af Oberst Rolf Kall.
Opgave 1 — 12 omhandlede, hvad man kunde se eller o m man saas det og det Sted- Fuldt saa vigtige er Spørgsmaalene: Kan Skyts, der skyder skjult, ramme det og det A4aal hinsides Skjulet? eller almindelig: Hvor stor død Vinkel lægger et Skjul forved Skytset? og — Hvor skal Skytset stilles, for at et givet Skjul skal faa størst Overhøjde og dog tillade at ramme det og det Maal?
DisseSpørgsmaal, som hænger nøje sammen med skjult Skydning, skulde de følgende Opgaver kaste Lys over. Ikkeartillerister siger maaske: »Den Slags Ting, maa Artilleristerne virkelig om.« Uden at nægte, at Artilleristerne først og fremmest skal klare Vanskelighederne, gør man vel i at mindes, at Troppeføreren kan mindske eller øge dem, eftersom han kender eller ikke kender dem, og at Fodfolk, som lader haant om Artilleriets Vanskeligheder, udsætter sig for at staa ene under Kamp. — Vanskelighederne træder stærkest frem i Bjærgland og naar Skytset kun har én Ladning, men kan være trykkende i Lavland, selv om Skytset har flere Ladninger. Det er ingenlunde givet, at et Batteri kan ramme et Maal eller skyde over et Skjul, fordi t. E. dets højre Fløjkanon kan. I saa Fald maa den uheldigst stillede Kanons Kaar regnes for Batteriets. Det følgende gaar, da tiet kun gælder om at vise Regnemaaden, uden videre ud fra, at højre Fløjkanon har uheldigst Kaar, og forudsætter tillige, at Indskydningsafstandene bliver lig Maalenes Afstand paa Kortet.
Opgaver.
Generalstabens Kort i 1/20,000 (København 1914): 3128, Sengeløse. — Kurvernes Højdeforskel (Æquidistancen) er 2,5 m. — Højdetallene er Meter.
13. Et 75 min Batteri staar sydsydvest for N y b ø lle med højre Fløjkanon lidt vesten for Navnet »Nybøllevad Bro« og skal skyde i Retning af E d c lg a v e norden for N yb ø lle . Højre Flqjkanon staar omtrent paa -j- 13(Mundingshøjden sættes i det følgende — -|- 14) og har Grundstilling imod E d e lg a v c s Vejrhjul (Vmt.), hvis Frastand paa Kortet er 2200 m.
a. Hvor lander en Granat, som udskydes under mindste Rejsning, Bakke 27 ret forude tillader at skyde med?
b. Kan Batteriet skyde Nedslagsskydning imod en Maskingeværrede ved 25 tæt sondenfor Edelgave?
14. Batteriet staar som i Opgave 13. Eget Fodfolk har stormet Edelgave og vil fra Havens nørre Udkant frem til Hegnet 3— 400 m nordenfor (jaarden. Kan Batteriet, uden at skifte Stilling, hjælpe ved at kue et Maskingevær i Rede, hvor 15-meterkurven løber ud af Kortet ved Hegnets vestre Ende?
15. Under Forsvaret af Afsnittet V rid slø r.em aglc— S tcna g e rg a a rd mod Angreb sydvest fra, skal et 75 mm Batteri have Stilling paa hele Mellemrum østen for S ta n g h ø j (40) og herfra kunne følge fjendtligt Fodfolk med Spærreild fra det overskrider Vejen i S N (isten om O d in sg a a rd , indtil det naar Linien R o rre n d e G d — S n u b h e ko rs G d . Det Batteriet tildelte Bælte ligger ret forude og er 200 m bredt. Hensyn til andre Batterier tvinger Batteriet til at staa med højre Fløj ved Gærdet, der løber østnordøst paa fra S tanghø j. og Hensyn til, at Mundingsskyerne ikke ses mere end nødvendigt over Bakken, gør det ønskeligt at staa saa langt nede Opgaven tillader, men Batteriet skal blive vesten for S tore V c jlcaa .
16. Et 75 mm Batteri, der staar tæt sydvest for O d in s - g a a rd (Afstand 2900 — Mundingshøjde -f- 30) er indskudt og har Indskydningsstreg imod S ta n g h ø j (Bakke 40) nord for H a v re b je rg G d . med 2900 — 0 op, vil feje Bakkens Bagside fra 30-meterkurven ned til Mosen (Pkt. Ib), da eu Flyver har set fjendtligt Fodfolk der. Hvilke Opsatser og Temperinger skal Batteriet bruge?
Løsninger:
Til 13 a. Skjulet, Bakke 27, ligger 250 m fra Mundingen. Man har (Reglmt. IV, A, Pkt. 137):
b. Da Bakke 25 ligger 2100 m fra Mundingen, og Granater kan lande 1970 m fra Mundingen, kan højre Fløjkanon sætte Nedslagsskud i Bakke 25 tæt sønden for E d clg a v e .
Til 14. Højre Fløjkanons Skudlinie, der gaar gennem det øverste Sving af g i »Edelgave« er fri indtil Edclgave (jvf. Løsningen til 13). Maskingeværreden ligger g. 300 m fra Havens nørre Udkant. Hvis E d c lg a v e ikke var i Vejen, kunde Batteriet uden videre (se Reglement IV. A, Pkt. 179) skyde med Granat (Granatkardæsk), indtil Fodfolket var r. 200 (250) m fra Reden, men Edelgaveer i Vejen og tvinger Batteriet til at sende Observatør frem eller faa Fodfolket til at lede Indskydningen. Da begge Dele tager Tid og er Tidsspilde, hvis E d elg a v e s Trætoppe fanger Skuddene, bør Batterichefen fra første Færd af være paa det rene med, om det er Tilfældet eller ej. Han siger enten: Maalet ligger paa 15, Afstanden er 2800 m. Nedslagsvinklen er 6" 55’ = 121/1000. Træerne i E d e lgaves Have staar paa 4- 15 og er (maalte i Kikkert, ligesom Springhøjder) r. 14 m høje, altsaa haves:
Træerne kunde altsaa være dobbelt saa høje, som de er, uden at fange Skuddene. — Læseren tro dog endelig ikke, at Landet altid ligger saa gunstigt!
Til 15. At Batteriet bør staa langt nede, er indlysende, og fremgaar mathematisk af, at Skjulets Overhøjde, h, Skytsets Afstand fra Skjulets Kam, a, og Vinklen
mellem den fj. Observatørs Synslinie og Bakkens Bagside, v, er knyttede sammen ved Ligningen:
Ved at stille sig paa Markvejen lige østen 0 1 1 1 Store Vejleaa (Mundingshøjde + 17) fik Batteriet følgende mindste Skudafstand:
Da Spærregrænsens Afstand nu var g. 1800 m og A tilmed skulde mindskes 5— 6 Gange 35 m, fordi Maalet har 5— 6/1000 Højdevinkel, blev Opgaven mulig.
Ovenstaaende viser, at der bag en nogenlunde stejl Bakke findes et Bælte, i hvilken et Batteri ikke kan løse visse Opgaver, fordi AAaalet skydes over Hovedet. I saa Fald faar man Valg mellem en R a n d s tillin g o: en Stilling i Nærheden af Bakkeryggen og Stilling langt bag Bakken . Randstilingen er forsaavidt heldig, som Ildlederen lettere knyttes til Skytset, men udsætter Batteriet for at røbes af Glimt og Mundingsskyer og giver, selvom man t. E. modvirker Faren herfor ved at vande flittigt under Mundingerne, Fjenden Lejlighed til at faa Ram paa Batteriet ved at lægge temperet Springild — for Tilfældet 3— 400 1 1 1 — ind over Bakkeryggen. Stilling langt bag Bakken gør Udledelsen (noget) vanskeligere, men er vanskeligere at stedfæste og faa Ram paa, hvis Fjenden ikke kan se bagom Skjulet fra Siden. (Bag utilgængelige Skjul som høje Træer e. I. bliver der ikke Tale om Randstilling og Stilling langt bagude: det døde Bælte naar lige fra Skjulet til det Sted, hvor Skjulets Afstand og Højde giver frit Skud med den Rejsning, Maalet kræver). Vi gaar ud fra, at Batteriet faar Randstillingen ved 30-meterkurven, fordi Troppeføreren — maaske efter at have spurgt Artilleriføreren — finder nem Forbindelse mellem Batterichef og Batteri raadelig og Randstillingens Ulemper mindre end ellers: Fjenden har ondt ved at faa Øjne højt til Vejrs i rimelig Frastand — Batteriets Skjolde værner mod følelige Tab, hvis Fjenden i Blinde lægger Granatkardæskbyger eller Maskingeværild ind over Bakken og — Forlandet udelukker, at fjendtligt Artilleri uset underløber Batteriets Ild, en Fare, som stærkt bølget og uoverskueligt Forland gør iøjnefaldende, og som vi vejrede, hvis vi tænkte os, at et fjendtligt Batteri, der havde Kanoner som vore, uset og uventet dukkede op lidt sydvest for S n n b b c k o rsh ø j med Observatør i Hegnet 400 m søndenfor Højen og aabnede Stregskydning med Granat imod vort Batteri ved 30-meterkurven. Sagen stod da saaledes (Stenagergaard tænktes nedbrændt, da Opgaven kun skal vise, hvorledes man kan være stedt): Vort Batteri vender straks Kanonerne imod det fjendtlige Batteri, hvis Afstand er 1250 m, Mundingshøjde 27 m. Man har idet 32,5-meterkurven 80 m fra Mundingerne er den farlige Skudhindring:
Da Maalet liar Højde -f- 27, flyver Granater over dets Hoved og korttemperede Granatkardæsker giver mange (maaske udelukkende) matte Træffere. Det fjendtlige Batteris Sideretning kan snart blive god — Observatøren ser vore Kanoner — Skuddene kan kun fanges af Jordsmonnet om Kurve 32,5. men man har (jfr. Løsningen til 14):
Vort Batteri var altsaa værgeløst, fordi Modstanderen havde underløbet dets Ild. At Sagen maaske ikke synes alle Læsere soleklar, skyldes den Omstændighed, at Ø n sket om ikke at trætte Læserne med at skifte Stilling eller Kort hindrede, at Sagen stillede sig særligt uheldigt for det. Havde S ta n g h ø j været lige saa stejl oppe mellem 30- og 37,5-meterkurven som længere nede, hvor mindste Skudvidde blev 2775 m svarende til 86/1000 (se S. 4), var Forskellen mellem det ene Batteris Rejsning og tlet anilets Nedslagsvinkel bleven større, og det er Kærnen i Sagen. Stod det fjendtlige Batteri da t. E. 2500 m borte, skød det, selv usaarligt, med en Bane, hvis Nedslagsvinkel var 5° 45’ =- 100/1000 o: alle dets Skud gik uhindret over 37,5-meterkurven. Naar Modstanderen er 3000 m eller længere borte, bliver Udgangsvinklerne saa store, at Bakkerne her tillands næppe nogensinde gør skjult skytiende Batterier værgeløse overfor ham. Opgaven viser ogsaa, at en Feltkanon er tjent med flere Ladninger, og at Batterier, som skal skytie paa skjult Artilleri, gør vel i at untlgaa Ammunitionsspild ved at tænke over, hvor Maalet sandsynligvis ikke kan staa og spare Skud imod vedkommende Bælte.
Naar man tænker paa, a t vore faa Batterier baatle skal hilse Fjenden i lang Frastand og lægge Spærreild tæt forved, ja maaske endog inde i Fodfolkstillingen — a t slige Opgaver kun bliver forenelige, naar Batteriet kan vælge Udgangsvinklerne, d. v. enten sige Stilling eller Ladning frit. — a t Stillingsskifte er saa og saa lang Tavshed, og — a t vort Artilleri, der kæmper sammen med Smaastyrker, ikke som Storhæres trygt kan staa langt bagude, da Fjendens Rytteri sandsynligvis griber udenom Fodfolkets Fløje, — fristes man til at spørge:
Hvorfor har vort Feltartilleri ikke flere Ladninger? Man har udgrundet mathematiske Formler for hurtigt at kunne afgøre, hvor det døde Bælte ligger. De er dog gennemgaaende saa indviklede, at det synes en tvilvsoin Fordel at bruge dem, men — klare over, at der er Vanskeligheder, maa baade Artilleri- og Troppeførere være, og Artilleriførere vinder, naar de jævnlig sysler med slige Opgaver, efterhaanden saa sikkert et Skøn, at de hverken famler eller i god Tro giver Løfter, de ikke kan holde.
Til 16. For at intet skal være uklart, være først sagt, at Udtrykket »Batteriet er indskudt med 2900— 0 op« her vil sige: Batteriet har fundet 2900—0 op god (virksomst) overforet Stade (enObservator) paa Bakke 10. Skydningen derimod var ikke Indskydning mod Stadet som Hjælpemaal, men Bc kan selvfølgelig, da han tager næste Opgave (Fejning af Bakkens Bagside) op, bruge Skydningen imod Starlet som Skydning imod Hjælpemaal, idet baatle Skudretning og Afstand til det nye Maal opfylder de Krav, Reglemt. N.A., Pkt. 230 a, stiller. 30meterkurven ligger 350 m bag Bakkekammen, som har 3/1000 Højdevinke], set fra Batteriet. Maalet ligger 3250— 3400 m fra Batteriet. Bakken lm ider 10/350 — 29/1000 ned til 30meterkurven, 14 Ibt! 93/1000 ned til Mosen. Bakkehæld -j- Højdevinkel er altsaa henholdsvis 32/1000 og 96/1000. Efter Skydetabellen er Nedslagsvinklen paa 3100 m: 8" 5 ’, paa 3200: 8 "30', paa 3300. 9"
Nederste Bane er 2900-, øverste 3300meterbanen. Banerne er under Indskydningen Liftede 3/1000 (Bakkens Højdevinkel). N svarer til Springpunkter med Indskydningsstreg, S til Springpunkter i 3/1000 Højde. Tegningen viser, a t Springvidderne bliver for store overfor Maal bag Bakkekammen, hvis man løfter Springpunkterne ved Overgang til Virkningsskydning, a t Skarp i 3100- meterbanen lander over 400 m fra Pkt. 40, og a t Granatkardæsknegenes Dybdevirkning vokser, fordi Maalomraadet falder i Skudretningen. (Hvor Nedslagsskud med 3100 lander og Springvidden, naar Gr.K. springer i N ;|, udregnes af nedenstaaende Trekant, hvor Bakkekammens Højdevinkel -\- Bakkehældet giver Vinklen ved 2900 - 32/1000 = 1 " 5 0 ’,
