ITALIEN.
„ T im e s ”1 m ilitæ re M edarb ejder, C ap tain B . H . L id d e ll H a r t, besøgte k o rt fø r U d b ru d d et a f denne K rig den italien sk e H æ r, og han o m taler bl. a. i sine Ia g tta g e le sr f r a de Ø velser, han overværede, den specielle italien ske F o d fo lkstaktik. Den italien ske F odfolksb ataillon o m fattede eet M askingevæ rkom pagni og tr e alm indelige F od folkskom pagnier. M askingevæ rk om pagniet v a r e fte r norm ale europæ iske Forhold kun re la tiv t sv ag t u d sty re t med M askingevæ rer, nem lig 6 u n d er F red sfo rh o ld og 12 ved M obilisering. De tr e an dre K om pagnier havde 6 le tte au to m atisk e V aaben hver. D isse K o m pagnier o m fattede 2 D elinger med h ver 2 G ru p p er å 1 le t au to m atisk M askingevæ r og 20 M and. De italienske G ru p p er e r saaledes en hel Del s tø rre end i de ø vrige europæ iske H æ re; den fra n sk e g ro u p e , der ogsaa er relativ stor, er kun p aa 12 M and. Ved fø rste Ø jek ast fin d er m an, a t den sto re italiensk e G rup pe er overo rd en tlig uøkonom isk m ed s it Personel ( T . E . L a w r e n c e fa n d t jo s a a ledes, gansk e vist u n d er de specielle arab isk e F orhold, a t to M and til h ver L e iid s eller H o tc h k is s v a r et fo rn u ftig t Forhold m ellem M andskab og M aterie l). Men ved næ rm ere B e tra g tn in g op d ag er m an, a t den italie n ske G rup pe ikke er den uadsk illelige E nhed, som m an i an d re H æ re docerer, a t den skal væ re, som G eneral L u d e n d o r ff i sine K rig serin d rin g er i 1919 u d try k te det: „den skulde holde sam m en i Nød og F a re , i K am p p a a Liv og Død". P rin cip p et om G ruppen som en fa s ttø m re t E nhed er r ig tig t og h a r sta d ig sin G yldighed, m en U dviklingen a f de au tom atisk e V aaben h a r m edført, a t E n h e d e n ikke m ere kan væ re p aa 8— 10 M and eller m ere, m en h ø jst p a a 4— 5 M and. Italien ern e reg n e r ikke K a m p k raften i A n tal au to m atisk e V aaben, idet G ruppens M andskab ikke udelukkende e r det au to m atisk e V aabens B etjen in g og H jæ lpere. D elingen bevæ ger sig frem ad i to lan g e „S la n g e r" igennem T e rra in e t den ene G rup pe ved Siden a f den anden og med d e t le tte M askingevæ r i Spidsen. N a a r den fjen d tlig e Ild ikke læ ngere tilla d e r denne F rem ry k n in g sfo rm atio n , eller D elingen udsæ ttes fo r pludselig fjen d tlig Ild, udvikler den sig som en V ifte henholdsvis til h ø jre og v en stre fo r det lette M askingevæ r. M ens M askingevæ rern es B etjening sm an d sk ab nu hol der den fjen d tlig e Rede und er Ild, søger G rup pernes øvrige M andskab (G ev æ rskytterne) a t m anøvrere uden om hver sin F lan k e fo r saaledes om m u lig t a t an g rib e F jen d en f r a begge Sider, m ens M askingevæ rernes Ild hold er ham fa s t i F ro n ten . U n d er disse om gaaende B evæ gelser o p træ d er S kytteholdene r e t selvstæ ndigt, hvilket jo ogsaa er en n a tu rlig F ølge af, a t M askingevæ rholdet (vort 1. Hold) og Skytteholdene (v o rt 2. H old) h e ru n d er h a r g an sk e f o r skellige O pgaver og d e rfo r ogsaa m aa sæ ttes ind hver fo r sig fo r a t k u n ne s tø tte hinanden. Saaledes opløser de G ru p per, d e r ved fø rste Blik synes b aad e a ltfo r sto re og s a a rb a re og fo r tu n g e a t m anøv rere med, sig i 3 m in d re G rup per, der a rb e jd e r sig frem ad m ed den s tø rste E n erg i og U dholdenhed fo r om m u lig t a t kom m e ind i Siden eller R yggen p aa F jenden. E n alm indelig Ia g tta g e lse f ra de seneste italien sk e M anø vrer inden K rigen er iøvrigt, a t det italien sk e Fodfolk er i B esiddelse a f det m est m oderne M ateriel og er a f en ov ero rd en tlig høj K v alitet. De italien ske T ro p p ers D ygtighed og D isciplin h a r saaledes væ ret frem h æ vet a f flere fra n sk e G eneraler, og m an tillæ g g er M o ra le n en m eget sto r V æ rdi. SærJig O fficersm en taliteten h a r u n d e rg a a e t en sto r F o ra n d rin g siden den sidste store K rig. D et er nu en alm indelig In d stillin g hos den italien ske O fficer, a t hvad saa end h an s Folk kom m er ud for, saa m aa han dele cieres K a a r og fø re an. A t dette ikke er tom m e O rd, fo rtæ lle r bl. a. den K endsgerning, a t enhver O fficer til og m ed K a p ta jn sg ra d e n hver D ag d eltag er i de vanskelige Legem søvelser sam m en med deres M andskab.
V . K . S ø re n se n .
ENGLAND.
H v er In fa n te rib a ta illo n h a r nu en O p k larin g sg ru p p e af M otorcy klister. D esuden er nogle B ataillo n er om dannet til M otorcyklistb ataillo n er og anvendes som K o rp so p k laringsafd elinger.
GRÆKENLAND.
Den græ ske F laa d e e r gennem lan g Tid b o rtse t f r a nogle A fb ry d elser o rg an ise re t og u dd an net a f engelske S øofficerer. M ange g ræ sk e S øo fficerer h a r tje n t i den engelske F laade. D et eneste stø rre Skib er den 9300 t sto re P a n se rk ry d se r „G iorgios A verof", d e r blev bygg e t 1911 i Spezia og m o d ern iseret i F ra n k rig 1927. Den h a r 4 23 cm og 8 18 cm K anoner, m en den kan ikke anses fo r kam p d y g tig o v erfo r mod erne Skibe. A f m ind re Skibe findes 10 D estroyer, 11 T orpedobaade, 4 M otortorpedobaade og 6 U n dervan dsb aad e. 6 D estroy er er m oderne, d e ra f er 4 b yg g et i G enua, og h a r v æ ret til T jeneste siden 1932/33. D isse „K ondu rio tis", „H y d ra", „ P s a ra " og „S p etsia" er p aa 1329 t, de h a r 40,000 H estek ræ fter, en H u rtig h ed p a a 40 Sømil og en B evæ bning p aa 4 12 cm K anoner, 3 4 cm A n tilu ftsk y tsk an o n e r og 6 53,3 cm T orpedorø r. To a f dem kan m edføre 40 M iner. A f de i B y gn in g sp ro gram a f 1935 fo ru d sete 4 D estro y er blev „B asileus G iorgios I" og „B asilissa O lga" fæ rd ig i 1939. De er a f T ype som de b ritisk e D estroy er a f S erie H , ca. 1400 t, 34,000 H este k ræ fte r, 36 S. M. F a rt. De er bestykkede m ed Skyts f r a T yskland, nem lig 4 12,7 cam K anoner, 4 4,7 cm A n tilu ftsk y ts og 3 53,3 cm T orpedo rør. De 4 æ ldre D estro y er: „A elos", „ J e ra x ", „Leon" og „ P a n te r" blev købt i 11)12. De fik nye K edler og en stæ rk e re A rm e rin g i E n g lan d i 1924/25; de h a r 30 S. M. F a r t, 4 10,1 cm K ano ner, 2 G ran a tk a ste re , 6 53,3 cm T orpedorø r. De 6 U n d erv an d sb aad e blev b yg g et i F ra n k rig 1926— 28; 2 er p aa 576, 4 p a a 730 t og 19 henholdsvis 14 S. M. F a r t over, 9,5 u n d e r V andet. A f de 4 M otortorpedobaade, der alle stam m e r f r a E n glan d , blev 2 købt i 1929, 2 i 1939, de sid ste h a r en F a r t a f 40 S. M., 1 A n tilu ft M.G. og 2 53,3 cm T orpedorør. F laa d en h a r desuden en Del H jæ lpeskibe. E fte r B y g nin gsp ro gram 1937, der fo ru d sa a 12 T orpedobaade, er 4 u n d er B ygning, d e ra f 2 p aa det nye M arinev æ rk S k aram en g a o v erfo r S alam is. F laad en h a r 180 O fficerer, 1100 U n d ero fficer og 6000— 7000 M and. „S ta m p a " 2 9 /1 0 1,0. M . W . D et græ ske L u ftv aa b en e r en selvstæ ndig F o rsv arsg ren . D et h a r 150 — 200 M askin er i 1’ L inie og d an n er 4 H æ r-, 2 F laad e-, 1 J a g e r-, 1 K am pog 1 U d dann elsesg ru ppe. M ateriellet er fo r S tø rste p a rte n foræ ldet. G ræ kenland h a r alm indelig V æ rnepligt. Den ak tiv e T jen este v a re r 2 A a r, d e re fte r tilh ø re r M and skabet i 19 A a r fø rste R eserve, i 8 A a r an den. A a rlig ud skrives 50,000 R e k ru tte r, a f hvilke m ange f a a r A fk o rtn in g i T jenestetiden. I 1938 v a r H æ rens S ty rk e 5000 O fficerer og 65,000 M and; senere er den stegen ved vedvarende Indkaldelse a f R eserven. 1939 ta lte H æ ren 13 In fa n te ri- og 1 R y tterd iv isio n ; til In fan te rid iv isio n ern e h ø rte 6 B ataillo n er og 1 R egim ent B je rg a rtille ri; a f D ivisionerne la a 2 paa K re ta og de m in d re Øer, 11 p a a F astlan d et. M otoriseringen er g ru n d et p aa T e rra in e t og V ejforholden e ikke m eget udviklet. (P o p . d ’I t . 2 9 / 10 UO). M . IV
ITALIEN.
C orr. delle S era 21/10 40 o m ta ler e t n y t K æ m p etran sp o rtlu ftfa rtø j ved N avn „M arsupialo". D et skal kun ne rum m e 1 J a g e r og ogsaa b e fo rd re Skyts, flere T ons K rig sfo rra a d og fle re Soldater. Med fuld N y tte la st skal d e t have en A k tio n srad iu s p a a 4000 km. M . W .
RUSLAND.
E t n y t R eglem ent fo r G eneralers P aaklæ d n ing er tr a a d t i K ra ft. D et skelner m ellem F eltu n ifo rm , d ag lig og G ala (P a ra d e ) uniform . F eltu n ifo rm en bæ res i K rig stid stedse p a a K rigssk uep ladsen , i F re d stid u n d er M anøvrer og u n d er s tø rre Øvelser. F o r den d a g lig e U n ifo rm og G alauniform en gæ lder fo rsk ellige B estem m elser fo r deres B æ ring ved F ro n te n og ud enfor denne, i og udenfo r T jenesten. Ved F olk ek om m issariatet fo r L a n d fo rsv a re t e r d an n et en p erm an en t R eglem entskom m ission. Som dennes P ræ sid e n t udnæ vntes fø rste S ted fo rtræ d e r fo r F orsvarskom m issæ ren, M arschal B udjenny. D et e r K om m issionens O pgave a t prøve alle U d k ast til R eglem enter og F o rs k rifte r, der skal gæ lde fo r alle V aaben, og a t b rin g e dem i O verensstem m else med hinanden, sam t a t forelæ gge dem fo r F olkekom m issar ia te t til Godkendelse. Til p ra k tisk P røve a f nye grund læ g gend e B estem m elser ra a d e r P ræ sidenten over T ro p p er og m ilitæ re Skoler. O m tvistelige S pø rg sm aal a fg ø r Folkekom m issæ ren personlig t. K r . S w . 1 /1 1 UO
