Den 4. april er 35-året for Atlantpagtens undertegnelse. 1984 er også året, hvor en ny dansk forsvarslov - den 7. siden den anden verdenskrig - forventelig skal vedtages. Inspireret heraf beskriver oberst H. Gram, stabschef ved Vestre Landsdelskommando, i det følgende det døgn for 40 år siden, da Danmark gik ind i det 5. besættelsesår.
- omend hele verden strides -
jeg er Danmark, jeg er fred.
Axel Juel.
I de tidlige morgentimer - klokken 0415 Weserzeit - den 9. april 1944 sover den danske befolkning sig ind i sit 5. besættelsesår. Lette år har det ikke været. Synes man i almindelighed. Men bortset fra rationeringens besvær og brændselsmangel er det trods alt gået. Man har tilpasningsevne. Og samtidig mod til at sige nej. Har levet siden 29. august 1943 uden regering. Om man støtter nazisternes krigsførelse? Næh. I hvert fald kun under pres. Jo, man måtte jo allerede i april 1940 udlevere hærens nye luftvæmsmateriel til besættelsesmagten. Og senere fulgte søværnets 6 bedste torpedobåde samme vej. Og i slutningen af 1942 af hærens beholdninger enkeltmandsudrustning til en division^). Ja, så gik resten af forsvarets beholdninger efter 29. august 1943. For 700 mio kr. i 1939 priser. Svarende til 14 års forsvarsbudget målt i samme mønt^). Man leverer stadig frivillige til fronttjeneste. 8.000 bliver det til ialt, hvoraf de 4.000 falder. I øvrigt er det kun til Østfronten, hvor Frikorps Danmarks rester nu er gået ind i Regiment Danmark under Division Nordland^). Der er ca. 30.000 danske arbejdere i Nordtyskland. Men det er mindre end i 1943^). Til gengæld arbejder nu ca. 60.000 danske arbejdere på det tyske iQ^st- og invasionsforsvar i Jylland®).
Men ellers ville de jo - nok - gå arbejdsløse. Desværre er det dyrt med dette underhold af besættelsesmagten. Og Nationalbanken hertil beregnede konto - Diverse debitorer - vil inden det 5. besættelsesårs udløb nå et tilgodehavende på 5 milliarder kr.®). Og netop her på tærsklen til det 5. besættelsesår er der begyndt at blive flere sabotagehandlinger. Går det mon overhovedet an? Så sent som i september 1942 sagde socialdemokratiets førstemand, statsminister Vilhelm Buhl; »at den som begår sabotage ... handler mod sit fædrelands interesse«'^). Der er indtil det 5. besættelsesårs begyndelse blevet henrettet 8 sabotører®). Men endnu er krigen på god afstand. Østfronten, SyditaUen og det europæiske luftrum er fortsat de nærmeste krigsskuepladser. Vejrudsigten for 9. april 1944 lyder på varmt forårsvejr. Ellers er der ikke udsigt til særlige begivenheder. Solen står op klokken 0521, men kun få er på benene. Det ei- Påskedag med helligdagsfred og magelighed. Omtrent samtidig begynder fjernskriverne på 23 amerikanske flyvestationer i East Anglia at spy signaler fra sig. Klokken 0600 er signalerne udkodet, dagens varslede missioner bekræftet, de deltagende enheders antal fastsat og det fornødne 5.000 mand store tekniske støttepersonel purret og på vej til sidste klargøring af flyene. Det er også søndag i England. Men hverdag i kampen mod Hitlers Tyskland. Klokken 0630 er besætningerne samlet i de respektive briefingrum. E-officereme er på podierne. Dagens mål er flyvemaskinfabrikker i Polen og den østlige del af Tyskland, »... foUowing penetration via Danish Jutland. . .«®). Mens oplysninger om forventet modstand, angrebshøjde og forhold som nedskudt svirrer i luften, spekulerer en god del af de 5.000 piloter, co-pilots, telegrafister, skytter og maskinister på, hvor langt og effektivt egen jagerdækning vil række.
Kort før klokken 1100 er formationerne i rummet umiddelbart S for Lolland. Omtrent samtidig afholder Danmarks socialdemokratiske Ungdom hovedbestyrelsesmøde i København. Organisationen har 22.220 medlemmer. Der vedtages en omfattende resolution. Ungdommens fritidsproblem må have sin løsning. Der må gives ungdommen tryghed gennem uddannelse og fuld beskæftigelse. Kommunerne må tilvejebringe lokaler for det forskellige ungdoms- og foreningsarbejde^®). Formentlig til gennemførelse, når landet er blevet frit igen/befriet af andre. Klokken 1100 falder de tyske dagjagere over 1. bølge, B-24’eme, det blødeste mål, men formationerne er endnu sammenhængende og modstandskraften stor^OEn B-24 går i brand og nødlander ved Saksfjedgård SE for Rødby, 3 omkommer. Et andet skades og bryder af mod N for at gå til Sverige, men styrter ned og eksploderer i Venslev E for Skelskør. 4 omkommer. De 6 øvrige besætningsmedlemmer søger at undvige. En tysk jager styrter ned ved Kramnitze og en ved Søllestéd. Så bryder jagerne af. Deres bedste tid kommer senere. Kort før klokken 1500 er formationerne på vej tilbage over Østersøen. Mange fly er beskadiget. På 10 fly er skaderne og såredes tilstand sådan, at der ikke synes chancer for at nå tilbage til England. De bøjer af mod Nord, modtages foran den svenske sydkyst af svenske jagere og ledsages til landing på svenske flyvestationer^^). Resten tager chancen. De tyske FW-190 gemmer kræfterne til de sidste enligtflyvende fæstninger, der på grund af skader ikke kan holde højde og hastighed. Foran Bøtø strand rammes de to første. Fra land iagttages de udfoldede faldskærme, men der går ingen både ud. Det er søndag. Ovenikøbet Påskedag. Og hvem ved i øvrigt, hvem der egentlig vinder denne krig? Få minutter senere går det næste B-17 fly i havet lige uden for Nysted. Også her drukner de 10 besætningsmedlemmer. Få minutter senere falder de to næste B-17 fly i havet syd for Rødby. Inden de bryder af og går til Kastrup, når de 12 FW-190 en 6. fæstning, som får lagt kursen ind over Lolland og nødlander ved Ryde. Ved 16-tiden udpasserer formationerne over Søndeijylland., På Slagelse-kanten er Falck-stationsleder de Neergaard på farten for at søge at hjælpe de overlevende fra Venslev-flyet til flugt. Det lykkes for Vifltn, men for dette og anden »landsskadelig« virksomhed må han betale med livet i Ryvangen 28. marts 1945'®). Jagdabschnittsfiihrer Danemarks natjagerpiloter nyder den sene eftermiddagssol på terrasserne foran deres komfortable, danskbyggede offiziersheim. Og blikkene vandrer ned langs de perfekte start- og landingsbaner. Ingen skader eller huller i betonen. Her er rart. Og forplejningen er fabelhaft. Denne danske »Lieferfreude« er nu ganz besonders. Det siges endda, at de selv betaler leveringerne. Så vandrer blikkene mod den klare aprilhimmel. Mon der også bliver noget tu dem i aftenens og nattens løb? »Massiertes Grosseinflug bei voUem Mondschein«? »Heller Wahnsinn«. Men med Englænderne ved man jo aldrig rigtig.
Omkring klokken 2100 er familien Danmark ved surrogatkaffen. Men den kvikker ikke, brænder på tungen. Bare den krig dog snart... Der er heller ikke hverken biografer eller teatre. Faktisk slet ingen forlystelser. De fleste vil tidligt til køjs. Den stærke forårsluft trætter. Omtrent på samme tid er briefingerne til ende på 10 af 1. og 5. Bomber Groups flystationer. 200 Lancasters skal med 1.000 miner vedligeholde mineringen i Danzigbugten og minere den 30 meter smalle Pilau-kanal til Konigsberg. Samlet flyvelængde 2.000 miles. Hjemkomst tidligst klokken 07001"). Klokken 2130 er de første fly på vingerne. Kort før klokken 2300 er aftenens bomberstream, der er 40 km dyb og ca. 30 km bred, tæt på Holmsland Klit. Jagdabschnittsfiihrer Danemarks natjagere fra Fliegerhorst Ålborg og Grove venter dem som vanligt, foran kysten, inde i Jylland og foran Sjælland. Ved 2300-tiden svirrer æteren med de vanlige kurs-, højde- og hastighedsanvisninger fra Wiirzburg-radarstationeme^®). ..... Antreten 170.......Kirchturm 40 ..... Fahren Sie express........ .......1 Lisa........Salto Lisa........Genau vor Ihren........ Svarene fra jagerne kommer lige så rutineret___ _ Wir beriihren....... Bitte warten....... Klokken 2300 lyder det første Sieg Heil som bekræftelse på vellykket engagement, og Lancaster ME 688 fra 207. Sqdn styrter brændende i havet foran Holmslands Klit. 10 minutter efter gentager scenen sig, og Lancaster JB 709 fra 12. Sqdn går i havet ud for Henne Strand^®).
Den sjællandske spærring får også bid. Kort før midnat styrter en Lancaster fra 166. Sqdn i havet vest for Nekselø^''). Ved Jelling klokken 0025 lykkes det heller ikke for Lancaster JB 725 at »corkscrewe« sig fri fra jageren, og flyet eksploderer med besætning, mine- og benzinlast ved Fårup Gårdi«). Så bryder natjagemé af og går til optankning og hvil på deres fredelige flyvestationer. Ved 3-tiden når de engelske fly linien Århus-Kolding. Natjageme venter dem, og allerede ved Odder rammes JB 600 fra den 460. Sqdn og går brændende i jorden ved Torrild. 6 Australiere omkommer^^). ME 663 fra samme Sqdn har ved samme tid kurs mod Uldum Kær. Den australske besætning med deres engelske flight engineer har 24 operationer bag sig. Sidstnævnte har Distinguished Flying Cross for sin indsats. Han er 20 år. Han er jøde. Og han er klar til igen at imødegå enhver nødsituations tekniske udfordringer. Men det nytter altsammen ikke spor. På 5. år har hans modstandere for gode kår i det land, han flyver henover. Og de er stadig i overtal. Agterskytten når lige at rapportere natjageme over Litercom’en så brænder højre vinge. Maskinen eksploderer ved vejen mellem Åle og Mattrup. Kim agterskytte og navigatør slynges fri af bålet^“). Med få variationer gentager forløbet sig hen over Midtjylland. Ved Dørslund nord for Brande brænder klokken ca. 0420 Lancaster ND 420 fra 103. Sqdn efter nedskydning. Her overlever 2^^). Ca. 0430 styrter ND 675 ned på jernbanen 2 km nord for FUskov. 5 kommer fra det med livet^^). Endnu en australsk besætnings lange færd til befrielse af diktaturbesatte lande slutter, da JD 734 fra 460. Sqdn brænder op på Gunderup Hede nord for Varde med sine 5 sergenter og 2 officerer^®). Natjageme slutter af og går tU Grove og Ålborg. Den sidste flyverstøj dør hen. Foran Horsens sygehus standser en tysk patmlje. Få minutter senere hales navigatøren fra Åle-flyet ned fra operationsbordet trods sin brækkede lyg. Det koster ham livet^^). Nattens højvande løser sin stumme budbringervirksomhed, og ved Bøtøstrand, langs Lollands sydkyst, ved Sejrø, Holmslands Klit og Vejers Strand inddriver flyverligene med de nytteløst udfoldede faldskærme. Døgnets spidsrodsløb gennem dansk luftmm kan gøres op og har i alt kostet Hvet for 106 allierede flyvere: 53 Amerikanere, 26 Australiere, 23 Englændere, 3 Canadiere og 1 Newzealænder.
Solen står op klokken 0517. Men det er helligdag med helligdagsfred og magelighed, og kun få er på benene. Vest for Nysted iler en sognefoged til telefonen^®). At det netop skulle ramme ham, at to flyvere havde søgt tilflugt i hans udhus. Skal han ringe til Ortskommandantur direkte? Eller til Politiet? Han vælger det sidste. Giver Politiet ikke anmeldelsen videre, har han klemmen på det til senere brug. Han kan sit fag. Ikke nogen tilfældighed, at han er en af lokalsamfundets kårne mænd. En halv time senere er en tysk patrulje på stedet. I Sakskøbing slutter tre andre Amerikaneres flugtforsøg på tUsvarende måde^®). Kun 2 Amerikanere møder uventet og dristig hjælp i Ryde og Maribo, og når igennem til Sverige^’).
I frisk forårsluft kun lokalt skæmmet af kvalm røg fra nattens lO udbrændte flyvrag går Danmark ind i sit 5. besættelsesår. Et år, der bliver helt anderledes end de foregående 4 år. For midt i den apatiske/frygtsomme/sig selv nok/hellere vente og se/ det løser sig hen ad vejen/befolkning har der dannet sig et skjult, men aktivt mindretal, der vU modstand. Et mindretal, der vU have Danmark over i de allieredes rækker. Et mindretal, der vil give liv for at undgå, at Danmark ved det tyske diktaturs sammenbrud skal blive antastet på åstedet som medvider og medløber. Og de når det. Selv om 100 af dem må give livet i Rj^angen. Selv om 5.000 deporteres til konzentrationslejre. De modtager 400 flylaster med våben og sprængstof. Gennemfører 1.500 jembanesabotager og 1.200 industrisabotager, hvis sprængbølger ud over landets grænser fortæller, at Danmarks samvittighed alligevel er i behold. Og er vågnet. De rejser en brigade i Sverige på 5.000 mand. De danner et råd, der tiltager sig sin egen myndighed - og som befolkningen lytter til - og adlyder. Og som samarbejdspolitikerne må bruge det sidste besættelsesår på at komme på hat med, så de ved de allieredes befrielse af Danmark atter kan komme i Rigsdagen.
Efterskrift:
Vi vil fred her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans.
H. Drachmann. Med flere?
Den 4. april 1984 kan Danmark formentligt - artiklen er skrevet i februar - notere sig for 35 års medlemsskab af Atlantpagten. Det har været ganske gode år. Vil de fleste formentligt mene, selv om^ velfærdsstatens glasur på det seneste er krakeleret her og der, og statslig gældsstiftelse financieret ved andres landes opsparing har måttet afdæmpes. På ny skal landets folketing tage stilling til, hvorledes landets forsvar skal være indrettet. Skal man tro tidens opinionsundersøgelser finder et flertal i befolkningen stadig, at landets fremtid bør være sikret i Atlantpagtfællesskabet. At forblive i NATO og yde sit kollegiale bidrag til fællesskabet kan naturligvis betegnes som konservatisme; Men den eksisterende ØST-VEST situation taget i betragtning kan en sådan holdning med større føje betegnes som værende den logiske videreførelse af den sikkerhedspolitiske linie fra Hans Hedtoft og H. C. Hansen. Skulle dansk forsvarsdebat og forsvarslovgivning påny - som i 30’eme - synke ned til at blive en taktisk bold i det indenrigspolitiske spil, bliver lovgivningsresultatet ikke troværdigt over for Warszawapagten, endsige værdigt over for NATO. Men til forskel fra 30’eme, hvor den danske regering og den danske rigsdag stod alene, kun forpligtet over for sig selv og en tvivlrådig befolkning, foreligger i dag en ganske anden situation både historisk set og aktuelt. En utroværdig dansk forsvarslov i 1984 vil være et dobbeltbedrag. Et bedrag mod den modstandsbevægelse, der gengav Danmark dets plads blandt demokratiske nationer. Og et bedrag mod de øvrige NATO-lande, der har indrettet deres forsvar i tillid til et ansvarsbevidst dansk bidrag til fællesskabet.
H.W.Gram.
KILDER OG NOTER
1. Danmarks Historie. Politikens Forlag 1972. Bind 14 s. 76, 112 og 148
2. Ibid s. 169
3. Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor. Poltikens Forlag 1965 s. 214
4. Ibid s. 366
5. Danmarks Historie. Bind 14 s. 240
6. Ibid s. 243
7. Besættelsens Hvem -Hvad-Hvor s. 394
8. De sidste timer. Berlingske Forlag 1945
9. Mighty Eight W ar Diary. A. Freeman
10. Avisårbogen 1944. Schultz Forlag 1945 s. 30
11. Faldne Allierede Flyvere. A. Bjørnvad, Odense 1978, s. 148-149
12. Flyghistorisk Revy. Stockholm 1976
13. De sidste timer, s. 170
14. Air Power over Europe, 1944-45. John Herington, s. 44-45
15. The Battle of Hamburg. Martin Middlebrook. London 1980, s. 59
16. Faldne Allierede Flyvere, s. 90-91
17. Ibid
18. Ibid
19. Ibid
20. De fandt en vej. Anders Bjørnvad. Odense 1970, s. 61-62
21. Faldne Allierede Flyvere, s. 90-91
22. Ibid
23. Ibid
24. Vejle Amts Folkeblad, 28. marts 1964
25. De fandt en vej, s. 115
26. Ibid s. 115
27. Ibid s. 115-120
