40 MM GRANATGEVÆR
Egne styrkers forreste led har brug for et våben, der kan placere en mindre granat uden for det område, som kan rækkes ved kast med håndgranat (ca. 30 m), og et godt stykke udover den 81 mm morters korteste rækkevidde, der er ea. 150 m. Omhandlede våben skal kunne virke fra ca. 30 til ca. 400 m. Mange steder benytter man til da’kning af dette område en mindre morter end den 81 mm, eller man benytter geværgranater. Det er dog ret vanskelig t at give disse sidste en rækkevidde på mere end ca. 200 m. I USA bar man nu konstrueret et 40 mm granatgevær (40 mm Grenade Launcher XM79), der kan kaste en 40 mm brisantgranat af en vægt på ca. 170 g ud på en afstand af 400 m, idet begyndclseshastigheden er 75 m/sek. (til sammenligning tjener, at den danske 51 mm geværgranat M . 1923, der vejede ca. 450 g, og som indeholdt ca. 50 g trotyl — det er ikke oplyst, hvor stor sprængladningen er i den 170 g vejende amerikanske granat — kunne kastes ud på 210 m med en begyndelseshastighed på 56 m/sek.). Granatgeværet, der vejer 2,8 kg, og som er 73 cm langt, ligner i hovedsagen et almindeligt, kort gevær, idet det bar løb, skæfte, sigtemidler, aftræk o.s.v. og kan affyres fra skulderen som et almindeligt gevær, men det ser naturligvis meget ejendommeligt ud med det store løbkaliber. Løbet er frem stillet af aluminium . Geværet lades bagfra, idet det knækkes omtrent som en signalpistol. Løbet er forsynet med 6 smalle riffelfelter, der er 0,25 mm bøje. Granaten er altså rotationsstyret. Patronen vejer ca. 250 g og er særegen derved, at den ganske ringe drivladning, nemlig 0,36 g krudt, findes i et hulrum i hylsterbunden, hvorfra gassen strømmer ud gennem nogle huller. Dette usædvanlige arrangement har været nødvendiggjort af den ringe mængde krudt og det alt for store rum til krudtets forbrænding, hvis dette havde været placeret på konventionel måde. Man skulle tro, at et så storkalibret gevær ville give en meget stærk rekyle, men det er ikke tilfældet, idet rekylenergien næsten ikke er større end for 7,62 mm gevær M/50’s vedkommende. Skæftet er iøvrigt forsynet med en gummipude til beskyttelse af skulderen. Brisantgranaten er forsynet med et anslagsbrandrør, og dette armeres først efter ca. 25 m flugt. Det påpeges, at våbenet kan benyttes f. eks. mod personel, som er dækket af en mur, dersom man — eksempelvis skråt fra siden — kan træffe en anden mur eller hindring bag den dækkende mur. Granaten v il da ved anslaget sprænges og slynge splinter mod det dækkede personale. Man kan også i kampe i byer skyde ind gennem vinduer og derved uskadeliggøre fjender, som ikke kan nedkæmpes ved hjælp af almindeligt gevær, og som er på så stor afstand, at håndgranater ikke kan anvendes. Granatgeværet er endnu ikke udleveret til tropperne, og der er ikke anført noget om, i hvilket omfang disse skal udrustes med granatgeværet, om det f. eks. skal være én mand pr. gruppe, pr. deling eller lignende.
(The American Rifleman, november 1960).
DUEL I NORDATLANTEN
I den nordlige del af Atlanterhavet finder i øjeblikket — uden større opmærksomhed fra offentlighedens side — en duel sted mellem den første POLARIS-bæ rende undervandsbåd, den 5600 tons store »George Washington« og mere end 1000 russiske skibe, som åbenbart har til opgave stedse at kunne udpege U-bådens position. U-båden medfører 16 stk. PO LARIS-raketter, der hver har en atomsprængladning på 600.000 tons eller det tredivedobhelte af Hiroshim abomben. Da en atomdrevet U-båd kan være neddykket i mange uger, må det være et vanskeligt job stedse at følge den, men man kan vel næppe se bort fra, at livis der er sat tilstræ kkelig mange skibe med tilstræ kkelig gode apparater ind på opgaven, kan denne løses. De mere end ét tusinde russiske skibe er —- bortset fra moderskibe på ca. 10.000 tons — på mindre end 100 tons stykket, idet de er maskerede som fiskerifartøjer.
(Allgemeine Schweizerische M ilitä r Zeitschrift, 1/1961).
M.
Storbritannien
Reorganisering af Territorial Army.
I nov 1960 forelagde det britiske forsvarsministerium Parlamentet en redegørelse for reorganisering af Territorial Arm y (TA ). Reorganiseringen omfatter en reduktion af T A fra 300.000 til 190.000 mand, hvoraf 123.000 frivillig e »on the active list«. Samtidig reduceres antallet af enheder, i hovedsagen ved »sammensmeltning« af nogle af de bestående enheder. Rekrutteringen v il frem tidig ske på friv illig basis, idet man successivt v il afskaffe værnepligtige i TA . F rivillig e , som bar afsluttet deres tjeneste i TA , kan melde sig til Territorial Arm y Reserve, hvori de v il erstatte det nuværende værnepligtige element. Rammerne for reserven v il blive udvidet, således at T A ved m obilisering bringes op på fuld styrke. E t friv illig t medlem af T A Reserve aflønnes med 5 Lbs. årligt. Reorganiseringen, som også omfatter en modernisering af våben og udrustning, påregnes i hovedsagen afsluttet 1 maj 1961, idet dog styrkereduktionen inden for de enkelte enheder ikke forventes tilendebragt før 1963.
USA
Generelt.
Tjenstgørende styrke i det amerikanske forsvar var pr. 31 dec 1960
Army ..................... 876.662
Navy ..................... 629.045
Marine Corps ........ 176.178
Air Force ............... 810.823
I alt .. 2.492.708
US army.
I løbet af 1961 v il N IK E A JA X luftværnsbatterier i 18 storbyer og flyvepladsområder blive udskiftet med N IK E H ERC U LES . Udskiftningen er et led i et fortløbende moderniseringsprogram for lu ftfo rsvaret af USA, som blev indledt i 1958. I 1961 v il der blive oprettet to raketbataljoner udrustet med L IT T L E JO H N raketter. Raketten, der vejer 400 kg, har samme rækkevidde som tungt a rtille ri og kan armeres med almindelig sprængladning eller med atomladning. En H AW K raket blev ved et forsøg i jan 1961 med held anvendt til bekæmpelse af en C O R PO R A L raket. Dette er den hurtigste »angriber«, som H AW K raketten endnu har tilintetgjort. H AW K bar tid ligere tilin tctg jort L IT T L E JO H N og H O N EST JO H N , der er langsommere men mindre end C O R PO R A L raketten.
Hæren har i samarbejde med den civile industri frem stillet en 66 mm panserværnsraket, XM-72, der affyres fra rakettens transportemballage, som derefter bortkastes.
US Navy.
I jan d. å. bemyndigedes flåden til at armere en atomdreven guided missile cruiser, som er under bygning, med PO LAR IS raketter. Flåden har frigivet enkelte oplysninger om en atomdybdebombe, LU LU , der har en sådan størrelse, at den kan transporteres af næsten alle flådens fly. Bombens virkningsradius er betydelig, hvorved m ulighederne for en effektiv U-bådsbekæmpelse er blevet væsentligt forøget. I realiteten har en erkendt fjendtlig U-båd ingen chance for at undgå tilintetgørelse over for en sådan dybdebombe.
USA Air Force.
Flyvevåbnet har modtaget de første B O M ARC raketter af type B. Raketten har en operationsradius på 400 miles og v il form entlig indgå i operativ tjeneste i 1961 på et antal amerikanske og canadiske baser. I forvejen er B O M ARC type A i operativ tjeneste i begge lande.
Veles.
