Frihedsmuseet og en kreds af tidligere modstandsfolk har dannet Ko/nitem 6. juni 1944 med det formål at rej se et værdigt og varigt minde for de mere end 700 danske søfolk, der deltog aktivt i invasionen i Normandiet den 6. juni 1944 på såvel danske som andre nationers skibe. Det er komiteens mål, at der rejses en statue i selve invasionsområdet og såvidt muligt på en af invasionsstrandene for på denne måde at vidne om, at også danske søfolk var med dén dag. Komiteen har overdraget det til billedhuggeren Svend Lindhart at udforme statuen. Svend Lindhart vil være kendt for talrige skulpturelle værker landet over, men måske bedst for statuen ved Kastellet i København for de danskere, der faldt i allieret tjeneste under den 2. verdenskrig. Komiteen har opnået tilladelse til at foranstalte en landsindsamling og har haft den glæde, at HKH Prinsen har påtaget sig at være protektor for projektet. Bidrag af enhver størrelsesorden modtages med taknemmelighed. Indbetaling kan ske til komiteens postgirokonto 617 53 68 - Monumentkomiteen 6. juni 1944, Skotlands Plads 10, 2300 København S - eller pr. check til nedennævnte Thor E. Timler, Frihedsmuseet. Som et led i bestræbelserne på at indsamle de nødvendige midler, har komiteen ladet fremstille et mærkat, der har statuen som motiv og iøvrigt holdt i Frihedsbevægelsens blå-rød-hvide farver. Mærkaterne koster kr. 2,00 pr. stk. og et helt ark med 40 mærkater kan således erhverves for den yderst rimelige pris af kr. 40,00.
Komiteen ville være meget taknemmelig, om nogle af læserne ville yde en håndsrækning ved salget af disse mærkater. Interesserede bedes venhgst kontakte Thor E. Timler, Frihedsmuseet, Churchillparken 7, 1263 København K - geme på tlf. (01) 13 77 14 eUer (01) 15 9714 mellem kl. 8 og 16 undtagen mandag.
De, der ønsker at støtte indsamlingen ved selv at købe et eller flere ark mærkater, kan gøre dette ved enten at indsende en check på beløbet sammen med en frankeret svarkuvert til Thor E. Timlér på ovennævnte adresse eUer ved at indbetale beløbet plus kr. 2,50 i svarporto til komiteens ovennævnte postgirokonto. Vi beder om, at der i begge tilfælde gøres en bemærkning om, at det drejer sig om bestilling af mærkatark.
Disse modige danske søfolks indsats i kampen for også Danmarks befrielse fra den tyske besættelse er desværre indtil nu forblevet stort set upåagtet. Komiteen 6. juni 1944 har påtaget sig at råde bod på dette og appelerer derfor til læserne om at yde et bidrag til, at vi den 6. juni 1984 - altså på 40-årsdagen for invasionen - kan afsløre den statue, der skal bevare mindet om denne indsats for eftertiden.