Log ind

En Divisions Krigsdagbog - VIII

#

(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Lt-col. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet af Oberstløjtnant O. H. Permin).

(Fortsat).

VIII.

Det forberedte Forsvarsslag; 15.—18. Ju li 1918. (Forsvaret af Stillingerne ved Souain — IV’ Armé. Gen. Gouraud).

A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE

Efter sin Deltagelse i Slaget ved Aisne (Chemin des Dames) var 13’ D. I. bleven trukket tilbage og stillet til Raadighed for IV’ Armé (Gen. Gouraud) i Champagne. D. 20’ Juni har Divisionen afløst 5’ D. I. i Afsnittet Souain — den er enkadreret tilhøjre af 43’ D. I., tilvenstre af 170’ D. I. og er saaledes i Centrum af 21’ C. A.s Frontafsnit. Divisionens Frontudstrækning er c. 8 km. Terrainet i Afsnittet er en stor Sænkning, der mod Ncrd begrænses af et Højdedrag i Retning Øst— Vest over Butte de Souain— Navarin Ferme, den sydlige Begrænsning dannes af Højdedraget paa højre Bred af Snippe (Cote 204, 165, 151), midt i Sænkningen ligger Landsbyen Souain. Fjenden synes overfor 13’ D. I. at have 3 Regimenter (af Divisioner, der er trukket ud af Kampene ved Montdidier og Chemin des Dames), hvert Regiment har 1 Batl. i forreste Linie, Kompagniernes Styrke er 60— 80 Geværer. Fodfolket reagerer ikke overfor franske Angrebstogter. Besætningen af Artilleri synes at være normal, men dets Virksomhed er yderst ringe. Flyvere og Balloner viser sig kun lidt.

Ikke desto mindre anser den franske Kommando et Angreb i Champagne for at være sandsynligt, og Chefen for IV’ Armé giver nøjagtige Instrukser for den Maade, hvorpaa Arméens Kampfront (champ de bataille d’armée) skal besættes. 1 Souuin-Af s nittet er Fronten udbygget med 3 Stillinger. V Stilling omfatter Højdedraget over Navarin Fe. og Terrainet i en Dybde af 12— 1500 m Syd herfor, den skal kun holdes besat af nogle Delinger. Bag denne skal Divisionen indrette 3 Støttepunkter i „Baglandet", hvert til en Besætning af 1 Komp. Disse Delinger og Kompagnier har til Opgave at melde om Fjendens Fremrykning, bringe Uorden i hans Angrebsbølger og længst muligt opholde ham under Artilleriets og Mitrailleusernes Ild. Mellemstillingen (beliggende i selve Terrainsænkningen med Souain i sit Centrum) er Hovcdkamplinicn, hvorimod Fjendens Angreb skal brydes. Den skal besættes af Divisionens Hovedkræfter. S Stilling — der ligger langs den sydlige Rand af Sænkningen — har til Stadighed en lille Sikkerhedsbesætning (Rytteri m. m.), men skal, naar Angreb truer, besættes af 84’ U. S. A. Brig. paa 2 Regimenter (6 Batir. a 4 Kompr. — 6 Mitrailleusekompr.). Alt Artilleri er placeret bag 2’ Stilling.

General M artin de Bouillon kommanderer stadig 13’ D. I. og har Kommandoen over alle Tropper i Hovedkamplinien og foran denne samt over hele Afsnittets Divisions- og Forstærkningsartilleri; han er ansvarlig for Ledelsen af Kampen i Ilovedkamplinien. Chefen for 42’ U. S. A. Div. — hvortil 84’ Brig. hører — har Ansvaret for Forsvaret af 2’ Stilling. Bag disse Tropper af 13’ D. 1. og 42’ U. S. A. Div. staar Arméreserverne rede til at stoppe fjendtligt Gennembrud ved at besætte Tværstillinger og 3’ Stilling omtrent 8 km syd for 2’ Stilling — og gaa fren' til Modangreb for at jage Fjenden tilbage.

Skærmbillede 2021-02-23 kl. 13.36.25.png

I Begyndelsen a f Juli bliver 13’ D. I. forstærket med:

a. 1 amerikansk 155 mm Artilleriregiment og 3 Afdelinger motorbaaret Feltartilleri.

b. 2 amerikanske Fodfolkskompr. og 2 amerik. Mitrailleusekompr., der er bestemt til at forstærke Besætningen i Hovedkamplinien.

Souain Afsnittet er delt i tre Underafsnit som vist paa Skitse 1, som ogsaa i store Træk viser Fordelingen af Divisionens Tropper. Underafsnittenes Kommandostationer ligger paa Skraaningerne ned mod Terrainsænkningen, saaledes at de har fuldstændig Oversigt over deres Omraade. Forposttjenesten er organiseret paa følgende Maade:

om Dagen: 1’ Stilling holdes besat a f 2 Kompagnier, der daglig forandrer deres Kampgruppers Fordeling i de forskellige Skyttegrave,

om Natten gaar disse Kompagnier tilbage bag Hovedkamplinien, hvor de danner Underafsnitsreserve, og efterlader i 1’ Stilling kun højst to Delinger for at melde tilbage om det Tidspunkt, da Fjenden overklipper Pigtraaden og sætter sine Angrebsformationer i March.

Bag disse Sikringsdele holder et Kompagni Dag og Nat „Baglandets" Støttepunkt besat i hvert Underafsnit. Disse Kompagnier og Forpoststyrkerne har Ordre til at holde ud i de dem betroede Anlæg, selv om de bliver omringede og er derfor rigeligt forsynet med Ammunition, Lysmidler, Levnedsmidler og Vand og Forbindelsesmidler (heriblandt Brevduer, der kan flyve om Natten). De skal øjeblikkeligt og punktligt melde om alle de Iagttagelser, som de rnaatte gøre, og da navnlig om følgende: 1. Fjenden forlader sine Skyttegrave, 2. han naar vor forreste Linie, 3. han naar „Re~ duitlinien" i 1’ Stilling, 4. han nærmer sig „Baglandet", 5. han staar foran Hovedkamplinien. Til disse Meldinger svarer Spærreildsskydningerne A— D (se Skitse 2). Divisionens Hovedkræfter har besat Hoved kam plinien, hvor der er organiseret et sammenhængende Ildsystem, fra Observationsstaderne er der Oversigt over hele det Terrain, hvori Kampen skal føres.

Artilleriet er i store Træk grupperet som vist paa Skitse 2. Det bestaar af:

— en Gruppe til direkte Støtte: 3 Afdelgr. a f 62’ F. A. R. — en Gruppe til „Forstærkning": 2 amerikanske og 3 franske lette A fdir. — en kort, tung Artilleri gruppe: 3 franske og amerikanske 155 mm A fdir.

Skærmbillede 2021-02-23 kl. 13.38.16.png

Gruppekommandørerne opretter deres Kommandostationer i Tilslutning til Divisionens Infanteriførers Kommandostation, medens Cheferne for Støtteafdelingerne (1 Afdi. af 62’ F. A. E. for hvert Fodfolksrgt.) har deres Kommandostation hos Kommandøren for Underafsnittet. Chefen for Støtteafdl. har Kommandoen over Underafsnittets „Forstærknings"artilleri. Hele Artilleriet er under Divisionsgeneralens Kommando, indtil det Øjeblik, da Fjenden forlader sine Skyttegrave; fra dette Øjeblik og under Kampen mellem 1’ Stilling og Hovedkamplinien er Støtteafdelingerne direkte underlagt Undera fsnitskom , nand ørerne, som følger Kampens Gang og benytter sit Artilleri i Overensstemmelse hermed. Støtteartilleriets Opgaver er (hvis Angrebet erkendes i Forvejen) : At deltage i de planlagte Hindrings- og Foruroligeskydninger; derefter sammen med Fodfolket at opholde og bryde Angrebet, deltage i Kampen i Baglandet i snævert Samarbejde med Fodfolket og endelig for enhver Pris at sikre Forsvaret af Hovedkamplinien ved Ildkoncentrationer og Skrabeildsskydninger, samt støtte Modangrebene. Divisionens korte, tunge A r tille ri skal, i Forbindelse med det lette Artilleri, bryde Angrebet, og derefter danne en Artillerim a sse i Divisionsgeneralens Haand, hvis Ild kan koncentreres mod de forskellige Punkter af Kampfronten for at begrænse Fjendens Fremtrængen og forberede Modangrebene. Armékorpsets lange, tunge A rtille ri er delt i en Gruppe for hvert af Divisionsafsnittene og et Fælles (Front)artilleri for Armékorpset. Den Gruppe, der svarer til Divisionsafsnittet, er til Eaadighed for Kommandøren for Armékorpsets tunge Artilleri og er især bestemt til at skyde Hindr- og Foruroligeskydninger, men skal tillige om muligt deltage i Artilleribekæmpelsen. Fællesartillerigruppen skal neutralisere det fjendtlige Artilleri og skyde Hindreskydninger mod fjerne Maal. Begge Grupper er saaledes placeret, at de med deres Ild kan naa det Rum, hvor detf jendtlige Fodfolk samles (Kantonnementer m. rn.), hvorimod det lette Artilleri ikke er i Stand dertil, da det staar forholdsvis langt tilbage.

Spærreilden.

Spærreildskydningerne A— D paakaldes af Fodfolket, som ovenfor nævnt. De er ikke Spærreild i egentlig Forstand, men Skrabeild mod Fjendens mest saarbare Punkter, de skydes af Støtteafdelingerne og ledes af Artillericheferne efter Underafsnitskommandørernes Bestemmelse, saaledes at der opnaas den størst mulige Virkning af Fodfolkets og Artilleriets forenede Ild. I Skydningerne C og D deltager tillige Forstærkningsafdelingerne.

Spærreilden suppleres saaledes:

I det Øjeblik, hvor Spærreild C slippes løs, skal det tunge, korte A r tille ri lægge sin Ild 400 m bag „Reduitlinien" i 1’ Stilling og derefter skyde Skrabeild imod de Gange, der er imellem „Baglandet"s Støttepunkter. Naar derefter Spærreild D tager sin Begyndelse, lægger det sin Ild fast c. 350 m nord for Hovedkamplinien.

ForebyggeIsesskydningerne.

Det tunge, korte Artilleri har iøvrigt til Opgave at skyde Forebyggelsesskydninger (contre-preparation offensive) for at tilføje Fjenden Tab under Forberedelsen af Angrebet og under Angrebsmarchen. Fra det Øjeblik, da Fjendens Artilleriforberedelse begynder, skydes de som „partielle Forebyggelsesskydninger" med 30 Min. Mellemrum som Koncentrationer mod bestemte Zoner. Fra 2 Timer efter Begyndelsen af den fjendtlige Forberedelse udføres de som samlet Skydning med voldsomme kortvarige Ildkoncentrationer, adskilt ved uregelmæssige Mellemrum. Det tunge, lange A r tille ri deltager i Forebyggelsesskydningerne ved at gribe ind paa de lange Afstande — ved Siden af sin Opgave ved Artilleribekæmpelsen. — Planen herfor er udarbejdet af Kommandøren for Korpsets Artilleri.

Forbruget af Ammunition er fastsat til 50 Skud i Timen pr. Piece for 75 mm, 30 Skud for 155 mm Batterierne. Tætheden af Artilleritildelingen er omtrent: 11 Stkr. 75 mm, 4 tunge, korte Kanoner og 7 tunge, lange Kanoner pr. km., altsaa langt mindre end under Angrebet ved La Malmaison.

Luftstridskræ fter. 13’ D. I. raader over 1 Eskadrille og 1 Ballon.

2’ Stilling.

Udbygningen af Forsvarsanlæggene fuldstændiggøres i Løbet af Juni Maaned og alle Forberedelserne til dens hurtige Besættelse træffes (Rekognosceringer, Anlæg af Forbindelser, Skitser, Forsyninger). Fra d. 8’ Juli besættes den af 84’ U. S. A. Brig. af 42’ U. S. A. Div., og dennes Chef overtager Ansvaret for dens Forsvar. Artilleriet i Souain A fsnittet vil blive stillet til Raadighed paa nærmere Ordre af Chefen for 21’ C. A., og alle Forstærkningsbatterierne er saaledes placeret, at de har gode Betingelser for at forsvare 2’ Stillingsamtidig med, at den er i Stand til at deltage i Forsvaret af Hovedkamplinien.

Forsvarsslaget.

Fra d. V Juli viser alle Efterretninger, at Angrebet er overhængende, og Forposterne og Besætningen i Ilovedkamplinien anstrænges ved stadig at være alarmeret. Angrebstogter — udført af 109’ Rgt. — fastslaar Fjendens Ordre de bataille og Hensigter. Artilleriet udfører adskillige Foruroligeskydninger med Batterier, som bringes frem, men aldrig røber deres egentlige Kampstillinger. Flyverne tager talrige Fotografier, saa at man til Stadighed kan følge Fjendens Forberedelser. D. 1U’ Ju li har General de Bouillon til Hensigt at foretage nogle Forandringer i Troppefordelingen, men indhenter forinden Underafsnittenes nyeste Efterretninger, som gaar ud paa, at der hersker en ualmindelig Virksomhed paa Fjendens Side, bl. a. melder Underafsnit Waques, at der er trukket en Kanon helt frem i forreste Linie, og at en ny Ballon er konstateret. Divisionsgeneralen giver derfor Afkald paa at foretage nogen Forandring i Opstillingen. Kl. 23 telefonerer Armékorpset: „Efter Udsagn af Fanger vil Angrebet finde Sted i Nat; Artilleriforberedelsen vil begynde Kl. 0,10; Fodfolksangrebet Kl. 4." Alle Afsnittets Afdelinger bliver straks alarmeret, og de partielle Forebyggelsesskydninger paabegyndes. Kl. 0,10 bryder den fjendtlige Artilleriforberedelse løs. Skydningerne er særlig rettet mod Franskmændenes første Stilling og mod de Batterier, som har kunnet erkendes; der anvendes mange Gasgranater. Hovedstillingen og 2’ Stilling er udsat for mindre kraftigt Bombardement, og det tunge Artilleri faar kun ret spredt Ild; derimod bliver alle Lejre nord for Suippe stærkt beskudt, og der udbryder mange Ildebrande, men dette faar mindre Betydning, da de fleste af Tropperne allerede er rykket til deres Stillinger. Allerede Kl. 0,55 gaar det første Lyssignal tilvejrs fra Underafsnit Cameroun for at melde, at Fjenden bryder frem fra sine Skyttegrave, men det erkendes hurtigt at være forhastet ligesom et Lyssignal Kl. 2,15; det fjendtlige Bombardement fortsættes, og Fodfolksangrebet udebliver. Det franske Artilleri faar Ordre til at nedsætte 'in Skudhastighed til 30 Skud i Timen for det lette og 90 Skud for det tunge Artilleri. Besætningen i Hovedmodstandslinien forbliver i sine Dækninger, hvor den er beskyttet mod Granater og Gas, og afventer tillidsfuldt Stormen, sikret af Udkigsposterne ved Brystværnet; disse afløses hvert Kvarter, men mange forlanger at blive paa deres Post. Tabene under Artilleriforberedelsen er meget smaa, henved 10 Mand pr. Underafsnit. Kl. 1,10 har Divisionen faaet Meddelelse om, at man venter Angreb over hele IV’ og V ’ Armée Front. Fra Kl. 1,30 holder Ballonen til Stadighed Divisionen underrettet om Kamppladsens Udseende, men Kl. 0 bliver den skudt ned af en fjendtlig Flyver. Telefonforbindelserne mellem Divisionen og Underafsnitten? virker normalt — de er nedgravet 2 m under Jorden — undtagen til Underafsnit Waques, hvis Kommandostation har maattet flyttes paa Grund af ualmindelig voldsomt Bombardement. Kl. 3,57 giver Underafsnittene Cameroun og Wagram Lyssignal med tre Stjerner, der betegner, at Fjenden gaar frem til Storm, og Støtteartilleriet skyder straks den planlagte Spærreild Kl. 3,58 i Uafn. Wagrarn og Kl. 4 i Uafsn. Cameroun; Uafsn. Waques har forlangt Spærreild Kl. 3,45 ved optisk Signal). Herefter udvikler Kampen sig som forudset: Fjenden bliver standset af Modstanden i 4’ Stilling og Baglandets Støttepunkter og kan ikke følge med sin Spærreild, der alene bevæger sig mod Syd. Kl. 5,19 forlanger Uafsn. .Cameroun Spærreild B for at standse fjendtlig Infiltration mellem 21’ og 109’ Rgt., og fra samme Tid hører man intet mere fra Uafsn. Wagrams Bagland, hvis Støttepunkt dog synes at have holdt ud til Kl. 10. Spærreild D forlanges Ivl. 5,35 af Uafsn. Wagram og Waques, Kl. 6,10 af Uafsn. Cameroun. Endelig Kl. 7,15 er Fjenden naaet frem til Hovedkomgliniens forreste Skyttegrave, og fra dette Øjeblik kommer det til voldsomme Kampe. Kort efter bryder fjendtlige Tropper, støttet af Kampvogne, frem fra Nordøst, men en voldsom Artilleriild tvinger Fodfolket til at gaa tilbage, og Kampvognene sættes ud af Virksomhed af de franske Anti-Kampvognskanoner. Kl. 7,45 trænger Fjenden ind i Hovedkamplinien og tager fire Kampgrupper til Fange; da sætter 109’ franske og 167’ amerikanske Regiment Modangreb an, og støttet af Artilleriet lykkes det dem henimod Kl. 11 at genoprette Stillingen og kaste Fjenden tilbage efterladende 15 Maskingeværer og nogle Fanger. Fra Kl. 18,30 til 20,30 forsøger Tyskerne flere Angreb, som imidlertid alle bliver standset af Ilden, og om Aftenen kan 21’ Armékorps udgive en Befaling, hvori det hedder: „1 Centrum har Gen. de Bouillons Tropper ved Modangreb kastet de fjendtlige Tropper tilbage, som det var lykkedes at trænge ind i Hovedkamplinien; de har fuldstændig standset et Kampvognsangreb. Stillingen er saaledes fortrinlig."

Fjenden er slaaet, og fra den 16’ viser han ikke mere nogen Angrebslyst. For atter at give Dybde i Opstillingen og for at fastholde de fjendtlige Styrker i Champagne, medens den franske Modoffensiv sætter ind vest og syd for Soissons, faar IV’ Armé Ordre til at tilbageerobre det tidligere „Bagland". 13’ D. I. foretager denne Tilbageerobring med mindre Styrker støttet af Artilleriet, og d. 20’ er de angivne Maal naaet. Forøvrigt har Overkommandoen allerede den 17’ begyndt at trække Tropper bort fra denne Front for at skabe sig nye Reserver til de forestaaende offensive Kampe. Først trækkes „Forstærkningsartilleriet" og den amerikanske Brigade tilbage, Amerikanerne erstattes en kort Tid af Jægere fra 16’ D. I., hvorefter ogsaa denne Division trækkes ud af Fronten, medens 13’ D. I.s Front udstrækkes mod Øst og antager Karakteren af et roligt Afsnit, hvor Hovedstillingen kan holdes besat af svage Kræfter, dækkede af Forposter.

13’ D. I. har i denne Kampperiode haft forholdsvis ringe Tab af døde og saarede — c. 11 c/< — , men den har haft mange savnede, idet Kampgrupperne i 1’ Stilling og i Baglandet til Slut er bleven omringet og taget til Fange. Divisionen har taget 247 Fanger og erobret 2 Feltkanoner samt en Del lette og tunge Minekastere og Maskingeværer. D. 12’ Aug. afløses den og gaar i Hvilekvarter.

Fjendens Angrebstyrke overfor Souain Afsnittet synes at have været 1’ og 2’ bay. Div. samt Dele af 88’ Div. og Garde-Cav. Divisionen til Fods, hver af Divisionerne med en Angrebsfront af 2— 3 km, og med en Tildeling af Artilleri, der omfattede 21— 24 lette Batterier og 15— 16 tunge Batterier samt talrige Minekastere. Hertil kom yderligere det langtrækkende, tunge Artilleri. Ledsageartilleriet fulgte saa tæt paa Fodfolkets Angrebsbølger, at de franske Jægere erobrede 2 Feltkanoner 1200 m fra Hovedkamplinien. Efter Fangernes Udsagn var de Tab, der foraarsagedes af den franske „contre préparation" og under den første Fase af Kampen forholdsvis ringe, men Tabene blev voldsomme, da Kampen om Hovedstillingen begyndte. Fægtnings- og Bagagetrainet, der fulgte i ret kort Afstand, led store Tab, da det i flere Timer maatte standse i de tidligere forreste tyske Stillinger, hvor det blev erkendt og fotograferet af de franske Flyvere og taget under en voldsom Artilleriild.

Tilbagetrækningen af de tyske Angrebsdivisioner blev paabegyndt d. 18’ Juli. 

B. BEMÆRKNINGER.

De Direktiver for Forsvarsslaget, som den franske Overkommando allerede d. 22’ Dec. 1917 havde udsendt, havde været længe om at trænge igennem. Disse Direktiver, der var blevet suppleret i Jan. 1918, indeholdt bl. a. følgende Hovedsynspunkter: Det vigtigste Element i Arméens Kampfront er Hovedkamplinien. Denne skal vælges saaledes, at Fjenden først kan angribe den efter en Række Kampe, der har til Formaal at bryde Sammenhængen i hans Angrebsfodfolk og i hans oprindelige Artilleriplan. Karakteren af dens Anlæg bør i større eller mindre Grad være ukendt for Angriberen. Anlæggene skal danne et samlet Dele af Støttepunkter, der fremb.vder et sammenhængende F orsvar. Ilovedkampliniens Betydning er saa stor, at hvis det lykkes Fjenden at erobre den helt eller delvis, skal Arméchefen sætte alle Kræfter ind paa at tilbageerobre den. Terrainet mellem Hovedkamplinien og den fjendtlige Front danner saaledes den „Sikkerhedsmargin", hvorover Arméchefen raader, og som tillader ham at sætte sine Kræfter ind i Slaget. De Tropper, der findes i dette Terrain, bliver Sikriugstropper, hvis Styrke og Optræden fastsættes af Arméchefen. Bag Hovedkamplinien skal findes endnu en Stilling, hvori de Divisioner, der maatte komme til Forstærkning, først kan sætte sig fast og derefter forberede Modangreb for at tilbageerobre tabtgaaede Dele af Hovedkamplinien. Artilleriet, bør ordentligvis opstilles bag Ilovedkamplinien, saaledes at Terrainet foran denne kan tages under den kraftigst mulige Ild. Skydningerne mod det indre af Forpostzonen, mod Terrainet bag Hovedkamplinien ligesom Skydninger til Støtte af forudsete Modangreb skal være omhyggeligt forberedte. løvrigt skal Opstillingen i Dybden tillade Skydninger foran Forpostterrainet, saaledes at det lette Artilleri og det tunge, korte Artilleri kan udføre Forebyggelsesskydninger, det tunge, lange Artilleri Artilleribekæmpelsen, medens det langtrækkende, tunge Artilleri skal kunne udføre Hindre- og Foruroligeskydninger.

Først Nederlaget d. 27’ M a j aabnede Øjnene paa alle dem, der hidtil havde været blinde; endelig forstod man, hvilken skæbnesvanger Fejl man havde begaaet ved at ville forsvare Chemin des Dames med spredte og svage Styrker overfor en stærk og truende Fjende, naar man havde Muligheden for med sine Hovedkræfter at modtage Slaget i den udmærkede Stilling, som Aisnesænkninyen frembød nogle Kilometer længere tilbage.

1 den følgende Tid fortsatte General Pétain sine Anstrengelser for at faa den rette Opfattelse af Forsvarskampen til at trænge igennem helt ned til de laveste Led, og saa sent som d. 2’ Juli udgik der nye Anvisninger, der advarede mod Faren ved en for stærk Spredning af Styrkerne i Hovedkamplinien. Det er en Hovedfordring til Organisationen af liovcdkamplinien, at den har Karakteren af et samarie hængende Forsvar. Dette er den eneste virkningsfulde Forholdsregel mod Fjendens Anvendelse af Røggranater, ved hvis Hjælp det kan lykkes at skjule Fodfolkets Fremrykning og ophæve Virkningen af Kampgruppernes indbyrdes Flankering. Men dette maa naturligvis ikke føre til en Tilbagevenden til den tidligere Kamp i en enkelt Skyttegravslinie, Grupperingen i Dybden maa stadig opretholdes, men der maa sørges for, at alle Mellemrum mellem Støttepunkter og Modstandscentrer kan tages under saavel flankerende som frontal Ild.

Efterretnings- og Forbindelsestjeneste.

Fronten i Champagne havde været rolig i tre Aar, og som Følge deraf var alle de tyske Forsvarsanlæg erkendt og kendt indtil de mindste Enkeltheder, saaledes at den mindste Forandring i den ikke kunde undgae den franske Iagttagelses- og Efterretningstjeneste. I lang Tid før Angrebet d. 15’ Juli foretoges imidlertid saa mange Forandringer, at Angrebsforberedelserne kunde følges Skridt for Skridt, og da de blev foretaget ret aabenlyst, var man paa fransk Side nær ved at tro, at de kun foretoges for at skuffe og for at aflede Opmærksomheden fra andre Afsnit, hvor Angrebene i Virkeligheden skulde finde Sted. De franske Observationsposter var anbragt i Dybden lige fra den forreste Linie til 2’ Stilling, saaledes at det var muligt at følge en eventuel fjendtlig Fremtrængen lige fra først til sidst. Baade Fodfolkets og Artilleriets Observationsposter gjorde det yderste for at yd: det mest mulige, og de var da ogsaa fuldt underrettet om alt, hvad der foregik foran dem d. 14’ Juli om Aftenen og kunde følge Begivenhedernes Udvikling under hele Slaget. Resultatet var da ogsaa, at Artilleriet med utrolig Hurtighed og Virkning var i Stand til at udføre Skydninger mod de flygtige Maal, som blev opgivet det af dets egne eller Fodfolkets Observationsposter. Flyvernes Meldinger ved Radio eller ved Fotografi muliggjorde endvidere at tage fjernere Maal — Kolonner eller Train — som troede sig i Skjul bag Navarin Højdedraget, under Ild. I Tiden før Angrebet havde Afdelingschefer og Generalstabsofficerer været rundt ved samtlige Kampgrupper i Hovedkamplinien og instrueret dem baade om Planen for Slaget, om de Metoder, som Tyskerne vilde anvende, og om hvorledes Slaget vilde udvikle sig; en Forholdsregel, som ikke undlod at gøre sin Virkning, den skabte Tillidsfuldhed hos Tropperne, og disse kunde efter Slaget sige: „Alt er gaaet, som det var blevet sagt os forud". Det er en kendt Sandhed, at jo bedre en Soldat er underrettet om de Forhold, hvorunder Kampen føres, jo bedre slaas han.

Alle Forbindelsesmidler blev bragt til Anvendelse. I de forreste Linier gjorde Signalforbindelser, Jordtelegrafi og Brevduer fortrinlig Fyldest, hvorimod Radiostationerne for største Delen fik deres Antenner ødelagt. Længere tilbage virkede Telefonen tilfredsstillende, fordi der var mange Forbindelser til Raadighed ; kun paa Divisionens venstre Fløj svigtede den, som tidligere omtalt, fordi en Kommandostation maal te flyttes, men ved Hjælp af Jordtelegrafi lykkedes det at genoprette Forbindelsen, omend med store Vanskeligheder.

Forberedelsen af Udkampen.

Da ogsaa den tyske Efterretnings- og Iagttagelsestjeneste var meget virksom, maatte man søge Udveje til at skuffe den. De fleste Batterier blev derfor flyttet fra de Standpladser, som var ei kendt af Fjenden, ud paa aaben Mark og med godt Resultat. Da de blev beskudt med flygtige Gasarter, led de forholdsvis lidt, hvorimod to Batterier, der var blevet paa deres gamle Standpladser for at kunne udføre nogle vigtige Hindringsskydninger, blev fuldstændig ødelagt d. 15’ Juli. Flytningen af Batterierne hindrede dem ikke i at løse deres Opgaver, derimod skannede den dem for at blive neutraliseret eller ødelagt. Hvad Forebyggelsesskydningerne ( contre-préparation offensive) angaar, saa gav de ikke den tilsigtede Virkning, de formanede ikke at ødelægge Angrebstropperne i deres Udgangsstillinger, og efter Fangernes Udsagn foraarsagede de kun ringe Tab. Det var sikkert en Fejl at anlægge dem som regelmæssige Skydninger med en halv Times Mellemrum mod bestemte Rum, saaledes at det var muligt at søge Ly for dem. De burde have været anlagt som uregelmæssige kortvarige Ildkoncentrationer, saaledes at det var vanskeligt at erkende Systemet i dem, en Fremgangsmaade, som var bleven anvendt ved la Malmaison med god Virkning. Som Hovedregel var Støtteafdeling.

Dette Slag er i det hele taget en Triumf for Forberedelsen af Kampen mod en Modstander, om hvem man paa Forhaand var fuldstændig underrettet og hvis Bevægelser man under Kampen kunde følge med en usvigelig Sikkerhed. Det Terrain, hvori de franske Tropper kæmpede, egnede sig fortrinligt dertil: Observationsstaderne tillod Artilleriet at optræde med en usædvanlig Smidighed, og Fodfolksanlæggene dannede et uigennemtrængeligt Net, som det ikke var lykkedes Fjenden at fastlægge nøjagtigt, saa at han var nødt til at angribe overalt med størst mulig Styrke. Forposternes Kamp brød Kraften i hans første Anløb, og derefter ødelagde Gevær-, Mitrailleuse- og Artilleriild hans Angrebsfodfolk foran Hovedkamplinien, da det gik frem til det afgørende Angreb. Det franske Fodfolk i Hovedkamplinien kæmpede tappert under gunstige Betingelser; af Forpoststyrkerne krævedes der den højeste Grad af Opofrelse, da de paa Forhaand var dømt til at kæmpe isoleret og til Slut blive overmandet. Dette sejrrige Forsvarsslag skabte Betingelserne for de store Angreb, som herefter skulde falde Slag; i Slag og bringe den tyske Front til at vakle.

(Sluttes)