konstant, at føringscentere og kommandostationer havde for mange luksuriøse køretøjer, og at brigadens føringsenhed bør bestå af veltrænet personel. Divisionernes anvendelse af skiftevis et aktiveret og et flyttende føringscenter samt skiftevis en aktiveret og en flyttende kommandostation muliggjorde en kontinuerlig føring af brigaderne og en kontinuerlig modtagelse af ordre fra korpset samt tilsendelse af efterretninger til korpset. Problemet ved denne skiften var selvfølgelig opdatering af det flyttende element, således at elementerne øjeblikkeligt kunne skifte funktion. Korpsene anvendte det samme princip, som divisionerne. Brigadernes, divisionernes og korpsenes forbindelsesofficer fungerede ikke i alle tilfælde tilfredsstillende. Forbindelsesofficererne havde både materiel- og uddannelsesmæssige mangler. Bataljoner, som bestod af
- to pansrede kompagnier (Bradley),
- to kampvognseskadroner,
- et pansret kompagni (M il3A3) og
- en tung morterdeling
var meget fleksibelt anvendelige, nedsatte mulighederne for beskydning af egne tropper og støttede AirLandBattle-koncepten. Flere divisionschefer konstaterede, at bataljonschefeme ikke havde problemer med at føre og kontrollere fem kampunderafdelinger( 17-18).
b. Ildstøtte
Ildstøttekoordinationen virkede langsom og bureaukratisk. Procedurerne bør revideres, bl.a. bør al skydning positivt godkendes, skydning over skillelinier bør gøres hurtigere og samarbejdet med flyvevåbnet bør gøres mere fleksibelt. Ildstøttekoordinations-værktøjeme (FCSL (Fire Support Coordination Line) m.fl.) var langsomme, tunge og besværlige at anvende. Artilleriobservationsofficereme bør uddannes til FAC/ALO (Forward Air Controller/Air Liason Officer), og koordinationen af ilden fra fly, kamphelikoptere, artilleri og i nogle tilfælde fra kampvogne bør foretages af ildstøttekoordinationsofficeren på lavest mulige niveau. Artilleriilden blev i 90% af tilfældene skudt af tre eller flere artilleriafdelinger samtidigt. Artilleriilden blev anvendt til, at holde fjenden nede i fronten, medens kampbataljoneme angreb fjenden i flanken, MLRS og ATACMS (fler-og toskudsraketkastere) blev vurderet som leverandører af en meget nøjagtig og meget effektiv ild. Ilden fra en MLRS, som betjenes af tre mand, blev vurderet, som havende den samme effekt, som mindst 10 kanonbatteriet. Anvendelsen af artilleripejleradarer til pejling og artilleri til bekæmpelse af irakernes artilleri, var så effektiv, at det blev konstateret, at flere irakisk artillerienheder ikke skød mere end en gang før de blev pejlet og beskudt og derved ødelagt. Pejlingen var nøjagtig og hurtig, og artilleriilden med Improved Conventional Munitions (ICM) havde en bemærkelsesværdig ødelæggende effekt. Da irakerne ikke rådede over elektroniske eller nøjagtige akustiske artilleripejlesystemer, var det ikke nødvendigt at sprede pjecerne i koalitionens batterier (19-21).
c. Materiel
M-1A1 Abrams-kampvognen var T-72 kampvognen meget overlegen i kampdueller. Ud af ca. 2000 stk. Abrams kampvogne blev kun ni ødelagt af fjendtlig ild. Abrams kampvognen har dog flere ulemper. Den vejer 65 tons, kan ikke transporteres med fly, den kan ikke køre over de fleste broer uden at broerne forstærkes og desuden sluger brændstof. En fremtidig kampvogn bør have den samme ildkraft som Abrams, men den skal være lavet af letvægts composit materialer, således at den kan transporteres med fly. Bradley kampkøretøjet blev ikke anvendt meget i krigen. Bradley-kompagnieme havde ikke nok personel til at løse afsiddede sikringsopgaver, og de blev kun i begrænset omfang anvendt til løsning af opsiddede kampopgaver. Bradley kan ikke køre så hurtigt som marinens LAV25, som kan køre 65 miles i timen, og som kan fly-transporteres. Den pansrede Ml 13-mandskabsvognsfamilie kunne ikke følge med andre kamptropper under angrebet mod nord p.g.a. manglende motorkraft og vedligeholdelses- og passabilitetsproblemer. Ingeniører i Ml 13 havde de samme problemer med at følge med kamptroppeme. 155 mm haubits M109A2/3/4 kunne heller ikke følge med kamptroppeme under angrebet mod nord p.g.a. manglende motorkraft (12-21).
d. Delkonklusion
Uddannelse af førere og føringspersonel er vigtig. Erfaringer fra materielanvendelsen bør medinddrages ved vurdering af nuværende og fremtidigt dansk materiel.
4. Søkrigen
a. Flåden opgaver
oalitionens flådestyrker sikrede forsyningslinieme, transporterede hærstyrkernes tunge materiel og forsyninger, blokerede irakernes forsyningslinier og udgjorde baser for marinefly og -landstyrker. Sikringen af forsyningslinier var afgørende, fordi 90% af alle forsyningerne skulle transporteres ad søvejen. Sikringen af modtagehavne mod erobring af irakerne umiddelbart efter besættelsen af Kuwait blev foretaget ved tilstedeværelsen af amerikanske flådestyrker med flere kampgrupper og US Marines amfibiestyrker. En luftbåren styrke i transportfly (C-141 og C-130) udgør ikke den samme trussel som en søbåren styrke med fregatter, slagskibe, hangarskibe m.m. Flåden rådede ikke over tilstrækkelig transportkapacitet, selvom flere civile amerikanske skibe blev mobiliseret. Ca. 40% af transportskibene tilhørte flåden, medens 45% af transportskibene kom fra andre lande bl.a. Danmark. Kun 15% var civile amerikanske skibe. Styringen og kontrollen af skibene blev foretaget af US Navy’s søtransport-kommando. Flådestyrkeme var i øvrigt nødvendige for at opretholde blokaden.
b. Flådens deltagelse i landkrigen
Flådens fly foretog næsten 10.000 missioner, og flådens kanoner og missiler beskød mål både i Kuwait og Irak. Flådens afledningsmanøvre, bestående af landsætning af frømænd på landgangsstrandene, beskydning fra slagskibe med 16" kanoner, visualisering af US Marines amfibiestyrke i CNN m.m., - lykkedes, således at flere irakiske divisioner blev bundet til kysten omkring Kuwait-by. US Navy’s vigtigste synlige mangler var et moderne langtrækkende nulradarsignatur "smart" jagerfly og en tilstrækkelig skibstransportkapacitet. Disse mangler vil ikke blive afhjulpet indenfor den næste 5-års periode( 1-7,22).
c. Delkonklusion
Den danske flåde bør fortsat råde over et spektrum af moderne skibe, således at den synligt kan indgå i en international fredsbevarende flåde
5. Luftkrigen
a. Flyvevåbnets opgave
Flyvevåbnets opgaver var at sikre luftherredømmet og ødelægge mål på jorden. Disse opgaver blev overraskende hurtigt løst. Observationer fra luftkrigen kan ikke direkte overføres til Europa. Dertil var terrænet for forskelligt fra det europæiske. Terrænnet var åbent med et lille antal veje og få broer over Eufrat og Tigris. Ødelæggelsen af broerne hindrede irakerne i at bringe forsyninger frem til Kuwait.
b. Smart weapons
Koalitionens flyvevåben var et vigtigt element i krigen, og det er en generel opfattelse at "smart weapon" vandt luftkrigen. Det er nok ikke helt rigtigt. Kun 70% af bomberne, som blev anvendt, var af denne type, men hovedparten af de erkendte ødelagte mål blev ødelagt af "smart weapons". Inden "smart weapons" kan kåres som vinderen, skal der nok en nærmere analyse til. Dertil kan tilføjes, at "smart weapons" ikke er uafhængige af vejret, terrænet og fjendens evner. Årsagen til sejren skal nok ikke alene findes i teknologiske vidundere, som "smart", men i mennesket bag våbnet. Mennesker vinder krige, maskiner gør det ikke. Et andet eksempel på de "smart weapons" utilstrækkelighed var flyvevåbnets manglende evne til at opdage irakernes Scud-missiler og -ramper fra satelitter, rekognosceringsfly eller elektroniske opklaringsfly - og til at ødelægge dem. Uden computeren kunne koalitionen ikke dagligt modtage flere tusind målinformationer, vurdere og behandle dem, videresende dem til det rette fly, lave flere tusind flyplaner og få flyene frem og tilbage. Det kunne ikke være gjort med fedtblyanter, nåle og strips.
c. Materiel
Det højteknologiske Stealth-fly (radar-ekko-frie fly) opfyldte ikke forventningerne. Det var ikke radar-ekko- frit, havde ikke lang rækkevidde og kunne ikke laste væsentligt mere end andre fly. Det usmarte gamle langsomme AlO fly ødelagde ca. 70% af de kampvogne, som flyvevåbnet ødelagde. Dette resultat er meget bemærkelsesværdig, når antallet af A-10 var 140 stk. ud af en samlet Close Airsupport flystyrke på 1.800 stk. Et andet fly, B-IB bombeflyet, som havde kostet ca. 180 milliarder kr. at udvikle, kunne p.g.a. fejl ikke flyve. Det 36 år gamle B-52 fly kastede 29% af de 88.500 tons bomber, der blev kastet. B-52 fløj 1624 missioner( 11,12,15,16).
d. Delkonklusion
Flyvevåbnets behov for moderne bevæbnede fly, samt behovet for moderne luftvæmssystemer og elektroniske krigsførelsesvåben blev atter illustreret under denne krig.
6. Afslutning
I denne artikel har jeg prøvet at beskrive observationer/erfaringer fra GOLFkrigen, som kan inspirere MT læsere til en diskussion af fremtidige danske forsvarsinvesteringer og -reduktioner, således at såvel investeringerne som reduktionerne bliver foretaget, hvor det er mest lønsomt. En analyse af officielle amerikanske erfaringer kan muligvis resultere i, at der fremkommer flere gode argumenter for allerede planlagte investeringer/reduktioner. Nye investerings/reduktions muligheder kan forventelig også fremkomme under en sådan analyse. Analysen kunne bidrage til at finde den svære balance mellem kvalitet/kvantitet og investeringer/reduktioner. På grundlag af ovenfor anførte observationer/erfaringer skønnes investeringer i følgende områder fortsat at være lønsomme:
- En lederuddannelse af høj kvalitet, som fremmer beslutsomhed og initiativ,
- en aktiv informations- og pressetjeneste,
- en effektiv efterretningstjeneste og faglig tjeneste og
- moderne materiel af høj kvalitet.
Reduktioner inden for følgende områder kan være nødvendige, hvis man vil investere, som ovenfor anført:
- Reduktion/udfasning af enheder, som har forældet eller personelkrævende materiel og
- kontinuerlig udfasning/hjemsendelse af enheder/personel, som ikke opfylder uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og fysiske krav.
I løbet af de næste fem år planlægger det amerikanske forsvar at reducere antallet af
- skibe fra 535 til 451,
- divisioner fra 28 til 18,
- flywings fra 36 til 26 og
- den samlede personelstyrke med 500.000 mand.
Flere andre besparelser er besluttet. Forhåbentlig vil erfaringerne fra Golfkrigen medføre at reduktionerne foretages, hvor det er klogest, således at amerikanske styrker fortsat kan indsættes, hvor det er nødvendigt og med den nødvendige styrke. Måske har general N. Schwarzkopf’s ord til kongreskomiteen som nævnt i indledningen gjort et indtryk, således at nogle af de mangler, som han påpegede, bliver afhjulpet.
Kilder:
1. Advertiser News Services , 13 JUN 91
2. Washington Post Service, 17 JUL 91.
3. Schwarzkopf in his own words, R.Pyle, APR 91.
4. H.Norman Schwarzkopf, Road to triumph, M.E.Morris, JUN 91.
5. America at War, Newsweek, Special Issue, 91.
6. Victory, Newsweek, 11 MAR 91.
7. Desert Storm, Time, Special Issue, JUL 91.
8. Welcome the Unknown Soldier, Time, 6 MAJ 91.
9. Hail the Heroes. Making sense of the Storm, Newsweek, 17 JUN 91.
10. Secret Warriors, Newsweek, 17 JUN 91.
11. Lessons from the Front, Business Week, 18 FEB 91.
12. Defense, The real debate, Newsweek, 15 JUN 91.
13. Phantom Army, Time, 10 JUN 91.
14. How the War was won. National Review, 1 APR 91.
15. The Lessons of the Gulf War, Newsweek, 24 JUN 91.
16. Comment, Business Week, 3 JUN 91.
17. Emerging Observations,Combined Arms Center, 29 MAJ 91.
18. Initial Observations Desert Shield/Storm, 29 MAJ 91.
19. Major Initial Observations/Lessons Learned + Desert Facts, USAFAS, 2 APR 91.
20. Army Times, 29 APR og 11 FEB 91.
21. Marine Corps Gazette, APR, JUN, JUL 91.
22. Sea Power, JUN 91.
23. The Media and the Military, American Heritage, JUL/AUG 91.
