Af Kaptajn T. K. Ege.
Accompagner l ’infanterie, quelle belle mission pour un artilleur.
Pagesy.
I en kommende K rig at fremskaffe de kæmpemæssige Artillerimængder, som optraadte i Verdenskrigens Slutning og at nære disse med Ammunition er et Spørgsmaal, som stadig beskæftiger og bekymrer de store Magter. Lader det sig overhovedet gøre at fo rcere Artilleristyrken yderligere? Næppe. Intet Under at man da søger at udnytte A rtille riet under andre Former. Den Fremgangsmaade, Franskmændene anvendte under Angreb, en Artilleriforberedelse af kortere eller længere Varighed med paafølgende „barrage roulant", Skrabeild eller successive Concentrationer, der skulde forhindre Fjenden i at gaa til Brystværnet i det Øjeblik, Angrebsfodfolket gik frem, var uhyre kostbar, Samarbejdet uhyre skrøbeligt, og hvad der var det værste, lidet virkningsfuld. Ofte har jeg hørt franske O fficerer udtale, at A r tilleriilden var ikke det værste — i Modsætning til Ilden fra Maskingeværer og Minekastere — den gik saa nogenlunde smertefrit hen over det nedgravede Fodfolk.
Der er nu en Tendens til at trække Artilleriet fremad, de store Afstande, hvor Samarbejdet er baseret paa Taad- og Signalforbindelser, formindsker uden Tvivl Virkningen. De Skudafstande, der tidligere ansaas for gode, blev under Krigen betydeligt reducere!. I Praksis regner man i Frankrig ikke med større Skudafstand for 75’ end 5— 6 km med almindeligt Projektil. At Artilleriet, i samme Grad som Afstanden for mindskes, eksponeres stærkt er et Onde, der naturligvis maa regnes med. At ville paakalde Ild fra Støtteartilleriet mod en Rede, der i særlig Grad hindrer Fodfolkets Frem rykning — en Fremgangsmaade, vi ofte anvendte herhjemme — er omsonst, det lader sig ikke praktisere, dels fordi en saadan Rede ikke kan stedfæstes udenfor en Afstand af 200 m — og nærmere maa Fod folket ikke være et Artillerim aal -— og dels fordi det erfaringsmæssigt tager l l/>— 2i/> Time, inden Ilden aabnes, regnet fra det Øjeblik, Meldinger starter fra fo rreste Linie, og i den Tid er Forholdene rimeligvis fo randrede. „Der blev ikke en eneste Gang under Frem rykningen krævet Støtte af Artilleriet for at bekæmpe fjendtlige Maskingeværreder e. 1., der stoppede Frem rykningen, derimod blev Kampvognene trukket frem ......“ (Kapt. Rolsted). Her ligger Ledsage,artilleriets Opgave. „Til hvert af Regimenterne i første Træ fning var der afgivet et Halvbatteri som Ledsageartilleri — ved det ene Regiment et hestetrukket, ved det andet et motortrukket. Den ene Regimentschef, som jeg fulgte, lod Halvbatteriet følge med sin Kommandostation, hvorfor Ledsagekanonerne slet ikke kom i Virksom hed. De burde naturligvis være givet videre til Bataillonerne ......" (Kapt. Rolsted). „Mal employés les 75 d’accompagnement sont totalement détruits sans profit aucun. Bien employés, ils peuvent rendre, dans certains cas, de très grands services." (Une note de l’armée du Rhin, 22/6 1925). „Man regner i Frankrig med, at det tyske Feltartilleri vil være masseret meget stærkt fremad, og at man vil finde 77 mm Fodfolksbatterier helt fremme ved de forreste Fodfolkslinier." (Rolsted). Foruden at man stærkt beskæftiger sig med Artilleriets Anvendelse langt fremme, er man ligesaa optaget af hele Artilleriets Struktur. Interessant er det at se de af Genera] Herr (tidligere Chef for Centre d’études tactiques d’A rtillerie a Metz) opstillede Krav om Divisionsartilleriets Sammensætning:
1 Afdeling Ledsageartilleri (2 Batterier å 6 Piécer, monterede i Tractorer paa Cheniller),
2 Afdelinger lette Feltkanoner,
2 — — Felthaubitser,
1 — tung 105 Kanon.
Colonel Bouvard udtaler, at hvis man kunde tænke sig at feje de nuværende Systemer bort, burde Sammensætningen være saaledes:
1 let Artilleri, delt i to Arter, og et tungt Artilleri.
1) Et let Artilleri til at følge Fodfolket, ledsage det, selv i de forreste Linier, og som uden Risikoen ved de lange Forbindelseslinier kunde intervenere paa direkte Anmodning fra Fodfolket. De Maa!, dette Artilleri skulde tage sig af, er hverken de, som Fodfolkskytset eller Kampvognene kan ødelægge, men Mitrailleuser eller fremskudte, nedgravede Kanoner, som pludselig viser sig under Fremrykningen. Derfor maa Kanonerne være kraftige, og desuden maa de kunne følge Fodfolket i alt Terrain, altsaa være monterede paa Cheniller og yderligere helst pansrede. Rækkevidden behøver ikke at være mere end et Par Kilometer.
2) Den anden Type let Artilleri bør i Hovedsagen svare til det nuværende Feltartilleri, men med 10— 12 km Rækkevidde.
Begge Arter bør have samme Slags Ammunition.
3) Det tunge Artilleri, som jeg ikke skal komme nærmere ind paa, maa spænde over flere Kalibre saavel til Flad- som Krumbaneskydning. Tyskerne har i Krigen haft indtil 10 Typer af Kanoner til at ledsage Fodfolket, lige fra Fodfolksskyts til deres 77’ anbragt paa lave Hjul. General Challéat definerer de forskellige Hjælpeeller Støttevaaben saaledes : Fodfolksskytset udgør en Del af Fodfolkets Bevæbning og betjenes af Fodfolket. Ledsageart ille riet bestaar af Eenheder udtaget a ´f Divisionschefen og stillet til Disposition midlertidigt for et Fodfolksled i den Udstrækning, som Terrainet og Omstændighederne tillader det. StfitteartiUeriet omfatter Dele af Divisionsartilleriet, hvis Ild, men kun Ild, Divisionschefen midlertidig stiller til Disposition for en Fodfolksstyrke indenfor Divisionen til Løsning af en bestemt Opgave. Det præciseres ganske nøjie, at Ledsugeartilleriet kun maa tildeles Fodfolket midlertidigt og kun til Løsning af bestemte Opgaver, det maa ikke paa ubestemt Tid følge en Fodfolksstyrke. Jeg skal iøvrigt ikke her komme nærmere ind paa Ledsageartilleriets Forhold. Begrebet er tilstrækkeligt kendt, og der foreligger en meget stor Literatur om dette Emne (Reglementer, Rapporter fra udsendte O fficerer, General Pagezy osv.). Det er min Mening, at Spørgsmaalet niaa behandles med den største Opmærksomhed her hjemme, især da vi endnu intet Fodfolksskyts har. Vort A rtille ri er procentvis for lille til Fodfolket, at anvende det efter de samme Principer som Stormagterne, lader sig ikke gøre i fuld Udstrækning. Men lad os lære at anvende Ledsagekanoner (Batterier, Halvbatterier). V il det derfor ikke være gavnligt, om der i en ganske kort Tid i Sommer attacheres en Kanon, fuldt monteret med Personel, Bespænding og Forbindelsesmidler til hver Rekrutbataillon, saaledes at Fodfolket bliver fortrolig med Anvendelsen af Ledsageartilleri. For Artilleristerne vil Tiden næppe heller være daarlig anvendt. Thi som Pagezy siger: Artilleristen ved, at den offensive Sejr er Fodfolkets forreste Linie, som avancerer, og den defensive Sejr er Fodfolkets forreste L inie, som holder. Accompagner l’infanterie, c’est accompagner la victoire.
