De militære Kapridninger ved de beredne Vaaben, der blev indført i 1906, har uden al Tvivl været til stor Gavn. De beredne Vaaben kan ikke undvære Sporten — derom er alle enige — og det er nu engang saaledes, at de fleste paa en eller anden Maade maa have en Impuls, noget at arbejde henimod, en afsluttende Konkurrence med tilhørende Præmier for. at der skal komme Alvor i deres Deltagelse i Sporten. Det er med Ridesporten som med Alt andet, at kun gennem Konkurrencen naas de store Resultater. Efter at Officererne nu atter maa deltage i Konkurrencer, hvor der tages Entré, er der igen kommen Liv i Rideklubbernes Konkurrencer. Men da denne Deltagelse jo er frivillig, vil der altid blive en Del, som holder sig tilbage og derved gaar Glip af den Uddannelse, som Træningen til disse Konkurrencer frembyder. Thi faa er de, der alene for Øvelsens Skyld lægger et større Arbejde i deres personlige Ridning — det kan vel være galt nok med Forberedelserne til Konkurrencerne. Rideklubbernes Konkurrencer kommer imidlertid kun Officererne tilgode, medens Underofficererne og de menige udelukkende er henvist til de militære Kapridninger, saaledes at kun gennem disse tvinges alle Befalingsmænd og en Del af de Menige til at deltage i den Sport, vi ikke kan undvære.
Ved de større og mindre Ridekonkurrencer baade i Udlandet og herhjemme har der nu efterhaanden udviklet sig en bestemt Praksis baade m. H. t. Fordringer og Bedømmelse, saaledes at denne overalt er bleven omtrent ens, idet man har lagt de »olympiske« Regler til Grund som dem, der i Længden har vist sig mest formaalstjenlige og tillige mest retfærdige. Hvorfor ikke anvende de samme Regler ogsaa ved de militære Kapridninger baade for Officerer, Underofficerer og menige? Og dette kunde gøres uden at gaa udenfor den Ramme, som Krigsministeriets Bestemmelser i »Hestevæsenet i Fredstid« giver. Jeg mener hermed, at der ved alle Kategorier af Kapridninger i god Tid bør udskrives Propositioner, saaledes at Deltagerne i Forvejen ved, hvad der forlanges baade ved Skoleridning og Springning. Interessen øges, naar Maalet, der skal naas, lang Tid i Forvejen staar en klart, og uddannelsesmæssig set er dette det eneste rigtige, giver det bedste Udbytte — og det er jo dog i første Række for Uddannelsens Skyld, at Kapridningerne afholdes. For Officerernes Vedkommende kan Bestemmelserne i Reglen gives kort efter Efteraarsmanøvrernes Afslutning. For Underofficerernes Vedkommende maatte dette da praktiseres saaledes, at Regimenterne i Løbet af December Maaned udsendte Bestemmelser om, hvilke Fordringer der vil blive forlangt ved Skolekapridning og Springning i det kommende Aar, herunder de nøjagtige Bevægelser paa Volten og Forhindringernes Art og Højde. Desuden bør Propositionerne for at stille Eskadronerne ens udelukke Heste, der under Befalingsmænd har vundet lignende Konkurrencer. Der er ingen Tvivl om, at dette vil forøge Interessen og Nytten af Kapridningerne. For de meniges Vedkommende bør Kapridningerne under almindelige Forhold uden Undtagelse foregaa paa de gamle Remonter (næstyngste Aargangs Heste). Af denne Grund vil det i Reglen ikke før i Løbet af Februar være muligt at have et sikkert Skøn over, hvilke Heste og Ryttere, der kan uddannes til denne Kapridning. Det vil derfor passe, om Regimentsbefalingen ca. 1. Marts indeholder Propositioner for Kapridninger for de menige. Spørgsmaalet kunde naturligvis ogsaa løses saaledes, at Generalinspektøren hvert Aar paa et passende Tidspunkt udsendte Propositioner for samtlige Regimentskonkurrencer i Skoleridning og Springning. Tilbage bliver Spørgsmaalet, hvilke og hvor store Fordringerne bør være for Befalingsmændenes og for de meniges Vedkommende. Jeg vil begynde med de sidste, da disse jo selvsagt bor vcere mindst — og efter min Mening langt mindre end de i Almindelighed stilles. Først og fremmest bør Fordringerne ligge inden for de Grænser, som den almindelige Uddannelse foreskriver. Det er eksempelvis meningsløst af menige at forlange en Bagpartsvending i Galop. Kontragalop eller Renwers, naar dette ved den almindelige Uddannelse ikke skal øves med menige. Og naar en saadan Fordring stilles uden Varsel den Dag, Kapridningen foregaar, bliver den uretfærdig, fordi det ikke kan forlanges, at alle Eskadroner f. Eks. har lært sit Mandskab netop denne eller hin Øvelse — Ja! vedkommende Mand hører maaske for første Gang Tale om denne eller hin Bevægelse. At Fordringerne ved Kapridningerne bør ligge indenfor disse Grænser bør være en conditio sine qua non. Vor Uddannelsestid tillader nemlig efter min Mening ikke, at Rytteren kerer andet ved Ridningen end, hvad han absolut behøver for sin Tjeneste og det, han skal vise ved Kapridningen, skal være disse almindelige Øvelser saa fuldkomne som muligt; det skal være Ting, han er hjemme i fra sin daglige Ridning og ikke Ting, som han er »øvet op til« i Ugerne før Kapridningen. De daglige Øvelser kombineret paa passende Maade afgiver Stof nok til at skrive Propositionerne for de meniges Kapridning.
Hvad Fordringerne ved Underofficerernes Kapridning angaar, da maa disse selvfølgelig være noget større, men maa af Hensyn til de Underofficerer, der ikke er Beriddere, holdes indenfor passende Grænser, dog bør denneLcjlighed ikke gaa ubenyttet hen til at kontrollere Kendskabet til Ridningens Grundprincipper; thi at kunne løse vanskeligere Opgaver paa Volten, selv om dette er gjort tilfredsstillende, er snarere skadeligt end gavnligt, hvis Grundlaget — det, som er nødvendigt for den daglige Tjeneste — mangler og hvor ofte ser man ikke, at dette er Tilfældet, at en Rvtter f. Eks. kan ride lille Voltc i Galop eller forskellige Sidebevægelser, men han kan ikke udføre f. Eks. en Forpartsvending eller standse sin Hest og faa den til at staa stille med Front i en bestemt Retning. Netop ved de »olympiske« Propositioner er der foruden vanskeligere Øvelser fordret Bevægelser, der hører til Ridningens A. B. C. for at kontrollere, om det uundværlige elementære Grundlag er i Orden. Jeg skal jiedenfor give et Par Eksempler paa P ro positioner for Skoleridning og Springning for Underofficerer og menige.
Propositioner for Skolekapridning og Springning for menige ved Regimentet.
1. Hver Eskadron udtager 3 (4) Deltagere paa Heste af Aargang 19— .
2. Kapridningen finder Sted paa Ridebanen paa n. n. Kaserne.
3. Paa Ridebanen skal udføres følgende Bevægelser i nedennævnte Rækkefølge: Rytteren rider ind paa Ridebanen i Trav, gør Holdt foran Dommeren og hilser. Paa venstre Volte Landevejsskridt 1/2 Omgang.
Skridt. I Volteskridt 2 Gange »Holdt« og »fremad March« — den ene Gang midt paa Ridebanen vinkelret paa Hovslaget. Overtrædning tilvenstre. Omkringvending om Forparten.
Trav. 2 Overgange fra Skridt til Trav. Changer V olten. 2 Gange »Holdt« fra Trav — den sidste Gang midt i Ridehuset vinkelret paa Hovslaget. »Sid af« — »sid op« (Hesten rolig). Trav h. Volte. 8-Tal vinkelret paa den lange Side. Vend igennem og changer. Lille Volte paa den korte Side. Landevejstrav — Engelsk Trav paa h. — paa v. Tempotrav (kontrolleres).
Galop. 3 Anspring fra Skridt paa hver Volte paa Hovslaget. Fra Langsiden lille Volte. Fra Kortsiden vend igennem —- Skridt — changer Volten. Naar Hovslaget er naaet Anspring. Fra Langsiden lille Volte. Fra Kortsiden vend igennem. Skridt. Holdt. Baglænds March — Fremad March 2 Gange. R y tteren hilser og rider ud i Galop.
Springning.
1) Skraatstillet Kobbelreck 1,00 m.
2) Dobbeltspring: Skraatstillet Kobbelreck 0,90m — 8,00 m — lodret do. 0,80 m.
3) Kasse 1 m boj, 0,40 m bred foroven og 0,80 m forneden.
4) 2 Bomme 0,80 m — 1,10 m (Afstand 0,80).
Propositioner ved Skolekapridning og Springning for Underofficerer.
1. Udelukket fra Deltagelse er Heste, der tidligere har vundet Skoleridnings- eller Springkonkurrencer under Befalingsmænd samt Heste af Aargangen 19— .
2. Kapridningen finder Sted paa Ridebanen paa n. n. Kaserne.
3. Daa Volten skal udfores folgende Bevægelser i følgende Rækkefølge: Rytteren rider ind i Trav og gør Holdt foran Dommeren.
Skridt h. Volte. Landevejsskridt fra B. til A. Derefter Volteskridt. Mellem C. og D. Parade og Omkringvending om Bagparten. Skridt paa v. Volte. Mellem H og G Parade og Omkringvending om Bagparten.
Trav en Omgang. Mellem G og C Overgang fra Trav til Skridt og Skridt til Trav. Ved B vend igennem. Mellem B og A Parade. Derefter Trav til A og videre paa v. Volte. Mellem H og E 8-Tal 2 Gange i afkortet Trav. Derefter Skridt h. Volte.
Galop. Ved E Anspring i h. Galop. Ved B lille Volte. Mellem E og F Parade, Forpartsvending og Anspring i v. Galop. Ved A lille Volte. Ved E Trav.
Ved B vend igennem og changer. Ved H Anspring i h. Galop. Ved B Trav. Ved E Galop. Ved A vend igennem. Mellem A og B Parade. Slut.
Springning.
1) Hæk 1,10 m.
2) Dobbeltspring: skraatstillet Kobbelreck 1,00 rn — 8,00 m •— lodret Bræddevæg 0,90 m.
3) Kasse 1 m høj, 0,80 m bred foroven og 1,20 m forneden.
4) Hæk 1,10 m med lodret Kobbelreck 0,90 m foran (Afstand 1,00).
5) Skraat Kobbelreck 1,15 m.
K.
