Paa den vestlige Krigsskueplads blev den Kamp, som begyndte den 25. September ved Somme, fortsat og forte i Løbet af den 26. September til, at Franskmænd og Englændere i Forening tog Combles og naaede frem Nord for Fré- gicourt til midtvejs mellem denne By og Morval. Sydligere tog Franskmændene Størstedelen af det befæstede Terrain mellem Frégicourt og Skoven St. Pierre-Vaast, som ligger Øst og Nordøst for Rancourt. Englænderne sikrede sig fuldstændig Besiddelsen af Gueudecourt og erobrede endelig Thiépval og Fløjderyggen Øst for denne By med Hohenzollernværket.
Den 27. September satte Tyskerne kraftige Modangreb i Gang mod de franske Stillinger fra Bouchavesnes til Syd for Bois Labé. De lykkedes ikke, og Franskmændene gjorde nogle Fremskridt Øst og Sydost for Rancourt, medens Englænderne erobrede de tyske Skyttegrave Nordvest for Flers.
I de følgende Dage blev Kampen fortsat særlig paa den engelske Del af Fronten, og den forholdsvise Ro, som ellers plejede at indtræde i nogle Dage efter et større Angreb, er denne Gang udeblevet næsten helt. Nord for Thiépval er Englænderne vedblevet at presse paa, de naaede efterhaanden ca. 500 m frem Nord for Byen, og Nord for Courcelette vandt de ogsaa frem, ialt ca. 1200 m. Tyskerne gjorde imidlertid haard Modstand. Den 2. Oktober mistede Englænderne Terrain Øst for Eaucourt l’Abbaye og den 3. mistede de Skyttegrave Nord for Thiépval; men samtidig synes de ved Eaucourt l’Abbaye at have oprettet deres Tab. Den 4. Oktober fuldstændiggjorde
Franskmændene Erobringen af de stærke tyske Skyttegravslinier mellem Morval og Skoven St. Pierre-Vaast, medens Englænderne tog Eaucourt 1’ Abbaye, som hidtil delvis havde været besat af Tyskerne.
Medens .disse Kampe stod paa, rasede Artilleriilden uafbrudt baade Nord og Syd for Somme, og den 6. Oktober tiltog den, om muligt, end yderligere i Voldsomhed.
Den 7 Oktober fulgtes Artillerislaget af et stort engelskfransk Angreb mellem Vejen fra Albert til Bapaume og Bouchavesnes. Paa den engelske Del af Angrebsfronten fra Lesboeufs til forannævnte Vej naaede Angriberne le Sars, og mellem Gueudecourt og Lesboeufs skød Englænderne deres Linier fra ca. 600—1000 m frem mod Nordost. Franskmændene naaede 1200 m frem Nordøst for Morval, de besatte den øverste, vestlige Rand af det Højdedrag, hvorpaa Sailly-Saillisel ligger, og tog hele Bapaume—Peronne Vejen fra ca. 200 m Syd for Indgangen til Sailly samt naaede frem til den vestlige og sydvestlige Udkant af Skoven St. Pierre-Vaast.
Tyskerne satte som sædvanlig Modangreb i Gang, der vel ikke hidførte afgørende Ændringer i Situationen; men som standsede Ententetroppernes Fremgang, og Natten mellem den 8. og 9. Oktober forlob temmelig roligt, saa Kampen synes at være endt for denne Gang.
Det vigtigste Resultat af den er vistnok Franskmændenes Erobring af Vestranden af Højdedraget ved Sailly-Saillisel, som er ret dominerende og sandsynligvis danner et Led af de nye tyske Stillinger, som skal være anlagt i Linien Bapaume— le Transloy. Det er da ogsaa mod dette Punkt, at Tyskerne — foreløbig uden Resultat — har rettet de voldsomste Monangreb.
Ved Verdun er der ikke sket noget af Betydning; men Artilleriilden har i den senere Tid været meget stærk og synes i Tiltagende.
Paa den østlige Krigsskueplads har Russerne søgt at opnaa Resultater, medens Centralmagterne maatte kæmpe i Siebenbürgen og i Bulgarien. Under de blodigste Tab har de uafbrudt angrebet i Egnen vest for Luzk og ved Zlota Lipa; men alle deres Anstrengelser har hidtil været forgæves. Centralmagterne har aabenbart faaet betydelige Reserver til Raadighed i Galizien og Volhynien, og de kæmper med en utrolig Haardnakkethed og Energi.
Paa den italienske Front er der ogsaa uafbrudt blevet kæmpet; men det har kun drejet sig om Smaa- foretagender, hvis Betydning vanskelig kan afgøres. De vigtigste Fremskridt har Italienerne, gjort, hvor Dolomiterlinien ved Predazzo støder sammen med Vejen fra Travignolo-Dalen og Rollo Passet, idet de efterhaanden der synes at have bortryddet de værste I lindringer for en Fremtrængen sydfra til Aviso-Dalen. De har udvidet deres Terrain paa Cardinal- Hojderyggen og har taget de østrigske Stillinger paa Busa Alfa.
Paa Isonzofronten har der kun været Artillirikamp. Østrigerne har særlig voldsomt beskudt de i forrige Oversigt nævnte Punkter 208 og 144 paa Carsoplateauet; men Ændringer i Parternes Stilling er der ikke sket.
Italienerne landsatte den 2. Oktober Tropper paa Albaniens Sydvestkyst ved Santi Quaranta. Allerede samme Dag naaede italienske Afdelinger fra Tepelini frem til Argyrocastron og fra Santi Quaranta til Delvina, og Dagen efter gik de frem til Vogusa Floden; men senere har man intet hørt til deres Virksomhed, og for Udviklingen af Begivenhederne paa Balkan har denne Fandsætning foreløbig ikke haft nogen Betydning. Om den vil faa det senere, vil jo i høj Grad afhænge af de landsatte Styrkers Størrelse, som er ubekendt.
Balkan forholdene har vedblivende den storste Interesse.
Det græske Ministerium Kalogeropulos, som blev dannet den 16. September, formaaede ikke at bringe græsk Politik ind i et Spor, som bragte mere Fasthed i Tingene. Samtidig med at det nationale Forsvarsparti vinder Tilhængere, er dets Modstandere gaaet ret aggressivt tilværks ved forskellige Fejligheder. I Slutningen af September gjorde Splittelsen sig mere og mere gældende ogsaa i Hæren, og en Del Officerer fra forskellige Garnisoner rejste til Saloniki for at stille sig til Forsvarskomitéens Raadighed. Samtidig klagede Ententemag- teme over, at de Fordringer af forskellig Art, som de tidligere havde stillet til Grækenland, ikke blev opfyldt trods Løfter, og da det i et Ministerraad viste sig, at Flertallet af Ministeriet Kalogeropulos’ Medlemmer udtalte sig for Krig, førte det den
4. Oktober til en ny Ministerkrise i Grækenland.
Der har været nævnt et Par forskellige Ministeremner; men det voldte aabenbart ret betydelige Vanskeligheder at faa
nogen til at danne Kabinet, i orst den 6. Okiooer olev meldt, at Lambros vil danne Ministerium, og at han havde udtalt til en Journalist, at han ønskede at danne et, der var ganske uafhængigt af de nuværende politiske Strømninger. Om det vil lykkes det nye Ministerium bedre end de foregaaende at tilfredsstille Kongen, Landet og Ententemagterne vil Tiden vise; men paa Forhaand maa Opgaven synes ret uløselig.
Medens de indre græske Forhold saaledes stadig fremby- der et yderst broget Billede og derfor maa være en Hindring for større Foretagender fra Salonikihærens Side, har denne i den senere Tid vundet enkelte ikke uvæsentlige Fordele paa begge sine Fløje, medens Situationen i Centrum er uforandret.
Paa højre Fløj erobrede Englænderne saaledes den 1. Oktober Dele af den bulgarske Stilling Øst for Struma. Bulgarerne sogte at vinde det tabte tilbage ved Modangreb; men det lykkedes ikke, og den 6. havde Englænderne udvidet det vundne Omraade og bl. a, besat Jenikøj fuldstændigt. Paa venstre Floj har Serberne ved Ostrowo Soen og Franskmænd og Russere vestligere indtil Presbosoen fortsat deres Fremrykning. Den 27. September satte Bulgarerne betydelige Modstod i Gang paa denne Del a f Fronten, særlig imod Serberne. Det lykkedes dem delvis at tilbageerobre Kaimaktshalan; men i de folgende Dage vandt Serberne det tabte tilbage, og den 1. Oktober var de naaede frem et Par Kilometer Nord for denne Bjærggruppe. I den nærmest folgende Tid fortsatte de fremad. Den 4. Oktober havde de naaet Linien Czerna—Kanali—Nogocani midtvejs mellem Florina og Monastir, og ved Presbasøen besatte Franskmændene den 6. Oktober German.
Samme Dag erobrede Serberne de bulgarske Stillinger Nord for Pojar, og ved et Angreb den folgende Nat naaede de at sætte sig i Besiddelse af en meget vigtig og stærkt befæstet Grænseryg i denne Egn.
Dette Held banede dem Vejen videre mod Nord, og den 9. foreligger der Meddelelse om, at de har erobret det højeste Punkt i Dobropolje 12—15 km Nord for Kaimaktschalan, samt at Franskmændene i Baba-Bjærgene Øst for Presbasoen har taget Kisovo.
Ved disse Begivenheder er der antagelig blevet aabnet Mulighed for en Forbindelse med de i Sydalbanien 'landsatte italienske Styrker over Kortscha.
Paa den rumænske Front har Heldet afgjort fulgt Centralmagterne. Som omtalt i den forrige Oversigt blev Rumænerne slaaede i Egnen ved Halszeg og maatte rømme Vulkanpasset. Den 26. September lykkedes det imidlertid Rumænerne at vinde Terrain i Bjergene paa begge Sider af Passet, og Tyskerne blev paany nødsagede til at rømme dette. Senere er der blevet kæmpet i Grænsebjærgene Syd for Petroseny uden Held for nogen af Parterne. Samme Dag — den 26. — indledede tyske og østlig-ungarske Tropper under General v. Fal- kenhayn et Slag med Rumænerne i Egnen ved Hermannstadt. Centralmagterne omfattede den rumænske Styrke fra Nord og Vest, medens bayerske Tropper under Generalløjtnant Krafft v. Delmensingen ved en dristig Bjergmarch skod sig ind paa Rumænernes Forbindelseslinie mod Syd ved Roterturmpasset.
Kampen var overordentlig haard ,og Rumænerne søgte at skaffe sig Luft ved talrige og kraftige Modangreb; men de lykkedes ikke. Rumænske Tropper fra Egnen ved Fogaras søgte Syd om Bokokten at støde frem for at hjælpe den ved Hermannstadt kæmpende Gruppe. Stødet, der, saa vidt man kan skønne, havde Fremgang, kom imidlertid for sent, og Rumænerne maatte vige fra Hermannstadt mod Syd, hvor de i Roterturmpasset blev modtaget af en ødelæggende lid fra de bayerske Tropper. I Løbet af den 30. September lykkedes det dog Rumænerne at kaste Bayrerne og aabne Passet, saa de fik Hovedmassen af Tropperne tilbage; men Tabet af Materiel var stort.
I det østlige Siebenbürgen var Rumænerne imidlertid gaa- et over til Angreb paa hele Fronten. Den 2. Oktober vandt de Terrain paa begge Sider af Store Kokel ved Szekely Udvarnely, og den 3. slog de østrig-ungarske Afdelinger Nord for Bokokten; men Virkningerne af Slaget ved Hermannstadt begyndte hurtigt at vise sig. Centralmagterne trængte frem i Alutodalen mod Fogaras og Nord derfor, og Rumænerne maatte trække deres truede Fløje tilbage og rømme Terrainet om Bokokten og Fogaras. Den 6. slog v. Falkenhayn paany Rumænerne ved Aaudeskoven, og derefter tog det rumænske Tilbagetog i det østlige Siebenbürgen Fart. Den 7. rømmede Rumænerne Kronstadt og staar nu ved de sydlige Udgange af Bjærgpassene Syd for denne By, i Alutadalen ved Sepsi-Szt. György viger de under Patrouillekampe, og nordligere har Centralmagterne brudt sig Vej gennem Hargittabjærgene og er ligeledes naaede til Altdalen. Den 9. Oktober tyder hele Situationen paa, at Rumænerne over hele Fronten er ved eller paa Vej til Bjærgene paa deres egen Grænse til Siebenbürgen, og at Felttoget er tabt for denne Gang. Om der er Tid til at vinde et nyt, er en anden Sag.
Imidlertid har Rumænerne ikke været heldigere paa den sydlige Front. I Dobrudscha indledede de russisk-rumænske Styrker omkring ved den 1. Oktober hæftige Angreb paa v. Mackensens Hær, og samtidig forsøgte Rumænerne en Overgang over Donau ved Rahovo, 30 km Sydvest for Tutrakan og lige saa langt Nordøst for Ruscuk.
Den østrigske Donauflotille bemærkede den 1. Oktober Broslagningsarbejder ved Rahovo, den tilkaldte Hjælp og om Eftermiddagen lykkedes det den at gennembryde den fjendtlige Spærreild og tage Brohovedet under Ild. Den 2. fik Flotillen Forstærkning, og det lykkedes den da at ødelægge Broerne ved Ild og Drivminer. Patrouillebaade forblev paa Stedet Natten mellem den 2. og 3. for at hindre Broernes Istandsættelse. Samtidig ilede tysk-bulgarske Styrker til fra Ruscuk og Tutrakan, og Rumænerne, der ikke kunde faa flere Tropper over Floden, maatte vige under de ugunstigste Forhold. Hvor store Tab de har haft under denne uheldige Kamp, vides ikke. Fanger er der ikke taget mange af; men en Mængde Mennesker har sikkert fundet deres Død i Floden.
Rumænerne skal have faaet 15—16 Batailloner Fodfolk og en Del Artilleri over, før Broerne blev angrebne og ødelagte.
Rumænerne har hidtil haft svært Uheld med deres Foreta- tagender. Man faar Indtrykket af, at de hverken staar Maal
med deres Modstandere i Retning af Oversigt ved Planlæggelsen af deres Operationer eller med Hensyn til den sejge Udholdenhed under Kampen, som Krigen har lært er nødvendig. Den 10. Oktober 1916.
S. V. L.
