Den gamle Grev Haeseler er død, denne i den tyske Hær saa højt ansete og meget populære General, hvis Navn alligevel baade i Ind- og Udland paa Grund af en taabelig Bravadc i hans sidste Leveaar var omgivet med Skæret af en lille Smule Komik. Hans Løbebane var imidlertid interessant og ejendommelig, vel en Omtale værd blandt Soldater. Gottlieb Grev Haeseler blev født 1836 i Potsdam, udnævntes i 1853 til Løjtnant i Zieten-Husarregimentet (3. Brandenburgske, Garnison : Rathenow ved Havel i det preussiske Regeringsdistrikt Potsdam) og udmærkede sig hurtigt her ved sine udholdende og fremragende Ridt, 1 1860 ansattes han som Adjutant ved III. Armékorps. I denne Stilling kom han til at deltage i Krigen 1864 mod Danmark og udsendtes strax efter Preussernes Overgang over Ejderen til Rekognoscering af de danske Stillinger til hen imod Mysunde.
Under Krigen 1866 mod Østrig forrettede Haeseler, lige udnævnt til Ritmester ved 15. Husarregiment (Dronningen af Hollands Regiment, Garnison i Wandsbeek ved Altona), Tjeneste i Prins Friedrich Karls Stab. 30. Juni udførte han her en smuk Rytterbedrift ved sit store Ridt til Tilvejebringelse af Forbindelse mellem Prinsens og Kronprinsens Arméer og 21. Ju li en ny Bedrift, hvoraf der gik endnu større Ry, et Ridt over til General Franseckys Armé. Strax efter Krigen forf rommedes han, kun 31 Aar gammel, til Major. I Krigen 1870— 71 fik Prins Friedrich Karl Haeseler paanv attacheret til sin Stab, ved hvilken han deltog i Sejrene ved Mars-la-Tour, Gravelotte, Beaune-la-Rolande og LeMans foruden i forskellige Fægtninger. Hans særlige Hverv i Arméstaben var i øvrigt Udarbejdelsen af Armébefalinger. Under den paafølgende Okkupation af franske Distrikter fungerede han som Overkvartermoster ved Besætningstropperne.
1873 fik Haeseler som Oberstløjtnant Befalingen over 11. Ulanregimcnt (2. Brandenburgske, Garnison i Strassbqjirg), 1875 blev han Oberst, 1879 ansattes lian som Ohel for den store Generalstabs krigshistoriske Afdeling. Hans Karriere er derpåa : 1880 12. Kavallcribrigade (VI. Armékorps, Garnisson i Neisze), 1881 Generalmajor, 1883 31. Kavaleribrigade, den Gang Garnison i Strasbourg, senere i Saarbriick), 1888 Generalløjtnant, s. A. 6. Infanteridivison (III. Armékorps, Brandenburg ved Havel), 1889 Overkvartermester i Generalstaben, 1890 Chef for det nyoprettede X V I. Armékorps (Metz). Denne Stilling beklædte han i hele 13 Aar indtil sin Afgang i 1903, fra 1901 som Generaloberst. I 1889 opkaldtes Fæstningskomplexet ved St. Blaisse ved Motz efter ham som »Feste Graf Haeseler«. I Politik deltog Grev Haeseler ivrigt som Medlem af det preussiske Herrehus, og det er ham, der startede Spejderbevægelsen i Preussen. Da Verdenskrigen brød ud, meldte den 78 aarige Officer sig strax til Tjeneste og fulgte med Kronprinsens Armé. I sin Henrykkelse over de første Krigsdages Resultater var det, at han lod sig forlede til den Letsindighed at sværge paa, at han den 6. September vilde spise Frokost i Paris eller — som det paastaas — skyde sig en Kugle for Panden. Han kom ikke til Paris, og han skød sig ikke. I lange Tider boede han under Kampene i Argonnc i et lille Blokhus bag 5. A rmés Front, En af Ilaeselcrs Specialiteter var hans Iver for at uddanne Tropperne til store Marchepræstationer. Han var for sin Person uhyre fordringsløs, en Hader af Luxus i O fficerskorpset og blandt andet en skaanselløs Forfølger af dem, der misbrugte Soldaterne i Oppassertjencste. Talrige er de Anekdoter, der løber om ham i denne sidste Retning. En af den gamle Krigers Kammerater fra 1870— 71 fortalte som Bevis paa Haeselers enestaaende Flid og Udholdenhed, at »naar vi i Frankrig efter lange Marcher steg af Hesten og mismodige søgte rundt i de smudsige Landsbygader efter vore Kontorer, havde han allerede længe siddet ved sit Arbejde foran Generalstabskortet, og naar vi hørte Kanontorden og med et Suk sagde os selv, at man maatte afbryde den lige opsøgte Hvile, og vi raabte paa vore Heste, erfor vi, at Grev Haeseler var redet for længe siden. De største Fordringer stillede han til sig selv . . . .« Da han var kommanderende General i Metz, vakte hans idelige Travlhed ogsaa Franskmændenes Opmærksomhed og Interesse, og de gav ham Øgenavnet »le diable de Metz«. X V I. Armékorps var jo i bestandig Uro.
En af de mest bekendte Beretninger om hans Uvillie mod Misbrug af Soldaterne udenfor Tjenesten er følgende: Paa Gaden i Metz møder Grev Haeseler en Oppasser med en Barnevogn og med Pakker, som han skal bringe hjem til Kaptajnens Frue. Haeseler tager Barnevognen fra Soldaten og befaler: »Min Søn, gaa hjem til Fru Kaptajnen og sig, at Marsehal Haeseler mener, at en Soldat ikke er en Tjenestepige. Sig, at jeg venter her med Vognen, til hun selv kommer og henter den.« Man kan forestille sig Damens Forfærdelse ved Modtagelsen af denne Besked og hendes ulykkelige Udseende og Forvirring, da hun indfinder sig hos Marschallen. G ener al marsehal Grev Haeseler døde den 26. Oktober, 83 Aar gammel, af et Hjerteslag paa sit Gods Harnecop ved Wriczcn, ikke langt fra Potsdam. Det siges, og det lyder jo ikke usandsynligt, at det var Sorg over Fædrelandets Ulvkker, der skar hans Livstrand over.
J.-T.
