Om Udviklingen af det riflede Skyts i Frankrig. I. Land artilleriet. Af V. Edsberg, Kaptejn i Artilleriet

Forfatteren af ovennævnte Værk har med Rette ment, at det kunde have sin Interesse at give en samlet Over sigt over det riflede Skyts Udvikling lige fra de første famlende Forsøg og til de nyeste, fortrinlige Præcisions- vaaben. 

At udstrække denne Oversigt til alle Landes Artilleri vilde rimeligvis give et saa broget Billede, at dette vilde tabe i Overskuelighed, hvad det vandt i Fuld stændighed, og Forfatteren har derfor indskrænket sig til at give Udviklingen i et enkelt Land. At Valget er faldet paa Frankrig ligger for en Del i, at dette Land var det første, der paa Valpladsen optraadte med riflet Skyts; der til kommer, at det danske Artilleri har haft flere Be røringspunkter med det franske Artilleri, — og endelig, at der for Frankrigs Vedkommende forelaa paalidelige og i Detail gaaende Kildeskrifter, som Forfatteren har vidst at benytte paa en saadan Maade, at det foreliggende Værk er bleven interessant og lærerigt.

Uagtet Forfatteren som sagt har indskrænket sig til Udviklingen i et enkelt Land, er Bogen dog bleven saa indholdsrig, at det i en Anmeldelse ikke lader sig gjøre at gaa ind paa dens forskjellige Detailler, og vi skulle derfor indskrænke os til at give en Oversigt over Ind holdet for derved muligvi's at bidrage noget til, at Kammerater, som ikke allerede have gjort Bekjendtskab med Bogen, vilde indhente det Forsømte.

I Kapitel I gives en Redegjørelse for, hvorledes mai meget tidlig har søgt at virkeliggjøre Tanken om at meddele Projektiler, udskudte af Kanoner, en be stemt Rotation. Det er fra Udlandet, at den første be tydeligere Impuls kommer, idet den velbekjendte piemon- tes ske Artilleriofficer Cavalli, der var Kontrolofficer ved de svenske Kanonsløberier, sammen med den daværende Eja1 af Åker, Baron Wahrendorf, 1846 og følgende Aar gjorde lovende Forsøg med riflede Kanoner, hvilke Forsøg først bleve fortsatte i Turin og derpaa i Frankrig. Kapitel 11 ig III viser nu, hvorledes der først i 1850 begynder at lomme Fart i Forsøgene, der væsentlig foretages med Metal-Forladekanoner og med knastede Projektiler, og uagtet et Utal af Opfindere søge at faa deres mere eller mindre velbegrundede Projekter, navnlig til forskjelligartede Projektiler, prøvede, vedblive Forsøgene dog paa den een Gaig betraadte Vej. Disse omfattede ikke alene Feltskyts, men ogsaa — navnlig fremkaldt ved den orientalske Kr g — Fæstnings- og Belejringsskyts samt — til Krigen i Algier — Bjergskyts. Efter at General de la Hitte er bleren den Ledende, gjennemføres Forsøgene med saa go le Resultater, at man foruden et Antal 12 Pds. og 24 Pds. Kanoner, der skulde udskyde henholdsvis 12 og 23kg væg tign Projektiler, i 1858 adopterede et helt nyt Feltskyts- syftem af 4 Pds. Kanoner, opkaldt efter de la Hitte. Det var disse Kanoner, der i 1859 debuterede paa Va_pladsen og vakte en saadan Opsigt, at mange Stater — og deriblandt ogsaa Danmark — søgte Oplysninger om dem, og benyttede disse som Udgangspunkt for For søgene med riflet Skyts.

Kapitel IV behandler Forsøgene fra 1859 til 1870. Foruden Forsøg med Skyts af større Kaliber og med de gamle 8 Pds. Kanoner, der oprifledes og som 8 Pds. Fe tkanoner indførtes i Begyndelsen af 1869, bestræber man sig navnlig efter at forbedre Feltkanonen af Model 1858 og griber endog til saadanne lidet absolutistiske Midler, som at Formanden for Artillerikomiteen opfordrer Armeens Officerer til at fremkomme med Forslag til at opnaa fladere Baner og større Holdbarhed, navnlig ved bedre Projektilformer, forcerende Projektiler og forbedret Kanon- Materiale.

Der gjøres da ogsaa en Mængde Forsøg med æg dannede og symmetriske Projektiler, med Granater, Granat- kardætsker osv., men mere Betydning bar Forsøgene med Bagladekanoner, dels med Treuille de Beaulieus, dels med Wahrendorffs og endelig senest med Refl'yes Meka nisme (Treuille de Beaulieus Bundskrue men med ændret Aptering), samt Forsøgene med Staal, anvendt dels helt som Kanonmateriale, dels som Uør (Tuber) til Foring af ny eller udbrændte Metal-Kanoner, af hvilke sidste en Del anvendtes i Krigen 1870—71. I 1870 var man saa vidt, at 3 indenlandske Fabrikanter — Holtzer, Martin, Petin & Gaudet — havde leveret Staalemner til Baglade kanoner, som derefter vare bievne forarbejdede i Artilleriets Værksteder i Overensstemmelse med Oberst Olrys 4 Pds. MetaJ-Bagladekanon ia longue portée). Alen Forsøgene med disse Kanoner bleve indstillede, da man havde fattet Mistillid til Staalet som Skytsmateriale. Længer kom man med Oberst Refl'yes Metal-Bagladekanon, af hvilke navnlig «canon de sept»*) fik et vist Ry under Krigen.

Samtidig anstilledes Forsøg med Brandrør (Kapitel V) samt med komprimeret og storkornet Krudt (Kapitel VI). .Men trods alle disse Forsøg var det Artilleri, Frankrig mødte med til Krigen 1870 dog i alt Væsentligt de la Hittes System, nu omfattende 4 Pds. Bjergkanoner, 4, 8 og 12 Pds. Feltkanoner samt 12 og 24 Pds. Fæst nings- og Belejringskanoner.

I Kapitel VII omtales dernæst Forsøgene efter 1870. Der blev strax efter Krigen ikke alene taget fat paa ny Forsøg, men ogsaa de før Krigen paabegyndte Forsøg bleve gjenoptagne. Forsøgene omfattede — saaledes som det skildres i 1. Afsnit — da navnlig Olrys Kanoner, saa- vel af Metal som af Staal; men disse viste ikke tilstrække lig Holdbarhed ligeoverfor de forøgede Fordringer til balistisk Effekt, som man nu stillede, og Forsøgene ere kun mærkelige ved, at man da begyndte med Prøver af nyt Krudt og den Tætningsmaade — inventeret af Kaptejn de Bange —, som endelig skulde gaa af med Sejren.

Større Betydning fik Forsøgene med Reffyes Kanonen med Metalkardus, komprimeret Ladning og lange Projektiler. Disse Forsøg vare af saa meget større Betydning, som der under Krigen var bleven forfærdiget dels i Paris og dels i Provindserne et meget belydeligt Antal canons de sept, dels af Metal og dels af Staal. Efter Forsøgenes heldige Udfald saavel med canon de sept som med en canon de cinq, blev nu det forhaandenværende Materiel gjennem- gaaet, ændret, reguleret og kompletteret, saaledes at den franske Armee i 1875 var forsynet med canons de 5 og 7 af Beffyes System.

Under disse Omstændigheder kunde man med større Ko give sig til at anstille Forsøg med den store Mængde ny Modeller, der efter Krigsministeriets Cirkulære af 5. August 1871, som opfordrede de forskjellige Artilleri- Etablissementer og samtlige Artilleriets Officerer til at fremkomme med Forslag, bleve udførte efter de af de ind komne Forslag, der bleve antagne.

Andet Afsnit afhandler disse Forsøg. Der var kun stillet de Betingelser, at Kanonens Vægt skulde falde mellem den 4 Pds. og 8 Pds. riflede Kanons, altsaa om kring 450kg, og at Projektilets Vægt skulde være 5,5 a 6,ok8\ Det er da ogsaa et broget Billede, dette Afsnit frembyder, saa meget mere, som ikke engang disse Be tingelser overholdtes.

Alle Kanonerne ere vel af Staal; men den franske Industri indgyder endnu ikke mere Tillid, end at man for nogle af Prøvekanonernes Vedkommende foretrækker engelsk Materiale, skjøndt de bedste franske Fabrikker — og deriblandt nu ogsaa Creusot — deltage i Konkurrencen, og man forresten for at drage fuld Nytte af Materialet møder med alle mulige Konstruktioner, Kanoner i eet Stykke med Undtagelse af Tapringen, ringede Kanoner, tuberede Kanoner, ja selv med tuberede og ringede Kanoner, Bag- lademekanismen ere dels forskjellige Former af Treuille de Beaulieus Bundskrue, dels Kilemekanisme. Tætningen besørges dels af Broadwell Ringe af Staal og Kobber, dels af de Banges Tætskaal, hvilken endog — dog uden Ileld — forsøges anvendt ved en Kilemekanisme. Man varierer Kaliber, Ladnings- og Projektilvægt, Ladnings- og Projektilrum, Riflingen, Projektilform, Styringen — for skjellige Former af Kobberbelter — osv. Og man indskræn kede sig ikke til at foretage Forsøg med enkelte Kanoner af hver Type; men bestilte f. Ex. paa een Gang 12 Ka noner af samme Type (konstrueret af la commission du depot central), saaledes at de 12 Kanoner skulde have 6 forskjellige Stigninger, de 6 Kanoner med ensformige, de 6 'andre med parabolske Riffelgange. Kommer nu her til, at under disse Forsøg saavel Staalindustrien og Krudt- fabrikationen som hele Teknikken var i rask Udvikling, vil man forstaa, at det i dette Afsnit trods de mange inter essante Detailler er vanskeligt at faa noget klart Billede af Udviklingen.

Men hvorom Alting er, saa vare Hovedresultaterne af Forsøgene saadanne, at man efter nogen Fanden — saa ledes som det berettes i 3die Afsnit — kunde fastslaa Kai ih ret for de Feltkanoner, som skulde fremgaa som det endelige Resultat, nemlig det 80mm og 90mm Kaliber, samt vedtage de to Systemer, mellem hvilken den endelige Konkurrence skulde tinde Sted, nemlig Lahitolles og de Banges System. Med disse faldt Prøverne ogsaa saa hel dig ud, at man i 1875 gav Ordre til, at der skulde til vejebringes 20 Prøvebatterier, nemlig

hvilke i 1876 skulde udleveres til Troppeafdelingerne, for at disse kunde foretage Forsøg i større Maalestok. De indkomne Rapporter sendtes til Artilleri-Komiteen, og denne erklærede sig, skjøndt Forskjellen mellem de to Slags Kanoner ikke var stor, for de Banges Kanoner, der saaledes gik af med Sejren og adopteredes som Feltkanoner M. 1877.

v «Man er imidlertid ikke bleven staaende herved, men har senere arbejdet paa at udvikle dette .Materiel, mindre med Hensyn til selve Kanonerne, men derimod saa meget mere med Hensyn til alt, hvad der angaar Ammunitionen, saaledes at Frankrigs Feltartilleri nu mindst staar i Højde med de andre europæiske Magters.

Som det vil ses, har der i de senere Partier af Bogen kun været Tale om Feltartilleri; vel omtales Forsøg med en 95mm Kanon, men til en omfattende Behandling af Fæstnings- og Belejringsartilleriet naaer Forfatteren ikke, fordi — som det oplyses i Fortalen — Materialet mangler. Men der vil forhaabentlig blive givet Forfatteren Lejlighed til engang senere at supplere Værket.

Bogen, der er trykt i Krigsministeriets Trykkeri, er ved dette Ministeriums Liberalitet bleven udstyret med en stor Mængde fortrinlige Træsnit, der i en ikke ringe Grad bidrage til Bogens Værd.

I Løbet af Aaret 1884 bar Redaktionen modtaget fra vedkommende Forfattere:

Fra Støvlet-Tiden. Kulturhistoriske Bidrag til det attende Aarhundredes Karakteristik. Efter trykte Kilder af P. F r. Rist, Kaptejn i Fodfolket, samt

fortællinger og Skildringer fra Sebastopol af Leo Tol- stoj. Oversat fra Originalsproget af W. Gerstenberg, Kaptejn i Fodfolket.

Begge Bøger ere interessante og bære hver paa sin Maade Vidne om Forfatterens og Oversætterens store Flid og gode Fremstillingsevne, og Redaktionen skulde meget ønske ved denne korte Omtale at bidrage noget til, at Bøgerne kunde faa den Udbredelse, som de fortjene. Men til en nærmere Omtale egne de sig næppe, da de ligge helt udenfor det Omraade, som Tidsskriftet nærmest maa anse det som sin Opgave at beskjæftige sig med.