Tysk ammunitionsforbrug:
(Nedennævnte oplysninger om det tyske ammunitionsforbrug i Rusland 1941-43 stammer fra det kendte »Allgemeine Schweizerische M ilitarzeitschrift«).
Den hyppigste årsag til, at en soldat b liver ukampdygtig, er den, at han bliver truffet af granatsplinter eller af småkalibrede projektiler. Den anvendte ammunitionsmængde er derfor et godt hjæ lpem iddel til belysning af en kamps karakter. E n tysk infanteridivision rykkede i 1941 ud med en ammunitionsmængde på 600 tons. Dette tal forøgedes under krigen og var i 1944 845 tons. Anta l skud pr. våben og vægten af disse skud med emballage var:
Let maskingevær .. 3450 skud = 115 kg
Tungt maskingevær . 6300 » = 210 »
50 mm mortér . . . . 150 » = 200 »
81 mm mortér . . . . 150 » = 750 »
120 mm mortér . . . . 150 » - 3000 »
Let ledsagekanon .. 190 skud = 1400 kg
Tung ledsagekanon . 110 » = 4900 »
37 mm panservk. . . . 250 » = 450 »
50 mm panservk. . . . 220 » = 1100 »
75 mm panservk. . . . 150 » = 2200 »
20 mm kampv.kanon 900 * = 430 »
37 mm kampv.kanon 250 * = 450 »
75 mm kampv.kanon 250 » = 2600 »
75 mm stormkanon . 300 » = 3100 »
105 mm felthaubits .. 225 » = 5400 •
150 mm felthaubits .. 150 » = 9000 »
105 mm feltkanon .. 150 » = 5000 »
150 mm feltkanon .. 110 » = 11300 »
210 mm felthaubits .. 75 » = 12800 »
240 mm felthaubits .. 60 » = 14000 »
Meget groft kan man sige, at ammunitionsvægten for maskingeværer og mortérer var 10 gange våbenvægten og for kanoner og haubitser den samme som våbenvægten. Ammunitionsforbruget i antal skud pr. våben i løbet af 10 dage under forskellige forhold var:
At russerne havde det største antal våben, viste sig f. eks. i operationen »Zitadelle* (1943), i hvilken der deltog dobbelt så mange russiske pjecer (kanoner + haubitser) som tyske, og af mortérer var der 5 gange så mange russiske som tyske. Under Zitadelle 5.-14. ju li 1943 var det samlede tyske ammunitionsforbrug 50.000 tens eller målt i ammunitionstog 110. I ju li måned 1943 brugte tyskerne på den samlede front i Rusland 233.000 tons amm unition svarende til 520 ammunitionstog. Som et eksempel på et relativt lille ammunitionsforbrug kan nævnes angrebet mod Stalingrad i perioden 1. september30. oktober 1942. I dette angreb deltog ca. 20 divisioner, og de brugte i de 2 måneder kun 38.000 tons ammunition = 85 tog, hvilket svarer til et dagligt forbrug pr. division på 32 tons. Som et eksempel på forsvarskamp har man tilbagetrækningen syd for Ladoga og fra Demjansk i februar 1943. 25 tyske divisioner deltog, og deres gennemsnitlige daglige forbrug var 70 tons. Den russiske overlegenhed blev mod krigens slutning stedse mere udtalt. Således stod 3 tyske divisioner den 12. januar 1945 i et brohoved ved W e iche l over for russiske styrker, der med hensyn t il infanteri var 9 gange og med hensyn til artilleri 20 gange så stærke som de tyske. Det lykkedes da også russerne at rykke 25 km frem på denne dag. I mange artikler om Stalingradkampene går man stærkt i detaljer med hensyn til føringen, hvorimod forsyningstjenesten skænkes m indre opmærksomhed, men naturligvis afhænger en indesluttet styrkes kraft først og fremmest af forsyningsmulighederne. Da den russiske ring sluttedes ved Stalingrad, var beholdningerne ringe hos de indesluttede. N år der foroven er nævnt, at fremrykningen t il Stalingrad udviste et særligt lavt ammunitionsforbrug, skyldtes dette, at man simpelthen ikke kunne skaffe mere frem ad den lange og besværlige forsyningsvej. T i l den indesluttede 6. tyske armé v ille man oprette en luftbro, og der skulle flyves 700 tons forplejning, ammunition og drivstof ind pr. dag. M en det magtede man ikke. Der blev indtil januar 1943 gennemsnitligt fløjet 60-100 tons ind, hvoraf i december 1942 20-30 tons var ammunition, men i januar 1943 var den gennemsnitligt indfløjne ammunitionsmængde kun 10 tons. Det var derfor ikke underligt, at den indesluttede armé gang på gang meldte, at den ikke var i stand til at foretage angreb, idet man hverken havde ammunition eller drivstof dertil. Under forfølgelse er ammunitionsforbruget relativt lille . Efter at den russiske front var gennembrudt ved K ursk , optog man forfølgelsen og nåede i løbet af ju liaugust 1942 langt ned i Kaukasus. I disse langtrækkende operationer deltog ca. 50 divisioner, og disses gennemsnitlige daglige forbrug i løbet af de 2 måneder var 25 tons. Fra Ruslandsfelttogets begyndelse 22. jun i 1941 og frem t il 30. november 1943 brugtes ialt 3.556.000 tons ammunition svarende til 7900 ammunitionstog. (Dette tidsrum er valgt, ford i ammunitionsregnskabet eksisterer). Mængden er sammensat således:
Ammunition indtil 20 mm ........................ 230.000 tons = 6,4 %
Infanteriammunition indtil 150 mm . . . . 485.000 » = 13,4 %
Kampvognsammunition ............................ 74.000 » = 2,1 %
Artilleriammunition indtil 150 mm . . . . 2.267.000 » = 64,0 %
Artilleriamm un ition over 150 mm ......... 276.000 » = 7,7 %
Ingeniørammunition + håndgranater . . 100.000 » = 2,8 %
Anden ammunition ................................... 124.000 » = 3,6 %
Som et eksempel på ammunitionsforbraget Ted en infanteridivision i begyndelsen af felttoget mod øst kan anføres, at den tyske 21. infanteridivision den 15.-27. ju li 1941 bortskød ialt 800 tons ammunition, nemlig i antal skud:
Pistol- og geværpatroner ... 1-255.000 stk.
37 mm panservæmsgranater 5.000 >
50 mm panserværnsgranater 280 »
75 mm granater t il infanterikanon ......... 5200 »
150 mm granater til infanterikanon ......... 1.100 »
50 mm mortérgranater ___ 3.600 *
81 mm mortérgranater ___ 3.050 »
Håndgranater .................... 4.800 »
105 mm haubitsgranater . . . 9260 »
150 mm haubitsgranater . . . 6280 »
Signalpatroner ................... 2.100 »
Det 125. tyske artilleriregiment giver følgende oplysning om eget og fjendens antal afskudte patroner i kalibrene 105 og 150 mm i tysk forsvarskamp ved Mius
15/4 - 14/5 1942
Eget forbrug ........................ 396 patroner
Fjendens forbrug ............... 1472
15/5 - 14/6 1942
Eget forbrug ........................ 998 patroner
Fjendens forbrug ............... 3051 »
Tidsmæssigt faldt de russiske granater således:
Det samlede tyske forbrug pr. måned i krigens 30 første måneder var:
Juni 1941 23.000 tons Grænsekampe.
Minuteman
POLARIS og MINUTEMAN raketterne synes i øjeblikket at være de vigtigste krigsforebyggende raketter i den vestlige verden. Nedenstående oplysninger om MINUTEMAN stammer fra det schweiziske tidsskrift »Flugwehr und -technik«. MINUTEMAN er en 3-trins raket, der muligvis har sit navn på grund af den korte tid, der forløber fra affyringsordre til affyring. Raketten er 16,4 m lang. Største diameter er 1,9 m. V ed affyringen er vægten ca. 32 tons. Hvert af de tre trin, der hver har 4 udstrømningsdyser, har en brændtid på ca. 1 m inut. Raketten opnår en hastighed på 24000-25000 km pr. time og har en rækkevidde på 10200 km. - Sprængladningen svarer t il ca. 2 megatons trotyl (= 100 gange Hiroshimabomben).
Det første trins ydre cylinder består af tynde stålplader - de er knn 0,35 mm tykke - af meget fin kvalitet. Inden for den tynde skal ligger et fra 10 t il 50 mm tykt isoleringslag bestående af glasfiber og gummi. Isoleringslagets tykkelse tiltager mod bunden og skal der forhindre, at den ca. 3000° varme gas brænder igennem. Raketsatsen (drivladningen) består af en blanding af polybutadinsyre (en gumm ilignende kulbrinteforbindelse), hvortil der er sat alum iniumspulver og ammoniumperklorat, hvorfra den t il forbrændingen nødvendige ilt stammer, samt et bindem iddel, epoxyharpiks. Æ ldningsforsøg har vist, at denne drivladning har en levetid under magasinering på m indst 5 år. De ved drivladningens forbrænding opstående gasser har en udstrømningshastighed på ca. 2000 m/sek fra de 4 udstrømningsdyser, der kan drejes noget, hvorved styring muliggøres. Den enkelte dyses diameter varierer fra ca. 20 cm (snævreste sted, halstværsnittet) til ca. 55 cm i udstrømningsåbningen. Den drejelige del af dysen er ca. 65 cm lang og har en åbningsvinke l på ca. 42°. Halstværsnittet udgøres af et wolframindlæg med indfæ ldede grafitringe. Også 2. trin består af tynde stålplader, men ved den indre opbygning har man i øvrigt ved de seneste udførelser delvis anvendt titan i stedet for stål. Derved er opnået en vægtbesparelse på ca. 100 kg. Hvert sparet kilogram forøger rækkevidden med ca. 3 km. I modsætning til de 2 første trin består 3. trin ikke af stål, men af en blanding af 80 % glasfiber og 20 % epoxyharpiks. Den gennemsnitlige vægtykkelse er 6 mm. MINUTEMAN opbevares i og affyres fra en 24,4 m dyb brønd med en diameter på 3,65 m. Temperaturen i brønden ho ldes konstant på 21° celsius. Brønddækslet er 1,4 m tykt. Vedligeholdelsesarbejdet er yderst ringe. Fra affyringsordre t il affyring skal der kun forløbe 32 sekunder.
Raketten Lance
I adskillige år har man i USA arbejdet på udvik lingen af en raket med navnet LANCE. M an er nu nået så vidt, at den første prøveafskydning fandt sted i marts 1965. Den var vellykket. LANCE skal erstatte HONEST JOHN og LACROSSE. Sprængladningen kan være en atomladning eller en alm indelig brisant sprængladning. Rakettens rækkevidde opgives til 40 km . Motoren benytter flydende drivstof, men dette anbringes i raketten ved indsætning af beholdere, således at en egentlig påfyldning, som man f. eks. kender det ved NIKE AJAX, undgås. LANCEs vægt er ca. 1500 kg, den er 6 m lang, og diameteren er 56 cm. LANCE kan monteres på en alm indelig trailerlavet, der vejer ca. 1400 kg, eller den kan monteres i et bæltekøretøj, der kan betragtes som en ændret M 113 pansret mandskabsvogn.
(Army, 5/1965).
