CIVILT LUFTVÆRN I NORGE.
Ligesom i Danm ark har ogsaa i Norge Spørgsmaalet om Civilbefolkningens Beskyttelse mod Luftangreb beskæftiget saavel militære som civile Myndigheder i en Aarrække. I en Skrivelse til Forsvarsdepartem entet af 12/5 1932 paaviste den kommanderende General Nødvendigheden af, a t Spørgsmaalet blev taget op i sin Helhed, og foreslog Nedsættelse af en Kommission. Forsvarsdepartem entet v ar i Princippet enig med den kommanderende General, men ønskede for Tiden ingen Kommission nedsat bl. a. af økonomiske Grunde. Det foreslog hele Sagen henvist til Behandling i Generalstaben, som kunde sam arbejde direkte med Repræsentanter for:
Kommunalforvaltningen,
Justitsdepartementet,
Socialdepartementet,
Elektricitetsvæsenet,
Politiet,
Norges Forsvarsforening og
Norges Røde Kors.
E fteraaret 1932 forelaa saa en Betænkning fra Generalstaben, som foreslog Ledelsen væsentligst henlagt under de civile Myndigheder. H erimod protesterede Repræsentanterne for Kommunalforvaltningen og Ju stitsdepartem entet, som frygtede for, at Forslaget vilde paaføre Kommunerne økonomiske Forpligtelser og et Organisationsarbejde, som de vanskeligt vilde kunne magte. Den kommanderende General tog derefter Initiativet til nye Forhandlinger, som i Sommeren 1934 resulterede i et nyt Forslag fra Generalstaben, hvor Ledelsen af det passive Luftvæ rn i det væsentlige lægges i Hænderne paa de militære Myndigheder, men med Bistand af Civilmyndighederne. E fter en Mængde Forhandlinger om D etailler udarbejder Generalstaben endelig Forslag Nr. 3, som med enkelte Rettelser frem sendtes a f den kommanderende General. Forslaget om fatter 2 Love: —• Lov om Organisation af det passive Luftvæ rn (en Fredslov), — Lov om Luftvæ rnstilstand (en Krigslov) og et Reglement (fastsat ved kgl. Resolution), som uddyber og supplerer de 2 Love L o v e n om O r g a n is a tio n e n g aar i Korthed ud paa, at det passive L uftværn sorterer under de landmilitære Myndigheder og organiseres særskilt for de enkelte Dele af Landet. I de Egne, som antages at blive udsat for Luftangreb, organiseres det passive Luftvæ rn i Luftværnskredse, som omfa tte r en eller flere Kommuner og staar under en særlig udpeget Chef. E fter Forsvarsdepartem entets Bestemmelser sam arbejder de militære Myndigheder foruden med Civilmyndighederne ogsaa med forskellige frivillige Organisationer, som er dannet med dette Form aal for Øje. L o v e n o m L u f tv æ r n s t ils ta n d bemyndiger Kongen til, under K rig eller n aar Luftangreb er at befrygte, gennem Forsvarsdepartem entet a t erklære Riget eller Dele deraf i Luftvæ rnstilstand. Denne Tilstands Ophør bestemmes ogsaa a f Kongen. N aar Luftvæ rnstilstand er erklæret, skal alle og enhver være forpligtet til at fyldestgøre de Rekvisitioner og efterkomme de Befalinger, som bliver udstedt af vedkommende landmilitære Myndighed, som leder det passive Luftvæ rn i Landsdelen, og af Chefen for Luftværnskredsen. R eglem en tet, som uddyber og supplerer de 2 Love, fastsæ tter en Mængde detaillerede Bestemmelser for Planlægning og Iværksættelse af det passive Luftværn. De forskellige Luftvæ rnsforanstaltninger af passiv A rt skal im idlertid ikke nævnes her. De vil være „M ilitæ rt T idsskrift"s Læsere tilstræ kkelig bekendt.
For den kommanderende General h ar det drejet sig om selve Sagen og ikke om, hvorledes Redaktionen skulde være. Dette bør være det D epartements Sag, som skal udarbejde det endelige Forslag. Justitsdepartem entet, til hvem Sagen er overgaaet, h a r dog ikke alene taget sig af den redaktionelle Side af Sagen, men ogsaa foretaget Æ ndringer af principiel N atur. D epartem entet mener saaledes. at Regler, som er indeholdt i Forslag til Lov om Organisation a f det passive Luftværn, m ere hører hjemme i et ved kgl. Resolution fastsat Reglement end i en Lov. Departem entet foreslaar i Overensstemmelse hermed, at der ved Lov gives Kongen en almindelig Bemyndigelse til at anordne Foranstaltninger af ikk e m ilitær A rt til Forebyggelse af Skade væd Luftangreb. I K raft af en saadan Bemyndigelse vil Kongen ogsaa kunne udfærdige Bestemmelser af den A rt, som foreslaaet i den kommanderende Generals Forslag til Lov om Luftvæ rnstilstand. Ju stitsd e p a rte m e n te t m ener, at L edelsen a f det civile L u ftv æ r n bør henlæ gges u nd er P olitiet, altsaa ikke under de militære Myndigheder. Departem entet h ar derfor indstillet til Kongen, at der forelægges Stortinget et U dkast til Lov om civilt Luftværn. Loven er kun paa 4 P a ra g raffe r og lyder saaledes:
§ 1 . For de Egne af Landet, som m aa antages i K rigstilfælde at være udsat for fjendtlig Luftangreb, kan Kongen give Bestemmelser om Foranstaltninger af ikke m ilitær A rt, som skal træ ffes for at forebygge Skade paa Civilbefolkningen ved saadanne Angreb eller for a t raade Bod paa saadan Skade.
§ 2. De i § 1 nævnte F oranstaltninger hører under Politiet. Til at bistaa Politiet kan der efter nærmere Regler, som Kongen giver, udnævnes lokale Luftværnsnævn.
§ 3. Overtrædelse af Bestemmelser, som er udfærdiget i Henhold til denne Lov, straffes med Bøder eller Fængsel i indtil 6 Maaneder.
§ 4. Denne Lov træ der straks i K raft.
Indstillingen er af 29/5 1936 og bifaldet ved kongelig Resolution af samme Dag. Som man ser af denne Udvikling, h ar Norge ligesom Danm ark kun med stort Besvær og efter A ars Forhandlinger frem og tilbage omsider naaet at faa den ene Side af Luftværnet, den passive, i Orden, eller i hvert Fald er den nu paa Vej til at komme i Orden. Men det er jo desværre kun et Arbejde præget af Halvhed, saalænge det aktive L uftforsvar om trent m angler. Ogsaa paa dette Omraade staar Danm ark og Norge paa lige Fod.
A. E. G. Klein.
CZEKOSLOVAKIETS FORSVAR.
Af Prager Tageblatt for den 27/3 1936 frem gaar, a t Regeringen den 26/3 1936 h ar forelagt U nderhuset et meget om fattende Lovforslag om Republikkens Forsvar. Det om fatter 200 P a rag raffer og er det mest omfangsrige Forslag, der endnu er forelagt Parlamentet. De vigtigste Bestemmelser i Forslaget er følgende: Der oprettes et øverste Forsvarsraad til Forberedelse og Organisering af Forsvaret. M inisterpræsidenten h ar Forsædet i dette Raad, hvis øvrige Medlemmer udnævnes blandt Ministrene af Republikkens Præsident efter Forslag fra M inisterpræsidenten. Generalinspektøren for Værnemagten og Generalstabschefen h ar Sæde i Raadet med raadgivende Stemme. Ved Mobilisering eller Krigsudbrud indtræder Hærens Øverstbefalende i Raadet. Republikkens Præsident h ar Ret til at indkalde Raadet, overvære Mødet, indtage Forsædet eller faa R eferat af Møderne. Som Hjælpeorgan for dette Raad foreslaas dannet et interm inisterielt Kollegium for Forsvaret, som Raadet kan overgive forskelligt M ateriale til Behandling, og et G eneralsekretariat for Forsvaret. Det interm inisterielle Kollegium sammensættes af Repræsentanter for M inisterraadspræsidiet, alle M inisterierne og Præsidentens Kancelli. I Forsvarets Interesse træ ffes følgende Lovbestemmelser: Visse A rter af Virksomheder kan ved Regeringsforordning erklæres for vigtige for Forsvaret, for enkelte Virksomheder h ar Forsvarsm inisteren den samme Bemyndigelse. De stilles derefter under særligt Opsyn fra Myndighedernes Side, idet det særlig skal undersøges, om der i disse V irksomheder beskæftiges statsfjendtlige Elementer. Udlændinge kan kun med M ilitærmyndighedernes Tilladelse have Beskæftigelse i disse for Forsvaret vigtige Virksomheder, som iøvrigt er forpligtet til at opgive Myndighederne alle Oplysninger om Driften. Særlig vigtige Virksomheder optages i et Register, som ikke er tilgængelig for Offentligheden. Optagelse i Fredstid paa dette Register kan kun ske med vedkommende Indehavers Billigelse. Kan denne ikke opnaas, kan Optagelse dog finde Sted ved en Regeringsbeslutning. I Krigstid kan Registreringen finde Sted ogsaa mod Indehaverens Ønske paa Ordre fra Forsvarsm inisteren. Alle saaledes registrerede Virksomheder sta ar under Opsyn af Militærforvaltningen, som h ar Ret til at kontrollere Produktionen, Driften, de tekniske Indretninger, M aterialforraadene, Ydedygtigheden, Personalets Paalidelighed og Arbejdsforholdene. Ved Regeringsforordninger kan der oprettes Zoner uden om saadanne for Forsvaret vigtige Virksomheder, hvortil Adgangen forbydes uvedkommende. Den mundtlige Udspredelse af fortrolige Meddelelser bliver nu ogsaa strafbar, medens dette hidtil kun gjaldt Meddelelser til Pressen. Ind- og Udførsel af Vaaben kræver Hærforvaltningens Tilladelse. Enhver Opfinder paa et for Forsvaret vigtigt Omraade er forpligtet til at hemmeligholde sin Opfindelse, og den m aa under ingen Omstændigheder komme U dlandet til Gode. Ved Mobilisering, K rigstilstand eller Krig sættes hele Landet i „Zustand der W ehrbereitsehaft". Regeringen bestemmer denne Tilstands Varighed. U nder denne „F orsvarstilstand" kan alle Personer mellem 18 og 60 A ar, som ikke er indkaldt til M ilitærtjeneste, underkastes Arbejdstjenetepligt i Virksomheder af særlig Betydning, saasom Vand- og Elektricitetsværker, Landbruget, i Sanitetstjeneste og til Sikring af Levnedsmiddelforsyningen. Fritagne for A rbejdstjeneste er legemligt eller aandeligt svage Personer, Parlamentsmedlemmer, M inistre sam t en hel Del andre, nærm ere angivne, Embedsmænd og gejstlige Personer samt Kvinder, der passerumyndige Børn, er gravide eller h ar født for mindre end 3 M aaneder siden. Endelig er eksterritoriale Personer selvfølgelig fritag et for denne Tjeneste. Udlændinges Tjenestepligt betinges af de internationale A ftaler og internationale Retsforhold. Under Forsvarstilstanden kan ogsaa Lokaliteter m. m. beslaglægges til m ilitære Formaal. Til Forvaltning af alle disse Virksomheder under Forsvarstilstanden oprettes en „Øverste Kommission" med samme Stilling som et Ministerium. Regeringen kan under Forsvarstilstanden ændre Budgettet, idet den kan erklære visse U dgifter for overflødige og anvende Pengene til Forsvarsform aal. Desuden kan Regeringen med Republikkens Præsidents Tilladelse ved Regeringsforordninger skaffe sig finansielle Midler gennem Skatter, Told, Statsmonopoler, Kreditoptagelse m. v. Statsform uen maa dog ikke bringes i F are ved disse Foranstaltninger. Den Øverstbefalende, og i Nødsfald ogsaa de enkelte Amiéchefer, kan evakuere bestemte Omraader. I Operationsomraadet overgaar alle Civilmyndigheders Beføjelser til den Øverstbefalende, ved at disse Myndigheder underlægges ham. Præventivcensur indføres. Udgivelse af indenlandske Aviser eller Indførsel af udenlandske Aviser, hvis Indhold er i Strid med Landets eller dets Forbundsfællers Interesse, kan forbydes. Ogsaa Grammofonplader bliver underkastet Censur. Der oprettes en Centralcensurkommission med en M inister som Chef. Under Forsvarstilstanden kan Regeringen endvidere ændre en Række Straffelove, og Sager, som norm alt henhører under de civile Domstole, kan henlægges under Militær-Domstole. For disse skal ogsaa behandles Sager angaaende Personer under Arbejdstjenesten. Med Bemyndigelse fra Republikkens Præsident kan Regeringen træ ffe visse Bestemmelser, som ellers vilde kræve Lovgivningsmagtens Medvirkning. Ved saadanne Forordninger kan dog Landets Forfatning ikke ændre», og de skal inden 14 Dag'e forelægges Parlam entet. Alle de omtalte Forholdsregler kan sættes i Værk ved Regeringsf orordninger, selv om Forsvarstilstanden ikke er indtraadt, n aar blot der indenfor Statens Omraade eller i Grænseegnene indtræ ffer Begivenheder, som i høj Grad tru er Statens Enhed, dens demokratisk-republikanske Forfatning eller den offentlige Ro og Orden. T ruer Flyverangreb, inden Forsvarstilstanden er oprettet, kan Evakuering af bestemte Om raader gennemføres ved Ordre fra Forsvarsm inisteriet i Forstaaelse med Indenrigsm inisteriet. Ordren udføres da af de paagældende M inisteriers undergivne, f. Eks. af en M ilitærkommandant i nøje Samarbejde med de civile Myndigheder. Lovforslaget ender med nogle Straffebestem m elser af ret alvorlig K arakter. Ved ikke at opfylde de i Loven fastsatte Pligter udsæ tter man sig for A rrest indtil 6 Maaneder eller en Bøde paa indtil 60.000 Kc. (Koruna, czekiske K roner). Den, der unddrager sig Arbejdstjenesten ved at forlade Landet, simulere eller gøre sig til Krøbling, straffes med A rrest fra 3 Maaneder til 3 Aar. Til alle S traffe kan i skærpende Tilfælde lægges T illæ gsstraffe i Form a f Bøder, der kan stige til 5 Millioner Kc. eller ligefrem lyde paa Form uekonfiskation.
A. E. G. Klein.
SCHW EIZ’ FLYfVEVÆ SEN. Af de 25 Millioner Frcs., der er bevilget til det m ilitære Flyvevæsen, skal ca. 55 Millioner anvendes til Køb a f nye Flyvemaskiner. 40 Kam pm askiner a f Type C. 35 vil med det første blive leveret. For Tiden holdes Forsøg med nye Kamp- og Bombemaskiner, som skal kunne udvikle en Hastighed a f 450 km i Timen. Det er Meningen, at det schweiziske Militærflyvevæsen efterhaanden ved en Forøgelse af 300 M askiner bringes op paa en Styrke af 550—600. Flyverkorpsets M andskabsstyrke skal bringes op til 6000 Mand. Det paatænkes at bryde det schweiziske Militssystems Princip paa Flyvevæsenets Omraade for at kunne faa et længere tjenende, til enhver Tid kam pklart Flyverkorps. Det forstærkede Luftvaaben skal underlægges en fælles Kommando, der ogsaa overtager Ledelsen af den passive Luftbeskyttelse.
D . W .
Det russiske T idsskrift „K rasnaja Swjida" angiver LU FTSK IB ETS OPGAVER I EN FREM TIDSKRIG saaledes:
Paa S ø k r ig s s k u e p la d s e n :
1. Rekognoscering, hvortil det er uundværligt.
2. Afværgelse af U -Baadsangreb i Forbindelse med Torpedobaade.
3. Sikring af egne Skibe.
4. K ystsikring mod fjendtlige M inespærringer paa egne Skibes Ruter, idet Luftskibet skal uskadeliggøre Minerne eller melde deres Tilstedeværelse til Skibene.
5. Ved Landgangsforetagender til Troppetransport, henholdsvis ved A fværgelse af fjendtlige Landgangsforsøg.
6. Bombelægning langt inde i Fjendelandet.
7. Moderskib for Jagere.
8. Forfølgning af tilbagevigende fjendtlige Skibe.
Luftskibets Anvendelsesmuligheder paa L a n d krig ssku ep la d sen er tak ket være A ntiluftskytsets Fuldkommengørelse mere indskrænket:
1. B om belæ gning lan g t inde i F jen d e km d et. E t Luftskib af Hindenburgs Type kan um iddelbart efter Mobiliseringen belægge et hvilkensomhelst Sted i E uropa med mindst 30 Tons Sprængstof eller Kampgas. Hvis det opdages af Flyvemaskiner, g a a r det højere op og optager i Forbindelse med Jagere, Skyts og M.G. Kampen med dem. Dets farligste M odstander er Bombemaskinerne, som i S tyrteflugt fra oven søger at angribe det. Dog vil den betydelige Højde, hvori Luftkam pen udspilles, indskrænke Flyvemaskinernes Flyveegenskaber, tillade Luftskibet en Ild i en hvilkensomhelst Retning fra m indst 50 pCt. af dets Afværgeskyts og muliggøre en Ild saavel paa lang A fstand som en Schrapnelsild paa kort Hold. Saaledes besidder det mod Gennemskydning sikrede Luftskib gode Afværgelsesmuligheder og kan let gøre sig fri for Flyvemaskinerne.
2. A nvendelse ved T rop petra nsp orter. Paa vejfattige Krigsskuepladser kan Luftskibet anvendes til Troppetransporter og til Landsættelse a f Tropper. E n Eskadre paa 7 Hindenburg-Luftskibe kan om N atten eller over Skydækket med Vinden og med standsede M otorer overflyve Fronten og landsætte 4—5000 Mand i „H interland". Ved denne Lejlighed kommer den støjfri F a rt L uftskibet tilgode.
3. Muligheden for fæ lles O perationer m ellem F lyve m a skin e r og L u f t skibe, hvilke sidste h ar Jagere ombord. L uftfartøjerne m aa da holde sig udenfor A ntiluftskytsets Rækkevidde og sikre egne Bombemaskiner. Muligheden for a t anvende Luftskibene som „flyvende Tanks", der fo rsyner egne Flyvem askiner i Luften med Brændstof, gøres for Tiden til Genstand for Forsøg.
Ved A ntiluftartilleriets nuværende autom atiske Udledelse danner et B atteri paa 4 Stk. A ntiluftskyts en betydelig F are for en Flyvemaskine og i endnu højere Grad for et Luftskib, der dog takket være sin lydløse F a rt, under Benyttelse af Mørket, taaget Vejr, Skydække og kunstig Taage kan unddrage sig A ntiluftartilleriet. Tyskland og Japan betragter Luftskibet som et virksom t Angrebsmiddel, der ved sine ejendommelige Egenskaber supplerer Flyvemaskinen. A llg . s. M .
FALDSKÆRMS-TORPEDOER I ITALIEN
Det italienske Luftvaaben prøver i Forbindelse med Marinen en ny Slags Flyvemaskintorpedo-Angreb. Torpedoen afkastes i en Højde af 3000 m med Faldskærm . N aar Vandet naas, udløses Faldskærmen autom atisk fra Torpedoen, hvis Frem driftsm askine sættes i Gang. Torpedoen beskriver nu et Kredsløb og skal paa maa og faa træ ffe de i Havnen og paa Rheden liggende Skibe. W ehrt. M h ft.
ENGLAND. R e k r u .tte r iy ig s p r o b le m e r . E t af de vanskeligste Problemer at løse i Forbindelse med den nye britiske Rustningspolitik e r Spørgsmaalet om R ekrutteringen a f M andskab til de nydannede Troppedele. Man er a f den Overbevisning, a t Midlerne til Financieringen a f Rustningsprogram met lader sig skaffe tilveje. Ogsaa den industrielle Produktion vil være de forhøjede K rav voksen. Men hvorfra skal m an tage Personellet til Betjening a f Flyvemaskiner, A ntiluftskyts og de nye Krydsere? Forsvarsm inisteriet h a r allerede i mange A ar h aft Vanskeligheder ved at finde brugbare R ekrutter i tilstræ kkeligt Antal. U dskrivningslistem e fo r 1935 viser f. Eks., a t m an kun h ar faae t dækket ca. 75 pCt. af Behovet. Y derligere kræver de mekaniserede Troppedele, som i stigende Udstrækning finder Anvendelse, en betydelig højere Dannelsesgrad af Mandskabet. A f 48,134 Mand, der havde meldt sig til Tjeneste ved Hæren, blev kun antag et 25,681. Allerede nu henvises stadig til, a t Territorialhæren, der efte r det nye Rustningsprogram tilfalder vigtige Opgaver paa Luftvæsenets Omraade, kunde opnaa en betydelig bedre R ekruttering, hvis Principalerne v ar villige til at tilstaa deres Personale den fornødne F ritid til at kunne deltage i Øvelserne. A U g . s. M .
Anmeldelser.
Osterreich-Un-garns letzter Krieg 191A—18. 6. Bind. 3. Doppellieferung, udgivet af det østrigske „Bundesministerium flir Landesverteidigung“ og Krigsarkivet i Wien paa „Verlag der militårwissenschaftlichen Mitteilungen“ (Wien 1, Liebiggasse 6). 280 Sider, 11 Kort og andre Bilag. Wien 1936. Pris for hele 6. Bind: R. M. 30, indb. R. M. 36 Den foreliggende 3. Doppellieferung afslutter 6. Bind og dermed Beskrivelsen af Krigsaaret 1917. Paa de første ca. 200 Sider fortsætter og slutter Oberst Kiszling det paabegyndte Afsnit „Die Herbstoffensive gegen Italien“. Planen om Offensiven var fattet af den østrigske Hærledelse allerede under det 11. Isonzoslag. Der tilsigtedes kun en Stillingsforbedring paa den nordlige Del af Isonzofronten. Kejser Karl var af politiske Grunde imod tyske Troppers Optræden paa den italienske Front, men han gav dog efter, saaledes at Fronten foruden med østrigske Tropper forstærkedes med 6 tyske Divisioner. Derved naaedes ganske vist ikke nogen Overlegenhed over Fjenden, idet Italienerne talte 900 Batailloner og 6900 Kanoner mod 600 tysk-østrigske Batailloner med 5100 Kanoner. Kommandoen paa Angrebsfronten førte den 14. tyske Armékommando, Infanterigeneral Otto v. Below med Stabschef bayersk Generalløjtnant Krafft v. Delmensingen, to af de bedste blandt Tysklands mange fremragende Generaler. Denne energiske Armékommando forberedte Angrebet fortræffeligt og satte sig straks som Maal ikke at nøjes med en Forbedring af Fronten, men at oprulle hele den italienske Isonzofront fra Nord og støde frem over Tagliamento. Det 12. Isonzoslag — 24.—26/10 1917 — er indgaaende og fængslende skildret, og de i Bilag 25 viste Panoramaer bidrager i høj Grad til at levendegøre Forstaaelsen af Operationerne i det udprægede Bjergterræn. De to Hovedstød førtes fra Brohovederne ved Flitsch (1. østrigske Korps under General Krans) og Tolmein (væsentligst tyske Tropper). Afgørelsen faldt allerede den første Dag, og hertil bidrog i første Række de beundringsværdige, næsten dumdristige Fremstød, som 22. østrigske og 12. tyske Division gennem Isonzodalen førte langt ind i Ryggen paa de italienske Stillinger. I de følgende Dage stormedes de vigtigste Bjergstillinger •— Monte Matajur, Stol, Monte Maggiore m. fl. — og Resterne af 2. italienske Armé blev oprevet. Dernæst skildres Forfølgelsen til Tagliamento, Slaget ved Codroipo-Latisana — 28/10—1/11 — Forfølgningen til Piave og Angrebene mod Asiagoplateauet og Monte Grappa-Plateauet.
Det var en af Krigens smukkeste Sejre, Tyskerne og Østrigerne her i Forening vandt. Italienernes samlede Tab fra den 24/10 til 10/11 1917 beløb sig til ca. 350.000 Mand, 3150 Kanoner og ca. 1700 Minekastere (medregnes 350.000 forsprængte, bliver Italienernes samlede Tab 700.000 Mand). Centralmagternes samlede Tab (indtil 1/12) var kun 70.000 Mand. Værket fremhæver med Rette General Belows og hans Stabschefs helt igennem fortræffelige Ledelse og de tyske Divisioners uimodstaaelige Angrebskraft. Det maa dog understreges, at de østrigske Divisioner ikke stod tilbage for de tyske; de stormede Stillinger, der var lige saa stærke som de af Tyskerne erobrede, og det var en østrigsk Division, der forcerede Tagliamento. Der lægges ikke Skjul paa, at der af den østrigske Overkommando og Hærgruppen Boroevic blev begaaet Fejl, som frelste Italienerne fra et endnu større Nederlag. Den italienske Hær vilde selvfølgelig ikke være blevet ramt af en saadan Katastrofe, hvis den i Dygtighed og Moral blot nogenlunde havde staaet Maal med Modstanderen. Dog erkendes Italienernes tapre og sejge Forsvar af Asiago- og Grappaplateauet, hvorved det blev muligt at holde Piavelinien. Medens de italienske Arméchefer og Underførere begik mange Fejl, roser det østrigske Værk Overgeneralen, Cadorna, for hans dygtige Ledelse af Tilbagetoget og for de hensigtsmæssige Foranstaltninger, han havde truffet til Forsvaret af Piavefronten, som ganske vist først hans Efterfølger, Diaz, høstede Resultaterne af . De Betragtninger, hvormed Oberst Kiszling slutter dette Afsnit, er særlig interessante. Bindets sidste Afsnit „Der Ausklang des Kriegsjahres 1917“ behandler Begivenhederne paa Østfronten i Aarets sidste Maaneder; Kornilows Kamp mod Kerenski, Bolschevikrevolutionen og Vaabenstilstandene i Brest-Litowsk og Focsani, samt Begivenhederne paa de andre Fronter. Det slutter med et interessant Tilbageblik paa Krigsaaret 1917 af Oberst Dr. Glaise-Horstenau. Et følgende 7. Bind vil behandle Krigsaaret 1918 og i og for sig slutte Værket. Dog vil der endnu følge et „Registerband“ og et „Wirtschaftsband“. Ved Afslutningen af 6. Bind maa endnu fremhæves det smukke Udstyr og Tryk og ikke mindst det ganske fortræffelige Kortmateriale og andre Bilag. Værket er udmærket tilrettelagt og redigeret.
W. E. O. Lawaetz.
Oberstlt. Jens Johansen (med Bistand af Kaptajn J. Nordento ft): ). Division i Nørrejylland 186). — Udgivet af Generalstaben, Kjbhvn. 1936. 243 S.. Saafremt Krigshistorie ikke bare skal glæde Læseren med Fædres Heltegerninger, bliver Hovedøj emeddet at tage Lære, saa at Fortidens gode Gerninger efterlignes eller om muligt gøres endnu bedre næste Gang og Skærene, som Fortiden strandede paa, undgaas. For at hjælpe hertil maa Fremstillingen fremfor alt være sanddru i godt og ondt og Forfatteren ikke være bagklog. Oberstlt. Johansens Bog tilfredsstiller begge disse Krav, og Fremstillingen er let og klar, skønt den hviler paa brydsomt, ihærdigt Slid med trykte og utrykte, tit grumsede Kilder. En og anden tvivler maaske paa Forhaand om at kunne lære noget af 4. Divs Saga i 64. Læs Bogen! Den bortvejrer snart al Tvivl i saa Henseende : der er ikke lidt at lære af „U. Div.“ — dels i Enkeltheder, dels som Hele. Forposttjenesten vestenfor Flensborg (S. 31. f.) og ved Kolding (S. 54 f.) og — 4. Divs Tilbagetog over Nørrejyllands Grænse (S. 56 ff.) byder saaledes baade kammeratlige og tjenstlige Kredse fortrinlige Emner til Krigsspil og giver Lejlighed til at sysle med Ting, som er daglige Oplevelser i Krig, men som der (maa) gaas udenom eller let henover ved alm. Krigsspil. — Ogsaa Kampen ved Vejle (S. 115 ff.), hvis Formaal var at standse Fjenden til Mørkets Frembrud (dagelangt sejgt Forsvar kunde der ikke være Tale om), vilde gøre sig i Krigsspil. Oberstlt. J. viser, uden Bidskhed, hvor uklogt det var af Gen. He g e rmwmi - L ind ene ron e (4. Div) at tage Stilling bag (østenfor) Grejs Aa uden at inddrage Bakkerne vestenfor Aaen i Forsvaret. Jeg kan hertil føje, at Oberst J. K. P. L. Pontoppidan allerede for mange Aar siden fremsatte en Løsning, som er værd at kende: Rytteriets Hovedstyrke vesten for Vejle med Øjne langt fremme og selv rede til Angreb, hvis Lejlighed bydes. Fodfolksforposter i Vejle(s søndre Udkant). Fodfolkets Hovedstyrke, 7’ Brigade (Max Midler), samlet oppe paa Bakkerne paa begge Sider af Grejs Aa, rede til at gaa paa med Bajonetten, naar en rimelig østrigsk Styrke er kommen ud af Vejle. Bedre Løsning end Oberst Pontoppiclans kan ikke tænkes (I Max Müller havde vi tilmed en Mand, der kunde sige Østrigerne Tak for sidst ved Sankelmark), siettere Løsning end H(egermann-)L(indencrone)s næppe. Angrebet havde selvsagt faaet endnu større Fynd, hvis HL stråx havde kaldt 7’ Reg., der Kl. 7 var sendt ad Horsens til, tilbage; han standsede det vel Kl. 11, men kaldte det først til 3—4 Timer senere, da Indgreb var haabløst. Vi er hermed gledne over i, hvad 4. Div kunde have gjort, Bogen som Heles Lære. 4. Divs Saga blev sørgelig. Havde ty. Gen. Hoffmann ikke brugt Titlen til et kendt Værk, kunde Bogen for den Sags Skyld være kaldt „De spildte Muligheders Krig“. — „Var der Muligheder?“, spørger man vel overrasket, „Fjenden havde jo knusende Overmagt, og vort Rytteri (4. Divs Hovedstyrke) var jo tarveligt: tunge, utilredne Heste, sløjt Udstyr osv. osv.“. —- Bogen giver Svar og vel at mærke ikke udfra et flot Skøn, men paa Grundlag af tjenstlige Indberetninger og tørre Tal, som Tvivlere faar ondt ved at gendrive, ikke mindst, fordi Svaret støttes af to Kendsgerninger-: Selv „trætte“ viste Hestene sig jævnlig mærkværdig flinke og udholdende, og — vel kom kun Smaastyrker i Haandmænge med fjendtligt Rytteri (kendtest er Saint-Aubains Kamp ved Højen Kro, Sauerbreys, Jøns’ og Moes ved Vorbasse (paa Skitsen S. 82 skal staa: Stillingen v. Vorb. d. 28. Febr.; Kampen stod d. 29.)), men deres Sabler bed, saa at Sejren saa godt som overalt blev vor, skønt Fjenderne var flest*). Hvorfor glimrede vore Rytterregimenter saa aldrig, hvert for sig eller flere sammen? Baade Østrigere og Preussere bød jo dog gentagne Gange Kinden til; de førtes især i Førstningen ikke altfor godt. — Ja, hvorfor? Ogsaa herpaa giver Bogen Svar, og desværre: Gang paa Gang maa Læseren harmes! Dog ikk paa Oberstlt. J. — han tilsigtede ikke „nogen Dom, endsige Fordømmelse af Personer“ og bliver sit Forsæt tro, ja undskylder snarere til Overmaal end maler for sort. Naar hans Bog alligevel bliver én knusende Dom over IIL, skyldes det: „Ikke vi, men Torbens egne Gerninger dømmer ham.“ Lad Overgeneralens og Krigsministerens „Instruxer“ og Befalinger til HL være lidt uheldige (Excellenserne var saamænd ikke Sinker i den Retning) ! Lad Brigadekommandørerne Hannens og Scharffenberg (ikke den senere kommanderende General) og 1’ Reg.s Chef, Oberstlt. Bcck være nok saa umulige! Hovedskylden for, at 4. Div intet udrettede udover at slide paa Hestene og svække undergivnes Tillid, er og bliver HL.s. Han skævede idelig bagud i Stedet for at følge Fjenden med vaagne Øjne og viste en Iver for at være langt fra Fjenden, som vakte Harme baade i og udenfor Divisionen. Der er ingen Grund til at træde i det. Læs selv Bogens sindige Redegør for „General Baglæns’“ Færd! Det taler tydeligt nok. Eftertidens Vrangforestillinger om vort Rytteris Vilje, Værd og Stand i 64 stammer, ialfald delvis, fra HL selv og hans Forsvarsskrifter. I Modsætning til Hærens andre Dele var vort Rytteri langtfra ude af Stand til at hamle op med Fjendens. Det skulde bare haft en djærv og duelig Fører! Man lægger Bogen fra sig med Ønske om snart at faa en lige saa vellykket Broder til den. Rolf. Kali.
") N ie ls K je ld s e n var der for mange om, og hans Hest v a r tung. Til det lidet, der sta ar om ham S. 107, kan føjes, at danske A ntim ilitaristers Iver for hans Drabsmands Æ re førte til, at andre Danske rejste et Mindesmærke paa N. K.s Grav paa Give Kirkegaard.
Det grevelige Dannemandske Stift.
Stiftet paatæ nker a t uddele nogle yderligere U nderstøttelser paa 800 K roner om Aa ret U nderstøttelserne kan søges a f uformuende kvindelige Slægtninge a f Frederik Wilhelm Greve af Dannemand og hans 3 H ustruer sam t a f Døtre a f danske Officerer. Det er en Betingelse, at vedkommende er ugift (Enke), konfirm eret, forældreløs eller i det mindste faderløs, og a t Vedkommende ikke h a r en aarlig Indtæ gt a f over 1500 Kr. Hvis vedkommendes Moder lever, maa denne ikke have mere i aarlig Indtæ gt til sig og sine Børn end 2000 Kr. til hver Person. Ansøgninger, der ikke skrives paa særlig Blanket, indeholdende de fornødne Oplysninger, indsendes inden den 1ste December 1936 til Stiftets A dm inistrator, Byretsdommer Greve O. Schulin, Jægerhuset, Frederiksdal p r Lyngby. K r ig s m in is te r ie ts 2. K o n to r , København, den 5. Oktober 1936.
Det krigsvidenskabelige Selskab.
A. Selskabets aarlige G eneralforsam ling afholdes i Officersforeningens Lokaler, Vester Boulevard 20 (daglig Indgang) M andag den 16. N o vem ber d. A . K l. 20,00.
DAGSORDEN:
1. Beretning om Virksomheden.
2. Fremlæggelse a f det reviderede Regnskab.
3. Valg af Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer sam t Suppleanter for Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer.
4. Meddelelse angaaende de stedfundne Forhandlinger vedrørende en Sammenslutning mellem O fficerer o l.s forskellige Organisationer. E fte r Generalforsamlingen er der Fællesspisning.
B. Foredragssammenkomst i November 1936 i Officersforeningens Lokaler, Vester Boulevard 20 M andag den 30. N ovem b er 1936 K l. 20. Prem ierløjtnant af Hærens Flyvertropper A . E . Johansen: „INDTRYK FRA ET TJEN ESTEO PH O LD I EN TYSK FLY V ER LEJR ".
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Ahlmanns Allé 4, Hellerup.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". T O R S D A G den 5. N ovem ber K l. 1945: Sammenkomst i Officersforeningens Lokaler. T O R S D A G den 19. N ovem b er K l. 19.45 i Officersforeningens Lokaler: Foredrag a f K aptajn K . K iæ r-A n d ersen : „F ra m in T jen este i den fr a n ske F rem m edleg ion fffr og und er V erdenskrigen." Foredraget er ledsaget af Lysbilleder. T O R S D A G den 3. D ecem ber K l. 19 pr. i Officersforeningens Lokaler: Gule Æ rte r m. m., Pandekager, 01, Snaps, M adeira og K affe — 3 Kr. 75 Øre pr. K uvert plus Betjening. Spilleborde er frem sat. — P a a klæ d n in g: tvangfri. Deltagelse i Spisningen bedes anmeldt til Boghandler, Løjtnant Chr. F. Rømer, Skindergade 29 (T c lf. 3828 og 6728), eller Forretningsføreren senest T irsd ag den 1. D ecem ber. T O R S D A G den 17. D ecem ber K l. 19,45 Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler.
Meddelelse fra „ V jydske Kreds". Dalgas Avenue 46, Aarhus. Torsdag den 5. N ovem ber K l. 19: Sammenkomst paa Hotel „Regina" i A arhus. Spisning kogt Torsk — O steanretning — K affe) å 3 Kr. 50 Øre pr. Couvert; derefter Kortspil. — Deltagelse i Spisningen anmeldes til Form anden (Telf. 2808).
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB BESTYRELSEN:
Formand: Generalm ajor W . W . P r io r , Chef fo r Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
Sekretær: Kaptajn J. C. R. Linde, K rigsm inisteriet, Slotsholmsgade 10, Kjøbenhavn K.
KASSERER: K aptajn P. J. Dan-e, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
MILITÆRT TIDSSKRIFT: MEDLEMSKONTINGENT: indenbys Medlemmer 12 Kr. aarligt. udenbys Medlemmer 8 Kr. aarligt.
Medlemmerne erholder gratis „Militært Tidsskrift". Indmeldelser modtages af Sekretæ r og Kasserer.
ABONNEMENT PAA „MILITÆRT TIDSSKRIFT".
Befalingsmænd og ligestillede, der ikke er M ellem mer a f Foreninger, som h ar „M ilitæ rt Tidsskrift" som Medlemsblad eller særlig A ftale med Det krigsvidenskabelige Selskab, betaler:
faste O fficerer o. 1. af Linien ..................................... 8 Kr. aarlig.
faste O fficerer a f Reserven og Forstærkningen ... 5 Kr. aarlig.
værnepligtige O fficerer o. 1., afskedigede O fficerer o. 1. samt
Kornetter .............................................. 4 K r. aarlig.
andre indenlandske Abonnenter ................................. 8 Kr. aarlig
Beløbet kan indbetales kvartalsvis, halv- eller helaarligt paa Postkonto N r. 28 096 eller — efter Abonnentens Ønske — opkræves 1 Gang aarligt (i April Kvt.) gennem Postvæsenet mod Postgodtgprel.se. Abonnement kan tegnes gennem Postvæsenet, i Bogladerne og i Vilhelm Trydes Boghandel, Østergade 3—5, Kjøbenhavn K., eller ved „Militæ rt Tidsskrift"s Ekspedition. F or enkelte Eksem plarer er Prisen 50 Øre. Abonnenter paa „M ilitæ rt T idsskrift" kan ved Henvendelse til Det krigsvidenskabelige Selskabs K asserer fa a svensk Kungl. Krigsvetenskapsalcademiens Handlingar och Tidskrift og Norsk Militært Tidsskrift til en Pris a f 6 Kr. aarlig for hvert. Redaktør: Blidahpark 8, Charlottenlund. Telf. Helrup 4201. Ekspedition: K aptajn P. J. Darre, Proviantgaarden,Kbh. K. Telf. 16014. Annonceekspedition: St. Kongensgade 62, Kbh. K., Telf. 1920. Heydes Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. 6522.