Kommentarer fra tidligere kursister på føringskursus 2020-II: Kaptajn Thomas Gjøll Hansen, kaptajn Mikael Oliver Pratt-Dam og kaptajn Thor Tangaa Sillemann.
På det nye føringskursus er føringsøvelserne et centralt element i uddannelsen af hærens kommende stabsofficerer på bataljons- og brigadeniveauet. Det er gennem brugen af forskellige typer af simulation under føringsøvelserne, at kursisterne på føringskursus får mulighed for at stifte bekendtskab med den størst mulige del af føringsvirksomheden, hvor både planlægning og beslutningstagning øves.
I denne artikel vil jeg redegøre for tilgangen til føringsøvelserne på føringskursus og herunder komme ind på anvendelsen af forskellige former for simulation som understøttelse af uddannelsen. Da føringsøvelser og simulation, som jeg vil beskrive mere i detaljen senere, historisk har været anvendt under uddannelserne på bataljons- og brigadeniveauet (føringskursets forgængere), hævder jeg i denne artikel ikke, at dette, i sig selv, er nyt eller revolutionerende. Derimod søger jeg at belyse, hvilke muligheder føringsøvelserne og simulation bidrager med i forbindelse med uddannelsen på det nye føringskursus, og hvordan vi anvender forskellige typer af simulation. I artiklen vil jeg inddrage indtryk fra føringskursets tidligere kursister fra efteråret 2020 for at understøtte mine konklusioner.
Indledningsvist vil jeg kort beskrive føringskursets overordnede formål og struktur.
Føringskursus anno 2021
Det overordnede formål med uddannelsen på føringskursus er at give kursisterne den uddannelsesmæssige ballast, der skal til for, at kursisten efterfølgende kan fungere som stabsofficer på bataljons- og brigadeniveauerne og som underafdelingschef i en af hærens enheder. For at opnå dette formål skal kursisten overordnet set uddannes i doktrin, der jf. feltreglement I er ”…de grundlæggende principper for, hvordan militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål” (Feltreglement I, 2016, s. 1) og ligeledes i føringsvirksomhed, der er ”…de processer og aktiviteter, som chefen – bistået af sin stab – iværksætter og gennemfører med henblik på at løse en pålagt opgave” (Feltreglement III, 2020, s. 401). Dermed er hensigten med uddannelsen, at der, for kursisterne, skabes en ensartet opfattelse af, hvordan bataljonens og brigadens enheder og ressourcer indsættes koordineret for at opnå størst mulig effekt og på baggrund af en plan, der operationaliserer chefens og højere myndigheds vilje og hensigt.
For at opnå dette er føringskurset faseinddelt i en metode- og en hoveddel, der begge indeholder uddannelse i føringsvirksomhed og doktrin. Under metodedelen tages der udgangspunkt i bataljonsniveauet, hvor der lægges fokus på føringsvirksomhedens metodik, og denne indledningsvise uddannelse afgrænses til operations- og efterretningsofficerens bidrag til stabsarbejdet. Stabsarbejdet skal i den kontekst forstås som det centrale element i den førnævnte føringsvirksomhed, og har til formål gennem en analyse af opgaven, terrænnet, modstanderen og andre situationsdannende faktorer at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at chefen kan træffe sine beslutninger. På metodelen forholder kursisterne sig kun til et fåtal af de funktioner, der findes i staben. Under hoveddelen videreføres uddannelsen på bataljonsniveauet samtidigt med, at der med brigadeniveauet tilføjes specialer i form af ildstøtte-, ingeniør- og logistiktjeneste og føringsstøtte, hvorved kursisterne får det fulde billede af stabens samlede operative planlægningsproces under stabsarbejdet.
Føringsvirksomheden under stabsarbejdet og føringsøvelserne omfatter overordnet set den operative analyse og udfærdigelsen af en operativ plan, samt den efterfølgende indsættelse og kontrol ift. den plans udførelse.
På føringskurset sker indlæringen af den operative analyse både gennem individuelle overvejelser, hvor eleven på egen hånd gennemfører analysen, og efterfølgende, gennem stabsarbejder, at kursisterne, i rammen af stabe og i forskellige stabsfunktioner, har mulighed for at blive mere fortrolige med stabsmetodikken. Der gennemføres på det nuværende føringskursus ca. ti stabsarbejder over 5 måneder spændende over bataljons- og brigadeniveauerne og de taktiske aktiviteter angreb, forsvar og henholdende kamp. Der gennemføres, i forlængelse af hver af disse stabsarbejder, en føringsøvelse, hvor kursisterne og deres planer bliver udfordret i rammen af simulation.
Hvor stabsarbejdet til alle tider har haft den centrale plads i uddannelsen på føringskursets forgængere, i form af VUT-I (Videreuddannelsestrin I) og VUK (Videreuddannelseskursus bataljon og brigade), har afprøvningen af planen og udviklingen af kursisternes evne til at træffe beslutninger på baggrund af deres plan og situationens udvikling under føringsøvelser i et simuleret scenarie ofte været begrænsede.
På det nye føringskursus har føringsøvelserne fået en mere central plads i uddannelsen, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at føringsøvelserne er forudsætningen for, at kursisterne får en bedre forståelse af større dele af føringsvirksomheden, såvel som doktrin. Dertil kommer, at det har vist sig at være en meningsfuld måde at videreføre uddannelsen på både bataljons- og brigadeniveauet sideløbende.
Jeg vil i det følgende afsnit gå i dybden ift. føringsøvelserne og de forskellige simulationstyper.
Føringsøvelserne på føringskursus overordnet
Formålet med føringsøvelserne på føringskursus er overordnet at give kursisterne mulighed for at gennemføre ”føring under indsættelse” i forlængelse af den femte og sidste fase af den operative planlægningsproces, og dermed arbejde videre med metoden som led i udviklingen af deres plan fra det indledningsvise stabsarbejde. Doktrinlæringen sker løbende under hele processen ud fra fastsatte læringsmål, hvor taktiske problemstillinger vendes og diskuteres i plenum, når de opstår, samtidigt med at eleverne gennemfører hele eller dele af stabsarbejdet for at kunne argumentere for deres beslutninger.
Frem til føringsøvelsens opstart gennemfører kursisterne deres indledningsvise stabsarbejde, og alle kursister er under dette indsat i det pågældende niveaus stabsfunktioner. Ved opstarten på hvert stabsarbejde gennemfører kursets lærere, i rollen som foresatte myndighed, en befalingsudgivelse under fase 1, og stabsarbejdet afsluttes med kursisternes egne foreløbige befalingsudgivelser i fase 4 (Feltreglement III, pkt. 478).
På metodedelen udvælges hver anden stab umiddelbart før føringsøvelsens opstart til at skulle udgøre en sekundær øvelsesorganisation og agere dispositionsenheder i den videre føringsvirksomhed og øvelse.
Føringsøvelserne under metodelen er forholdsvis simple i deres opbygning (Figur 3), da der kun er én primær øvelsestager i form af bataljonsstaben. Dertil kommer, at der kun gennemføres én digital simulation, hvilket foregår i simulationssystemet ’Steel Beasts’.
På hoveddelen, hvor både bataljons- og brigadeniveauerne skal øves, vil én brigadestab blive udpeget til at fortsætte som brigadestab under føringsøvelsen, mens de øvrige stabe omorganiseres i bataljonsstabe med tilhørende dispositionsenheder og en øvelsesstøtteorganisation (HICON), der udfærdiger indspil og planen for modstanderen under de forskellige simulationer (Figur 4). Dermed videreføres uddannelsen på både bataljons- og brigadeniveauerne under føringsøvelserne på hoveddelen.
Den store tidsmæssige forskel på føringsøvelserne på henholdsvis metode- og hoveddelen gør sig primært gældende i forhold til, at bataljonsstabene under føringsøvelserne på hoveddelen skal have tid nok til at gennemføre deres stabsarbejde på baggrund af brigadestabens befalingsudgivelse (Figur 5).
I forbindelse med føringsøvelserne på hoveddelen øges kompleksiteten ved, at der her er to primære øvelseslag i form af både brigadestaben og de tre bataljonsstabe. Dette kræver både en organisation til at kunne skabe indspilsplaner til simulationerne (HICON), og at Steel Beasts suppleres af HRN C2IS for at skabe en simulation, der er stor nok til at beskæftige begge niveauer.
For at give det bedst mulige billede af føringsøvelsernes indhold og udbytte vil jeg nedenfor tage udgangspunkt i føringsøvelserne på hoveddelen, da føringsøvelserne på denne del af kursus indeholder alle de typer af simulationer, som kursisterne på føringskursus møder under deres uddannelse.
Føringsøvelserne på hoveddelen
Under den overordnede ramme af føringsøvelsen gennemføres der, på hoveddelen, to typer simulationer i form af en ”analog” og en ”digital” føringsøvelse. Det er kun brigadestaben, der udsættes for den analoge føringsøvelse på føringskursus, som gennemføres, mens bataljonsstabene gennemfører deres føringsvirksomhed og klargøre til den digitale føringsøvelse. Navngivningen af de to typer øvelser kommer af den måde, hvor indspillene genereres, hvor den analoge føringsøvelse ikke understøttes af noget digital simulation, men hvor alle situationer er genereret af planlagte indspil. Alle indspil i den digitale føringsøvelse er modsat den analoge føringsøvelse genereret af resultatet af digitalt simulerede enheder.
Den analoge føringsøvelses fokus er især på specialerne i stabene, hvorved den analoge føringsøvelse har til formål at tilsikre, at planens kampstøtte og støtte er disponeret mest hensigtsmæssigt, herunder at underlæggelses - og støtteforhold er i orden. Kort sagt er det samvirket, der er i højsædet under denne type føringsøvelse. Den analoge føringsøvelse planlægges og gennemføres af HICON understøttet af lærerstaben. Dermed vil den analoge føringsøvelse være både lærer- og kursiststyret, hvilket har vist sig at give god læring ift. både doktrin og metode for kursisterne, der udtages til denne funktion, da det giver dem mulighed for at selv at finde realistiske og relevante dilemmaer i scenariet, der kan udfordre deres kollegaers planer.
Kommentar fra kursisterne: ”Simulation giver et mere realistisk billede af den friktion, der opstår på kamppladsen, og som i perioder uventet påvirker de situationsdannende faktorer. Dette genererer situationer, som skal håndteres af staben vha. hastigt stabsarbejde (beskrevet i FR III, pkt. 488 og KAP 5). Staben er nødt til at genbesøge dele af stabsarbejdet som f.eks. styrkedosering og konfrontation for at kunne træffe nødvendige beslutninger om den videre manøvre. Erfaring med det hastige stabsarbejde ses aldeles anvendeligt og relevant i forhold til tilbagevenden til de operative stabe.”
Kommentar fra kursisterne: ”De analoge føringsøvelser skaber konkrete cases, hvor specialernes anvendelse er afgørende for at skabe den nødvendige sammenhæng i planen. Man får øjne for det nødvendige samvirke ml. brigadens midler, idet man ellers ofte kan henledes til primært at fokusere på ”O” og ”E” virket.”
Den analoge føringsøvelse gennemføres ene og alene i HRN C2IS, og hele brigadens organisation er med i simulationen. Alle indspil er forudbestemte i indspilsplanen, hvorved konsekvenserne ved de beslutninger, som brigadestaben tager, dermed også er forudbestemte. Den analoge føringsøvelse nyder særlig stor anerkendelse blandt kursisterne, primært grundet at den er forholdsvis nem at styre i tid, hvorved spildtid er minimal, samt at det er en øvelse, hvor situationsudviklingen ofte klart og tydeligt lægger op til brigadestabens efterfølgende overvejelser og beslutninger.
Under den digitale føringsøvelse suppleres planlagte indspil fra den analoge føringsøvelse med simulationen i simulationsprogrammet Steel Beasts. Steel Beasts er på hoveddelen allerede et velkendt simulationsprogram, da det vil have været anvendt under den forudgående metodedel. Simulationen vil, i modsætning til den analoge føringsøvelse, være skabt på baggrund af HICONs eget stabsarbejde, der iværksættes umiddelbart efter den analoge føringsøvelses afslutning, og som resulterer i en plan, der under simulationen suppleres med indspil til specialerne. Hensigten med denne tilgang er, at både brigadestaben og bataljonsstabene udsættes for en simulation, der er ukendt for dem, og hvor muligheden for uforudsete handlinger fra modstanderens side er størst. Dette, kombineret med at computersimulationen ikke kan styres på samme måde som indspil under den analoge føringsøvelse, gør, at bataljonernes - og dispositionsenhedernes - indbyrdes ageren og beslutninger kan have stor indflydelse på situationen på alle niveauer.
Kommentar fra kursisterne: ”I Steel Beasts skal enhederne optræde taktisk korrekt, konkret bevæge sig i dybe V’er, finde stillinger med hensigtsmæssige skudafstande i skjul og sløring osv, mhp. at opnå bedst mulige resultat. Denne realisme bidrager til at udfordre staben og dens dispositionsenheder.”
Fælles for begge typer føringsøvelser er, at kursisterne får mulighed for at prøve kræfter med beslutningsgrundlaget og føringsvirksomheden under indsættelse (FR III, pkt. 489). De vil blive tvunget gennem føringsvirksomheden gentagne gange, og ofte vil det være nødvendigt at gennemføre modificerede operative overvejelser, da tiden til rådighed ikke giver mulighed for komplette operative overvejelser (FR III, Kap 5), når ændringer i situationen kræver det. Disse overvejelser munder, under føringsøvelserne, ud i taktiske orienteringer jf. Feltreglement III’s, tillæg P, hvorved kursisterne briefer hinanden, lærerstaben eller besøgende chefer mhp. læring og efterfølgende videreførelse af den justerede plan.
Kommentar fra kursisterne: ”I forbindelse med føringsøvelser har vi haft besøg fra blandt andet CH HKO og CH HJV. Disse agerede BDECH under taktiske orienteringer eller COA Decision Brief, hvilket bidrog med et udefrakommende perspektiv på fremlagte produkter og planer.
Det er motiverende at fremlægge og modtage feedback fra chefer med erfaring som fører for BTN og eller BDE, og det giver et relevant supplement til den tilbagemelding, som fås af den faste lærerstab på Føringskurset.”
Under føringsøvelsen deltager alle kursister i videst muligt omfang de primære øvelsesstabes læring i form deres taktiske orienteringer og tilbagemeldinger. Det uddannelsesmæssige formål i denne tilgang er, at kursisterne uagtet funktion under føringsøvelserne også opnår mest mulig læring.
Udfordringer og udvikling af føringsøvelserne
De fysiske og materielle vilkår for føringsøvelserne er forbedret over de seneste år, hvilket bl.a. skyldes mere fleksible tekniske løsninger på Hærens Officersskole. Nu er det muligt at gennemføre simulationen i Steel Beasts fra en række stabslokaler udenfor de tidligere faste simulationsrum. Dette har været en forudsætning for at kunne rumme de ca. 50 kursister på føringskursus.
Desuden skal det nævnes, at Steel Beasts ikke oprindeligt er beregnet til brug på brigadeniveauet, og føringsøvelserne på hoveddelen og i brigaderammen derfor kun er mulige ved at supplere Steel Beasts med HRN C2IS for derved at få plads til hele brigadens organisation i simulationen. Ved at introducere for mange enheder på samme tid bryder Steel Beasts programmet sammen, hvilket vi på føringskurset imødegår ved at køre tre øvelser ved siden af hinanden i Steel Beasts, hvilket kun efterlader os med udfordringen i at simulerer modstanderenheder, der bevæger sig ”på tværs” af simulationen. Steel Beasts’ identificerede mangler imødegås dog med en sideløbende føring af de øvrige enheder på layers i HRN C2IS.
Anvendelsen af Steel Beasts, trods dets begrænsninger i forhold til f.eks. brigadeniveauet, kan for føringskursus’ vedkommende betragtes som et valg baseret på fleksibilitet, da der ikke pt. er andre faste simulationsmuligheder tilstede i garnisonen. Derfor finder udviklingen af føringsøvelserne primært sted i forhold til de analoge indspil, som anvendes i såvel den analoge som den digitale føringsøvelse.
Kommentar fra kursisterne: ”Steel Beasts giver meget simulationsmæssigt, men realiteten er dog, at antallet af manøvreenheder i BDE-rammen ofte bliver for overvældende i forhold til programmets evner. Opdelingen i separate, men sideløbede øvelser i programmet kan nogle gange give udfordringer ift. at se en modstander angribe på tværs af to indsatte BTN. Dermed kan BTN ofte blive overrasket af handlinger, som de burde have kunne erkende i god tid. Det er derfor vigtigt, at der fortsat udvikles og evalueres på det anvendte simulationsprogram, specielt på BDE-niveauet.”
Der er en løbende udvikling af føringsøvelseskonceptet på føringskursus, som blandt andet skyldes kursisternes mange initiativer og erfaringer fra deres tjeneste. Simulationens bidrag til en øget læring synes at være stor, men der er, som beskrevet, fortsat udfordringer med brugen af Steel Beasts især på brigadeniveauet. Nogle af disse udfordringer vurderes at blive imødegået med tilgangen af BMS (Battle Management System) senere i 2021, hvilket vil gøre det muligt for bataljonerne se på tværs af de tre sideløbende øvelser i Steel Beasts.
Steel Beasts og HRN C2IS er dog ikke de eneste platforme, hvor der på føringskursus udvikles og gennemføres simulation for at understøtte uddannelsen. Enhver mulighed for at kunne teste platforme, der er oplagte til at kunne understøtte uddannelsen i fremtiden udnyttes, når tiden tillader det.
Et eksempel på dette er krigsspillet ”Elblag”, som Oberstløjtnant Peter Søndergaard, der til dagligt er forbindelsesofficer ved United States Army Training and Doctrine Command, har udviklet, og som føringskursus fik glæden af at afprøve i brigadestabe i foråret 2021. Erfaringerne fra dette krigsspil er mange, og jeg vil ikke gå mere i dybden med disse i nærværende artikel. Det der i denne forbindelse dog bør nævnes er, at kursisterne på baggrund af de typer simulationer, som de allerede kender fra deres føringsøvelser, i større grad er i stand til at se fordele og ulemper ved forskellige typer simulationer. Hensigten med at bruge tid på dette er at give kursisterne grundlaget for selv at bruge eller bidrage til udviklingen af simulation i deres fremtidige funktioner.
Som sagt er simulation som uddannelsesværktøj på føringskurset kommet for at blive. På føringskursus er vi opmærksomme på, at der sker en del udvikling på området flere steder i Hæren, og vi ønsker med denne artikel også at opfordre til mere vidensdeling omkring erfaringer med simulationsplatforme, analoge såvel som digitale, der vil kunne understøtte føringsuddannelsen på både bataljons- og troppeenhedsniveauet.
Kaptajn Tore Knudsen Christensen.
