Billede: Krelina, M: "Quantum technology for military applications" i EPJ Quantum Technol. 8, 24 (2021). s. 23
Af Emil Berggren Smidt, webredaktør og skribent på Krigsvidenskab.dk.
”Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at løfte forsvaret teknologisk, hvis vi ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for at styrke fremtidens forsvar”.
Således siger chefrådgiver Steen Søndergaard, der udover at være chef for Værnsfælles Videnscenter (VV) ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) er en af landets førende eksperter i forholdet mellem teknologi og forsvar. Søndergaard er ligeledes det danske NATO Science & Technology Board medlem i verdens største militære forskningsnetværk NATO Science & Technology Organization (STO), der består af et netværk af mere end 5000 forskere og udviklere, hvori forskning, teknologi og innovation behandles i mere end 500-600 årlige aktiviteter.
Teknologi spiller en stadig større rolle i den militærfaglige arena. Blandt NATO-landene ser man i disse år en udvikling henimod større indsigt i, hvilke teknologier der kan påvirke fremtidens forsvarssystemer, efterretningsindsamling og afskrækning globalt. Blandt en række teknologier er udviklingen af kvanteteknologiske løsninger i forsvaret noget vi i disse år ser blive prioriteret højt i alle NATO og EU-landene, samt i Kina, der allerede er langt fremme på området. I NATO STO arbejdes der fokuseret med at kigge på muligheder og konsekvenser ved de såkaldte emerging og disruptive teknologier, hvoraf kvanteteknologi er en af de teknologiområder, der er peget på. VV i FMI, der arbejder intensivt med militær teknologi og innovation, har været én aktør blandt flere i NATO STO, der de sidste år har ledet en NATO Quantum Challenge, med det formål at få sat mere fokus på denne teknologi og de muligheder og konsekvenser teknologien kunne få for NATO-landene og deres allierede.
Men hvad er kvanteteknologi overhovedet, og hvorfor er lige netop denne teknologi særlig relevant for udviklingen af fremtidens forsvar?
Ifølge Steen Søndergaard kan kvanteteknologi på sigt få en meget stor betydning, da teknologien kan få indvirkning i alle domæner:
”Om det er til lands, til vands, i luften eller i cyberdomænet vil denne teknologi komme til at have en indvirkning og en forandrende karakter og adfærd.”
Søndergaard peger på de tre hovedområder sensing, communication og computing, som værende der, hvor vi særligt ser en udvikling af kvanteteknologiske løsninger, der kan anvendes i Forsvaret. Vi har dog ikke i dag systemer, der gør brug af kvanteteknologi. Eksempelvis er kvantecomputeren langt fra tilstrækkelig udviklet endnu til at blive anvendt på kamppladsen. Alligevel mener Søndergaard, at vi inden for kvantesensing ser, at sensorer kan opfatte langt mere og med større følsomhed end tidligere, ligesom DTU og Niels Bohrs Instituttets nyligt vellykkede forsøg med at skabe en ubrydelig fibernetforbindelse viser, at vi er kommet langt inden for kvantekommunikation.
Åbningen af NATO’s nye kvanteteknologiske center, Deep Tech Lap – Quantum, d. 25. august 2023 i København vidner også om, at vi fra dansk side tager aktiv del i at leve op til NATO’s mål om at accelerere udviklingen af kritiske militærteknologier, og forsøger at efterleve målet i forligsplanen om at styrke og løfte det teknologiske niveau i Forsvaret. Danmark afholdt ligeledes et Quantum Copenhagen med deltagelse af bl.a. NATO’s Generalsekretær og Statsministeren.
Søndergaard påpeger endvidere, at det nye kvantecenter er et forsøg på at teste og accelerere nye teknologier ind i NATO-alliancen:
”I NATO-regi har man lavet en ny konstruktion for at få sat yderligere tænding til ny teknologi i NATO’s militære kapacitetsopbygning, som går under navnet DIANA (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) (…) Her har Danmark rakt hånden op og har allokeret betydelige midler til at udvikle kvanteteknologiske løsninger for DIANA-netværket på forskellige acceleratorer og testcentre rundt omkring i landet med hovedsæde på Niels Bohr Institutet.”
Placeringen af Deep Tech Lap – Quantum i København bevidner således om, at Danmark er langt fremme ift. at sætte tænding på nye forsvarsacceleratorer i DIANA økosystemet og er ifølge Søndergaard en anerkendelse fra NATO’s side af Danmarks dybdegående viden på området. Nationalt har de mangeårige besparelser i dansk forsvar besværliggjort opgaven med at udvikle teknologier til de militære kapaciteter. Derfor har man de senere år måtte finde innovative løsninger med eksterne partnere til at løfte Forsvaret teknologisk, hvilket også blev påpeget i Zilmer-rapporten fra 2022:
”Vi har i højere grad end tidligere rakt ud i til Academia og Industry og spurgt hvad de kan bidrage med i udviklingen af militærteknologiske løsninger – der sammen med Government udgør det såkaldte triple-helix system. Dette system kunne tænkes at blive udvidet i de kommende år, da der identificeret betydeligt potentiale på dette område”.
Triple-helix systemet skal forstås som bindeleddet mellem Governement, Industy og Academia og ifølge Søndergaard skaber netop dette samarbejde en større interaktion mellem delelementer i samfundet og herved styrkes mulighederne for et teknologiløft af Forsvaret. Søndergaard peger bl.a. på at oprettelsen af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), der er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal ses som en positiv konsekvens af ønsket om at styrke interaktionen i triple-helix systemet. NFC repræsenterer alle danske universiteter og de syv godkendte teknologiske serviceinstitutter. FMI har igennem en årrække gjort brug af et særdeles effektfuldt værktøj kaldet medfinansieringsordningen, hvor man økonomisk stimulerer universiteter, forskningsinstitutioner og industrien med henblik på at påvirke dem til at kigge mod det militære felt - herunder bl.a. det kvanteteknologiske felt. FMI har i dag mere end 40 projekter kørende i denne ordning, som bl.a. også understøtter dansk deltagelse i en række prioriterede European Defence Fund (EDF) projekter.
Det store spørgsmål er dog, hvad disse investeringer i kvanteteknologi fra NATO og dansk side reelt får af betydning for fremtidens forsvar og krigsførelsen på den moderne kampplads?
Her mener Søndergaard, at et afgørende karaktertræk ved moderne krig er, at det i højere grad end nogensinde er teknologi, der både kan vinde og tabe krige:
”Den der har den teknologiske fordel, har også muligheden for at have kapaciteten til at bygge militær, der er på den teknologiske forkant, hvormed man får den mest effektive deterence og størst chance for at vinde en konflikt – dette har i øvrigt altid været gældende inden for krigsførelse”.
Vi ser derfor også enorme investeringer indenfor R&D (Research and Development) i disse år, hvor EU eksempelvis har afsat 1,5 mia.€ til at udrulle sin første forsvarsindustrielle strategi. Globalt ser man også Kina investere massivt på dette område og er snart det land i verden, der skyder allerflest midler i udviklingen af R&D på det militære område. Derfor er det helt afgørende, at NATO og EU forsætter med at følge med i denne udvikling og investerer på tilsvarende niveau som Kina, hvis vi fortsat skal bevare en teknologisk overhånd i fremtidens krige og konflikter.
Søndergaard mener i den forbindelse, at kvanteteknologiske værktøjer blandt andre teknologier kan blive afgørende for, hvordan moderne krig udføres og afgøres i fremtiden.
”Vi vil få sensorer, der er mere følsomme, så det faktum, at du ikke kan gemme dig i morderne krig bliver endnu mere evident fremover. Ligeså håber man, at kvantesensorer kan blive mere robuste, end dem vi bruger i dag og dermed gøre os mindre sårbare på kamppladsen”.
Også kvantecomputeren vil ifølge Søndergaard komme til at betyde, at man meget hurtigt vil kunne regne sig frem til løsninger, bryde krypteringer, så man datamæssigt heller ikke kan gemme sig så godt mere. Alligevel mener Søndergaard, at vi ikke med sikkerhed kan vide, hvordan denne teknologi vil virke operativt i fremtiden og fordelene ved kvantecomputeren kan blive modvirket ved en tilsvarende udvikling af kvantekryptering.
”Med kvantekryptering kan man potentielt skabe modmidlet til egenskaberne ved kvantecomputeren. Dermed kan man ende i en klassisk krigsspilssituation, hvor man på den ene side gør alt for at finde en måde at beskadige den pågældende teknologi, samtidig med at man gør alt for, at sørge for den kan blive bevaret”.
Kvanteteknologi kommer således ifølge Søndergaard ikke til at undslippe dette generelle karaktertræk i krigsførelsens kredsløb, når det engang i fremtiden bliver anvendeligt i militære operationer.
Der er næppe tvivl om, at kvanteteknologi kommer til at spiller en fortsat større rolle i militærfaglig sammenhæng og hvis man ønsker at blive endnu klogere på, hvordan kvanteteknologi kommer til at påvirke fremtidens forsvar, kan man med fordel komme til DKVS kommende foredrag om Kvanteteknologi i Forsvaret d. 3. april kl. 16.00.
Her vil Steen Søndergaard sammen med Klaus Mølmer, professor i kvanteoptik ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet (KU), gøre deltagerne endnu klogere på forholdet mellem teknologi og forsvar i et nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Mere Info og Tilmelding HER
