LXXIV.
Paa den vestlige Krigsskueplads vandt Englænderne lidt Termin i Flandern ved Vejen fra Saint Julien til Poelscapelle den 29. August, og saavel i denne Egn som paa den engelske Front i Frankrig har der senere været talrige Sniaakampe; men de har ingen Betydning lia fl. Paa Franskmæ ndenes F ro n t er der helle r ikke foregaaet vigtigere Begivenheder. Kam pene om Ve rdun ebbede ud i Begyndelsen af September, og kun A rtille rie t førte Ordet. H e ri skete cL Om slag ved et fran sk Angreb den 8. September Ost fo r M cuse m ellem Samoyneux og Ve jen fra Beaum ont til Vacherauville . Franskmæ ndene havde ingen Frem gang; men den følgende Dag tog de L e Chaum c Skoven og det Hø jdedrag , som behersker Courieres-Skoven. T y ske Modangreb den 10. September formanede ikke at ændre Situationen. E t sam tidig ført tysk Angreb ved H ø jde 314 havde heller ikke Fremgang. P a a d e n italienske Front befandt Italienerne sig i Begyndelsen af September over fo r nye stærke østrigske S tillinger paa Bainsizza-IIeiligengeist Plateauet, øg N o rdø st fo r Gorz dannede M on fe San G abriele en h id til uovervindelig Skranke fo r deres videre F rem rykning. Medens Kam pene lid t efter lid t tog af alle andre Steder, fortsafte Italienerne deres Angreb m od dette Bjerg. D el lykkedes dem at gøre F rem sk rid t paa dets nordlige Skraaninger, og unde r en ualm indelig liaardnakket og blodig K am p naaedc de den 4. September endog en T id Bjergets Top. Ø strigske Modangreb kastede dem im idle rtid paany tilbage, og B jerget forblev i Østrigernes Besiddelse. Sam tidig blev der efter en voldsom A r tille rifo rb e re delse kæmpet baade paa Bainsizzaplateauet og paa Carsoplaleauet. Førstnæ vnte Sted vandt Italienerne nogle S tillinger Sydvest fo r Okroglo. Sidstnævnte Sted var Ø strigerne de angribende fra Castagnavizza til Havet. Syd fo r Selo havde Ø strigerne en T id Frem gang m ellem H ø jde 14C> N o rdø st fo r F lo n og Jernbanen Nordøst fo r Lokava c; men italienske M odangreb genoprettede Stillingen. Siden er Kam pen lid t efter lid t døet hen undtagen ved Monte San Gabriele. Isonzoslaget er aabenbart fo rbi fo r denne Gang, uden at det er lykkedes Italienerne at opnaa afgørende Besnltaler. Begge Pa rte r find e r T id e n moden til at fremhæve, hvad de har vundet. Meget er det ikke. Det eneste er kun en tvivlsom [Gevinst af Fanger. A f dem har Italienerne taget over 30,000, Ø strigerne over 18,000. P a a Salonikifron ten er der ikke sket noget af Betydning.
Paa den østlige Krigsskueplads er Rumæ nerne fo r T id e n Centralmagternes kraftigste M od standere. De modsætter sig vedblivende med stor Sejghed alle tysk-østrigske G ennem brudsforsøg i Rumænien. Disse Fo rsøg blive r dog ikke mere fø rt med større Styrker; men der kæmpes stadig liaa rd t dels i Susitadalen, dels Nordvest fo r Foscani, og selv om C en tralmagterne nok i Hovedsagen h a r nogen Frem gang begge Steder, i'oregaar det dog kun yderst langsom t og a fb rud t af Tilbageslag hist og lier. I Modsæ tning til Rumæ nerne gør Ru sserne stadig kun svag Modstand, h vo r et Angreb træ ffer dem. I alt, hvad de foretager sig, hæmmes de aabenbart af M is tillid til alt og alle. [ Soldaterne stoler ikke gensidig paa hinanden og endnu m indre paa Førerne . F ø rerne nærer en bereLtiget M is tillid til deres F o lk og maaske ogsaa til Regeringen, og Regeringen frygter, al Fø re rn e skal faa saa megen Ind flydelse paa T ropperne , at disse kan bruges mod Regeringen og Revolutionen. Denne M is tillid spreder sine bitre F ru g te r ikke blot paa Fron te rne men ogsaa i bele det russiske Sam fund. Paa F ron te rne gav den Stodel til Nederlagel ved Riga. Den 1. September trængte den '8. tyske A rm é efter kra ftig A rtille rifo rbe red else over D vina paa begge Sider af Y k sk yl og stødte mod N o rd fo r at naa Landevejen fra Riga til Pe trograd og afskære de russiske S tyrker (12. Ilær), som stod N o rd fo r Gennembmdsstedet. Det var lige ved at lykkes fo r dem; tbi Russerne forte paa G rund af svigtende D is cip lin og T illid intet samlet større M odangreb frem im od dem. Spredte og sammenblandedc russiske S tyrker optog im idle rtid dog en fortvivlet Forsvarskam p ved Store Jagel Ræ kken og sinkede den saa meget, al det lykkedes H ovedparten af de russiske S tyrker i Riga og i B rohoved stillingen Vest for Dvina al vige ud m od Nordøst, fo rinden ‘de blev afskaarne. Tilbagetoget foregik meget hu rtig t og i Uorden. Riga var den Sejrsfrugt, som Tyskerne høstede.
Derm ed synes ogsaa Tyske rnes foreløbige M aul al være naaet. I hvert F a ld rykkede deres F o d fo lk ikke længere frem N o rdø st fo r Riga end nødvendigt fo r al dække Byen, og kun tysk R y tteri h a r hid til fulgt R u ssernes Tilbagegang, som fo røvrig t hu rtig standsede. De seneste M eldinger tyder paa, at Russerne forskanser sig m ellem ’Rigabuglen og W enden N o rd fo r Aa samt paa en F ron t med sydøstlig Re tning over Bending-— N ita u— N eu Ileid en do rf — Vest fo r K okenhu scn ved Dvina. Nordøst' og Ost fo r Riga staar de saaledes nu i en A fstand af ca. 70 km fra Byen. De Fordele , som T y ske rne h a r opnaact ved Riga, er fo r det første, al de b ar overvundet D vinaliniens nordligste Del og saaledes skabt Betingelser fo r efterhaanden at kunne fo rd rive Ru sserne fra denne H in d ring uden alt fo r store Ofre. Derved er der g jort et betydningsfuldt Skrid t frem mod Petrograd. Det kan dog næppe antages, at et Frem stød mod Pe trog rad vil betale sig fo r Tyskerne. E l saadant Frem stød vil kræve betydelige Styrker, og selv om det lykkes, vil det spænde Østfronten ud over nye c. 300 km, som kun vil kunne svække Tyskernes Østfront uden al bringe dem den Fordel, de stræber efter, nemlig Freden.
R u sland vil nemlig næppe lade sig bevæge til Separatfred ved en Udvidelse af Invasionen. Skal Rigel tvinges dertil eller til fortsat m ilitæ r Afmagt, vil det ske som F’ølge af ind re Vanskeligheder, der modnes ganske af sig selv uden fjendtlige Angreb. Vi tænker nærmest paa de eksisterende uhyre Tran sportvan skeligheder, som Revolu tionens Kaos h a r forvæ rret i en Grad, der næ rm er sig Katastrofen. Den russiske Regering har aabenl erkendt, at Hæ rens og Bybe folkningens F’orsyning truer med at gaa i Staa til November, dersom Russerne ikke forener sig i enigt A rbe jde fo r al afvierge den truende Fare. Rigakam pen h a r givet Stødet til, al alle russiske Pa rtier, selv M axim alisterne, op fo rd re r deres T ilh æ n gere til at støtte Regeringens Bestræbelser fo r al hek;empe Centralm agterne og forsvare russisk Jo rd og russisk Frihed . Den har saaledes til en vis Grad m odarbejdet den Opløsning, som ene kan skaffe Tyskland Separatfred, eller den Stilstand paa Østfronten, som det tiltrænger. Der er dog knyttet enkelte reelle Fo rd ele til Rigas E rob rin g . Besiddelsen af Byen kan tjene til al udvide og belæste T y sklan d s Herredomm e i Østersøen, og B enyttelsen af dens Ila vn kan i de is fri A a rslid e r tjene til A flastning fo r det lyske nordøstlige Jernbanenet. Men i Hovedsagen er Riga kun en F je r i T y sklan d s Flat, der kan hæve B e folkningen s Sejrsvished, give Hæren nogle af de Laurbæ r, som den h a r plukke t saa sparsomt i det sidste halve Aarstid, og styrke Tyskhedens S tilling i Ø slersøprovinserne.
1 Ru sland s indre F o rh o ld har M is tillid e n manifesteret sig derved, at M oskvakon ferencen intet Resultat gav. Ja enkelte Blade gav endog deres Tilfred sh ed Udtryk, fo rdi den ikke havde skabt aaben F jendskab mellem Partierne. Denne T ilfred sh ed var dog maaske noget forhastet. Paa de „ frisind ed e“ P a rtie r g jorde General K o rn ilo ffs F o rd rin g e r om en skrap D is cip lin i Hæ ren et højst ugunstigl Indtryk. Begeringens H old ning overfor Generalen blev præget noget deraf, og det maa antages, al Generalen derigennem vandt Overbevisning om, at R e geringen ikke formanede al skabe ordnede F o rh o ld i Ilæ ren. M an maa antage, at dette førte til hans F o r d ring om at overlage Magten som M ilitæ rdikta tor. K crenski svarede med at afsætte ham og udnævne General Klem bovsky til hans Efterfølger. Sagen er dog ikke endt dermed. General K o rn ilo f f synes ikke at ville bøje sig, og de sidste E fte rre tninger fra Ru sland lyder paa nye ind re Fo rviklin ge r. Spørgsm aalet om, h v e m d e r h a r S k y l d i K r i gen, har rejst meget Støv, og Sukhom linov-Processens A fsløringer, hvore fter Ru sland s M obilise ring blev gennem ført m od Czarens Ønsker, blev en T id lang an ført som Bevis for, at R u sland bar Skylden. D e r blev im idlertid snart frem draget andre M om enter til Spørgsmaa1 els Belysning. T y sklan d s Fo rsøg i 1905 paa at opnaa et Fo rb u n d med Ru sland mod England , Forsøgene paa at inddrage D anm ark deri samt endelig, at T y s k land i 1914 underkastede 800,000 unge Reservesold aler en meget streng Træ ning, at Czarens V o ld giftsforslag i 1911 blev afvist af Tyskland , og at L'okalanzeiger ved en Fejltagelse bragte den E fte rre tning om Ty skland s M obilisering , som først naaede Ru sland og virkede der i mange Tim er, fo rinden den blev k o r rigeret, bar im idle rtid i væsentlig G rad afsvækket IndLrykket af Processens A fsløringer. Sam tidig staar Fredsspørgsm aalet paa Dagsordenen.
Paven b a r faaet det første Svar paa sin H envendelse fra Præ sident W il son, der ikke v il gaa ind paa Forslage t og som en af Hovedgrundene angiver M is tillid til den nuvæ rende tyske Regering. M is tillid e n er i sæ rlig Grad reLtet mod Bohen zollerne . Paa G rund af de foran nævnte Pla n e r om Fo rb u n d m ellem T y sklan d og Rusland , er man inden fo r En ten tens D em ok ra tie r naaet til den Overbevisning, al det i første Ræ kke drejede sig om en Allian ce mellem M o narkel m od de vestlige F o lk s dem okratiske Restræbelser. Jævnsides herm ed førte den socialdem okra tiske Kongres i L o n d o n Englands A rbe jdere frem til E rk e n delse af, at Modsæ tningerne m ellem Ententens A rb e jdere var saa store, at de maalLe se at opnaa Enighed, fo rinden de med Udbytte kunde deltage i en alm indelig Fredskon ference , og en Fag foreningskongres i Blackpool den 3. September vedtog d e r fo r med 2,819,000 Stemm er mod 91,000, at Stockholm erkon ferencen paa næ rværende Tid sp u n k t ikke vilde føre til noget Resultat. Denne Konference, som va r fastsat til den 9. September, er de rfo r bleven aflyst ind til videre. A f alt dette frem gaar skarpt og tydeligt nok, at Modsæ tningerne stadig er fo r store til Fred s forhandlinger. Selv de mest troende, Stockhohnerkon ferencens Fædre, h a r ind til videre været nødsagede til at give op. Og alt im ens er der dukket nyt Sprængstof op i v o r egen um iddelbare Nærhed. Det am erikanske Udenrigsm inisterium h a r afsløret en Korrespondance , der ved det svenske Gesandtskabs H jæ lp er fø rt m ellem den tyske chargé d’affaires i Buenos Aires og Udenrigsm inisterie t i Berlin . Korrespondancen synes kom prom itterende baade fo r T y sklan d og fo r Sverige. Sagen foreligger im idle rtid ikke oplyst fra svensk Side, og fo rinden det sker, kan man ikke skønne paalidelig t om den Vending, som den vil lage.
Den 11/9 1917. s. v . I.
