XXV.
Paa den vestlige Krigsskueplads er Billedet temmelig uforandret. Det synes dog som om Tyskerne har udfoldet større Aktivitet dér i anden Halvdel af August end først i Maaneden. I Argonne Nord for Vienne-le-Chåteau erobrede de for en fjorten Dages Tid siden en fransk Befæstningsgruppe — Martinsværket— . som de siden har hævdet og befæstet. Til Gengæld meldte Franskmændene den 18. August om større Fremgang i Artois; men allerede den 20. kunde Tyskerne meddele, at de havde tilbageerobret det tabte. Natten mellem den 17. og 18. August angreb tyske Marineluftskibe London, efter engelske Meddelelser kom et halvt Hundrede civile Personer til Skade derved; men om Angrebet har givet noget militært Resultat hører man intet. Stilstanden paa den vestlige Krigsskueplads danner unægtelig en forunderlig Modsætning til de store Begivenheder mod Øst, og man spørger uvilkaarligt, hvor bliver den engelske Millionhær af, ja enkelte begynder at tvivle paa dens Eksistens; thi det gunstigste Øjeblik for dens Indgriben synes allerede at være forbi. Der findes dog sikkert en stor Reserve af Tropper i England; men dens Uddannelse og Organisation er næppe tilstrækkelig afsluttet endnu. Det er i hvert Fald den eneste fornuftige Forklaring jeg kan se paa, at de ikke allerede for Uger siden er blevet sat ind, og denne Forklaring er meget sandsynlig, da enhver der blot har noget Indblik i Hærorganisationen ved, at England maa have mødt ganske overvældende Vanskeligheder, da det begyndte paa at skabe en Hær af intet. Menige Soldater kan man jo altid faa nok af, og man/kan ogsaa temmelig hurtigt give dem den nødtørftige Uddannelse, forudsat man har Befalingsmænd. Men har man ikke det, trækker Sagen i Langdrag, og det havde Englænderne ikke.
Den østligeKrigsskuepladsfse Skitsen). Fra Kurland meldes den 11. August om svage russiske Fremstød ved Landevejen fra Mitau til Riga. Disse Fremstød blev afvist, og naar undtages nogle mindre Kampe, som har fundet Sted den 24. eller 25. August i Egnen ea. 60 km Nordøst for Ponewiesh, har alt været temmelig roligt paa denne Del af Krigsskuepladsen Nord for Wilkomir. Til Gengæld har der været kæmpet saa meget kraftigere Syd for denne By i Egnen ved Kowno. Den Ilte August forsøgte Russerne et stort M odangreb ved Kowno. Det strandede men blev gentaget af meget betydelige russiske Styrker, og Tyskerne under General v. Eiehliorn liar vistnok haft meget svære Kampe at bestaa i denne Egn lige til kort for Kownos Fald. Kownos Belejring blev imidlertid drevet med stor Kraft og Natten mellem den 17. og 18. August blev Fæstningen taget med Storm. 1 de følgende Bage er Tyskerne derefter trængt videre mod Øst i Tcrrainet mellem Wilkomir og Njemen og staar nu paa begge Sider af den lille Flod 'Wilija omtrent midt imellem Kowno og Wilna.
Som Følge af Kownos Fald rømmede Kusserne den 18. og 19. August deres S tilling e r over for Kalw a r i j a o g S u w a l k i og gik tilbage til Njemen paa Finien Sopozkin— Druskeniki— Olita (ea. 4(1 km Nord for Druskeniki). Paa begge Sider af Fæstningen Ossowez og imellem denne og Fomsha trængte General von Scholtz frem mod Narew og Bobr. Paa denne Del af Fronten holdt imidlertid Fæstningen Ossowez Stand lige til den 28. August og Brohovedet ved Yisna omtrent midt imellem Fomsha og Tykozin indtil den 12. August. Dette sinkede Tyskernes Fremrykning en Del og efter at Visna var tabt. gjorde Russerne paany Modstand i Egnen ved T y kozin, saa v. Scholtz’ Tropper i Hovedsagen kæmpede i Finien Ossowez— Tykozin indtil den 22. August. Sydligere, mellem Narew og Bug var Russerne imidlertid stadig blevet tvungne tilbage af General v. Gallwitz’ Tropper, der over Os tro w-— Malkin og Syd for denne By efterhaanden svingede mere og mere mod Øst. Allerede den 11. August naaede de Malkin og den 12. stormede de Sambrow, 25 km Sydøst for Fomsha. Russerne førte imidlertid nye Reserver frem i denne Egn og først den 16. lykkedes det v. Gallwitz at bryde deres Modstand. Han naaede denne Dag Højderne ved Bo.iansk 25 km Vest for Bjelsk. Herved skaffede han Fuft ogsaa for General v. Scholtz’s højre Fløj, der arbejdede sig frem i Egnen ved Tykozin, medens han selv den 21. August tog Bjelsk og dermed besatte Jernbanen Bjelostok— Brest Litowsk. Tyskernes Fremgang mellem Narew og Bug i Fo rbindelse med, at Russerne som Følge af Kownos Erobring maatte vige i Suwalki, bevirkede at de den 22. rømmede Ossowez, og i de følgende Dage veg langsomt tilbage mod Øst Nord for Narew, medens Tyskerne d. 25. gik over denne Flod dels Syd for Tykozin og dels ved Jernbanen Malkin — Bjelostok.
Mellem Weichsel og Bug var Prins Feopold af Baverns Hærgrupe den 11. August naaet til Kaluschin ca. 40 km Sydvest for Sokolow, samtidig stormede v. W oyrsch’s Hær stærke russiske Arrieregardestillinger ved Jedlanka Vest for Fukow (Lukow ligger c. 22 km Nordvest for Radin). Den 12. August gik Ærkehertug Josef Ferdinands Tropper over Bystrshiza Vest for Radin og samtidig erobrede de Fukow. Rummet mellem Prins Feopolds Hærgruppe og Østrigerne blev vistnok derved saa snævert, at v. W oyrsch’ Hær ikke mere kunde faa Plads og maatte gaa i anden Finic; man hører i hvert Fald ikke mere noget til den. Overfor v. Mackensens H a t veg Russerne langsomt tilbage i østlig og nordostlig Retning. Ved Wlodawa og Syd derfor tiltvang han sig Overgang ved Bug i Dagene omkring den 15. August, og den 18. August havde han kastet Russerne over Bug lige til de fremskudte Stillinger Syd for Brest Litowsk. Øst for Wlodawa var tyske Tropper trængt frem over Jernbanen Cholm— Brest Litowsk allerede den 18. August og den 20. havde de naaet Pischtscha c. 25 km Østnordøst for Wlodawa. T Egnen Øst for Ugrusk har v. Mackensens Tropper ogsaa gjort Fremskridt. Fn Melding fra den 25. August lyder endog paa, at tysk Rytteri har naaet Kowel. Den er dog endnu ikke bekræftet. Ved Brest Litowsk trængte Tyskerne ind i Russernes længst fremskudte Stillinger ved Rokitus allerede den 19. August og den 24. meldes om et Gennembrud af Fæstningens fremskudte Stillinger. Medens dette skete ved v. Mackensens Hær gik Ærkehertug Josef Ferdinands Tropper i Forbindelse med Prins Leopolds Hær frem Vest os? Nordves for Brest Litowsk. I Dagene mellem den 16. og 19. August gik de over Bug Nordvest for Fæstningen oe medens Prins Leopold fortsatte i nordvestlig Retning og stadig trængte Russerne tilbage mod Urskoven Øst for Bjelsk, er Østrigerne bøjet af mod Øst og staar ved den lille Flod Ljesna Nord for Brest Litowsk. idet de synes at have til Opgave at indeslutte Fæstningen fra Nord og Nordøst. Belejringen af Nowogeorgijewsk var imidlertid bleven fortsat. Den 17. August blev 1 stort og 1 mindre Fort paa denne Fæstnings Nordfront erobret, og allerede den 20. faldt Fæstningen i Tyskernes Flænder. Det er et meget betydeligt Resultat, at Tyskerne har naaet paa Østfronten i August Maaned, og Russerne har ikke blot mistet meget Land men ogsaa meget Materiel og mange Fanger. Som nævnt i forrige Artikel kan Sejrenes Omfang dog ikke bedømmes korrekt uden at have nøje Kendskab til den russiske Hærs indre Tilstand. Russerne er slaaede; men tilsyneladende evner de stadig at gore Modstand, og da det med stor Dygtighed er lykkedes den russiske Hærledelse at bringe Hovedmassen af Tropperne tilbage fra Weichsellinien. kan man gaa ud fra, at den heller ikke lader sig binde for længe i sine nuværende Stillinger, men vil drage Fordel af den russiske Krigsskueplads store Dybde. Under disse Omstændigheder synes det temmelig haabløst for Tvskerne paa denne Aarstid at ville trænge længere ind i Rusland med de paa Linien Bjelostok— Kowel staaende Styrker. Det eneste Sted, hvor et større Resultat vil kunne naas endnu i Aar, er mod Nord i Kurland. Et Forsøg paa at erobre Riga synes ogsaa at være gjort, idet tyske Skibe den 17. og 18. August angreb den russiske Flaade i Rigabugten. Angrebet synes imidlertid at være mislykket. De russiske og tyske Meldinger om Kampen er dog stærkt modstridende. Imidlertid maa Russerne haabe paa at kunne trække Afgørelsen i Langdrag, indtil de kan faa de aabenbart liaardt tiltrængte Forsyninger af Vaaben og Ammunition. Dem vil de dog i Hovedsagen kun kunde faa ind gennem Dardanellerne, og Krigens Udfald vil derfor for en stor Del afhænge af. naar og om det vil lykkes deAllieredc at føre deres Gallipolife 1 11 og til Ende. Foreløbig har de kun meget magre Nyheder at bringe fra den Kant. Den 20. August erklærede Italien imidlertid Tyrkiet Krig. og det kan jo være, at Italienerne nu vil afgive Tropper til Kampen om Dardanellerne.
Paa den sydlige Krigsskueplads har Italienerne ikke gjort nævnevrerdige Fremskridt. Stillingen ved Isonzo er vistnok temmelig uforandret, og de mindre Fremskridt, de den 16. August meldte om i Sixten Dalen ved Drau og i Bacherbach- og BodenbachDalene, har næppe nogen videre Betydning.
Paa Balkan synes Udviklingen at nærme sig sin Afgørelse; men i hvilken Retning, Afgorelsen vil gaa, er vderst usikkert.
I Rumænien skal alt Jernbanemateriel fra den 14. September være til Raadighed for Krigsministeren, dersom man kan tro paa verserende Rygter.
Serbien synes at ville bøje sig for Fntcntemagternes Forestillinger og afstaa Land til Bulgarien. I den serbiske Skupshtinas Aabningsmode den 20. August udtalte Ministerpræsidenten, at Fntentemagterne afventede Serbiens endelige Erklærinv. der maatte indeholde Afgoreisen af. om Serbien ogsaa fremtidig vilde deltage i Ententens Kamp, eller om deres Veje skulde skilles. Noget andet Valg gaves ikke. Under disse Omstændigheder havde den serbiske Regering besluttet at tilraade Opfyldelsen af Ententens Fordringer og Anerkendelsen af Bulgariens berettigede Ønsker i et Omfang, der ikke betød nogen Fare for Serbiens Livsinteresser. Ministeren bad Skupshtinaen nøje overveje Sagen og træffe sin Bestemmelse. Denne skal være faldet til Fordel for Ententen.
Derefter skulde det synes, som om Bulgarien ogsaa vilde gaa med Ententen, og da i Grækenland Ministeriet Gunaris maatte vige for Venizelos og hans Mænd, der jo ogsaa er stemt for at afstaa Land til Bulgarien mod Erstatning i Lilleasien, og Landet opnaaede et 50 Millioners Laan hos Ententen, steg Sandsynligheden for denne Konstellation. I skarp Modsætning hertil staar en i tyske Blade fremkommen Meddelelse om, at der er afsluttet en Overenskomst mellem Bulgarien og Tyrkiet. Denne Meddelelse trænger stærkt til at bekræftes. Saafremt Bulgarien virkelig skulde have afsluttet en saadan Overenskomst, vil det sikkert komme til a.t staa ene mod de andre Balkanstater, forudsat at Tyrkiet ikke er blevet ked af Krigen og mener at kunne opnaa en nogenlunde antagelig Fred ved at bøje sig for Ententen og Naboerne. Alt er jo muligt under disse Forhold.
Den 26. August 1915. s. v. l.
