Af afdelingsingeniør Kai E. Poulsen, Flyvemateriel Kommandoen.
Indledning
Det er åbenlyst for enhver, der følger den øjeblikkelige dagbladsdebat, at forsvaret søger politisk accept af, at flyvevåbnet får mulighed for en, omend begrænset, del tagelse i det amerikanske Joint Strike Fighter program. Den umiddelbare opfattelse kan derfor være, at flyvevåbnet er ved at betragte F-16 våbensystemet som udtjent, og at det nu ønskes udskiftet. Dette er imidlertid meget langt fra at være tilfældet. De igangværende opdateringer af flyet sammenholdt med anskaffelse af nye sensorer, våben m.v. betyder, at F-16 fortsat er et særdeles anvendeligt multirolle fly, og at våbensystemet i en årrække fremover fastholder sin relative operative kampkraft målt imod de øvrige flytyper, som optræder i andre landes flyvevåben. Denne artikel belyser de forbedringer til F-16 våbensystemet, som er under forberedelse eller allerede er igangsat. Indledningsvis gives dog en kort kommentar om baggrunden for ønsket om at følge Joint Strike Fighter programmet.
F-16 udskiftning
Flyvevåbnet har anvendt F-16 flyet siden 1980, og mange af de tidligere danske flytyper er blevet udfaset efter en brugsperiode af tilsvarende længde, så det må forventes, at der er planer om udskiftning. Det har der nu været siden F-16 flyets oprindelige anskaffelse, men en udskiftning er som nævnt ikke umiddelbart forestående. For at optimere de operative egenskaber, herunder manøvreevne i luftkamp, skal fly være så lette som muligt, dvs. at materialeforbruget søges minimeret, hvorfor der bliver en vis endelig styrke af strukturen. Moderne kampfly er derfor designet med et begrænset brugsliv, efter hvilket flystrukturen er så nedslidt, at det bliver håbløst uøkonomisk at fortsætte anvendelsen. For F-16 er dette brugsliv defineret til ca. 8.000 flyvetimer, hvilket med det gældende brugsmønster for flyvevåbnet betyder, at en udskiftning bør påbegyndes fra om kring år 2010. A lle investeringer og aktiviteter er derfor rettet mod at sikre, at F-16 med succes kan bibeholdes i drift frem hertil. Interessen for Joint Strike Fighter programmet er således ikke en umiddelbart forestående F-16 udfasning, men i højere grad et forsøg på at sikre flyvevåbnet den bedst mulige position for valg af erstatningsfly, når dette til sin tid kommer på tale. Hertil kommer så, at en tidlig dansk deltagelse, hvor uforpligtende den end er for senere dansk anskaffelse af dette fly, er eneste adgangsbillet for dansk industri til deltagelse i dette særdeles attraktive internationale flyprojekt.
F-16 fornyelser
Indstillingen til fortsat at fastholde F-16 som grundstammen i flyvevåbnets styrkestruktur er underbygget gennem en række investeringer, der skal sikre fortsat udnyttelse af flyets multirolle egenskaber. Den væsentligste og mest omkost ningstunge er her Mid Life Update programmet, for hvilket flyvevåbnet i begyndelsen af 1990érne fik finansudvalgets accept til at indgå i et multinationalt udviklingsprogram. Der er så efterfølgende givet bevilling til opdatering af alle F-16 fly, et modifikationsprogram, som nu er under implementering på flyvevåbnets Hovedværksted Aalborg. Fortsættelsen kom i forbindelse med de seneste forsvars- aftaler, hvor der skabtes politisk enighed om at give F-16 mulighed for anvendelse af præcisionsvåben og avancerede rekognosceringsudstyr. Også for disse to pro jekter er der for øjeblikket kraftig aktivitet med henblik på at gennemføre anskaffelser i henhold til de aftalte terminer. I de politiske aftaler indgik dog også andre anskaffelser, herunder indførelse af missiladvarselsudstyr, yderligere anskaf felse af præcisionsvåben, hjelmmonteret sigte til optimering af luftkamp og begyndende udskiftning af de ældre Sidewinder missiler med moderne luftforsvars missil, alle anskaffelser som ultimativt vil forbedre flyets kampkraft. Endelig er der tilslutning til en begyndende anskaffelse af dedikerede natoperationssensorer. Det er indtrykket, at det igangværende kommisionsarbejde, der ser på forsvarets udvikling i årene fremover, fortsætter satsningen på F-16.
Flyets operative potentiale
Mid Life Update modifikationen har været beskrevet i mange artikler, og skal derfor ikke udpensles her. Blot skal det bemærkes, at selv om der her igennem bibringes nye delsystemer og forbedringer til flyets sensor, større navigationsnøjagtigheder, samt bedre arbejdsforhold for piloten, er den primært er en udbygning af flyets elektroniske systemer, der giver integrationsmulighed for og kapacitet til anvendelse af de mange sensorer og våbentyper, som forventes til rådighed i overskuelig fremtid.
Opdateringer samt anskaffelser af sensorer og våben udbygger F-16 flyets anvendelighed i et nutidigt scenarie dækkende såvel flyvevåbnets traditionelle opgaver,som de opgavetyper, der er en følge af tilmeldingen til NATO reaktions styrker.
På rekognosceringsområdet vil der kunne gennemføres missioner, dag og nat, med indhentning af højkvalitets digitale billedinformationer, der hurtigt vil kunne analyseres og distribueres til de relevante brugere. På grund af NATO standardi sering vil fordelingen kunne ske effektivt til såvel egne som til allierede enheder. Disse egenskaber kunne for så vidt udmærket være implementeret med F-16 flyets nuværende konfiguration, men M id Life Update konfigurationen tillader nu, at re kognosceringssystemet kan forprogrammeres, således at det i nært samspil med flyets systemer støtter piloten med at finde de ønskede objekter, samt automatisk retter kameraer herimod og eksponerer, når dette er relevant. Automatiseringen er dog ikke større, end at der også er mulighed for samme manuelle håndtering, som flyvevåbnet anvender i dag. T il brug om natten anvendes et infrarødt sensorsystem, et område, hvor der på grund af den moderne processing kapacitet er en rivende udvikling. Det betyder, at der ud over indhentning af billedmateriale til normale rekognosceringsformål kan blive tale om automatisk genkendelse og positionsud- pegning af forskellige måltyper under missionen. Implementeres dette, således at der via datalink øjeblikkelig rapporteres til de operative planlæggere, vil man kunne sætte meget hurtigt ind også mod mobile fjendtlige enheder. En sådan kapacitet ville have været gavnlig under Golfkrigen i indsatsen mod de mobile Scud-misssiler. Også automatisk detektering af minefelter kan tænkes at blive en mulighed.
I en kampsituation sker der en væsentlig forbedring af flyets overlevelsesevne, også dækkende operationer under fredsbevarende eller fredsskabende forhold, hvor truslen i stort omfang vil være repræsenteret af mandbåme/håndrettede missiltyper, hvis position i praksis vil være umulige at forudse. Missiladvarselssystemet er designet til at give piloten den fornødne advarsel, allerede fra missilets launch-fase, således at piloten får maksimal tid til indsætning af modforholdsregler. Indførelsen af missiladvarselsudstyr komplementeres med opdatering af flyets øvrige selvbeskyttelsesudstyr, samt i øvrigt en øget integration, der skal lette pilotens mulighed for at overse kampsituationen og reagere korrekt.
Våbenindsats forbedres, ikke mindst i form af evnen til at gennemføre præcisionsvåbenaflevering, idet der gennem anvendelse af supplerende våbentyper kan sættes ind på meget varierende indsatsafstande, og således at der selv under dårlige sigtbarhedsforhold kan gennemføres angreb med minimal skade på omgivelserne i målområdet. Denne evne udbygges yderligere ved indførelsen af natoperationssensorer, der i et vist omfang ventes at give mulighed for at assistere pilotens målfatning ved automatisk detektion og udpegning af forskellige måltyper, hvorved at antallet af mål, som kan bekæmpes i et enkelt angreb optimeres. Integration via flyets computersystemer skal overføre målinformation fra natopera tionssensorer til AGM-65 Maverick missilet, som dermed hjælpes til at låse på det udpegede mål. Våbenindsats kan her igennem ske effektivt både dag og nat. Automatiseringen går dog ikke længere, end at piloten fortsat skal vurdere om det er et ønsket mål, samt selvfølgelig træffe beslutningen, om missilet skal launches. Flyvevåbnet råder allerede i dag over styr til montering på de normale bomber, således at de med laser-belysning med stor præcision kan rettes mod punktmål. Pods til laser-belysning fra F-16 står umiddelbart foran anskaffelse hvilket vil øge den operative fleksibilitet. Et sådant våben kræver imidlertid, at sigtbarheden er tilstrækkelig til, dels at rette laserbelysningen mod det ønskede mål, dels at bombestyret kan se laserreflektionen fra målet. For at komplementere denne egenskab arbejdes der derfor nu på at forberede anskaffelse af bombestyr, som anvender anden teknologi, f.eks. satellitnavigation, til ultimativ styring af bomber mod udpegede mål. Afleveringsnøjagtigheden kan blive af samme størrelsesorden, som for laserstyrede våben, men disse våben er langt mindre afhængige af sigtbarhed og kan følgelig anvendes på længere afstande. Anskaffelse af sådanne våben er et element i de politiske forsvarsaftaler, men det forberedende arbejde nødvendigt inden indstilling om anskaffelse er ikke afsluttet endnu.
Indførelsen af hjelmmonteret sigte illustreret ved ovenstående figur er nok den mest avancerede udbygning, som er under overvejelse. Et hjelmmonteret sigte effektiviserer først og frem mest evnen til luftkamp, selv om der er tilsvarende forbedringer for våbenaflevering mod mål på jorden. Med det hjelmmonterede sigte retter piloten blot blikket mod det mål, han ønsker at angribe. Det samlede ildledersystem vil rette opmærksomheden mod dette mål. Radarsystemet vil låse på og flyets computere checke relevante parametre for våbenaflevering. Ønsker piloten at gennemføre sit angreb, får han hjælp til et rette flyet mod målet, og luft-til-luft missiler affyres, når målet er inden for rækkevidde. Kombineret med de nye luftforsvarsmissiler, som for øjeblikket er under udvikling (f. eks. ASRAAM missilet udviklet af British Aerospace), sker der en betydelig forøgelse af F-16 flyets kampkraft under luftkamp med andre fly. Målfatningen er ikke længere begrænset af udsynet gennem flyets heads-up display, men alene af pilotens hovedbevægelse. De nye luftforsvarsmissiler, som flyvevåbnet også påregner at anskaffe, har i øvrigt aerodynamiske egenskaber, som tillader launch mod mål, der ligger på siden af eget fly, således at det rumlige volumen, der kan angribes i, ikke blot øges i målfatningsfasen, men også med hensyn til våbenindsats.
Konklusion
Som det fremgår, er F-16 våbensystemet fortsat levende, og der er truffet en række dispositioner, som sikrer at det teknologisk kan følge med i en årrække fremover. De planlagte og iværksatte opdateringer samt anskaffelser af nye sensorer og våben betyder, at flyvevåbnet med F-16 fortsat kan løse mange forskellige opgaver, herunder ikke mindst de opgaver, som kan komme på tale i forbindelse med internationale operationer, hvis dette skulle blive tilfældet. Der er meget nøje sammenhæng i de forskellige opdateringer/anskaffelser, selv om man ind imellem foranlediges til at tænke på "stjernekrig", når man ser hvad teknologien i dag tillader. Flyvevåbnets opgave bliver nu, ikke blot at indføre alle disse avancerede egenskaber, men at gennemføre dem i et tempo, så der bliver tid til at kunne anvende dem alle effektivt. For at vende tilbage til indledningen: Flyvevåbnet be tragter absolut ikke F-16 som udtjent.
