Paa den vestlige Krigsskueplads overlog franske Tropper i Slutningen af Juli en Del af de belgiske Troppers Front i Flandern. Den .‘50. Juli meldte Tyskerne, at Artilleriforberedelsen i Flandern havde naael et i denne Krig hidtil ukendt Uojdepunkl, og at begge Parters Rekognosceringsfremstod gav Anledning lil forbitrede lokale Fodfolkskampe.
Endelig kom del længe ventede store engelsk-franske Angreb den 31. Juli Kl. 3^50 Form., paa en bred Front fra Yser lil Lys.
Tyskerne var jo forberedte paa, al Stødet vilde komme, og de havde derfor formaael i Tide al indrette sig paa at opfange del. Mægtige Arlilleristyrker fik de samlet lil at optage Kampen med del engelske Artilleri, og de synes at have stillet disse Forsvarsbalicrier saa langt tilbage, at de ikke var udsat for at blive erobrede under Fodfolksangrebet.
De allerforreste tyske Linier, som blev overdængede med Englændernes Granater, blev eflerhaanden svækkede for Besætningstropper og kun boldt af svagere Styrker, rigeligt forsynede med Maskingeværer; men længere tilbage holdt Tyskerne flere Støttepunkter stærkt besat og betydelige Fodfolksreserver parat til Modangreb.
Da det engelske Angreb derfor kom under betydelig Masseudfoldelse, naaede del overalt de forste Maal relativt let; men saa saare Englænderne havde passeret del Bælle, hvor de kunde udnytte deres Artillerioverlegcn-
hed, modte de en Modstand, som de ikke formaaedc at bryde.
Angrebet forlob iovrigt paa følgende Maade.Englenderne forte deres Tropper frem i Afsnittet Syd for Sleenslraete ved Ypres, medens Franskmændene angreb ved Steenstraele og nordligere.
Franskmændene erobrede Sleenslraete, Bixschoote og Ivortekerkroen. Englænderne tog Verlorenhoek, Erezenberg, St. Julien og Pilkem mod Nord, Ilooge og Kirkeskoven saml Landsbyen Vest Iloek i Centrum og længst mod Syd la Basseville og Ilollebeke.
Det forste Stød førte enkelte Steder Ententetropperne dybt ind i den lyske Forsvarszone; men stærke lyske Modangreb blev fort frem Ost og Nordøst for Ypres mellem Vest Iloek og SI. Julien, og Englænderne blev kastede ud af St. Julien og maatte opgive Vest Iloek paa nær dens vestlige Udkant. 1 Omegnen af Ypres— Boulers Banen trængte Tyskerne paa en smal Front endog ind i de fremskudte engelske Linier; men den 1. August om Aftenen lykkedes det Englænderne under betydelig Kraftudfoldelse at genoprette deres Stilling ved denne Jernbane.
Angrebet var, naar man ser bort fra Erobringen af den sammenskudte forreste lyske Linie, strandet den 2. August og sikkert under uhyre Tab for Englænderne. Samtidig tiltog det Begnvejr, som allerede havde hersket el godt Dogu, i en saadan Grad, at — i hvert fald Englænderne ikke kunde kæmpe videre.
Tyskerne benyttede derimod Begnvejrsdagene til yderligere at styrke deres Position og omgruppere deres Styrker paa hensigtsmæssig Maade. Da Regnen hørte op, siod Englænderne derfor overfor en Situation, der meget lignede den, som gik forud for Artillerislaget i Flandern, og fra den 8. August beskyder de paany, ivrigt 'lyskernes meget forstærkede Stillinger.
Regnen synes at have udslettet ajle de Fordele, de har vundet i den foregaaende Kamp, de staar kun tilbage med en smal erobret Terrainstrimmel, godt 6000 Fanger og deres egne betydelige Tab som Udbytte af Angrebet, og deres Chance for at vinde afgørende frem er betydeligt forringet.
lovrigt er der ikke skel noget af Betydning i Frankrig.
Paa den ostlige Krigsskueplads er Russerne stadig gaaet tilbage i Galizien.
I Egnen Øst for Tarnopal er det lykkedes Russerne at standse deres egne og Modstandernes Tropper. Ue stod endnu den 8. August paa Galiziens Grund i denne lign samt Nordøst og Øst for Trembowla. Men Sydøst for Trembowla er Russerne blevet kastede tilbage til Grænsefloden Strucz, ja i Egnen mellem Jernbanen til Ilusialyn og Skala er de vistnok endog blevet kastede et Stykke over paa denne Flods Østside. Fra Skala til Nordost for Mielnica lober Fronten langs Strucz. Derfra gaar den omtrent ret mod Syd, idet den mellem Floderne Dnjestr og Prutli lober over russisk Terretorium til det nordvestlige Hjørne af Rumænien.
Næsten liele Bukowina med Hovedstaden Czernowitz er paany i Centralmagternes Hænder. Fronten gaar nu omtrent fra Rojan i Sydvestlig Retning over Radautz og Kimpolung til Bokowinas Sydgrænse.
Russiske og rumænske Forsøg paa at give Kampen en anden Vending er mislykkedes. Russerne har gennemgaaende gjort ret kraftig Modstand i Bukowina; men til en større Anstrengelse har de ikke formaaet at samle sig, og Tilfælde af grov Ulydighed forekommer stadig i Hæren. Soldaterne skyder ganske simpelt de Officerer, som ikke passer dem. Inde i Riget er Forholdene ogsaa temmelig haabløse.
Den 3. August saa det ud til, al Kerenskis bestræbelser for at danne en ny Regering skulde strande paa Kadetterne, og han sendte derfor den provisoriske Regering et Brev, hvori han bad om at blive fritaget for alle sine Hverv. Samtidig afrejste han fra Petrograd.
Uden Kerenski formanede man imidlertid slet ikke at udrette noget, del blev den provisoriske Regering meget hurtig klar over, og den besluttede derfor ikke ni modtage K.s Demission.
I Løbet af den 4. kom man til en Forstaaelse paa et Mode, hvor de fem vigtigste russiske Partier var repræsenterede, deriblandt Kadetpartiet. Man blev paa dette Mode enige om at overdrage Kerenski al rekonstruere
Regeringen paa 2 Betingelser, nemlig:
en Betingelse, der var stillet af de socialistiske Partier om, at den nye Regering skal forblive tro mod Erklæringen af 21. Juli, og
en anden, der var stillet af Iyadetparliet, og som! gik ud paa, at Regeringen i hele sin Politik skal h a ve ful d Frihed og være fuldstændig uafhængig af de politiske Partiers Indflydelse eller Tryk.
Allerede den 4. om Eftermiddagen tog K. derefter sin Afskedsbegæring tilbage efter at være vendt tilbage til Petrograd.
Den 7. var del nye nationale, russiske Kabinet dannet. Grundtanken for dets Program er, at alle indre Stridigheder maa vige for det ene at bekæmpe Fjenden, og dets Sammensætning synes fuldt ud at fastslaa alle Partiers Enighed om dette Program.
Paa de øvrige Krigsskuepladser er der ikke foregaaet noget af Betydning; men det ser ud til, al Italienerne paany forbereder el Angreb paa Isonzofronten.
Det tredie Krigsaar er endt, uden at vi tilsyneladende er kommet Afgørelsen nærmere.
Det karakteriseres ved 3 Ting. Den russiske Revolution, som kuldkastede alle Ententens Forhaabninger om i 1917 at kunne udøve del afgørende Tryk paa Centralmagterne, den hensynsløse Undervandskrig, der har avlet en Verden af Forbitrelse mod Centralmagterne uden at have givet dem Fordele, som kan maales, og Nordamerikas Indgriben i Krigen, hvilket er en direkte Følge af Undervandskrigens tyske Form.
En klar og uhildet Vurdering af disse Begivenheder, saaledes al der deraf kan uddrages noget bestemt om Modstandernes Chancer i den kommende Tid, lader sig ikke udføre; men saaledes som Begivenhederne præsenterer sig for Beskueren, der ikke sidder inde med særlig detaillerede og paalidelige Oplysninger om dem, maa man faa det Indtryk, at Ententens Stilling formede sig ret ugunstigt, saa snart det viste sig, at den russiske Revolution ikke nøjedes med at nedbryde del gamle Regime men ogsaa planmæssigt nedbrød Hærens Disciplin.
Følgen heraf blev, al Rusland mere og mere er ved at falde ud af de kæmpendes Rækker, fordi del mangler Evnen til al forene sine Kræfter til maalbe- vidsle Anstrengelser. Centralmagterne formaar — sandsynligvis med forbavsende faa Styrker — ikke blot at holde dem i Aande; men de frarøver Rusland de Panter, som Riget havde skaffet sig af Landomrande, og Situationen kan maaske udvikle sig derhen, at store Dele af Ruslands frugtbareste Egne trues med fjendtlig Invasion, hvorved Centralmagterne kan faa haardt til- trængle Levnedsmiddelforsyninger og der skabes en Situation, som meget nærmer sig til at bryde den skarpeste Brod af Englands kraftigste Vaaben, Afspærringen.
Hvis Centralmagterne ikke i Mellemtiden havde forstaaet al skaffe sig flere kraftige Modstandere, maa man indrømme, at Ruslands Afmagt let kunde have ført til, al Ententen helt og holdent havde tabt Felttoget.
Til Trods for Englands uhyre Anstrengelser, ser det nemlig ud til, at det ikke har formaaet at skabe en Hær, der kan tage Kampen virksomt op med Tyskerne. Udsigten til militære Sejre ligger i hvert Fald saa langt ude i Fremtiden, at den er vanskelig at faa Øje paa, og Ententens største Haab maa være knyttet dertil, at den formaar at holde Tyskland længe nok paa økonomisk Smalkost.
Tyskernes Forsøg paa at anvende en lignende Metode over for England resulterede i Undervandskrigen. Centralmagterne havde haabet at lamme Englands Søfart i Løbet af et Par Maaneder; men det er ikke lykkedes endnu, og den Hensynsløshed overfor de neutrale, hvormed del tyske Afspærringsprogram blev og bliver gennemført, bragte dem til sidst i Krig med Amerikanerne. Ved Undervandskrigen har det derfor til Dato opnaaet netop det modsatte af, hvad de oprindelig tilsigtede, nemlig en Styrkelse af Ententen. Uden U. S. A. havde Ententens Stilling nu været meget uheldig; men Fristaterne har givet dem et Krafttilskud, der maa siges i mange Maader at opveje det Krafttab, som den russiske Revolution har medført.
Ved Fristaternes Indgriben har Ententen i hvert Fald vedblivende Mulighed for at kunne holde ud økonomisk, og den Energi, der fra amerikansk Side udfoldes ved Krigsforberedelserne, lover tillige, at Ententen med Tiden vil faa et militært Krafttilskud, som kan blive yderst generende for Centralmagterne.
Kort og godt, Situationen er nu som for et Aar siden den samme. Spørgsmaalet staar og falder med, hvem der formaar at holde længst ud, og i den Henseende har Ententen vedblivende de bedste Kort paa Haanden. Hvis Tysklands indre Udmattelse ikke fører til indre Omvæltninger, der forandrer dette Riges Syn paa Krigen, og hvad der er muligt at opnaa ved den, eller hvis socialistiske Strømninger ikke undergraver Ententens Krigsvilje er der derfor intet Haab om, at normale Tilstande skal indtræde for del første. Foran os ser vi kun Krig og atter Krig i Maaneder og Aar.
Den 11/8 1917.
S. V. L.
