Blandt en ældre Slægtnings efterladte Papirer har jeg fundet nogle originale, 125 Aar gamle Breve og Rapporter, der beretter om den Del af vort ældre nationale Forsvar, der benævntes Landevæmet, og især om Tildragelserne ved Kjøge den 29’ August 1807, hvor en ikke ubetydelig Styrke af Landeværnsmænd blev sat ind mod en Del af den britiske Belejringshær for, om muligt, at yde den indesluttede Hovedstad Bistand. Disse Beretninger har ikke tidligere været offentliggjorte, og da de paa flere Punkter supplerer de Oplysninger, der hidtil foreligger trykt, om bemeldte, lidet berømmelige Affære, vil det form entlig ikke være uden Interese fo r „M ilitæ rt Tidss k r ift s Læsere at blive bekendt med det væsentligste a f deres Indhold.
Maaske vil et indledende O verblik1) over Landeværnets Organisation, Udrustning og Fordeling m. v. samt over de nærmest forudgaaende Begivenheder være paa sin Plads. Da den ekstraordinært udsendte engelske M inister Sir Jackson den 8’ August 1807 om Eftermiddagen i K iel havde frem sat sit som Ultim atum formede Allianceforslag, der tilsigtede den danske Orlogsflaades Udlevering til Englænderne, blev det omsider Kronprinsregenten og hans Udenrigsminister, Grev Chr. Bernstorff, klart, hvilken Opgave der var stillet den store engelske K rigs- og Transportflaade, som i Maanedens første Dage havde samlet sig, dels i Sundet, dels i Farvandene om Sjælland. Samme N at rejste Kronprinsen til Kjøbenhavn, hvor han ankom den 11’ ved Middagstid og straks paa Am alienborg samlede de i Hovedstaden værende højeste Embedsmænd om sig. I de Timer, han opholdt sig her, inden han sent paa Aftenen vendte tilbage til Arméens Hovedkvarter i Kiel, udgav han et betydeligt Antal O rdrer vedrørende Foranstaltninger til Hovedstadens og Sjællands Forsvar, blandt hvilke var Indkaldelsen og Opstillingen a f Hærens 2den Linie, Landeværnet2). Dette var oprettet ifølge en Forordning a f 19’ Januar 1801 og skulde formeres a f Linieregimenternes udtjente værnepligtige, der ikke var fyld t 45 Aar. Dets Bestemmelse var: „at de Mænd, som er øvede i Vaaben skulle ene og alene opfylde den Plig t at bidrage til at forsvare den Provinds, hvori de boe og opholde sig, imod fjendtlig Vold, uden at indlemmes i den staaende Krigshær.“ Bevæbningen, der ved Indkaldelser udleveredes fra Arsenalet, skulde bestaa i Gevær med Bajonet og Sabel eller Pallask samt Pistoler. Endvidere var hver Bataillon oprindelig normeret med 2 Stk. 3 Pd.s Kanoner og havde derhos en Dannebrogsfane, i hvis Midte fandtes Indskriften: „Landeværn fo r Kongen og Fædrelandet.“ Munderingen, der beroede hos Landeværnsmændene, var en rød Vadmels-Kjole med blaa Krave og Opslag og saa vid, at den kunde trækkes over Bondekoften; endvidere rund Hat med grøn Fjerbusk og hvide Lærredsbukser. Som O fficerer ansattes dels tidligere Linio fficerer, dels andre, der ansaas egnede; Underofficererne blev udtagne blandt de dygtigste menige. I Forordningen var foreskrevet, at der hvert 2det A a r i de første 6 Tjenesteaar skulde afholdes 5 Dages Kompagniøvelser og 1 Dags Bataillonseksercits, men selv denne ringe Uddannelse var, væsentligt a f finansielle Hensyn, ikke bleven tild e lt; man havde indskrænket sig til at føre Liste r over Bataillonernes Personel, der som Følge heraf efterhaanden var uegnet til krigsmæsig Anvendelse. Paa Sjælland og nærliggende Øer var Landeværnet inddelt i 2 Regimenter, det Nordre og det Søndre sjællandske Landeværnsregiment, paa henhv. 9 og 10 Batailloner, nummererede og benævnte efter Am terne; Bataillonerne var paa 4 Kompagnier å 150 Mand. A f disse 19 Batailloner blev 8 straks indkaldte til Fæstningerne København og Kronborg og 11, nemlig 3 a f Nordre og 8 a f Søndre Regiment, bestemte til Tjeneste i aaben Mark. Ved Kronprinsens Befaling a f 11’ August overdroges det Chefen fo r det Sjællandske Rytterregim ent i Næstved, den ca. 70-aarige Generalløjtnant J. M. H. C^stenschiold, at samle og føre Landeværnet paa Sjælland, medens Chefen fo r Søndre sjæll. Landeværnsregiment, Generalmajor P. L. Oxholm, skulde organisere Afdelingerne paa Lolland-Falster og Møen.
Denne Befaling suppleredes med en sk riftlig Ordre a f 16’ August fra Kronprinsen, der bemyndigede de to Generaler til at indkalde Herregaardsskytter og oprette Frikorp s samt at operere efter bedste Skøn, med det Hovedformaal at understøtte Kjøbenhavn og Kronborg.
Generalmajor Oxholm, der befandt sig i Kjøbenhavn under Kronprinsens kortvarige Besøg den 11’ August, paabegyndte uopholdelig den energiske og utrættelige Virksomhed, der kendtegnede ham i de paafølgende faa Uger, hvori Landeværnets Rolle som Felthæ r udspilledes. Han rekvirerede og fik straks udleveret en Del Vaaben og Ammunition og afrejste fra Kjøbenhavn den 14’ August og mønstrede i Dagene fra den 16’ til den 22’ de sydlige Bataillcner (2’ Batl. i Kjøge, 7’ Nakskov, 8’ Nysted, 9’ Nykjøbing F. og 10’ Stege), sam tidig med at han i Forbindelse med de civile Myndigheder gav Fo rsk rifte r fo r den lokale Sikringstjeneste. Ved de fire sidstnævnte Batailloner var Forholdene særlig ugunstige. Da man manglede Bevæbning, rekvirerede Generalen Befolkningens Skydevaaben og Ammunition, ligesom han satte Skomagere og Sadelmagere i Gang med at lave Lædertøj, især Patrontasker. T il Ammunition fo r nogle forefundne 3 Pd.s Kanoner afleverede Borgerne alt anvendeligt Metal lige til Lodderne paa deres Stueure. Særlig uheldigt var det im idlertid, at der mellem Landeværnsmændene opstod megen U ro og Misnøje; flere Steder endog aabent Oprør, da de fik at vide, at de skulde overføres til Sjælland, idet de opfattede Forordningens ovenanførte Ordlyd saaledes, at de kun var pligtige at forsvare deres egen 0 og bestyrkedes heri a f Befolkningen, der ugerne saa dem drage bort.3)
Generalløjtnant Castenschiold ankom til Kjøbenhavn den 13’ August og rekvirerede samme Dag Udrustning til sine A fdelinger, men det lykkedes kun at faa en mindre Del ud a f Byen, da Englændernes Indeslutning a f Fæstningen var effektiv allerede den 17’ August4). A f Feltpieeer fra Arsenalet fik Generalen saaledes kun 2 Stk. 3 Pd.s Kanoner, idet hans Rekvisition paa Feltskyts først indkom den 16’, altsaa samme Dag den engelske Landgang ved Vedbæk fandt Sted.
Den 16’ August om Eftermiddagen forlod Glit. C. Kjøbenhavn og drog til Ringsted, hvor nogle a f hans Batailloner var samlede, og satte sig med dem den 17’ i Bevægelse mod Roskilde. Englænderne, hvis Spion tjeneste var vel organiseret, fik hurtigt E fterretning om denne Fremmarche og fremsendte den 20’ en Del a f et hannoveransk Ryterregiment til Glostrup, hvorfra der om Natten rekognosceredes mod Roskilde. En halv M ils Vej Øst fo r denne By stødte de paa nogle danske „Forposter“ . Det var 120 frivillig e , med Piker paa Træ skaft bevæbnede Landryttere, som, under Anførsel a f Godsejer Grandjean, Dagen forud var stødt til Glit. C. og a f ham straks frem sendt til Sikringstjeneste. De blev overrumplede, mistede 16 Mand som Fanger og ca. 30 Heste og flygtede mod Roskilde. Hannoveranerne forfulgte, men blev ved Bygrænsen modtaget a f Geværild, der saarede 4 Mand og 2 Heste. Dette lille Sammenstød bevirkede, at Generalløjtnanten næste Nat, mellem 21’ og 22’ August, trak sin Styrke tilbage til Bakkedraget Kornerup— A llesløv, Vest fo r Le jre Aa, hvor han søgte at give sit Mandskab den nødtørftigste Øvelse. H er befandt sig nu 7 Batailloner eller ca. 2800 Mand Fodfolk, ca. 300 Ryttere, hvoraf de 80, som hidrørte dels fra det Sjællandske Rytterregiment, dels fra Excerserskolen i Næstved, var vel beredne og udrustede, medens Resten var Landeværnsmænd paa utilredne Bønderheste. A f A r tille ri havdes 9 Piecer5) med ca. 100 Mands Betjening. Ialt udgjorde den derværende Styrke saaledes henved 3200 Mand, der, foruden at være uøvede og lidet disciplinerede, tilmed var højst ufuldstændigt bevæbnede, thi Generalen, der kun havde faaet 1674 Geværer fra Arsenalet, maatte udstyre Resten a f sin Styrke med Jagtbøsser, Spyd og Piker, der indsamledes hos Egnens Beboere. Tilm ed var Forplejningstjenesten meget mangelfuld og i de første Dage kun baseret paa den medbragte Madpose. Styrken stod i Kornerupstillingen fra den 22’ til den 26’ August, og Generalløjtnanten arbejdede iv rig t paa at organisere, armere og øve sine Folk. Han udtog Mandskab til Skytte og Jægertjeneste; de flinkere menige maatte gøre U ndero fficerstjeneste og Underofficererne Officerstjeneste, da der næppe var 1 O ffice r til Stede pr. Kompagni. Egnens Læger, Barberer og deres Svende blev beordret til Lazarettjeneste. A lle civile Embedsmænd støttede ham efter bedste Evne6), ligesom Befolkningen som Helhed, især Godsejerne og andre større Jordbrugere samt Præsterne, med største O ffe rvillie bidrog til Forplejningen, der desuagtet forblev uregelmæssig og mangelfuld.
lø v rig t forøgedes „Arm éen“s Størrelse i Dagene efter den 23’ August ikke ubetydeligt, dels ved at den saakaldte Kystmilits7) ogsaa indkaldtes, dels ved at enhver lediggaaende Person uden videre a f Øvrigheden blev transporteret til Landeværnet.
Generalløjtnant Castenschiold, der i en Beretning til K ronprinsen a f 21’ August havde betegnet sin Situation som „knækkende“ og udtalt, at „Folkenes Frem gang til m ilitæ rt Brug er ussel“ , syntes i de følgende Dage, da han havde Styrken samlet ved Kornerup, at se noget lysere paa Situationen. Saaledes indberetter han den 22’, at han „haaber at slaa et stærkt Angreb tilbage, om det skulde gøres“ , og den 27’ er hans T illid vokset saa meget, at han ikke finder det udelukket selv at skride til Angreb, idet han skriver til Kronprinsen: „Jeg maa, i Fald jeg ingen Ordre erholder, underdanigst melde, at min Resolution til at attakere er bleven varm ; dog vil jeg med Guds Hjælp ikke gøre det, uden det er nødvendigt“ . Ogsaa Amtmanden i Sorø udtaler sig, i en Indberetning a f s. D., ret forhaabningsfuldt: „Vaabenforraadet voxer. N yt Haab opliver a lt . ---------- Jeg haaber til Gud, at Sjællandsfaren v il vinde „en evig grønnende Lavbæ rkrans“ .“
Den 24’ August modtog Glit. C. Ordre fra Kronprinsen i Kiel, dateret 18’ s. M., at hans og Generalmajor Oxholms Styrker „skulde snarest m uligt forenes“ , og Generalløjtnanten tilskrev samme Dag Gm jr. O. saaledes: „Omstændighederne udfordre at H r. Generalen haster sin M arch imod Kjøge, tager Kystm ilicen med sig a f Præstø Am t, og underretter mig ikke alleneste om Deres Komme til Siælland — Deres Styrke — men endog naar De venter at kunde være i Kjøge, da vores Samlings Punct bliver imellem K jøge og Kjøbenhavn.“ Selv a f marcherede han den 26’ August fra Kom erupstillingen til Kjøge, hvor han samme Dags Efterm iddag lagde sin Styrke i sammentrængt Kantonnement, dels i selve Byen og en paa „Sandlyngen“ Nord derfor opslaaet Teltlejr, dels i Lellinge og Lellingegaard samt i Landsbyer og Udflyttergaarde (Syd fo r Kjøge A a8).
Ifl. Bataillonernes Beretninger synes deres Disloscering at have været følgende:
Nordre Sjællandske Landevæms Regiment:
5’ Bataillon, Major Holck, Kantonnement i Lellinge,
6’ Bataillon, Major Tillisch , Kantonnement Lellingegaard,
7’ Bataillon, Major Køppen, Kantonnement formentlig Aashøj Udflyttergaarde.
Søndre Sjællandske Landeværns Regiment:
1’ Bataillon, Major Michaelsen, Kantonnement i Kjøge,
2’ Bataillon, Major Greve Moltke, Gammel Kjøgegaard,
4’ Bataillon, Major Neergaard,
5’ Bataillon, Major Lind, Hadstrup og Clemenstrup.
Allerede den 22’ om Aftenen havde Generalmajor Oxholm modtaget Kronprinsens Ordre til at forene sig med Glit. C. og udgav uopholdelig de nødvendige Befalinger til Afmarchen. Som ovenfor berørt, opstod der nu ved de fire Batailloner alvorlige Tum ulter a f oprørsk A rt, og det voldte Generalmajoren, hans O fficerer og de stedlige Myndigheder store Vanskeligheder at faa Mandskabet overført til Sjælland. Den 25’ A u gust overførtes de to lollandske Batailloner (7’, M a jor Gamst, og 8’, M a jor Oldeland), medens den falsterske (9’. M a jor K rie ger) og den møenske (10’, M a jor Køye) først kom over den 27’ August. Delvis transporteret paa rekvirerede Vogne kom den fø rste Kolonne den 26’ August til Egnen om Præstø og Beidringe. Da det kun var lykkedes Generalmajor Oxholm at tilvejebringe 1 gammel Trompet og nogle faa Trommer, havde han sat V io linspillere i Teten a f Kolonnen. Den 27’ naaedes Faxe og den 28’ ud paa Aftenen Kjøge, hvor Generalmajoren meldte sig til Generailt. Castenschiold. der beordrede de to Batailloner indkvarteret i Kjøge B y9). De to resterende Batailloner ventedes først at indtræ ffe til Kjøge næste Dag. Da Gm jr. O., som personlig foretog Indkvarteringen, noget efter Midnat havde tilendebragt denne, fik han im idlertid M elding om, at 9’ Bataillon var tæt udenfor Byen. Den blev Natten over liggende i „Bivouak“ i Landevejsgrøfterne. 10’ Bataillon marcherede hele Natten og ind tra f til Kjøge den 29’ om Formiddagen, da Kam pen var i fuld Gang, Medregnes denne Bataillon, havde Generailt. Castenschiold nu til sin Raadighed en Styrke a f ca. 600 Mand Ryttere, 11 Batailloner Fod folk tilsammen ca. 5000 Mand, og 13 Kanoner med Betjening ca. 100 Mand samt nogle Tusind Mand Kystmilits.
A f Sikringsdele var der Natten til den 29’ August udstillet følgende: En Rytterfeltvagt ved Møllerne N. fo r Kjøge og 1 Kompagni a f 8’ Bataillon som Piket ved Teltlejren; endvidere a f 5’ Bataillon en Feltvagt paa Bakken mellem Lellingegaard og Lille Salby; 6’ Bataillon omtaler ligeledes nogle a f den udstillede Forposter og 7’ Bataillon et Kompagni „paa Forpost ved Skoven langs opad til Aashøye B y“ . A f de S. fo r Kjøge liggende Batailloner beretter 4’ Batl. at have detacheret et Kompagni, men anfører ikke hvorhen. Om sam tlige de øvrige Sikringsdele oplyser Rapporterne, at de blev befalet inddragne om Morgenen den 29’ ved Alarmeringen. E t Flankeangreb vestfra kunde derefter føres uset og uhindret ind — hvilket da ogsaa skete.
Det var at forudse, at den engelske Højstbefalende, Generalløjtnant Lord Cathcart10), ikke vilde lade deslige Concentreringer a f større bevæbnede Styrker foregaa uænsede, saa nær Belejringshærens Ryg. Den 27’ August detacherede han et Korps, under Kommando a f S ir A thur Wellesley, den senere saa berømte Hertug a f W ellington og Fyrste a f Waterloo, bestaaende a f :
4 britiske Regimenter og 1 hannoveransk Bataillon, ialt .............................................. 4800 Mand
8 hannoveranske Eskadroner ................... ca. 900 Mand og
2 ridende Batterier å 8 Kanoner ............ ca. 350 Mand
------------------
tilsammen ca. 6050 Mand.
Korpset stod den 27’ A ften opmarcheret ved Roskilde Kro å cheval paa Chausséen og med Forpatrouiller frem skudt til Kagstrup, kun ca. 11/2 M il fra Kjøge. H erfra udsendtes den 28’ om Morgenen et Flankekorps, bestaaende a f 6 Batailloner Fodfolk, 6 Eskadroner og 1/2 Batteri, som under General Linsingens Kommando skulde rykke over Roskilde, Gadstrup, Ørsted, Ladager og Eiby, passere Kjøge A a og angribe Glit. Castenschiolds Styrke i Flanke og Ryg. Dette Flankekorps stod den 28’ A ften Syd fo r Roskilde med Forposter fremme ved Ørsted. Sir Wellesleys Korps foretog denne Dag kun ubetydelige Bevægelser, men næste Dag, den 29’ August, paabegyndte begge de engelske Styrker deres Frem rykning Kl. 5 Morgen. Da Hovedstyrken, som fulgte Vejen over Greve, med sine forreste Sikringsdele var paa Højde med ^Skillingskromi^ ca. 6 km Nord fo r Kjøge, lod Sir Wellesley sin Styrke opmarchere paa Linie tæt N. fo r Kroen, med venstre Flø j ved Stranden og de to Eskadroner paa højre Flø j, og i denne S tilling afventede han nu i over en Tim e Meldingen fra General Linsingen. Denne havde Kl. ca. 9 g jort Holdt Syd fo r L ille Ladager og frem sendte herfra et Kommando paa 2 Jægerkompagnier, 1 Kanon og 1 Eskadron fo r at rekognoscere Overgangsforholdene ved Kjøge Aa. Resultatet heraf vil fremgaa a f det følgende:
Træfningen ved, Kjøge den 29’ August 1807.
Ved Landeværnet var man denne Dag paa Færde ved tid lig t Daggry, ikke fo r at træ ffe Anstalter til at modtage det forestaaende Angreb, om hvilket man var uvidende, men med Exercits og Indkvartering. De sjællandske Batailloner var Kl. 41/2— 5 Morgen rykkede ud til Øvelse, og Generalmajor Oxholm var beskæftiget med at underbringe 9’ Bataillon, der var ankommen om Natten. Generailt. Castenschiold var redet ud til Teltlejren Nord fo r Byen og sendte derfra en Ad jutant til Gm jr. Oxholm med Anm odning om at indfinde sig hos ham til Konference om Troppernes Inddeling. Næppe var denne Samtale begyndt, fø r en bereden Ordonnans bragte M elding om, at en fjend tlig Frem rykning var observeret ved Carlslunde. En sk riftlig M elding a f lignende Indhold var Kl. ca. 6 afsendt til Generalløjtnanten fra Chefen fo r 2’ Bataillon, M a jor Greve Moltke, der fra et Loftsvindue paa GI. Kjøgegaard i Kikkert havde observeret de fjendtlige Kolonneteter. Generallt. Castenschiold beordrede straks Gm jr. Oxholm til at samle de to nærmest fo r Haanden værende Batailloner, hvilke uheldigvis var de to modvillige og a f de foregaaende Dages M archer medtagne lollandske Batailloner (7’ og 8’ a f Søndre Regt.), og med 2 Kanoner samt Rytterfeltvagten ved Møllerne at rykke frem i Ilmarch og tage S tilling ved Skillingskroen 6 km N. fo r Kjøge. De to Batailloner blev ret hurtigt samlede, men da der først skulde uddeles Patroner, 30 pr. Mand, sinkedes Afm archen noget. Kanonerne fik i Skyndingen kun ganske faa Karduser med. 9’ Bataillon (Nykjøbing F .), der var ankommen efter Midnat og havde ligget i Grøfterne Syd fo r Kjøge, blev ligeledes trukket frem med Ordre til at besætte Landsbyen Ølsemagle, hvortil Gm jr. Oxholm foreløbig detacherede 2 Kompagnier a f 8’ Bataillon.
Under Frem rykningen viste det sig, at Englænderne allerede stod opmarcherede ved Skillingskroen, og Gm jr. Oxholms Styrke naaede derfor ikke længere frem end knap Halvvejen, hvor han opstillede sine 2% Batailloner paa Linie med ca. 80 Ryttere paa højre Flø j ved Stranden og de 2 Kanoner ved Vejen 2— 300 Meter foran Fronten. Her aabnede de Ilden, der snart besvaredes a f 12 engelske Feltpiecer, og da de faa K a rduser var forbrugt og et Forsøg paa at faa ny Forsyning fra Ammunitionsdepotet i Kjøge Kirke mislykkedes, fo rdi K irkedøren var laaset og spærret, maatte Kanonerne gaa tilbage. Da en Trækhest blev skudt og noget Seletøj ødelagt, lod Mandskabet den ene Kanon ligge som Bytte fo r de fjendtlige Husarer. Gm jr. Oxholm beordrede da sine Ryttere til at tilbageerobre Kanonen, men de lollandske Landryttere paa utilredne Bønderheste egnede sig ikke til Attake i Kardæ skild, de vendte tværtimod Ryggen til Fjenden og retirerede, og hele In fan terifronten fulgte, uden Ordre, Rytternes Eksempel. Retræten udartede hurtig t til fuldstændig Flug t a f alle tre Batailloner, trods Generalmajorens og O fficerernes Modbestræbelser. Dog lykkedes det at faa en Del a f Mandskabet til at stoppe op fo r en Tid bag G røfter og Diger lige N. fo r Kjøge. General Wellesley, der afventede Meldinger fra Linsingens Korps, havde hid til indskrænket sig til at bruge sit A rtille ri, men fulgte nu efter, langsomt og forsigt, som hans Sædvane var. Glit. Castenschiold fik derved Tid til efterhaanden at bringe 4 Batailloner a f Søndre Landeværnsregiment frem i en Position ved det saakaldte „hvide Knæ“ 4— 500 m N. fo r Kjøge. Den første a f disse var 1’ Bataillon, først a f M a jor Michaelsen, som a f Generalen personlig fik Ordre til at besætte et Dige foran den nærmest ved Kjøge værende Mølle, formeret paa to Geledder. Da Bataillonschefen udbad sig nærmere Forholdsordre, svarede Generalen, at Folkene skulde „med Mod staa og dø paa Stedet“ .
Derefter rykkede 2’ Bataillon, fø rt a f M a jor Greve Moltke til Rønnebæksholm, ind paa venstre Flø j a f 1’ og tog S tilling i en G rø ft med Dige, hvis levende Hegn Majoren lod omhugge. 70 frivillig e Skytter dækkede hans venstre Flanke. T il 2 Kanoner, der fulgte Bataillonen, havdes kun 4 Skud, og Pro jektilerne passede ikke til Kalibret. K ort efter at Bataillonen var kommen i Stilling, blev den beskudt frontalt, især med Kardæsker, der im idlertid ikke gjorde Skade, da de gik fo r h ø jtn ). Nu rykkede 5’ Bataillon, M a jor Lind, ind paa yderste højre Flø j ved Stranden og formerede sig ligeledes paa 2 Geledder, liv lig beskudt a f det fjendtlige A rtille ri. Denne Bataillons 2 Kanoner, der var placerede paa dens venstre Flø j, syntes at have været anvendelige og bedre forsynede, idet de, ifl. Bataillonens Rapport, var „ i uafbrudt A k tivite t“ . H er fald t en a f Kompagnicheferne, Kaptajn Quistgaard (E je r a f Vibygaard ved Roskilde) , ram t a f en Kanonkugle.
Den sidste Bataillon, der rykkede ind i Stillingen ved M øllerne, var 4’ Bataillon, fø rt a f M a jor Neergaard. Bataillonen havde i nogen Tid staaet i Beredskab i Terrainet ved Herfølgevejen, men fik derpaa Ordre til at rykke gennem K jøge og sætte sig paa Flø jen a f 2’ Bataillon. Den efterlod sine Kanoner S. fo r Byen, men Generallt. Castenschiold beordrede dem frem, hvilket im idlertid ikke lykkedes, da de ikke kunde forcere Passagen gennem Gaderne, der paa det Tidspunkt var fyldte a f Flygtninge. Ifl. Rapporten stod 4’ Bataillon i Stillingen i 1/2 Time. — Paa yderste højre Flø j ved Stranden var opstillet en lille Kavalleritrop12). A f A rtille ri fandtes altsaa her 6 Kanoner, hvoraf de 2 ikke kunde skyde.
Ifølge flere a f Rapporterne var det fjendtlige Fod folk hidtil udenfor Geværskudvidde, og de forholdsvis ringe Tab, der voldtes i Landeværnets Rækker, foraarsagede ved det fjendtlige A rtille ri, som hovedsagentlig anvendte Kardæsker, der i Førstningen gik fo r højt. Efterhaanden blev det indskudt, men den egentlige Rystelse a f Stillingen skete først, da Generalmajo r Oxholms Ryttere og tre lolland-falsterske Batailloner retirerede i Panik fra Forterrainet. Da nu tilmed den engelske Linie satte sig i Bevægelse med 2 Eskadroner foran sin venstre Flø j — hvorhen S ir Wellesby havde draget dem inden Frem rykningen — og 4 Linieregim enter en échélon fra samme Flø j, begyndte Landeværnsmændene et ilsom t Tilbagetog, trods O fficerernes ihærdige Forsøg paa at holde dem fast. Ved en enkelt Bataillon (2’) lod Chefen skyde paa de første Flygtninge, men intet hjalp. Først veg Liniens højre Flø j, der var F jen den nærmest, og derefter den øvrige Del.
K o rt forinden havde Generailt. Castenschiold forsøgt at drage endnu en Bataillon frem i Terrainet ved Møllerne. Det var 6’ Batl. a f Nordre Regiment, M a jor Tillisch , der efter A la rmeringen var marcheret fra Lellinge Gd. og i % Tim e havde staaet som Reserve i Terrainet mellem GI. Kjøgegaard og Ringstedvejen. Da Bataillonen kom udenfor Kjøge By, blev den straks stærkt beskudt. Under den fortsatte Frem rykning saa Bataillonschefen, at Afdelingerne i Stillingen ved „det hvide Knæ“ alle var retirerede, og da sam tidig Flygtningene og nogle løbske Heste bragte Uorden i Kolonnen, opløstes ogsaa denne i Flugt. — Syd fo r Byen lykkedes det M a jor Tillisch paany at samle de fleste a f Folkene, men kun fo r en kort Tid, idet de atter spredte sig, da det ny engelske Angreb sattes ind.
5’ Bataillon, M a jor Holck, a f samme Regiment var efter Alarm eringen beordret til at inddrage sine Forposter, afbryde Lellingebroen og sammen med 6’ Batl. opmarchere Vest fo r Kjøge, hvor Generallt. Castenschiold selv anviste Bataillonerne deres Standplads. H er stod Bataillonen endnu, efter at S tillingen ved Møllerne N. fo r K jøge var forladt, thi det var, ifl. Rapporten, under Dækning a f denne Bataillon, at Generalen sprang a f Hesten og forgæves søgte at samle de flygtende. Derpaa trak Bataillonen sig „med Orden“ mod Herfølge, men da General Linsingens Flankeangreb gjorde sig gældende, spredte ogsaa dens Mandskab sig. Bataillonschefen meldte sig næste Dag i Næstved med ca. 350 Mand a f forskellige A fdelinger. Endnu staar tilbage at gøre Rede fo r den sidste sjællandske Landeværnsbataillon, nemlig 7’ Bataillon, M a jor Køppen, a f det Nordre Regiment. Den blev ved Alarm eringen, efter O rdre, samlet paa Markerne Sydvest fo r Kjøge med 1 Kompagni paa Forpost „ved Skoven langs opad til Aashøye B y“ , altsaa i vestlig Retning. Kl. ca. 10 fik den ved en a f Glit. Castenschiolds Adjutanter Ordre til at inddrage Forpostkompagniet og tage O pstilling ved GI. Kjøgegaard. Her blev Bataillonen, ifl. Rapporten, staaende, „in d til vort Cavallerie og Infanterie alle var komne ud paa den anden Side Kiøge paa Landevejen til Næstved og Vordingborg“ . Da Englænderne trængte ind i Byen nordfra, kommanderede Chefen „Venstre om fo r om muligen at trække mig over en Slette til vores Rettirade paa Næstved V e jen, men uvidende om, at jeg var tourneret og afskaaren“ — nemlig a f General Linsingens Korps, der rykkede frem fra Lellinge og Skovene Syd derfor. Derpaa spredtes Mandskabet; O fficererne, hvoraf Løjtnant Rist saaredes, blev Fanger, og Fa nen, som man forgæves søgte at skjule i en Seng paa en Bondegaard, erobret.
Ved den a f General Linsingen foretagne Rekognoscering a f Overgangsforholdene ved Kjøge Aa havde det vist sig, at kun 2 Overgangssteder kunde benyttes, nemlig ved Yderholm og ved Lellingegaard, henhv. 7 og 5 km Vest fo r Kjøge. A f disse blev sidstnævnte foretrukket som det mest fremkommelige, men da Broen fandtes afbrudt og maatte istandsættes, kunde Flankekorpset først mellem Kl. 10 og 11 passere Aaen, hvorpaa det opmarcherede ca. 1 km S. 0. fo r Lellinge Byi3). H erfra sendte General Linsingen 4 Eskadroner, 4 Kanoner og et Fodfolksdetachement, alt under Oberst v. Altens Befaling, mod Kjøge og 2 Eskadroner med noget Fod folk mod Herfølge fo r at besætte Søllerup Bro og derved afskære Landeværnet Retræten ad denne Vej. Selv fulgte han med Hovedstyrken Vejen mod Kjøge. Her havde im idlertid Generalmajor Oxholm søgt at organisere en ny Modstandslinie Syd fo r Byen og Aaen ved Opstilling a f den netop ankomne 10’ Bataillon (Stege), 4 Kanoner og forsprængt Mandskab a f de flygtende A fdelinger. T il den ved GI. Kjøgegaard uvirksom staaende, hid til intakte 7’ Ba taillon udgik ingen Ordre. En kort Tid hæmmedes herved Englændernes Debouchering a f Kjøge By, men da v. Altens Kommando uventet optraadte i den lille Styrkes Flanke og Ryg, blev enhver Modstand opgivet, og alt veg i største Uorden. Medens Generailt. Castenschiold med sine Ryttere slog ind paa Vejen til Næstved14), hvortil han under Vejs ved skrevne Løbesedler søgte at dirigere de flygtende, gjorde Generalm ajor Oxholm endnu et sidste heltemodigt Forsøg paa, med nogle O fficerer og en Haandfuld Folk, der opstilledes paa Herfølge Kirkegaard, at opholde den fjendtlige Forfølgning, men omringet a f en langt overlegen Styrke a f alle Vaaben maatte han omsider, Kl. ca. 4 Eftm ., strække Gevær, og „Slaget ved K jøge“ var endt. Landevæmets Tab paa denne Dag er anslaaet t il : 1 O fficer og ca. 100 Mand faldne, 4 O fficerer^ ) og ca. 150 Mand saarede og 58 O fficerer og ca. 100 Mand fangne. Endvidere mistedes 11 Kanoner og en Del Faner. Englændernes Tab i A ffæ ren er ikke bekendt. Medens de letsaarede bragtes til Lazaretter ved Kjøbenhavn, laa der paa Hospitalet i Kjøge ca. 80 saarede. V og 3’ Husarregim ent angav deres Tab til 2 O fficerer, 16 Mand og 22 Heste.
A f Bataillonernes Rapporter faar man et levende Indtryk a f Landevæmets fuldstændige Uegnethed til at optage en Kamp i aaben M ark med regulære, krigsvante Tropper. I V Bataillons Rapport skriver Chefen: „Onsdagen den 26’ August tiltraadte jeg Kommandoen over Bataillonen, som samme Dag marcherede fra Kornerup til Kjøge. Saavel Torsdag E ftm . som ogsaa nogle Tim er Fredag Form iddag søgte jeg, saa vidt muligt, at sætte nogle a f Mandskabet i Mundur og at skaffe nogle Sko, da hele Bataillonen mødte i deres Bønderklæder og en stor Del med Træsko. Fredag Efterm iddag den 28’ August16) havde jeg første Gang Lejlighed til i al Stilhed at rykke Kompagnierne ud til Excercering, og samme Øvelse gientog jeg næste Morgen, da jeg paa Pladsen erholdt Ordre til at besætte „det hvide Knæ“ , eftersom Fjenden var i Anmarche.“ I 2’ Bataillons Rapport hedder det: „Landeværnet var uorganiseret, uvant til Krigen og Felttjenesten, manglede baade O fficerer og A rtille ri, thi de Kanoner, som hist og her gaves friv illig fra Herregaarde, var a f forskellig Kaliber, med maadelige Lavetter og til Dels ubrugbare. I Forsørgelsesanstalten fo r Soldater var ingen Orden. — A lt dette virkede og maatte virke paa den gemene Mand, der tabte Modet og glemte den Plig t, der bød ham værne om sit Fødeland. Intet Under derfor, om A ffæren selv kastede en Skygge paa den Iver, som burde besjæle enhver Mand i Arméen, og det var en Umulighed fo r hvilken som helst General eller Befalingsmand at udrette noget med et sligt Korps.“ løvrig t faar man det Indtryk, at denne Bataillons myndige og erfarne Chef under mindre uheldige Fæ gtningsvilkaar vilde have kunnet opnaa et bedre Resultat, selv med sit tarvelige Materiale. E t lignende Forhold synes at have været til Stede ved U’ Bataillon, der i Stillingen ved „det hvide Knæ“ var rykket ind paa Fløjen a f 2’ Bataillon. Chefen, M ajor Neergaard, beretter nemlig: „M in og M a jor Grev Moltkes Batailloner var de sidste, som retirerede---------- . Bataillonen udholdt med Standhaftighed den fjendtlige Ild, og dersom vi havde været blandt de første, som vi var a f de sidste, der blev fø rt mod Fjenden, tør jeg smigre mig med, at Bataillonen vilde have vist sig fra en fordelagtig Side.“
T il den udførlige K ritik , der forefindes, a f Dispositionerne fø r og under Kjøgeaffæren, skal her kun føjes enkelte Bemærkninger. I sin Beretning a f 29’ August til Kronprinsen om Affæ rens Ud fald skriver Generalløjtnant Castenschiold bl. a .: „M in Ulykke kom med Foreningen a f de laalandske Batailloner“ . Som dette Spørgsmaal foreligger belyst, tør det vel antages, at „Ulykken“s Om fang var bleven formindsket, i Fald man, i Stedet fo r de modvillige og marchtrætte lolland-falsterske A fdelinger, i forreste Linie havde anvendt de enkelte rela tivt bedre udrustede og indøvede sjællandske Batailloner, der synes i noget højere Grad at have været i Førerens Haand. Videre skriver Generalløjtnanten: „Da jeg ingen saa imellem Kjøge og Fjenden uden mig og mine Adjutanter, retirerede jeg med i Haabet at sætte mig bag Kiøge, hvor 1 Bataillon med 2 Kanoner og nogle Detachementer, som var kostede i Skoven fo r at dække min Ryg fo r Surprise17), stode.“ Da Generalløjtnanten skrev dette, har han ikke været vidende om, at Sikringsstyrkerne mod Vest var inddragne a f de paagældende Batailloner ved Alarm eringen om Morgenen (se ovenfor). Dette ses ogsaa a f en senere Korrespondance mellem ham og Chefen fo r den 7’ Bataillon a f Nordre Sjællandske Landeværnsergiment. Da Generalløjtnanten nemlig havde modtaget dennes Fæ gtningsrapport (dateret den 28’ November 1807), hvori er anført, at det til Skoven vestpaa detacherede Kompagni efter Ordre var inddraget, affordrede han vedkommende M ajor nærmere Oplysninger, der fulgte i en ny Beretning a f 9’ December s. A. Da den giver et anskueligt Billede a f Kommandoforholdene ved en Landeværnsbataillon i 1807, anføres den her i Ordlyd:
„Ifølge Deres Excellences mig paalagde Befahling at navngive den Adjoutant som d. 29’ Aug. imellem Gamle Kiøgegaard og Aadsøye Bye, hvor jeg dengang stod Posteered paa den mig a f Deres Excellence selv anviiste Post, og hafde med Trende Pelotongs besatt Skaaven langs op ad til Odsøye og nogle vedetter overfor langs Giærdet, alle disse udposteringer stode under Capt. v. Wædelsparre, og jeg nyligen var kommend tilbage fra selv at have udsatt disse vedetter om Skaaven, kom en a f Deres Excellences Adjoutanter som dagligen var i Hoved Quartered, en Fø r Mann med en Rød Partu t om jeg mindes rætt N a fnlig Krabbe von Juul, han bragte mig Ordre fra Deres Excellence, jeg skulde uopholdeligen følge ham med Bataillonen, og sætte mig med samme ved gammel Kiøgegaard, jeg sagde ham at Deres Excellence selv hafde anviist mig den Post, og at jeg paa Højstsammes Ordre havde besatt Skoven omkring med Trende Pelotong og 1 O fficer, hvorpaa han svarede mig jeg maatte strax lade det udposterede Mandskab trække sammen og trække sig efter Bataillonen, hvorpaa jeg lod Lieut. v. F rib e rt sætte sig paa min Hest fo r at trække Posteeringen sammen og dermed komme til Battaillonen, hvorpaa jeg med Battaillonen fulgte forommeldte Krabbe Juul, hvor samme da vi omtrendt vare M archerede en 1600 Skridt nærmere hen til Kiøge, anviiste han mig en Slætte omtrendt 150 Skridt fra gammel Kiøgegaard, hvor jeg skulde staa saaledes som han anviiste mig Battaillonens Stilling ------"
Som bekendt blev der under 7’ Oktober 1807 nedsat en Overkrigskommission til Undersøgelse og Paadømmelse a f Generalm ajor Peymanns og et An tal andre højtstaaende O fficerers Forhold under Kjøbenhavns Bele jring og Kapitulation. Ogsaa Generalløjtnant Castenschiold var mellem de anklagede og blev ved Dommen, der fældedes den 16’ November 1808 befundet „ej med tilb ø rlig Bestemthed at have requireret Canoner her fra Staden til sit Corps, hvilket dog efter de befundne Omstændigheder ei kan drage til videre Følge fo r Generallieutenanten under denne Sag, end at han maa deltage i Omkostningerne“ , og blev det derefter kendt fo r Ret, at han „bør fo r Krigsfiscalens videre Tiltale i denne Sag frie at være“ 18).
F. Cramer.
Fodnoter:
1) Ved Udarbejdelsen heraf e r især benyttet: „Meddelelser fra K rig sarkiverne", 3. Bind, Ræder: „Danm arks K rig s- og Politiske H istorie", 1. Del og Blom: „K rig stild ragelser i Sjælland 1807".
2) „Linien (Felthæren) stod, som bekendt, siden E fteraare t 1805 ved R igets Sydgrænse fo r at hævde Neutraliteten.
3) I en Beretning til Kronprinsen, dateret 24’ Aug., om taler Gm jr. Oxholm disse Forhold og beklager sig endvidere over, at han mangler O fficerer: „D er er højst 5 til 6 pr. B ataillon og nogle a f dem gamle Mænd, svag i Legem og konfus i H ovedet.----------I Kavaleriet er det endnu værre. Mand og Hest kan endda findes, men Sabler haves in gen af."
4) Fra Arsenalet udleveredes til Landeværnet ia lt kun: 2634 Geværer og 84,975 Patroner.
5) Nemlig 2 fra Arsenalet, 4 Stk. 3 Pd.s Lystkanoner, afgivne a f Grev Moltke, Bregentved, og 3 Stk. 6 Pd.s Messingkanoner, der tilhørte „Sølaugskompagniet" i Korsør.
6) Eksempelvis anføres, at Amtmanden i Sorø, P. C. Stemann, lod smede Sabler Dag og N a t i Landsbysmedjeme.
7) Hærens 3die Linie, bestaaende a f alle vaabenføre Mænd fra 20— 50 A ar, der var bosat indenfor 2 M il fra Kysterne, og som ikke forud tilhørte noget m ilitæ rt Corps eller var anvendt andetsteds i Statens Tjeneste."
8) I S krifte t „Landeværnet og Slaget ved K jøge Landevej" er anført, at ogsaa Landsbyerne Ølsemagle, Ølby og Højelse N. fo r K jøge var belagte. Dette bekræftes hverken a f Bataillonernes Beretninger eller af Glt. Castenschiolds Dispositioner ved A ffæ rens Indledning.
9) Om dette Møde anfører K aptajn Ræder: „Videre tjenstlig, eller privat Underholdning, eller Meddelelse, fandt ved denne Lejlighed ei Sted imellem de to Generaler, endskiønt General v. Oxholm søgte at indlede en saadan."
10) A f følgende egenhændige Brev fra Lord Cathcart til Generallt. Castenschiold ses, at der i disse Dage er foregaaet personlig Brevvekslin g mellem dem: „Head Quarters, Before Copenhagen, 25th Augt. 1807. The Undersigned Commander in C hief o f H is B ritannic M ajesty’s troops serving in the North o f Europe out Great B ritain and Ireland, has had the honor o f receiving a communication from H is Excellency General Castenschiold by Lt. Incbridge o f the Hussars, accompanied by M r. Alsen, Secretary. A s the subject of this communication requires more consideration than can at this moment be given to it, the Undersigned w ill not fa il to send an answer as soon as possible by an o ffice r of this army. He avails him self of this opportunity to assure H is Excellency of the H igh Consideration with which he has the honor to be his obediant and humble servant. Cathcart Lt.gl
11) Denne Batl.s Rapport til G lit. C. er enslydende med Grev Moltkes, i „Meddelelser fra K rigsarkiverne", 3. Bind, gengivne Indberetning til Kronprinsen.
12) Form entlig bestaaende a f G lit. C.s regulære Ryttere, idet de ifl. engelske Beretninger imponerede Englænderne ved den Orden, hvormed de opmarcherede.
13) N aar K apta jn Ræder oplyser, at Aaen og Lellingebroen var besat a f 4de Komp. a f 9’ Batl. (Nykjøbing F.), der ydede, omend ubetydelig Modstand, stemmer dette ikke med Bataillonernes Rapporter, ifl. hvilke alle herværende Sikringsdele var inddragne, ligesom 9’ Batl. ved A ffærens Begyndelse var frem sendt mod Ølsemagle N. fo r Kjøge. R ig tigere er sikkert M a jor Bioms Udsagn om, at GI. Linsingen passerede Aaaen „uden at støde paa en Skygge a f Modstand fra dansk Side;"
14) Generalltn. overnattede i Hasle Præ stegaard, hvorfra han samme A ften indberettede til Kronprinsen om Nederlaget.
15) Heraf døde 1 Officer, Kaptajn Nørager, senere a f sine Saar.
16) Altsaa Dagen før Affæren.
17) I K rigsfiscalens A nklageskrift var fo r Glit. C.s Vedkommende nedlagt Paastand om en S tra f a f 2 Maaneders Fæ stningsarrest i 1ste Grad. Hans Andel i Sagsomkostningerne beløb sig til 80 Rdlr.
