Som bekendt er der i den senere Tid af Hærens og Flaadens højere Officerer startet en Oplysningskampagne, der har til Formaal, blandt Befolkningen, at skabe en Forstaaelse og Interesse for Hærens Arbejde, ligesom man ønsker at pointere, at en fremtidig dansk Hær ikke paa tilfredsstillende Maade kan løse nogen Opgave, hvis ikke det danske Folk staar bag Hæren i dens Kamp. Alle danske, der oplevede den 9. April indenfor Hæren, ved, hvad det vil sige at tjene i en Hær, der staar isoleret fra Folket. Da Hæren nu en Gang er til for Folkets Skyld og ikke omvendt (hvad der vist har været mange civile Menneskers uvilkaarlige Antagelse i de sidste Aar), er der da ogsaa noget naturligt i, at der fra Hærens Side tages Initiativ til at bringe Hæren og Folket nærmere hinanden. Mange Befalingsmænd vil maaske undre sig og sige: »Hvis I vil have en Hær, kan I komme og bede os hjælpe jer, og vil I ingen Hær have, saa kan I jo afskedige os«. Hertil kan man svare, at enhver Befalingsmand har, som mere eller mindre Sagkyndig paa det værnetekniske Omraade, en Pligt til, blandt Befolkningen, at udbrede Kendskab til Værnenes Betydning for Landet og de deraf flydende Krav, der stilles til saavel Hær som Folk. Hvorfor dette Arbejde hidtil kun i ringe Grad har været gjort, ved saavel Hær som Folk, og det vil være Tidsspild nærmere at uddybe dette Emne. Hvis begge Parter gaar ind for dette Arbejde med ærlig Vilje til at opnaa et Resultat, kan man vel se ud over Fortidens Fejl. De Officerer, der har taget Initiativet til dette Arbejde, har sikkert bedre Betingelser end Undertegnede for at se, hvordan Sagen bør gribes an. Det efterfølgende er da ogsaa kun et Forslag, der har til Hensigt at yde et Bidrag til det Oplysningsarbejde, der er startet. Kaptajn A. Stevns har i en Kronik i »Berlingske Aften« for den 4. Februar 1941 skrevet om Manglen paa Interesse i Dagspressen for Hæren og dens Arbejde; ligesom Kaptajnen peger paa, at Dagbladene i høj Grad mangler kvalificerede militære Medarbejdere, der f. Eks. kunde redigere en særlig militær Spalte. Dette er utvivlsomt ganske rigtigt; men jeg er af den Mening, at man bør gaa endnu videre.
1 et hvilket som helst andet Land eksisterer der jævnligt udkommende Blade, der ved at bringe populære og velskrevne Artikler i Forbindelse med et rigt Billedstof formaar, blandt den civile Befolkning, at skabe Interesse for Hæren. Man behøver blot at tage Eksempler som »Die Wehrmacht«, »The Kings Army«, »Army Ordnance«, »Coast Artillery Journal« o. s. v. Her er militære Emner behandlet paa en saadan Maade, at selv Lægmand faar Udbytte af at læse et saadant Blad. Bladet maa være trykt paa smukt Papir, og dets »Ansigt« maa virke ved en Udførelse, der fanger Interessen blot ved sit Udseende. Som tidligere nævnt maa Stoffet være behandlet paa en saadan Maade, at det ikke virker trættende paa civile Menneker, tværtimod skal det, sammen med en Billedtjeneste, der staar fuldt paa Højde med de bedste Ugeblades, formaa at gribe Læseren, saa han bliver interesseret i en saadan Grad, at han bliver fast Køber. Et saadant Blad vilde have en stor Mission herhjemme. Først og fremmest skal det tale til Ungdommen. Saa godt som enhver ung Mand vil, uanset politisk Opfattelse, hvis han da er saa gammel, at han har en saadan, altid interessere sig for den Mekanik, der er forbundet med den moderne Hær. Nu, hvor han er blevet for gammel til Tinsoldaterne (der for Resten aldrig har været bedre eller talrigere end i Dag), vil hans Interesse straks fanges af Billeder, der forestiller Flyvemaskiner, Kanoner, Maskingeværer og Krigsskibe. Man behøver kun at tænke paa, hvad der findes af Flyveblade og Motorblade for den mekanisk interesserede Ungdom. Der kan hertil, fra visse Kredse, indvendes, at det er forkasteligt at agitere for Militarismen blandt Ungdommen. Svaret maa blive, at det ikke er Militarisme i den Betydning, som visse Kredse udlægger det, der er Tale om. Det gælder blot om blandt Ungdommen at skabe en Interesse for den Hær, der skal være Garantien for deres Fædrelands Frihed. At man nødvendigvis maa kalde paa Ungdommen i dens eget Sprog er naturligvis en Selvfølge. Bortset fra Ungdommen vil et saadant Blad for den voksne Generation blive Midlet til Indsigt i Hærens Arbejde. Et Forbindelsesled mellem Hæren og de Forældre, der sender deres Sønner ind til Hæren. Her kunde megen Popularitet opnaas! Jeg skal forsøgsvis angive, hvad et saadant Blad bl. a. skulde indeholde:
1. En ledende Artikel, der beskæftiger sig med militære Problemer af saavel indre som ydre Art. D. v. s. f. Eks. Uddannelsen, Befalingsmandsuddannelse, Hærens Stilling til Civilbefolkningen, Hærens Betydning for Folkeopdragelsen, Organisationsoplysninger, historiske Træk o. s. v.
2. En tilbagevendende teknisk Beskrivelse af Hærens Vaaben og Materiel skrevet populært og forsynet med gode Illustrationer.
3. En Rubrik med Oplysninger om de til Stadighed værende Styrker, deres Arbejde, Placering m. v.
4. En Brevkasse, der besvarer Spørgsmaal af militær Interesse.
5. En Spalte om fremmede Hæres Organisation, Opfindelser, Taktik m. v.
Der vil da opstaa det Spørgsmaal, om der da skal udgives et Blad for hvert af de to Værn, eller om man skal slaa dem sammen til eet. Da det er tvivlsomt, om et saadant Foretagende med to Blade vil kunne svare sig, vil det økonomiske sikkert være at lade Officerer af hvert Værn indtræde i Redaktionen af et fælles Blad for de to Værn. Herved kunde der maaske ogsaa skabes noget af det Samarbejde mellem de to Værn, som det hidtil har skortet noget paa. For at gøre Bladet billigt, saaledes at det kan komme alle interesserede i Hænde, bør Foretagendet, i hvert Fald i Starten, støttes økonomisk af Krigsministeriet, og skulde det alligevel vise sig, at det ikke kan bære sig selv, bør man alligevel yde det økonomisk Støtte, da disse Penge vil være givet godt ud. Naar den Dag kommer, da danske Soldater atter marcherer i Danmark, vil Befolkningen sikkert have lært, at det, trods vore tyske Besættelsestroppers korrekte Holdning, er bedre for et Land, at det er Landets egne Sønner, der varetager Landets Forsvar. Saa er det Tidspunktet for et saadant Blads Start; thi da har det Chance for at blive modtaget med Glæde og Begejstring. Naar den Dag kommer, kan ingen vide; men der kan aldrig være noget forgjort i at paabegynde Arbejdet i Dag hellere end i Morgen, saaledes at alt er klart den Dag, da det danske Folk har faaet sin Værneret tilbage.
F. M. H. Hanseyi.
