Forfatter: Erik Ingemann Sørensen.
Titel: Krigens sidste dage. Fortællinger om Det Tredje Riges sammenbrud.
Forlag: Gyldendal.
Antal sider: 287.
Vejl. pris: 299 kr.
Anmeldt af: Simon Papousek.
Rating: 3.
Frode Kristoffersen virkede som Tysklands-korrespondent for Danmarks Radio i 1970’erne, blev siden medlem af Europa-Parlamentet og lavede desuden flere udsendelser for tv. I 1970’erne havde Kristoffersen opsøgt og interviewet flere tyskere, som på en eller anden måde havde en forbindelse til Tysklands sidste dage under Anden Verdenskrig. Interviewene og papirer i relation hertil kom til at omfatte en hel flyttekasse, som blev overdraget til Ole Knudsen fra Gyldendal og journalisten Ole Sønnichsen ved Kristoffersens død 2016. De to lovede Kristoffersen, at de ville samle interviewene og udgive en bog. Den opgave blev siden hen givet til Erik Ingemann Sørensen, og resultatet foreligger hermed i bogen Krigens sidste dage. Fortællinger om Det Tredje Riges sammenbrud.
Bogen er først og fremmest en gennemgang af de i alt 18 interviews, som Frode Kristoffersen fik lavet. De interviewede tæller blandt andre Werner Best, Karl Dönitz, Albert Speer og Erich Kempa – manden som hentede dén benzin, der skulle bruges til Hitler og Eva Brauns ligbål i Berlin, som der står på bagsiden af bogen. Selve bogens omslag og bagsidetekst er en anelse for sensationspræget efter denne anmelders smag: På forsiden er sat en rød sticker-lignende appetitvækker op med teksten: Indeholder interviews med bl.a. Werner Best, Albert Speer og Hitlers efterfølger Karl Dönitz, af DR’s legendariske korrespondent FRODE KRISTOFFERSEN. Og på bagsiden lover bogen, at læseren vil få historien om den mystiske mission med en vandflyver fra København til Berlin.
Bogens omslag til trods har forfatteren Erik Ingemann Sørensen lavet en ret så interessant og godt fortalt bog. Hvert interview er loyalt gengivet og læseren får både Kristoffersens spørgsmål og det afgivne svar. Der er ingen analyse af hverken spørgsmålene eller svarene – dem må læseren selv forholde sig til. De optræder derimod i den historiske kontekst de omhandler – interviewet med Hitlers efterfølger Karl Dönitz indledes med netop dennes udnævnelse; Retssagen mod Albert Speer indleder således interviewet med ham og så fremdeles.
Interviewene giver et godt indblik i nøglepersonernes forhold til fortiden og deres gerninger, sådan som de oplevede og huskede det, da interviewene blev gennemført i 1970’erne. De 30 år fra krigen og frem til tidspunktet for interviewene vil naturligvis påvirke erindringen og opfattelsen af det, der skete. Men det skal dog her tages i betragtning, at eksempelvis Dönitz’ erindringer Zehn Jahre und Zwanzig Tage blev udgivet i 1958 og Speer udgav sin Erinnerungen i 1969, hvorfor erindringen hos de to er blevet gennemarbejdet og nedskrevet. Hvorvidt der er diskrepans mellem de respektives interviews og udgivne erindringer, har ikke været denne anmelders hensigt. Men man er velkommen til selv at foretage tests.
Erik Ingemann Sørensen, Frode Kristoffersen og de interviewede får god plads til at bringe fortællingen frem. Undervejs kan læseren tilmed få mere at vide om den pågældende begivenhed ved at følge de QR-koder, som er indlagt. Det lader til, at bogen har et bredt sigte, og Erik Ingemann Sørensen tilegner da også bogen til dem, der mistede livet i krigen, samt opfordrer til, at fortællingen om krigen vil blive genfortalt i fremtiden.
