Vor Konge har den 19. Oktober 1910 staaet 50 Aar i Hærens Rækker som Officer. Medens andre Fyrster som oftest kun havebaaret Officerstillen af Navn, har Kong Frederik ligesom hans høje Fader taget aktiv Del i den militære Tjeneste og tjent sit Fædreland saavel i Fred som i Krig.
Samtidig med sin theoretiske Undervisning erholdt den unge Prins Frederik militæruddannelse ved Landkadetkorpset og den 19.
Oktober 1860 udnævntes han, 17 Aar gammel, til Sekondløjtnant a la suite i Infanteriet. Paa Faderens Begæring bestemtes det, at Prinsen i Foraaret 1861 skulde afgaa til Nyborg for at gennemgaa et praktisk Kursus ved den der garnisonerende 19. Infanteri-Bataillon, under hvilken Tjeneste han i Sommeren s. A. forfremmedes til Premierløjtnant å la suite. Efter i Begyndelsen af 1862 atvære bleven Kaptajn afgik Prinsen til Næstved for at gennemgaa Eksercerskolen ved 2. Dragonregiment og derefter forrette Tjeneste som Officer ved dette, hvor han forblev indtil henimod Aarets Udgang.
I Foraaret 1863 forfremmedes Prinsen til Major, og som Kronprins afgik han med Kongens Tilladelse til Tjeneste ved Hæren i Krigen 1864, idet han i Marts ansattes ved 4. Division i Kommandøren,General løjtnant Hegermann-Lindencrones Stab. Han udnævntes kort efter til Oberstløjtnant og gennemgik nu efterhaanden Graderne som Oberst, Generalmajor og Generalløjtnant, indtil han ved den nye Hærlovs Ikrafttræden i 1867 blev General udenfor Nummer i Hæren.
Prinsen ledede flere Gange de større samlede Øvelser, saaledes i 1874 og 1877 Lejrøvelserne ved Hald, i 1891 Kantonnementsøvelserne paa Fyen, og han var i 1899 Chef for Øvelsesdivisionen paa Sjælland.
Fra 1891 blev Prinsen nærmere knyttet til Hæren, idet han som Hærinspektør traadte i Spidsen for den ny oprettede Generalkommission, der bestod af Hærens Generaler og havde at afgive Betænkning i alle vigtige, Hæren vedrørende Anliggender, særlig dens Mobilisering, Sammensætning m. m. Prinsen havde iøvrigt tidligere haft Lejlighed til at gøre sig nøje bekendt med vore militære Forhold, idet han som Formand stod i Spidsen for den i 1879 af Krigsministeriet nedsatte Kommission, der skulde udarbejde en samlet Forsvarsplan for Landet, og som dannede Forløberen for Hærlovsforandringen af 1880. Generalkommissionen hævedes i Januar 1907, altsaa et Aar efter at Prinsen havde besteget Tronen ved Kong Christian IX’s Død.
Som Konge har han interessere! sig varmt for Forsvarssagen, der efter Nedsættelsen af Forsvarskommissionen i 1902 var traadt i Forgrunden, og han har ofte manet til Enighed for at faa denne Sag hævet over Partistriden, som i saa lang en Aarrække havde hemmet dens Udvikling, og bragt til en Løsning, der havde Tilslutning i Folket. Dette er ogsaa naaet, idet Kongen den 30. September 1909 underskrev de nye, af begge Rigsdagens Ting vedtagne Forsvarslove.
Som det af ovenstaaende Linier vil ses, har Hans Majestæt i de forløbne 50 Aar paa mange Hold været nøje knyttet til Hæren og vist sin varme Interesse for den Gerning, denne er sat til at røgte med Fædrelandets Forsvar som Maal. Hæren skylder derfor sin Højstbefalende paa hans Jubilæumsdag en dybtfølt Tak, til hvilken den knytter Ønsket om, at Kongen maa gaa en lang og lys Regeringstid i Møde, i hvilken det maa lykkes ham at samle om sin Trone et enigt Folk, der er rede til at bringe de Ofre til Forsvarets Fremme, som Revarelsen af Danmarks Selvstændighed og Selvbestemmelsesret under kritiske politiske Forhold uden om dels Grænser kræver.
E. Tychsen.
