SVERIGE.
„Svenska Dagbladet" for 12/1 1942 citerer nogle Udtalelser af Statsraad Skold om den nye Forsvarsplan, hvis første Del, Værnepligtsloven, allerede er godkendt af Rigsdagen, og Forslag angaaende den nye Forsvarsplan ventes inden længe. Statsraaden udtaler, at Planen ikke paatænker en Forøgelse af Hærens Størrelse, men derimod af dens Kvalitet og dens Tilpasning efter Krigserfaringerne. Angaaende Bevæbningen var det Tanken at gøre Ildkraften større ved Forøgelse af Antallet af automatiske Vaaben saasom: Maskinpistoler, Rekylgeværer, Maskingeværer og halvautomatiske Geværer, samt forstærke Luft -og Panserværnene. Hensigten var i det hele at opnaa større Slagkraft og større Bevægelighed. Den forøgede Slagkraft skulde opnaas gennem et betydelig stærkere Panservaaben. Der skulde gaas bort fra den letteste Kampvogn og foruden den nuværende, middeltunge anskaffes en sværere, der efter kontinentalt Maal maa betegnes som middeltung. Foruden gennem Panservaabnet skal Bevægeligheden forøges ved Opstilling af motoriseret og cyklende Fodfolk samt Jægere. De sidste skal have en ildkraftig, men let Bevæbning, og de tænkes anvendt til saadanne Opgaver, der kræver hurtige Bevægelser, men som maa foretages til Fods. Angaaende Hæren blev endvidere udtalt, at der ikke vil blive større Ændringer; der oprettes ikke nye Troppeenheder, naar undtages et Arméartilleriregiment og nye selvstændige Signal- og Trainkompagnier. Nogle Afdelinger vil blive omdannet til motoriseret Fodfolk, Cyklister og Jægere, og den lettere bevægelige Del af Hæren skulde derefter blive forholdsvis større end i nogen anden Hær, Ministeren kendte. Ang .Flaadens Opgave fremhævede Forsvarsministeren, at til Søs kunde intet effektivt Forsvar opstilles, hvis man ikke udnyttede Angrebsmulighederne. Det offensive Element skulde dannes af lette Fartøjer med Torpedoen som Hovedvaaben. Foruden Undervandsbaade, der nu næsten kan fremstilles paa løbende Baand, paatænkes torpedobærende Jagere paa 1700—1800 t og med 4 12 cm Kanoner og et kraftigt Luftværnsartilleri. Foruden de to Krydsere, der er bevilgede, foreslaas yderligere anskaffet en af samme Type. Den har automatiseret Artilleri og derved større Ildkraft end tidligere Typer; den staar paa Toppen af, hvad der nu fremstilles i Verden. Noget større, pansret Artillerifartøj paatænkes ikke bygget. Kystartilleriet foreslaas forøget med et betydeligt Antal bevægelige Batterier, der kan optræde som Kystskyts, men som ogsaa kan operere sammen med Hæren. I Luftvaabnet forudsætter Planen, at Flotillernes Antal — Flyveskolen fraregnet — bliver 16. Omkostningerne for den skitserede Plan beregnes til 750 Milioner Kr. om Aaret efter Priserne 1/7 41. Det er omtrent 6 Procent af Nationalindkomsten og vil ikke faa afgørende Betydning for Levestandarden. Hertil kommer Omkostningerne til Beredskabet, det er dels løbende Udgifter, der maaske bliver 600, 700 ell. 800 Millioner Kr., dels Udgifter en Gang for alle paa ca. 500 Millioner. Og Forsvarsministeren sluttede: De økonomiske Følger er dog ikke afskrækkende, og jeg tror, det svenske Folk kan bære dem.
JAPAN.
Fra „Svenska Dagbladet"s Berlinredaktion meddeles den 12/12, at det tyske Blad i Norge har en Artikel med hidtil ukendte Oplysninger om den japanske Flaade. Det officielle Tal paa den japanske Flaades Enheder er 248 med et samlet Tonnage paa 930000 t; men disse Oplysninger er ikke udtømmende, mener Bladet, saaledes er to Hangarfartøjer nylig løbet af Stablen. Efter bestemt Forlydende er to Slagskibe paa 42—45000 t næsten færdige, efter andre Kilder drejer det sig om fire Slagskibe, bestykkede med 40,6 cm Kanoner, der er færdige i Januar Maaned. Man har heller ikke detaillerede Oplysninger om to lette Krydsere, der nylig er løbet af Stablen, eller om ti Jagere paa 2000 t, der er under Bygning. Om Hangarfartøjerne siges, at de kun har et lille Deplacement, men desuagtet kan medføre et meget stort Antal Flyvemaskiner. Det japanske Hangarfartøj „Soryu", der søsattes 1935, har et Deplacement paa 10000 t og medfører 40 Flyvemaskiner. Til Sammenligning nævner Bladet, at det amerikanske Hangarfartøj „Ranger" er paa 15000 t og har Plads til 50 Maskiner, men hverken er saa stærkt armeret eller har saa stor Fart. De store japanske Hangarfartøjer, de toges i Brug 1940, skal kunne medføre tilsammen 270 Flyvemaskiner. Den japanske Ubaadsflaade anses for særlig stærk, den er bygget efter tysk Mønster. Japans Marineluftvaaben regnes for at være den engelsk-amerikanske mindst jævnbyrdig. S v e n s k a D a g b i. 1 3 /1 2 / l .
U. S. A.
Senatet har til Det hvide Hus oversendt et Lovforslag om en Bevilling paa 12556672674 Dollars til Hæren til Bygning af 23000 militære Flyvemaskiner og 10000 Øvelsesmaskiner. Lovforslaget blev vedtaget af Senatet, som det var vedtaget af Repræsentanternes Hus. S v . D . 3 0 /1 U2.
Svenska Dagbladet for 2/2 meddeler efter Reutertelegram fra Washington 1/2, at Marineministeriet Lørdag den 31/1 offentliggjorde en Plan til Uddannelse af 30000 Piloer aarlig til Flaaden. For at gennemføre det nye Program for Flaaden skulde der lægges Beslag paa fire Universiteter til Uddannelsescentrer. Hvilke Universiteter, der tænkes anvendt, røbes ikke; men de ligger i de vestlige, østlige og sydlige Stater. I Meddelelsen udtales, at Programmet skal træde i Kraft inden længe, og Ansøgninger om Flyveruddannelse kan indsendes. Flyverkadetterne udskrives hver Maaned og skal gennemgaa en meget streng og grundig Uddannelse.
JAPAN.
Efter Svenska Dagbi. for 25/1 har Japanerne under Kampene paa Philippineme mellem Lingayen og Manila ved visse særlige Opgaver med Fordel anvendt smaa Tomandskampvogne. Besætningen var ganske unge Soldater, særlig Studenter i Alderen 15—-18 Aar.
U. S. A.
Efter en Udtalelse af assisterende Direktør ved Produktionsledelsen, Sidney Hillman, under Borgmesterconferencen i Washington Onsdag 14/1 fremgaar, at man paatænker at forøge den amerikanske Hærs effektive Styrke til 5 Millioner Mand. Hillman forklarede, at De forenede Sater ved Slutningen af indeværende Aar maatte raade over 15 Millioner Arbejdere og udtalte hertil, at det ikke vilde blive let at mobilisere en Arbejdsstyrke, der var 3 Gange saa stor som Hærens effektive Styrke.
TYRKIET.
I den tyrkiske Nationalforsamling er fremlagt et Lovforslag om, at Tjenestetiden skal forhøjes fra 2 til 3 Aar, saalænge Krigen varer. S v e n s k a D a g b i. 1 6 /1 4 2.
JAPAN.
Militærmyndighederne har i Samarbejde med det japanske Skiløberforbund og Bjergbestigningsforeningen paabegyndt Uddannelsen af Skiløbertropper indenfor den japanske Hær. Uddannelsen begynder den 17/1 og varer til Midten af Marts. H u fv u d s t. B l. 1 5 /1 42.
FRA MILITÆRE TIDSSKRIFTER.
Deutsche Wehr Nr. 1, 2/1942. Die Entwicklung des Konfliktes zwischen U. S. A. und Japan af Peter A. Riebe, en kortfattet, historisk Fremstilling af Forholdenes Udvikling mellem de to Magter. Japanische Kriegführung af Kontreadmiral Gadou, en kort, interessant Skildring af Japans Udvikling til militær Stormagt, Krigene det har kæmpet, og Læren det har draget deraf. D ie W e h n n u c h t Nr. 2/1942. So kämpft Japans Jugend af Krigsjournalist Arlart, en interessant Beretning om de japanske Svømmeres Andel i Indtagelsen af Hongkong. T i d s s k r i f t f o r S ø v æ s e n Jan. 1942. Vitus Bering, hans Tid og Mænde- »e omkring ham, en interessant og omhyggelig historisk Redegørelse. M ilitä r W o c h e n b la tt N r . 2 3 : 2 Aars tysk Strategi af Oberst i den schweiziske Generalstab Däniker. En interessant Vurdering af den tyske Strategi, der først og fremmest tager Sigte paa Nedkæmpen af Fjendens Hær med speciel Redegørelse for dens Anvendelse i Felttoget mod Rusland, overfor den angelsaksiske at vinde Afgørelsen ved at trække Krigen i Langdrag. — Kaukasien af r—n. En Skildring af Omraadet mellem det sorte Hav og det kaspiske Hav af aktuel Interesse. N y m ilitä r t i d s k r i f t N r . 21—2 2 : Flyvevaabnets Indflydelse paa moderne Krigsføring af P. Kellin, G. Fogelberg og B. Lindskog. En interessant Artikel om Flyvevaabnets Samvirken med Hær og Flaade. — Panserslaget ved Sollum af Gustav Åkermann, en væsentligst paa tyske Meddelelser grundet Fremstilling af Kampen. — Den sovjetrussiske Infanteribataillon af C. E. Almgren. En indgaaende Redegørelse for Afdelingens Sammensætning. W e h r te c h n is c h e M o n a ts h e fte 12/41. Luftfartens Betydning for Troperne af Wowa, en Redegørelse for dens Opgaver og de særlige tekniske Krav, der maa stilles til Materiellet. — Motoriseringen af Østrig-Ungams langtrækkende Artilleri og dets Skaber af Generalmajor a. D., Ingeniør A. R. E. von Vallone, en faglig, indgaaende Artikel. — De tyske Ingeniørtroppers Opgaver og Ydelser paa den vestlige Krigsskueplads 1940 af Generalmajor Klingbeil, en interessant Redegørelse om Opgaverne og det udførte Arbejde. D ie W e h r m a c h t Nr. 26/1940. Europas Ernæring, af Joachim Amthor, en Redegørelse for Europas Selvforsyning uafhængigt af oversøiske Tilførsler. T i d s k r i f t i F o r tifik a tio n Nr. 1/1940—41. En indgaaende Beskrivelse af „Blixtarméns bromateriel" af G. H. H., dets Konstruktion og Anvendelse. W e h r te c h n is c h e M o n a ts h e fte Nr. 11/1941. En Redegørelse for det engelske Luftvaabens nye Flyvemaskintyper af Walter Zuerl. T i d s s k r i f t f o r S o v æ s e n , December 1941. En interessant Artikel: Erfaringer fra Søkrigen i Middelhavet af Kaptajnløjtnant F. Haugsted. D e u ts c h e W e h r Nr. 3/1942. „Die seestrategische Lage im Stillen Ozean" af Heinz Manthe og „Das verlorene Sprungbrett über den Pazifik — Guam —" af M. A., interessante om Spørgsmaalene vel orienterende Artikler. M ilitä r - W o c h e n b la tt Nr. 30. „Der Krieg in Ostasien", en god Fører gennem Begivenhederne. K u n g l. K r ig s v e te n s k a p s - A k a d e m ie n s H a n d lin g e r och T i d s k r i f t Nr. 10/1941. „Luftslaget över sydöstra England augusti—oktober 1940" og „Kretas erövning", to meget interessante krigshisoriske Artikler. „Innesluten fördelnings strid — Ryska synpunkter —", en ikke mindst til Forstaaelse af Begivenhederne i første finsk-russiske Krig interessant Redegørelse. W e h r te c h n is c h e M o n a ts h e fte Nr. 1. „Die Bedeutung des Transportflugzeuges für den operativen Grosseinsatz einer Luftwaffe" af wowa, en god saglig og krigshistorisk Redegørelse. D ie W e h r m a c h t Nr. 3, en smuk Nekrolog om Generalfeldmarschall Walter von Reichenau. F l y v Nr. 2. En Udvidelse af det svenske Flyvevaaben) af J. F., en Redegørelse ang. den paatænkte Forøgelse af Vaabnet og dets Typer.
Anmeldelser.
E. S. Johansen: Mekanisk Fysldk I. (Jul. Gjellerups Forlag, 1941. 419 Sider, 265 Fig. Pris Kr. 35,—). Med Udgivelsen af dette Bind har Professor E. S. Johansen afsluttet sin Lærebog i Mekanisk Fysik, idet »Mekanisk Fysik II« (Læren om Vædskers Bevægelse) allerede har foreligget i nogle Aar. Bogen er beregnet som Lærebog for de studerende ved Polyteknisk Læreanstalt, men indeholder foruden det egentlige Eksamensstof en saadan Fylde af nyttige Oplysninger, at den i høj Grad kan anbefales til alle, der ønsker en Orientering i det ene eller det andet Omraade af den mekaniske Fysik. I de første 6 Afsnit ( i alt 198 Sider) behandles den mekaniske Fysiks Grundlag, de Newtonske Love, og disse Loves Anvendelse paa en Massedels Bevægelse (særlig udførligt alt om den svingende Bevægelse) og paa et fast Legemes Bevægelse (særlig Snurrebevægelse). Dette er det egentlige Eksamensstof, kun hist og her suppleret med oplysende Tilføjelser med smaat Tryk. Derefter følger et ca. 60 Sider stort 7de Afsnit om den mekaniske Fysiks Maalemetoder, hvori man finder omtalt Længdemaaling, Vinkelmaaling, Vejning, Tidsmaaling og Maaling af Kraft og Tryk. Herunder er ogsaa omtalt alle nyere væsentlige Metoder, for Længdemaaling er f. Eks. Længdemaaling ved Lysinterferens og Justering af nøjagtige Endemaalsnormaler beskrevet. 8de Afsnit omhandler Kvantemekanikken. Efterhaanden som vort Kendskab til Atomerne er blevet øget, har det vist sig, at den klassiske Newtonske Mekanik ikke formaar at gøre Rede for Forholdene, naar det drejer sig om saa smaa Systemer som Atomerne eller Dele af disse. Efter at Niels Bohr i 1913 havde vist Vejen, er det imidlertid lykkedes den moderne Fysik at naa til at beherske ogsaa dette Omraade, og der er, navnlig takket være W. Heisenberg og E. Schrodinger, opstillet en almen Teori, Kvantemekanikken, der, naar den anvendes paa større Legemer, gaar over i den Newtonske Mekanik. Kvantemekanikken er, baade erkendelsesteoretisk og matematisk, betydeligt vanskeligere tilgængelig end den klassiske Mekanik, og det er overordentlig fortjenstfuldt, at Professor Johansen i sin nye Bog har givet en fortrinlig og forholdsvis elementær, kortfattet Fremstilling af denne interessante Gren af Fysikken. Noget tilsvarende kan siges om 9de og 10de Afsnit, der omhandler henholdsvis Einsteins specielle og almene Relativitetsteori. For at forklare de ejendommelige Forhold, der fremkommer ved meget hurtige Bevægelser, er det ogsaa her nødvendigt at ændre vore fra den klassiske Mekanik tilvante Forestillinger. Den foreliggende Bog giver en udmærket og ret udførlig Fremstilling af Grundtankerne. Bogen afsluttes med en kort historisk Tavle samt en Række Tabeller og Litteraturhenvisninger. Hele Fremstillingen er præget af Professor Johansens Evne til i et hvert Problem at fremhæve Kernepunktet og give Læserne den »fysiske« Forstaaelse af, hvad det drejer sig om. Dette gælder ikke alene Afsnittene om Kvante- og Relativitetsmekanik, men i høj Grad ogsaa Hovedafsnittene om den klassiske Mekanik, og Bogen kan derfor anbefales paa det bedste.
T. Bjerge.
E. Kruger: Usikkerhedsberegning ved fysiske Maalinger. (Jul. Gjellerups Forlag, 1941. 78 Sider, Pris Kr. 5,50). Denne lille Bog omhandler den uundgaaelige Maaleusikkerhed ved alle fysiske Maalinger og først og fremmest, hvorledes man beregner Usikkerheden (»Middelfejlen«) paa et Resultat, hvori der indgaar flere forskellige primære fysiske Maalinger, hvis Usikkerhed man ofte kan skønne over. Bogen benyttes ved Fabrikingeniørernes fysiske Øvelser paa Polyteknisk Læreanstalt og er fremgaaet af mange Aars Erfaring i den praktiske Undervisning. Den er kortfattet, letfattelig og klar og kan derfor anbefales alle, der ønsker Kendskab til dette vigtige Afsnit af Maaleteknikken.
T. Bjerge.
Halfdan Barfod: Vor Flaade i Fortid og Nutid. Nordiske Landes Forlag. Udkommer i 20 maanedlige Hæfter. Det foreliggende 1. Hæfte skildrer i en klar og flydende Fremstilling vor Søkrigshistorie fra de ældste Tider indtil Grevens Fejde. Hæftet er rigt illustreret og hele Udstyret smukt. Foruden Fortsættelse af Søkrigshistorien vil der i de følgende Hæfter fremkomme Artikler om Flaadens Hoveddele, dens Institutioner m. m.
J.
Geodætisk Institut har udsendt en Udgave 1942 af sit tidligere her i Tidsskriftet anmeldte fortrinlige Kort »København og nordlige Omegn«.
Opmærksomheden henledes paa, at Oberstløjtnant J. Nordentoft’s Afhandling her i Tidsskriftet: »Lidt om Køge som Fæstning og Svenskerne 1658—60« er udkommet som Særtryk paa Dansk-Nordisk Forlag.
