Major E. Schjønning redegør kort i efterfølgende artikel for nogle synspunkter om udviklingen af truslen mod Danmark. Redaktionen skal henvise til indlæg af major N. Knudsen og oberst C.F. Hagen om samme emne. Majoren er tjenstgørende ved Forsvarsakademiet.
INDLEDNING
1. Dette indlæg er et causeri over den hovedopgave, som jeg har udfærdiget på Forsvarsakademiet. Indlægget er samtidig min reaktion på de officielle trusselsvurderinger, der gennem den seneste tid er fremstået fra politisk og militær side, og som i hovedtræk koncentrerer sig om, at konfrontationslinien nu er rykket mod øst, og Danmark fremover er at betragte som et bagland og forstærkningsområde for NATO. Jeg mener, at denne opfattelse er forkert.
FORMÅL
2. Formålet med indlægget er, at skabe debat om begrebet: "Det danske områdes militære betydning” og stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende sammensætning af det danske forsvar, faktisk kan forsvare Danmark under en konflikt. Indlægget er ikke fuldstændigt i sin argumentation, og kan ikke anses som værende en analyse, men giver udtryk for, hvordan Sovjet kunne opfatte det danske område militært, og hvad denne militære betydning kunne få af konsekvenser i form af en militær aktion mod Danmark. Afslutningsvis sammenligner indlægget kort værnenes nuværende sammensætning med den nye trussel, og peger hermed på nogle områder inden for det enkelte værn, som måske kunne analyseres nærmere.
3. En simpel model af Danmarks sikkerhed er tre cirkler placeret inden i hinanden. Den yderste cirkel er FN, den næste er NATO, og den inderste er den danske stats evne til at hævde landets suverænitet. Dette indlæg behandler den inderste cirkel, og forsvaret af Danmark er betragtet snævert med hævdelsen af Danmarks suverænitet som det væsentlige. Indlægget vurderer ikke eventuelle opgaver som følge af Danmarks medlemskab af FN, EF, NATO og eventuelt WEU. Jyske Divisions rolle er derfor ikke behandlet, idet denne enhed, i en eller anden form, fortsat vurderes som værende Danmarks bidrag til NATO/europæisk sikkerhed, og at den i en konflikt fortsat er indsat uden for Danmarks område.
HIDTIDIG TRUSSEL
4. NATO har hidtil tillagt Sovjet to hovedopfattelser af Danmarks militære betydning:
- Passageområde, som betinger fri adgang mellem havene, og værftskapaciteten i Baltikum.
- Flankeområde, hvorfra en sovjetisk landoffensiv kunne trues af NATO-forstærkninger.
Danmark har opfattet truslen som en landoffensiv mod den jyske halvø, og efter nedkæmpelsen af flybaser i Slesvig/Holsten og Jylland, en amfibisk offensiv mod den Sjællandske ø-gruppe og Jylland. Denne trussel har været set som et led i den overordnede sovjetiske offensive doktrin med den massive landoffensiv mod Centraleuropa som hovedelement.
NYE FAKTORER
5. Siden 1989 og frem til 1994 er der, og vil der fortsat blive, ændret flere faktorer i det europæiske sikkerhedsbillede:
- Konfrontationslinien mellem øst og vest er flyttet mod øst, til en, ikke nøjere specificeret, placering omkring Polen.
- Den sovjetiske militærdoktrin er erklæret defensiv på det strategiske niveau.
- Det sovjetiske militærpotentiale på centralfronten er kraftigt reduceret. Sovjet behøver mellem 6 og 8 ugers klargøring, før det kan overgå til en strategisk offensiv.
- Warszawapagten er ophørt med at eksistere på det militære niveau, og det politiske niveau ophører om et år.
- Flere centraleuropæiske stater søger sikkerhedsmæssig kontakt med vesten.
- Vestens flådepotentiale i Østersøen bliver reduceret som følge af Tysklands militære reduktioner.
- Sovjets flådepotentiale i Østersøen er forøget med nye skibstyper og overførsel af flystyrker og hærenheder.
- Den svenske flåde er reduceret til en ren kystflåde.
- Golfkrigen har demonstreret to ting af betydning for Østersøen:
(1) Vesten kan demonstrere flådemagt helt ind i snævre farvande.
(2) Vesten kan, selv i snævre farvande, opbygge en trussel mod kysten, som kan binde store dele af forsvarerens ressourcer.
- I en periode, hvor sovjet er økonomisk svag og plaget af store indre uroligheder, kan den nuværende udvikling i EF, WEU og NATO opfattes som aggressiv, og rettet mod Sovjet.
NY TRUSSEL
6. Disse nye faktorer kan påvirke den sovjetiske trusselsopfattelse således:
- En eventuel konflikt mod vesten vil blive indledt tættere på sovjetisk område end i perioden før 1989, måske fra en udgangsopstilling som i 1941.
- Sovjets Østersøflåde er overlegen. Hvis sovjet skal anvende denne flåde, med tilhørende fly- og hærstyrker, til at reducere de vestlige hæres handlefrihed, er det en forudsætning, at sovjet har eller tilkæmper sig luft- og søherredømme i Østersøen.
- Sovjetisk luft- og søherredømme i Østersøen kan kun vindes/opretholdes, hvis de overlegne vestlige (amerikanske) flådestyrker holdes ude af Østersøen.
- Hvis Vesten får mulighed for at opbygge en flåde/amfibietrussel i Østersøen, vil sovjet skulle afse styrker til imødegåelse af dette. Sovjets handlefrihed på Centralfronten vil dermed være reduceret.
7. Disse faktorer kan medføre, at sovjet anser en kommende krig for en försvarskamp, der skal kunne standse de vestlige lande længst mod vest og så længe, at sovjet kan gøre klar til en strategisk offensiv. Denne försvarskamp på Centralfronten skal sovjet gennemføre med underlegne styrker. Hvis Vesten derudover også får mulighed for at bringe sin overlegne flådemagt ind i Østersøen, og dermed langt ind på sovjetisk territorium, vil försvarskampen blive yderligere vanskelig. På baggrund heraf kan det være et væsentligt element i den sovjetiske försvarskamp at hindre Vesten i at disponere sin overlegne flådemagt ind i Østersøen.
8. En revurderet sovjetisk trusselsopfattelse kan tillægge Danmark følgende militære betydning:
- Passageområde, som ved erobring af dele heraf sætter sovjet i stand til at holde overlegne vestHge flådestyrker ude af Østersøen, og dermed uden for indflydelse på kampen på Centralfronten.
- Flankeområde, hvis beherskelse giver sovjet mulighed for at opbygge en flanketrussel mod de angribende NATOstyrker, ved at forskyde og landsætte amfibiestyrker i Østersøen.
KONSEKVENSER
9. Umiddelbart kan ovenstående trusselsbillede give anledning til følgende væmsvise betragtninger:
- Hæren: Hvordan kan hæren imødegå et angreb mod et antal øer? Hvis den mobile reserve i form af de sjællandske brigader og Jyske Kampgruppe placeres fremskudt på øerne, mindskes hærens handlefrihed overfor andre trusler. Hvis den nuværende centrale opstilling bevares, har hæren ingen mulighed for at modangribe en fjende, som har nået sit mål, når øerne beherskes. Dette forhold kunne give anledning til at overveje, om hæren skal råde over et element, der er opbygget som de svenske amfibiebataljoner. Disse bataljoner er i stand til at bevæge sig i egne småbåde i indre farvande, og kan dermed forlægge og samle tyngde, også når faste forbindelser er ødelagte.
- Søværnet: Værnet er allerede sammensat til denne opgave med et fremskudt forsvar i Østersøen, men i lyset af sovjets ændrede opfattelse af betydningen af de danske stræder, kan man overveje vigtigheden af minevåbnet. Med den nye trussel kan farvandsmineringer kun have betydning som antiinvasionsforsvar. Alternativt kan søværnet udbygges med en landgangseskadre, som sætter søværnet i stand til at levere tunge hærstyrker på øerne efter behov.
- Flyvevåbnet: Værnet er sammensat til at hævde suveræniteten i det danske luftrum med tyngde om luftforsvaret. I lyset af den nye trussel kan det overvejes, om flyvevåbnet skal udbygges med en forøget evne til at angribe sømål. Under alle omstændigheder skal evnen til en fremskudt imødegåelse af et fjendtligt angreb, fortsat udbygges i snæver koordination med søværnet.
KONKLUSION
10. Det fremgår af indlægget, at de nye europæiske sikkerhedsfaktorer skaber forhold, som kan ændre sovjets opfattelse af Danmarks militære betydning. Fra at Danmark var et område, der betingede den sovjetiske flådes adgang til verdenshavene, og den jyske halvø var en vestlig flanketrussel mod den sovjetiske storoffensiv mod kanalkysten, har Danmarks militære betydning ændret sig. Danmark er nu den mulige prop i Østersøen, som kan garantere sovjetisk handlefrihed i Østersøen, og dermed støtte kampen på Centralfronten. Den sovjetiske Østersøflåde udgør en konstant flanketrussel mod de angribende vestlige hære. Den nye militære betydning af Danmark betyder, at den militære trussel i første omgang måske er mod et antal øer i den sydøstlige del af Danmark, hvis beherskelse netop sætter sovjet i stand til at blokere de danske stræder.
11. Den ny trussel mod Danmark vil have konsekvenser for hæren og søværnet. Hæren må opbygge en evne til at forskyde og samle tyngde mellem de danske øer, uanset om de faste forbindelser er væk. Søværnet må nedprioritere sin evne til at spærre de danske stræder og måske til gengæld opprioritere en evne til at sikre strædernes sejlbarhed, samt eventuelt opbygge evnen til at forskyde hærenheder mellem landsdelene. Flyvevåbnet må øge sin evne til i fællesskab med søværnet, at standse en angribende fjende ude over Østersøen. Som afslutning må jeg slå fast, at dette er et debatoplæg, som ikke indeholder alle faktorer i Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Indlægget er et forsøg på at beskrive, hvad en ændret sovjetisk opfattelse af Danmarks militære betydning kan få af konsekvenser for truslen mod Danmark.
