Af Premierløjtnant P. Bjørndal Christensen.
a. Gasbeskyttelsesmidler.
I Begyndelsen af Verdenskrigen var Kendskabet til Gasbeskyttelsesmidler saavel paa Tyskernes som paa de Allieredes Side kun ringe. Endnu i 1915, da Udblæsningsangrebene begyndte, klarede man sig med et Kompres a f Tvist, Vat eller Gaze gennemtrængt af en Natriumsaltopløsning, dette Kompres blev under B rugen trykket mod Næse og Mund. Natriumsaltopløsningen havde den Egenskab at kunne absorbere og uskadeliggøre en ikke for stærkt koncentreret Klorgas. Øjnene var dog ubeskyttede, og Manden maatte holde Kompresset med den ene Haand, hvorved hans Kampdygtighed blev overordentlig forringet. Man blev hurtig klar over, at dette kun var en Nødhjælp, og omfattende og planmæssige Forsøg blev sat i Gang, først i Tyskland, senere ogsaa hos de Allierede, og paa den Maade fremkom de endnu eksisterende Gasmaskemodeller. Tyskerne opnaaede hurtigt de bedste Resultater; thi medens de Allierede Gang paa Gang skiftede Maskemodel, Franskmændene f. Eks. 6 Gange, inden de naaede et tilfredsstillende Resultat, bibeholdtes den tyske Maskemodel med sine oprindelige Grundprincipper, som mange af de andre Stater efterhaanden ogsaa er gaaet over til. Gasbeskyttelsesmidlerne kan inddeles i henholdsvis de personlige og de kollektive Gasbeskyttelsesmidler. Der skal ikke i denne Artikel gaas ind paa Enkelthederne i de forskellige Midlers Konstruktion, idet saa godt som hver Stat har sine Modeller, og stadig sker der Forandringer. Beskyttelsesmidlernes Udvikling maa følge Krigsgassernes Udvikling. Den samme Kamp finder nu Sted her som i sin Tid mellem Projektil og Panser.
Den personlige Gasbeskyttelses vigtigste Middel, Gasmasken, findes i to Hovedtyper, Gasmasken efter Filtreringssystemet og Iltbeskyttelsesapparaterne, særlig den første Type gennemgik under Verdenskrigen en mægtig Udvikling, og det er den Type, der nu benyttes som Feltgasmaske. Feltgasmasken bør stedse medføres paa Krigsskuepladsen a f alt Personel tilhørende Krigsmagten, og det var ønskeligt, om ogsaa den civile Befolkning efter Behov kunde udstyres hermed. Iltbeskyttelsesapparaterne var derimod allerede kendt før Verdenskrigen, hvor de var i Brug ved Industrien, Bjergværksdriften og Brandvæsenet, men da de er uhandelige og dyre i Fabrikation samt har en begrænset Ydeevne, egner de sig ikke til almindelig Udstyr til Tropperne. Dog bør disse Iltbeskyttelsesapparater ligesom særlige Apparater til Genoplivning af gasforgiftede tildeles Afdelinger (Kompagnier og Batterier) i begrænset Omfang. E fter Erfaringerne fra Verdenskrigen synes et Fodfolksregiment (12 Kompagnier) at fordre: 36 Stk. Iltbeskyttelsesapparater, 12 „ Iltapparater til Behandling a f gasforgiftede. Foruden Gasmasker, konstrueret saavel for Mennesker som for Dyr (Heste og Hunde) — til Brevduer konstrueredes særlige Duehuse — , er det nødvendigt særlig af Hensyn til Sennepsgassen at raade over Gasbeskyttelsesklæder, hvortil ogsaa hører Handsker og Støvler. Det er særlig Saneringstropperne og Personalet ved Gasammunitionsforraadene, der bør udrustes hermed. Til den personlige Gasbeskyttelse hører ogsaa de saakaldte Beskyttelsessalver.
Den kollektive Gusbeskyttelse kræver bl. a .:
— Indretning af Gasbeskyttelsesrum.
— Sanering af gasbelagt Terra in.
— Reagensapparater og Reagensmidler.
— Beskyttelse af Materiel og Næringsmidler.
— Desinfektion af Uniformer.
Med Hensyn til den tekniske Løsning a f disse Opgaver kan henvises til de udenlandske Gasinstruktioner og den snart righoldige Fagliteratur, der giver talrige Anvisninger paa Løsning af disse Opgaver. Dog skal nævnes, at Reagensapparater og Reagensmidler under Verdenskrigen kun forekom i begrænset Omfang. Et af disse Reagensapparater, der blev opfundet af en russisk Ingeniør, skal paa en tilfredsstillende Maade have paavist Nærværelsen af Klor, selv i de svageste Koncentrationer. Apparatet var anbragt i et Pigtraadsforhug foran de forreste Grave bag ved et med Vand fyldt Fad, og blev iagttaget af en Gaspost. Viserens Naal slog selv ved det mindste Spor a f Klor ud i Retning modsat Urviseren. De tyske Sennepsgasgranaters Forpart var malet med gul Farve, og med samme Farve var malet et Kors paa Projektilhylstret (Gelbkreuz), man havde lagt Mærke til, at denne Farve blev farvet sort af Sennepsgassen. Denne Opdagelse blev benyttet til Paavisning af Sennepsgas. Ved Frem rykning gennem erobret Terrain stak man smaa Jernplader bestrøgne med denne Farve ned i Skyttegrave, Beskyttelsesrum o. s. v. for at udforske, hvorvidt der fandtes Sennepsgas. Saadanne eller lignende Apparater har deres Betydning under Udførelsen af Gassikringstjenesten. Endelig skal nævnes, at- der til enhver veludrustet Hær hører et mindre transportabelt Gaslaboratorium, bl. a. til Undersøgelse af fj. Kampgasser, samt for at kunne udforske Aarsagerne til Gasskader og Fejl i Gasbeskyttelsesmateriellet.
b. Gasbeskyttelsestjenesten
Gasbeskyttelsestjenesten kræver Personale med Specialuddannelse til Raadighed for.de højere Chefer. K o ruden dette Personale kan det blive nødvendigt at tildele de højere Stabe Fagmænd med omfattende kemiske Kundskaber til videnskabelig Behandling af visse Spørgsmaal vedrørende Kampgasserne og Gasbeskyttelsestjenesten, ligesom ogsaa Personale med meteorologisk Faguddannelse kan blive nødvendigt. Her skal nævnes de Opgaver, som kan tilkomme Gasofficeren ved de højere Stabe:
— Han skal holde vedkommende Chef (Stabschefen) orienteret om tilstedeværende Gaskampmidler og deres Anvendelse.
— Han skal i Samarbejde med Vejrligstjenesten undersøge Forudsætningerne for Gaskamp indenfor Divisionens Front.
— Han skal i Samarbejde med vedkommende Artillerichef (Chef for Gastropperne) træde til ved Planlæggelse af Gaskamp.
— Han skal udarbejde og foreslaa de nødvendige Instruktioner, Befalinger o. s. v. vedrørende Gaskampen (Gasbeskyttelsestjenesten), som skal udgaa fra vedkommende Chef.
— Han skal udfærdige (meddele) de nødvendige tekniske Anvisninger vedrørende Gaskampmidlernes Anvendelse, Opbevaring o. s. v. for Divisionens Gaspersonale.
— Ha i skal foreslaa de nødvendige Bestemmelser for Gaskampmidlernes Beredskab og Erstatning. Gasofficeren ved de lavere Stabe bør, naar Gaskamp forestaar, planlægge og foreslaa Anvendelsen af de hans Afdeling tildelte Gaskampmidler, samt iøvrigt bistaa sin Chef i alle Sager vedrørende Gaskamp (Gasbeskyttelse). Beskyttelses/o ru asfalt ninger red eet. Mode uf Gusbelægning. De Bestemmelser (Befalinger), der skal udfærdiges af Førerne vedrørende Graden af Gasbeskyttelsesmidlernes Beredskab og de øvrige Beskyttelsesforanstaltninger, kan være dels af mere almindelig og varig Beskaffenhed, „blivende Bestemmelser", dels af midlertidig Art, „midlertidige Bestemmelser", nødvendiggjort af Kampsituationen og andre foreliggende Forhold. De blivende Bestemmelser kan f. Eks. omfatte:
— Instruktion for Gasofficererne og andet Gaspersonale.
— Bestemmelser vedrørende Uddannelsen i Gesbeskyttelsestjenesten i Felten.
— Bestemmelser vedrørende Udrustning med Gaskampmidler og Gasbeskyttelsesmidler.
— Forskrifter vedrørende Inspektion af Gasbeskyttelsesmidler og Gasbeskyttelsestjenesten.
— Plan for Saneringsafdelingernes Organisation, Udrustning og Virksomhed.
— Forskrifter vedrøende Beskyttrelsen af Næringsmidler, Materiel m. m. De midlertidige Bestemmelser indgaar som særlige' Befalinger eller vedlægges som Bilag, er der kun tale om kortfattede Bestemmelser, kan de indgaa som Punkter i Divisionsbefalingen. De midlertidige Bestemmelser kan f. Eks. indeholde:
— Orientering om Fjendens Gaskampmidler (særlig om nye Kampgasser).
— Orientering om gasbelagt Terrain.
— Meddelelse om egne Kampgasmidler og Sikkerhedsbestemmelser ved disses Anvendelse.
— Ordning af Gasbevogtningen.
— Bestemmelse af Gasalarmeringsomraadet og Manden, paa hvilken Gasalarm skal gives.
— Gasrekognoscering.
— Anordning af Gasbeskyttelsesrum.
— Beskyttelsesfoi skrifter vedrørende Personale, Dyr, Næringsmidler, Materiel nr. m.
— Saneringsbestemmelser.
— Gaslægetjenesten.
— Reserve af Gasbeskyttelsesmidler og Erstatningsvæsen.
— Meldingsforskrifter. For at vi herhjemme kan faa Lejlighed til at beskæftige os med Gaskampen og Førerne faa Øvelse i at udarbejde Bestemmelser for Gasbeskyttelsestjenesten, vil det ved Tilrettelæggelsen af Afdelingernes Krigsspil og Kadreøvelser være formaalstjenligt i Grundlagene og Situationerne at forudsætte evt., fj. Gasbelægning.
Nedenfor skal en Del af de Spørgsmaal, det er nødvendigt at have Kendskab til, for at Gasbeskyttelsestjenesten kan blive effektiv, omtales. I hvilken Udstrækning Beredskabet af Gasbeskyttelsesmidlerne er nødvendige, er afhængig af de Muligheder, der foreligger for en fjendtlig Gasbelægning, og i hvilken Grad disse kan benyttes af Fjenden. For at kunne træffe de rette Forberedelser maa enhver Befalingsmand, i saa høj Grad som muligt, skaffe sig Kendskab til Forudsætningerne for en evt. fj. Gasbelægning af hans Afdeling. Hertil fordres:
— Bedømmelse af Terrainets og Vejrligets Indflydelse paa fjendtlige Gaskamphandlinger (kræver Samarbejde med Organ for Vejrligstjenesten).
— Rekognoscering mod Fjenden efter Tegn, som tyder paa Forberedelse til evt. fjendtligt Gasangreb.
— Indhentelse af Oplysninger fra andre Troppeafdelinger, Fanger og fra den stedlige Befolkning. Oplysninger og Slutninger fremskaffet paa denne Maade giver en relativ sikker Grund til at kunne træffe Beslutning om Gasbeskyttelsestjenestens Ordning. Gasposter bør udstilles, naar det anses for fornødent. Den franske Gasbeskyttelsesinstruktion foreskriver, at i Stillingskamp, hvor fjendtlig Gasbelægning ved Hjælp a f Gaskastere og Gasudblæsning kan forventes, skal Gasposter Dag og Nat være udstillet langs hele Fronten med omtrent 200 m Mellemrum. Hver enkelt af disse Gasposter bør være udrustet med f. Eks. et Automobilhorn. Omtrent 300 m bag denne forreste Postlinie findes en anden med en Gaspost for omtrent hver 700— 800 m, ea. 800 m bag denne Linie yderligere en sidste Gaspostlinie. Gasposterne i anden og tredie Linie bør anbringes i Nærheden af Kommandostationer, Forbindingspladser og større Beskyttelsesrum. Inddeling af Gasalarmomraader, saaledes som det fandt Sted under Verdenskrigens Stillingskamp, er under Bevægelsesoperationer ikke altid muligt, ofte kan Gasalarmeringsomraaderne falde sammen med Troppeafdelingernes Indkvarterings- og Grupperingsomraade (midlertidige Opholdssteder). Maksimumsdybden af Gasalarmomraadet kan anslaas til ca. 20 km, dersom man kan forvente Gasudblæsning, ellers indtil det fjendtlige A rtilleris Skudvidde; men man maa imidlertid ogsaa nu tage i Betragtning, at Gasbombardement fra fjendtlige Aeroplaner ogsaa kan finde Sted, hvorfor Eestemmelser for Gasalarm kan blive nødvendig ikke blot paa Krigsskuepladsen, men ogsaa hjemme. Troppeafdelingernes Gasalarmering iværksættes ved Lyd a f egenartede Slag, idet der fordres dels Forskel paa Alarmsignaler ved Gasbelægning i større Stil og ved Gasbelægning af mindre Omfang, dels Forskel indenfor Gasalarmomraader (Troppeafdelinger), ligesom der skal undgaas Forveksling med andre Slags Alarmeringer (almindelig Alarmering, Fiyveralarme ring). Under Verdenskrigen benyttede man f. Eks. Automobilhorn, Piber, Signalhorn, Bækkener, Jernskinner, Klokker af enhver Art og Størrelse, hyppigt K ir keklokker. Lyssginaler blev ogsaa benyttet. E t udmærket Gasalarminstrument viste Sirenen sig at være. Af Hensyn til Muligheden for fjendtlig Gasbelægning og den deraf følgende Fare, inddeles under mere stabile Forhold det gasfarlige Omraade i Almindelighed i to Omraader, et forreste, hvor blandt andet Gasmaskerne stadig skal bæres under Gasberedskab, og et bagerste, mindre farlig t Omraade, hvor blandt andet Maskerne altid skal medføres, men maa bæres i Remmen. Det forreste strækker sig indtil ca. 5 km fra den fjendtlige Front, det bagerste strækker sig mellem 5 og 20 km. Gasrekognoscering, d. v. s. den Rekognosceringsvirksomhed, som skal udforske, hvorvidt (naar, hvor og paa hvilken Maade) Fjenden forbereder eller agter at sætte en Gasbelægning i Gang, maa under Bevægelseskamp blive ret begrænset. Under Stillingskamp bliver Forholdene noget anderledes, her er der Mulighed for en nøje organiseret Rekognosceringsvirksomhed. De fjendtlige Artilleri- og Gaskasterstillinger, der som Regel er meget vanskelige at skjule for Indsyn fra Luften, kan f. Eks. opdages ved Hjælp af Flyverfotografier.
Gennem kraftige Rekognosceringer kan Forberedelser til fjendtlig Gasbelægning ofte konstateres. Nedennævnte Forhold bør kendes af enhver Befalingsmand og har særlig stor Betydning ved Rekognosceringsvirksomhed. Forberedelserne til Gasudblæsning og Indsættelsen af Gaskastere røbes ofte paa Grund af det Spektakel og den Virksomhed, som er forbunden med disse Kampmidlers Klargøring og Fremførsel. Nedennævnte Forhold kan tyde paa Gasudblæsning:
— En systematisk vedblivende Omændring af Brystværn og Skydehuller.
— Spektakel fra Lastbiler, som om Natten kører frem til passende Pladser bag Fjendens forreste Linie, hvor Gascylindrene aflæsses for videre Transport ved Hjælp af Køretøjer og Bærekraft.
— Svag Gaslugt.
— Livlig Bevægelse i de fjendtlige Forbindelsesgrave.
— Lyd af Slag mod Metal.
— Lysskin fra elektriske Lamper (Lommelamper).
— Vejrligsobservationer (Vindflag, Balloner o. s. v.). Naar Gascylindrene aabnes, høres bl. a. ligesom et svagt Motorsus, fulgt af en hvæsende Lyd, ligesom naar man lukker Dampen ud af en Dampmaskine. Derefter kan man iagttage Gasskyernes Dannelse. Om Natten er dette dog meget vanskeligt, og man maa da sætte sin Lid til den Lyd, som er forbunden med Gassens Udstrømning af Gascylindrene, samt eventuelle Lyssignaler og tilfældigt Lysskin før Gasudblæsningens Igangsættelse og den derved nødvendige Virksomhed.
Muligheden for ved Hjælp a f Artilleriet at skyde nedgravede Gascylindre i Stykker og igennem Gassens Udstrømning at faa Kendskab til deres Tilstedeværelse og Stilling synes efter Erfaringerne fra Krigen at være meget smaa. Det franske Gasbeskyttelsesreglement foreskriver, at i det Tilfælde, at ovennævnte Iagttagelser bliver gjort, skal Gasposternes Antal fordobles, og de skal bære Gasmaskerne paasatte, ligeledes skal under saadanne Forhold, hver Gang Vinden er gunstig til Udførelsen af et planlagt fjendtligt Gasudblæsningsangreb, alt Personel indenfor det forreste Gasalarmomraade varskos om Mulighederne for fjendtlig Gasudblæsning. Nedgravning a f Gaskastere røbes i Almindelighed gennem Lyd af Slag mod Metal samt livligere Virksomhed i og bagved visse Stillinger. Under saadanne Fo rhold bør samme Skærpning af Bevogtningsforanstaltningerne finde Sted som ved forestaaende Gasudblæsning. A ffy rin g af Gaskastere løbes ved en stærk Mundingsflamme, og Projektilerne kan tydelig opfattes, dels paa Grund af den stærke Lyd, som de foraarsager ved deres Gang gennem Luften, dels derved, at man om Dagen ofte kan følge deres Bane. Saasnart Lysskinnet ved Skudafgangen er iagttaget, gives Gasalarm. Naboafdelinger underrettes saasnart som muligt angaaende Angrebets Styrke og Udstrækning. Gasbeskyttelsesrum bør indrettes til den Styrke, som Kampsituationen, Forholdene paa Stedet og A dgangen til det nødvendige Materiel tillader. A lt i Overensstemmelse med vedkommende Befalingsmands Bedømmelse. I første Række frembringes Gasbeskyttelsesrum for Stabe og Forbindelsesorganer paa Kommandostationerne og Observationsstaderne, ved Forbindingspladserne, samt i Flankeringsanlæg (Maskingeværreder og Støttepunkter).
E r det ikke muligt at faa indrettet det for hele Styrken nødvendige Antal Beskyttelsesrum, er det praktisk ved hver A fdeling (Kompagni, Batteri) at anordne et eller to, i hvilke Personalet efter Tur kan spise og hvile. Observation af Vejrliget er af største Betydning for en effektiv Gasbeskyttelsestjeneste. Vejrligsobservationer iværksættes, dels af særlige Organer for Vejrligtjenesten, dels af Tropperne (f. Eks. ved Artilleriets Maaletropper). Enhver Befalingsmand bør altid være klar over, hvor vidt det madende Vejrlig, særlig Vindretning og Vindstyrke, begunstiger fjendtlig Gasbelægning. Da Sennepsgassen uden Sammenligning stadigvæk synes at være den mest effektive Kampgas, maa Kendskabet til denne være saa fyldigt som muligt, saaledes at enhver ved, hvorledes Sennepsgassen virker under forskellige Forhold, paa hvilken Maade den anvendes a f Fjenden, og hvilke Beskyttelsesforanstaltninger der bør iagttages. De Tab, som Sennepsgassen foraarsagede under Krigen, beroede nemlig for en stor Del paa Troppernes ringe Kendskab til denne Kampgas, dens Egenskaber og dens Virkningsmaade. Hvorvidt ved fjendtlig Gasbelægning, Stillingsskifte bør ske, Flytning eller Omgruppering udføres o. s. v., bliver til en vis Grad afhængig af, om der anvendes flygtige eller varige Gasser. Under Angreb bør Fodfolk søge at komme ud a f det gasbelagte Omraade, særligt gælder dette, dersom Tropper kommer ind i Terrain, der er belagt med Sennepsgas. Ved Forsvar bør Fodfolk, som belægges med flygtig Gas, fastholde sine Stillinger, beredt til at møde og tilbageslaa et efter Gasbelægningen muligt følgende fjendtligt Angreb. Har Fjenden anvendt Sennepsgas i en saadan Udstrækning, at Tab opstaar, dersom Tropperne forbliver i det gasbelagte Omraade, bør dette rømmes. Nogen større taktisk Ulempe behøver herved som Regel ikke at befrygtes, da det med stor Sikkerhed kan forudsiges, at fjendtlige Troppe)’ under gunstige Forhold tidligst 6 Timer efter iværksat Gasbelægning (Beskydning med Gasgranater) kan passere et saadant gasbelagt Te rrain. 1 Reglen tyder Sennepsgasbelægning paa, at Fjenden ikke har til Hensigt at rykke frem der. En formaalstjenlig Gruppering af Maskingeværer og A r tilleri formindsker de Ulemper, som kan opstaa ved en evt. Rømning af Terrain. Batterier, som bliver gasbelagte, det være med flygtige eller varige Kampgasser, bør som Regel ved første gunstige Lejlighed (i Mørke eller i Skjul a f Røg) iværksætte Stillingsskifte for at unddrage sig fornyet Gasbelægning paa samme Sted.
For at kunne tilpasse Gasbeskyttelsesmidlernes Konstruktion med Hensyn til de af Fjenden anvendte Kampgasser er det a f Vigtighed, at ubeskadigede fjendtlige Projektiler, som antages at være gasladede, tages i Forvaring for at indsendes til Hærens Laboratorium for den Slags Undersøgelse)-. For saadanne Projektilers Forvaring, Behandling og Transport udfærdiges særlige Bestemmelser. Den vigtigste Foranstaltning efter fjendtlig Gasbelægning er at iagttage Forberedelser til Beskyttelse mod en fornyet Gasbelægning. Det har nemlig vist sig, at Muligheden for overraskende at gasbelægge Tropper, som for nylig ha)' været udsat for et Gasangreb, er meget store. Med det første Gasangrebs Ophør bibringes Troppeafdelingerne ofte den Opfattelse, at al Fare nu er forbi.
c. Uddannelsen i Gasbeskyttelsestjenesten.
Uagtet de for Gasbeskyttelsestjenestens Udførelse givne Bestemmelser i Almindelighed synes meget enkle, har Erfaringerne fra Verdenskrigen vist, at de fleste a f Kampgasser foraarsagede Tab beror paa Ukendskab til givne Forskrifter eller Uefterrettelighed i at følge disse. Tropperne maa bibringer en fart Gasdiseiplin, dersom Gasbeskyttelsestjenesten skal kunne gorer effektiv. E t stort Ansvar hviler i dem Henseende paa en li ver Befa lingsmand. For at opnaa en saadan Gasdisciplin maa Soldaten først og fremmest have Tillid til sin Gasmaske, hvilket bl. a. naas, ved at give ham Kendskab til Maskens rette Brug og dens Soignering, ved med paasat Gasmaske at vænne ham til Bevægelse og Kampvirksomhed i al Slags Terrain. Soldaten skal have Øvelse i hurtigt at kunne tage Masken paa, og han skal lære at bruge Masken under Skydning, Haandgranatkastning, Ammunitionstransport, Transport a f saarede og gasforgiftede, Betjening af en Telefon og Udbedring a f dens Ledninger. Han maa endelig have Øvelse i at tale (kommandere) og høre Kommandoord med paasat Maske. E r det nødvendigt, at Mandskabet skal lære at kende alle disse Ting, saa forstaar man, at det er endnu mere nødvendigt, at Befalingsmændene har Kendskab til Gasbeskyttelsestjenesten og faar den nødvendige Uddannelse heri. Af de forskellige Metoder, hvorpaa Staterne har grebet denne Sag an, forekommer det mig, at Polens er den, der muligt egner sig til Omplantning til Danmark, den skal derfor nævnes her. I den polske Armé findes en kemisk Bataillon, under hvilken staar en i Warschau beliggende Gasskole. Skolens Lærerpersonale bestaar a f ca. 20 polske og udenlandske Lærere med en Dr. Maretzki i Spidsen. Skolens Opgave er at uddanne O fficerer saavel i Gasbeskyttelsestjeneste som Gaskamp. Uddannelsen foregaar paa to forskellige Slags Kursus.
1. Et kortere Kursus paa 1 Uger for Geledofficerer (Kaptajner og Løjtnanter), som er bestemte til at gøre Tjeneste ved Regimenterne.
2. Et længere Kursus paa 7 Maaneder for Officerer bestemte til at være Gasofficerer ved højere Stabe og gøre Tjeneste ved Gastropperne.
Undervisningen ved det kortere Kursus har til Hensigt at bibringe Eleverne Kundskaber, saaledes at de Kan virke som Lærere ved Afdelingernes Uddannelse i Gasb'skyttelsestjenesten, samt Principperne tor Kampgassernes Sammensætning og Virkning. Undervisningen ved det. længere Kursus er dels praktisk, ligesom ved det 4 Ugers Kursus, dels teoretisk, omfattende kemiske Studier og Forsøg for at bibringe Eleverne mere indgaaend? Kendskab til Kam pgasserne og deres Virkning, samt Undervisning i Pleje af gasbeskadigede. Fire Gange om Aaret finder Felttjenesteøvelser Sted med den kemiske Bataillon, hvor Gasbeskyttelsestjenestens forskellige Grene praktisk tikæmpes i Fo rbindelse med Gaskampøvelser. Gennem en energisk Propaganda har den polske Regering forstaaet at interessere den civile Befolkning for Gasbeskyttelsesspørgsmaalet. Saaledes er der dannet en Gasbeskyttelseskomité med 2b Underafdelinger paa forskellige Steder i Landet. Ud fra denne Komité, hvis Virksomhed bygges paa frivillige Bidrag, er fremvokset et „Undersøgelsesinstitut for det kemiske Vaaben".
For at kunne tage Standpunkt til Gaskrigen er det interessant at høre, hvorledes de forskellig Staeer, deres Videnskabsmænd og Eksperter paa Gaskrigens Omraade udtaler sig. Enkelte af disse Udtalelser skal derfor hidsættes her. Karakteristisk for de store Magters Stilling i saa Henseende turde de Tanker, der giver sig Udtryk i det franske Gasbeskyttelsesreglements Indledning, være, den skal derfor gengives: „Under Hensyn til de internationale Overenskomster som Frankrig har underskrevet, vil den Iranske Regering i Overensstemmelse med dets Forbundne ved Begyndelsen af en K rig gøre sig Umage med at erholde den fjendtlige Regerings Løfte om ikke at benytte Kampgas som Vaaben. Erholder Frankrig ikke et saadant Løfte, vil det forbeholde sig at handle overensstemmende med Omstændighederne." Den franske fremtrædende Kiru rg og Professor ved „Academie de médicine", Jean Louis Faure, har offentlig udtalt, at Menneskene lever under falske Anskuelser og mærkelige Fordomme. I Virkeligheden er Gaskrigen særlig mild, — forsaavidt en K rig overhovedet kan være mild. Den alene muliggør Opnaaelsen af et militært Maal uden store Blodsudgydelser. Den engelske Kaptajn Liddell Ilart skriver: „Gas er det store Fremtidskampmiddel. Selv i sin dødbringende Form (ikke at tale om bedøvende Gasser) er det virksommere og humanere end de nuværende Vaaben. Dets Frem stilling unddrager sig Kontrol, og det Land, som er videst fremme heri, er alle andre overlegent." Den tyske Professor Meyer, som under Verdenskrigen dels gjorde Tjeneste som Bataillonschef, dels fremtræder som en a f de mest benyttede Gasspecialister, siger i sin Bog „Der Gaskam pf": „Enhver, som ikke kun dømmer Gaskrigen fra Skrivebordet, men som selv har deltaget i og afslaaet Gasangreb, maa fordom sfrit tilstaa, at de Lidelser, som foraarsages gennem kemiske Stridsmidler, i ingen Henseender er værre end de Saar, som fremkaldes af Kugler, Granatsplinter, Bombestykker, Sabelhug o. s. v. Følgesygdommene ved Kampgasforgiftning er ublodige og fremtræder derfor foreløbig anderledes end de andre Vaabens blodige Saar ........." og han fortsætter: „De kemiske Kampmidler har naaet det Maal frem for alle Vaaben at sætte Modstanderne ud a f Kampen paa en øjensynlig mildere Maade end de andre Vaaben, med hvilke et blodigt Saar eller Lemlæstelse af Kroppen oftest er uafviselig. Kampgasserne har den ubestridelige Fordel, at de er uskyldigere end alle andre Vaaben, da deres V irk ning ikke saa ofte slutter med Døden, som disse. De kemiske Kampmidler følger Humanitetens værdifulde Princip kun at sætte ud af Kampen, ikke at dræbe, i meget højere Grad end Udvaabnene. Ja! selv de blanke Vaaben, der ofte foraarsager Saarskader, som har bestandig Invaliditet til Følge." A f en amerikansk Statistik fremgaar, at af Mandskab saaret ved Granater døde 23,4 G , men af gasforgiftet Mandskab døde kun 1,87 G . Altsaa har en med Gas saaret Soldat ca. 12 Gange saa stor Sandsynlighed for at komme derfra med Livet, som en ved Granat eller Sprængstykker saaret Mand. Don amerikanske Militærlæge Vedder udtaler i sin Bog om dette Emne, at det samlede Tab af gasforgiftede i Tyskland, Frankrig, England og De Forenede Stater udgjorde 507,000 Mand, det samlede Antal af indsatte Gaskamptropper derimod kun 15,000 Mand, altsaa med forholdsvis lille Personel stor Virkning. Han slutter med at sige, at Gaskrigen ikke er grusommere og ikke mere umenneskelig end andre Former for Krigsførelse, men den er virksommere ond andre Fo rme)’ for Krigsførelse og vil derfor ikke mere forsvinde. Chefen for den amerikanske Gastjeneste, General Fries, udtaler bl. a., at selvom ogsaa det tyske Gasangreb ved Ypern i 1915 havde omtrent 35 G Dødsfald til Følge, saa var dette Forhold i Aaret 1918 gaaet ned til 2,5 G ; skønt Gasangrebene tiltog voldsomt. Med denne Tiltagen af Gasangrebene steg ogsaa Gassygdommene, som i Aaret 1918 omtrent var 14 Gange saa stor som i de foregaaende Aar. „Gasvaabnene er humane og betyder en stor Vinding for De Forenede Staters Sikkerhed."
Til Slut skal nævnes General Fries’ Ord: ,,Den demoraliserende Virkning, som Anvendelsen af Kampgasser har paa en i deres Brug -udret Fjende, er saa stor. at ingen ansvarlig Chef kan paatage sig Ansvaret for ikke at drage fuld Nytte deraf.“
