VESTTYSKLAND
Den vesttyske forbundsdags forsvarsudvalg er gået ind for anskaffelse af yderligere 364 fly af typen F 104 G, som formentlig må indkøbes i USA eller Canada, da den tyske flyvemaskineindustri f. t. er fuld t beskæftiget med produktion på licens af 200 fly af denne type. T illig e med de allerede i USA bestilte 66 stk. F 104 G, vil det vesttyske flyvevåben ialt råde over 630 fly af denne kategori. Det meddeles, at formentlig også Holland vil gå ind for F 104 G, hvilket skidle give den hollandske flyvemaskineindustri mulighed for produktion af det omhandlede fly såvel til den vesttyske forbundsrepublik som til landet selv. Fra fransk side er man formentbg skuffet over denne udvikling, idet man havde håbet, at valget ville falde på den franske jager M IR A G E III, der im idlertid endnu ikke er fuldt udviklet. Det meddeles endvidere, at den vesttyske forbundsdags forsvarsudvalg er gået ind for raketten M A GE C, som er en videreudvikling af M A TA D O R , og som har en rækkevidde på 1000— 1600 km.
(Vesttyske pressemeddelelser)
NEW ZEALAND
De new zealandske værnschefer har ved udgangen af finansåret 1958-1959 afgivet deres respektive rapporter om tilstanden inden for værnene til det new zealandske parlament. Det efterfølgende er et kort uddrag heraf, idet opmærksomheden henledes på, at vel lig ger New Zealand langt fra os, men landet er et lille ørige som Danmark, og visse paralleller synes derfor at kunne trækkes mellem de to lande.
Hæren.
Den new zealandske hær er for meret i en stående styrke (The Regular Force) og i en territorial forsvarsstyrke (The Territorial Force).
The Regular Force omfatter bl. a. en Regular Brigade Group, hvoraf en bataljon til stadighed forretter tjeneste i Malaya, hvor den er sat ind mod kommunistiske terrorister. Mandskabet til Regular Force er hvervet, og det fremgår af rapporten, at der er vanskeligheder med fremskaffelsen af det, tilstrækkelige antal kvalificerede personel, ligesom opførelse af huse og le jligheder til familierne nær tjenestederne volder store problemer. Mangler i så henseender giver sig bl. a. udslag i dårligere moral med personelafgang til følge samt større udgifter for staten (dagpenge m. v.). Regular Force udgjorde i 1959 4230 maud, men styrken påregnes forøget til ca. 8100 mand. Rekrutteringen til Territorial Force skete før 1958 på værnepligtsbasis, men tilgangen sker nu på friv illig basis. Styrken var pr. 31. mar. 1959 2663 mand. Fra Territorial Force kan den frivillige fortsætte i Volunteer Territorial Force, i Regular Force eller han kan efter uddannelsen indgå i reserven. Forbindelsen til Australien og USA (Pacific Army, Hawaii) søges opretholdt på flest mulige måder, bl. a. ved udveksling af o fficerer, da disse lande i givet fald vil være New Zealands nærmeste allierede (SEATO ). Personel deltager også i de australske hærøvelser.
Flåden
Det new zealandske søværn består hovedsagelig af et antal enheder, der indgår i the Far East Strategic Reserve (SEATO ). A f operative enheder rådes der bl. a. over en krydser, 3 anti-ubåds fregatter, nogle minestrygere, fiskeriinspektionsskibe samt nogle kystbevogtningsfartøjer. Forbindelsen til Royal Navv er meget nær, idet skibe og udrustning m. v. samt uddannelsesprogrammer o. a. er af britisk oprindelse. Den videregående uddannelse af officerer foregår ligeledes i England. Rekrutteringen til flåden er fra 1958 frivillig , hvad flådechefen synes meget glad for, idet han fremhæver betydningen af „The return of the volunteer spirit with the traditional keeness and entliusiasm so lypical of the volunteer“ . Tilgangen er om ikke tilstrækkelig så dog akceptabel. Især savnes personel med den fornødne tekniske uddannelse. 1 de operative enheder indgår 2593 mand, medens reserven udgør 3912 mand og 644 officerer.
Flyvevåbnet.
Det new zealandske flyvevåben består af 5 operative eskadriller samt nogle uddannelsesenheder. 2 eskadriller er udrustet med lette bombere (C A N B ER R A B 2), 1 eskadrille med reccefartøjer og 2 med transportmaskiner. 1 C A N B E R R A eskadrille deltager til stadighed i operationerne i Malaya. Styrken omfatter ca. 3500 mand (frivillige), hvoraf dog 300 udgøres af civile med militære opgaver, en situation, der betegnes som højst utilfredsstillende. Tilgangen til de flyvende enheder er tilfredsstillende, medens en kraftig anstrengelse er nødvendig, hvis man skal opnå det tilstrækkelige antal til jordtjenesten. En tilbagevenden til rekruttering i England kan evt. blive nødvendig. Ligesom hæren og søværnet har flyvevåbnet også sine reservestyrker (Territorial A ir Force), hvis opgaver ligger inden for eksempelvis meteorologitjeneste og flyvekonti o I. Træning af flyvende personel af reserven finder kun sted i rin ge omfang.
Veles
