(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Lt-col. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet af Oberstløjtnant O. H . Permin).
(Fortsat).
IX.
Det store Angrebsslag i September 1918. Forfølgning 5.—11. November.
A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE.
Vi er nu naaet til Krigens sidste Fase; det store Frankrigsslag fra d. 26’ Sept. og endelig Forfølgningen indtil d. 11’ Nov. 1918.
a. Forberedelser til Angrebet d. 26' Sept.
Til Slutningen af September havde Maréchal Foch planlagt det store Slag over hele Fronten, begyndende d. 26’ paa den sydlige Fløj, d. 27’ i Centrum og d. 28’ paa den nordlige Fløj i Flandern. (Skitse 1.). D. 13’ Sept. staar 13’ D.. /., efter at have været i Hvilekvarterer, paa samme Del af Fronten, hvor vi forlod den efter Forsvarsslaget d. 15’— 18’ Juli i Champagne, nemlig i et Afsnit, der kaldes Trou-Bricot og omfatter Underafsnittene Hamon og Cameroun; Underafsnittene er besat henholdsvis af 21’ R. og Jægerbataillonerne, medens 109’ R. er i Reserve. Divisionens Chef er endnu General de Bouillon, men da han d. 22’ Sept. gaar over i Reserven efter i 3 Vi Aar at have kommanderet Divisionen, afløses han af General Tabouis. Overfor 13’ D. I. staar den Bayerske Ersatz Division i et Frontafsnit, der i Dybden er delt i : en Forpostzone, en Storkampzone og en „Bagkamp"-Zone. Forpostzonen har en Dybde af ca. 1 km og synes at være besat af een Batl. for hvert Rgt. i forreste Linie.
Storkampponen ligger 1 km nordligere, har en Dybde af 2— 3 km, bestaar af flere Linier og ligger i Hovedsagen over Cote 193— Butte de Souain, den holdes besat af Afsnittets Hovedkræfter og kan hurtigt forstærkes af Batailloner, der hviler bagved. „Bagkamp“ zonen ligger nord for Somme— Py, de vigtigste Anlæg i denne Zone danner et Kvadrat, Orfeuil-Kvadratet, hvis ene Diagonal gaar i Vest-Øst fra Médéah til Marvaur, og hvis sydlige Hjørne ligger c. 1500 m Vest for Aure. Dets Sider bestaar af kraftige Skyttegrave med dybe Dækningsrum og med svære Pigtraadshegn, Kvadratet er for største Delen skovbevokset, og den sydlige Del dækkes af Aure-Dalen, som boldes under lid fra en fortrinlig Skyttegrav. Dette befæstede Kvadrat spærrer Vejen for 21’ C. A. og vil blive vanskeligt at erobre. (Skitse 2.).
D. 20’ Sept. modtager 13’ D. 1. fra 21’ C. A. Befalingerne fo r Angrebet d. 26'. Armékorpset skal angribe mod Nord med Hovedretning mod Orfeuii; Frontudstrækning 4 km; 43' og 167’ D. i. i første Træfning, 13’ bag 43 D. 1. og 170’ bag 167 D. i. i anden Træfning. Angrebet er tilrettelag i to Faner: først skal de fjendtlige Stillinger indtil c. 1 km syd for Jernbanelinien tages og herunder en Del af Fjendens Artilleri erobres. Derefter skal Avantgarderne, saa snart det første Resultat er naaet, straks fortsætte Angrebet nord for Jernbanen for hurtigst muligt at trænge ind i „Bagkamp"zonen; de skal støttes af alle de Batterier, som det er muligt at trække frem, og om fornødent af Kampvogne; Divisionernes Hovedstyrker skal sættes ind efter Divisionschefernes Anordning, disse overtager selv den fuldstændige Ledelse af Kampen og fører den efter den Maade, hvorpaa Begivenhederne udvikler sig, den tunge Artillerigruppe, der hører til Divisionens Kampzone, stilles til deres umiddelbare Raadighed. Herefter følger Udnyttelsen af Resultaterne, for hvilken der senere vil blive givet de nødvendige Befalinger. Fremrykningen skal til at begynde med støttes af en rullende Spærreild, senere af Ildkoncentrationer mod de Punkter, der viser sig farligst for Angrebet. Der er befalet mange Standsninger for at bevare Sammenhængen og for at give Tid til at erobre de Modstandscentrer, som det ikke er lykkedes Artilleriet at ødelægge. Armékorpsets Artilleri skal deles i tre Grupper, een for hver Division, og een Fællesgruppe for Armékorpset.
43’ D. I., der er forreste Division i Armékorpsets højre Kolonne, skal angribe med sine tre Regimenter ved Siden af hinanden, Bataillonerne indenfor Regimentet bag hinanden. Det første Spring skal naa frem gennem Fjendens Forpostzone indtil den forreste Modstandslinie i Storkampzonen, hvor der skal standses fra Kl. II + 2,45. Denne Standsning skal tillade Ildkoncentrationer mod de Maal, der synes at ville yde den stærkeste Modstand. Under Standsningen skal der foretages en Liniepassage, saaledes at Bataillonerne i anden Linie afløser forreste Linie. Længden af dette første Spring er c. 2 km. Andet Spring støttes ogsaa af en rullende Spærre-
ild (Hastighed: 100 m i 5 Min.). Dette Spring omfatter Fremrykningen gennem Storkampzonen indtil en Linie over Butte de Souain— 193; her standses der fra Kl. II. -|- 4,33 til II -j 5,00, og der foretages igen en Liniepassage, saaledes at de Batailloner, der oprindelig var i tredie Linie, nu kommer forrest. Springets Længde er 1500— 2000 m. Det tredie Spring er paa 2000— 2500 m. Det støttes af en rullende Spærreild (Hastighed 100 m i 4 Min.) indtil en Linie 800 m Nord for Jernbanen, hvor den standser Kl. H -f- 6,28 og bliver liggende, indtil Fodfolket forlanger dens Ophør for at tillade Rekognoscerinskommandoer at rykke frem mod den anden tyske Stilling (i en Afstand af c. 1000— 1500 m). Fra dette Øjeblik etableres der ikke mere nogen rullende Spærreild, men Kampen føres efter Omstændighederne; hvis Fjenden ikke holder sin anden Stilling (,,Bagkamp"zonen), besætter eget Fodfolk den, og hvis Fjenden gaar tilbage i stor Stil, skal hele Divisionen forfølge „uden at se sig tilbage".
13’ D. I., der er bageste Division i højre Kolonne, skal i Løbet af Natten før Angrebet samles i Lejrene ved Suippe og skal ogsaa formeres med sine tre Regimenter ved Siden af hinanden, Bataillonerne bag hinanden; den skal følge bag 43 D. I. og være rede til at afløse denne, naar den er bleven udmattet. Den skal rykke springvis frem, og for at kunne regulere dens Bevægelser paa rette Maade skal dens Chef følge Chefen for 43’ D. L, hvert Regiment skal sende en Forbindelsesofficer til det foranværende Regiment og Tétebataillonerne en Forbindelsesofficer til de umiddelbart foran værende Batailloner.
Højre Kolonnes A rtille ri skal inddeles paa følgende Maade: 75 mm og 1 Afd. 155 mm korte Kanoner som direkte Stptteartilleri. Kommandøren for Støtteartilleriet følger Fodfolkets Regimentschef, Forbindelsespersonnel følger Bataillonerne. Støtteartilleriet begynder Stillingsskifte fra Kl. 4- 2,45. En Fællesgruppe paa 2 Afdir. 75 mm under Divisionsartillerikommandøren faar til Opgave at udføre Skydninger med Røggranater, Skydninger mod flygtige Maal og mod Anti-Kampvognsskyts. Divisionsartillerikonimandøren raader yderligere over en Gruppe paa 5 Batterier 155 mm og 220 mm, hvori ogsaa skal indgaa det tunge Artilleri, som Armékorpset yderligere maatte stille til Raadighed. Korpsartilleriets tunge Artilleri deles i tre Grupper med een for hver Kolonne (3 Afdir.) og en Fællesgruppe paa c. 10 Batterier. Endelig skal 2 Grupper af Arméens Jernbaneskyts og af det meget svære A rtille ri (A. L. G. P.) arbejde sammen med Korpsartilleriet. Som man ser, er det en mægtig Artilleristyrke, der skal udfoldes, og der træffes alle Foranstaltninger for at dette ikke skal forhindre Overraskelsen af Fjenden, bl. a. ved ikke at foretage Jordarbejder, ved at sløre Ammunitionsdepoterne og ved ikke at have Betjeningsmandskabet ved Skytset, før Artilleriforberedelsen skal begynde. Feltskytset skydes saa langt frem som muligt og skal dækkes ved Kontrebatteriskydning af Armékorpsets og Arméens langtrækkende, svære Artilleri. For at sikre og udnytte de første Resultater hurtigt skal Fremskydningen af de hestetrukne Batterier og Observationsstaderne forberedes.
Kolonnens Flyvereskadrille skal til Stadighed afgive een Infanteriflyver og een Artilleriflyver. Den første skal følge Fodfolkets forreste Linier og melde ved Radio og ved Nedkastning; Fodfolket skal ordentligvis afmærke sin forreste Linie hveranden Time. Artillerif ly veren skal overvaage Fjendens Bevægelser, melde om Modangreb og om Modstandsreder, samt observere egen Artilleriild. Eskadrillen skal yderligere fotografere indtil 3 km nord for de forreste Fodfolkslinier. Den skal have en Forbindelsesofficer ved den forreste Division.
Kolonnen raader over 6 Batterier Schneider-Kampvogne og 1 Batl. lette Kampvogne. Da de i oprodet Terrain ikke kan naa at følge Fodfolket, skal de først anvendes nord for Butte de Souain; deres Fremrykning nerfra skal dækkes ved Skydning med Røggranater, der skal forberede deres Fremrykning.
Angrebet.
Artilleriforberedelsen, der skal vare i 6 Timer, bebynder d. 25’ Sept. Kl. 23. 43’ D. I. bryder frem d. 26’ Kl. 5, og dens Kamp forløber som planlagt til Trods for ret alvorlig Modstand ; om Aftenen er den tyske Storkampzone erobret, og der er taget c. 2000 Fanger. 13’ D. I. er fulgt efter. Den 27’ fortsætter 43’ D. I. Fremrykningen, men møder stærk Modstand, da Tyskerne har sat tre nye Divisioner ind. D. 28’ om Aftenen staar 43’ D. I. foran den tyske „Bagkamp"zone, men kan nu ikke komme længere frem, hvorfor den afløses af 13’ D. I. Som Angrebsmaal d. 29’ faar 13’ D. I. bl. a. følgende : 1’ Maal Aure-Dalen og Aure-Skyttegraven; 2’ Maal Orfeuil. Artilleriforberedelsen udføres af 6 Afdir. 75 mm og 2 Afdir. 155 mm, der anvendes ingen rullende Spærreild. Divisionen raader over 2 Delinger lette og 1 Batteri tunge Kampvogne. Nogle faa Minutter før Angrebets Paabegyndelse bliver de forreste Batailloner voldsomt beskudt af det tyske Artilleri og Mitrailleuser, og straks efter Frembruddet kommer de ind i en tæt Krydsild. Kampvognene, der maa rykke frem i de smalle aabne Rum mellem Skovene, bliver standset af Ild fra Anti-KampvognsKanoner. Henimod Kl. 12,15 lykkes det dog 21’ Rgt. at naa frem til Aure-Dalen, og henimod Aften kommer ogsaa de andre Afdelinger frem til Sydranden af Dalen. Divisionen er med svære Tab kun naaet 7— 800 m frem. De tagne Fangers Udsagn gaar ud paa, at da AureSkyttegravene er de sidste befæstede Stillinger syd for Aisne, er der gives Ordre til, at de skal forsvares haardnakket.
D. 30’ Sept. Kl. 9,30 gaar 13’ D. I. atter frem til Angreb, og det lykkes Jægerne at naa frem til 100 m fra Aure-Skyttegraven, der var angivet dem som 1’ Maal d. 29’ ; dens Tab har været betydelige. 13’ D. I. fortsætter Angrebene d. 1’ og 2’ Okt. og naar frem til 1 km syd fo r Orfeuil, men da er den udmattet og maa d. 3’ afløses af 43’ D. I. I Løbet af 4 Dage er Divisionen trængt 4 km frem under store Tab (25 %), den har taget 850 Fanger, 70 tunge og 105 lette Maskingeværer samt 4 77 mm Kanoner. Divisionen rykker atter ind i anden Træfning bag 43’ D. I., der endelig d. 4’ Okt. kan besætte Orfeuil, der er forladt af Fjenden. Fremrykningen fortsættes i nordvestlig Retning mod Machault, der naas af 43’ D. I. d. 8’. D. 14’ Okt. trækkes den ud af Fronten og gaar i Hvilekvarter indtil d. 18.’
Angrebet paa Hunding-Stillingen fra d. 30’ Okt. — 4 Nov.
Samtidig med dette Slag i Champagne er der kæmpet af Amerikanerne i Argonnerne, af Englænderne og Franskmænd ved Cambrai og Laon og af Belgiere og Englændere i Flandern. Paa hele Fronten rykker de Allierede koncentrisk frem, og det bliver vanskeligere og vanskeligere for Tlyskerne at rokere med deres stærkt svindende Reserver. (Skitse 1.). I Dagene d. 30’ Okt.— 4’ Nov. deltager 13’ D. I., der nu er til Raadighed for 13’ C. A., (V’ Armé), i forgæves Angreb mod Hunding-Stillingen. Denne Stilling omfatter vel ikke særlig stærke Forsvarsanlæg, men de automatiske Vaaben er anbragt med stor Omtanke og under gunstige Betingelser, medens Skovene skjuler Modangrebstropperne; et stærkt, tungt Artilleri, der gør rigelig Brug af Gasgranater til Forurolige- og Hindreskydninger, støtter Forsvaret kraftigt. Til Trods for, at det franske Angreb stdttes af stærkt Artilleri, lykkes det dog ikke at faa Bugt med den tyske Modstand, men Natten mellem d. 4’ og 5’ Nov. forlader Tyskerne Stillingen, og dette erkendes af stærke franske Rekognosceringskommandoer, der er rykket frem d. 5’ Kl. 5,45, og Kl. 10,15 giver 13’ D. I. sin Befaling for den yderligere Fremrykning. A f Divisionseskadronen sendes en Officerspatrouille over St. Fergeux mod Son, (4 Esk. følger Avantgarden medens 1 Deling følger Divisionsstaben og Infanteriføreren. Avantgarden under Ob. 21’ R., sammensættes af 21’ R., Ingeniørkompagnierne og Divisionseskadronen. Divisionens Hovedstyrke har 109’ R. forrest, .Jægerbataillonerne bagest, 52’ F. A. R. mellem Avantgardens bageste Bataillon og 109’ R., den tunge Afdeling bag Jægerbataillonerne.
Kl. 15 er Divisionen naaet frem til Vejen E cly— Seraincourt, hvor den faar svag Ild fra Artilleri og Maskingeværer, Nabodivisionerne er noget tilbage.
Forfølgningen.
D. 6’ og 7’ fortsættes Forfølgningen i samme Formation, og Bevægelsen foregaar uden Vanskelighed. Fjendtlige Maskingeværer gør dog nogen Modstand nord for Signy-Skoven, Vejene ved de nordlige Udgange fra Skoven er afbrudt ved mægtige Sprængninger, hvad der volder store Vanskeligheder for Forsyningstjenesten. For d. 8’ befaler Divisionen Fremrykning i een Kolonne med en Avantgarde paa 2 Batir. af 21’ R„ Pionerer og 1 Batteri, alt under Kommando af Infanteriføreren; 109’ R. og 1 Batteri danner højre Sidedækning. Divisionseskadronen, der er foran Avantgarden, forhindrer paa flere Steder Fjenden i at foretage Ødelæggelser paa Marchvejen. Om Aftenen har den naaet Forge Maillard, som den finder stærkt besat. Hovedkolonnen naar op paa Højde med Rytteriet og indleder Kampen. D. 9’ faar 13’ D. I. Ordre til at være Avantgarde for Armékorpset og rykker frem i den paa Skitse 3 viste Formation, Eskadronen dækker Fodfolkets Overgang over Sortnonne Aaen paa improviserede Broer, da alle de permanente Overgange er afbrudt. D. 10’ fortsættes Forfølgningen. Artilleriet har store Vanskeligheder ved at komme over Sormonne og kan derfor ikke naa frem til Støtte for Avantgarden før om Eftermiddagen. Fjenden gør stærk Modstand ved Sydudkanten af Skovene. Forsyningstjenesten kæmper med store Vanskeligheder, da Veje og Broer er ødelagt i stor Udstrækning, Pionererne gør deres bedste for at udbedre Skaderne, men alligevel er Forsyningssituationen d. 11’ om Morgenen saa vanskelig, at man alvorligt overvejer at tilføre de forreste Linier Forsyning pr. Flyvemaskine. Endelig d. 11’ om Eftermiddagen kommer V ’ Armés Ordre for Vaabentilstanden og 13’ D. I. gaar i Kantonnement i Omraadet Belval— Etion.
B. BEMÆRKNINGER
Under disse sidste Operationer har Divisionens Frontudstrækning ved Angrebene d. 26’ Sept. (SommePy og mod Hunding Stillingen været 2— 2(4 km, ved Forfølgningen gennemsnitlig 4 ft km. Tabene: Somme-Py: 23 %, Hunding Stillingen 4,2 %, under Forfølgningen: uden Betydning. Vi har engang tidligere fremsat en Oversigt over, hvor mange Vaaben af forskellig Art, der har været sat ind pr. km af Divisionens Front (Tidsskriftets Nr. 12, Artikel 5 a ) ; vi hidsætter her en Sammenligning i saa Henseende for Divisionens første Kamp ved Somme — Py (Marneslaget 1914) og dens anden Kamp ved Somme— Py (Slaget i Champagne 1918). Tallene taler deres tydelige Sprog om Divisionens Udvikling, da de viser det ændrede Forhold mellem Mandskabsstyrke og Materiel.
Erobringen af de befæstede Stillinger ved Somme— Py. Da Slaget i Champagne brød løs, blev Tyskerne ikke overraskede, de vidste kun ikke det nøjagtige Tidspunkt for Angrebet, og de var derfor i Stand til at tilføre nogle Divisioner til Forstærkning. Den befæstede Zone var c. 13 km dyb og bestod af svære Anlæg. Ikke desto mindre lykkedes det uden altfor store Vanskeligheder at erobre den tyske Storkampzone, maaske fordi Kræfterne heri var spredt for meget, men herefter skifter Situationen. Tyskerne har paa fortrinlig Maade forstaaet at udnytte det skovbevoksede og vel befæstede Orfeuil-Kvadrat som Udgangspunkt for dygtigt førte Modangreb, og deres Modstand brydes først, da Situationen paa andre Dele af Kamppladsen bliver for ugunstig. Paa fransk Side svigtede i denne Fase af Kampen undertiden Artilleristøtten, det lykkedes ikke at centralisere Ledelsen, og Ammunitionsforsyningen tillod til Tider ikke at udføre alle de ønskelige Ildkoncentrationer, saa at Angrebsbatailloner, der var trængt isoleret frem maatte føres tilbage til deres Udgangsstillinger. Efterhaanden som Fodfolket fjernede sig fra sit Artilleri, maatte det ofte gaa frem til Angreb uden at være ordentlig støttet, snart inde i Skovene, som var bleven ufremkommelige paa Grund af Træer, der var væltet af Artilleriilden, snart i Lysningerne mellem Skovene, hvor det da var udsat for Baghold eller stødte paa intakte Skyttegrave; Mitrailleusernes Krydsild standsede saa Angrebet. Her skulde Kampvognene have støttet Fodfolket, men i Skovterrainet blev de et Bytte for fjendtlige Kanoner paa kort Hold og hurtigt sat ud af Virksomhed. Under disse Forhold var Fodfolket henvist til kun at støtte sig til sine 37 mm Kanoner og Stokes Morterer, til at begynde med noget tøvende, men efterhaanden, som det fik Titid til disse Vaaben, opnaaedes der ogsaa med dem gode Resultater. 37 mm Kanonerne ødelagde eller neutraliserede mange Maskingeværer, og Stokes Mortererne havde god Virkning mod Modstandsreder i Skovene.
Man forsøgte ogsaa at benytte 75 mm Kanoner som Ledsageskyts trukket af Bespændingerne eller af Kampvogne, undertiden med Held, men under store Tab, da de dannede fuldstændige Skiver for den fjendtlige Ild. Som Regel maatte dette Skyts bringes i Stilling i Nærheden af Regimentets Kommandostation, men kom derved til at lide under de samme Vanskeligheder med Hensyn til Forbindelsestjenesten som de almindelige Støttebatterier. Der manglede under disse Forhold et Materiel, der var i Stand til at følge Angrøbsbatail1 onerne. Flytningen a f Artilleriet frembød til Stadighed store Vanskeligheder. Teoretisk set vil det være rigtigt at foretage Stillingsskifteme springvis og cchelonvis, men de Batterier, som bliver tilbage, vil da snart være 6— 7 km fjernet fra deres Fodfolk, og paa Grund af Vanskelighederne ved Forbindelsestjenesten vil deres Støtte blive problematisk. Vil man derimod flytte hele Artilleriet paa een Gang, vil Fodfolket i længere Tid være uden nogen som helst Støtte. Artilleriets Ammunitionstilførsel var ogsaa vanskelig paa Grund af den store Vægt, det drejede sig om, og under Fremrykningen mod Orfeuil var den sjældent tilfredsstillende. Naar man imidlertid ser hen til, at ved Forberedelserne til Angrebet d. 26’ tog det 6 Dage at stille Ammunitionen rede, kan man forstaa, hvilke Krav der maatte stilles til Tid og Hjælpemidler, hvis det skulde lykkes at præstere det samme under den videre Fremrykning. Fodfolkets Ammunitions forsyning svigtede derimod ikke nogen sinde, til Trods for at det dog ogsaa her drejede sig om betydelige Mængder; Mulæsler gjorde fortrinlig Fyldest til at føre Ammunitionen frem i Nærheden af de forreste Linier; herfra behøvedes der c. 25 Mand til at transportere et Kompagnis Ammunition frem, naar den skulde holdes paa normal Højde. Forsyningen med Levnedsmidler foregik normalt, begunstiget af godt Vejr; kun een Dag blev den forsinket paa Grund af Regnvejr. Det skal dog bemærkes, at for at gennemføre Forsyningstjenesten maatte Divisionens Ingeniørtropper bygge en Vej paa 5 km.
Angrebene paa Hundingstillingen og Forfølgningen. Vi har set, hvorledes Angrebene paa Hunding Stillingen mislykkedes til trods for de forholdsvis store Hjælpemidler, der var stillet til Raadighed. Grunden hertil maa søges dels deri, at Forstærk-, ningsartilleriet ikke var i Stilling i Forvejen og havde for kort Tid til at gaa i Stilling, forberede sin Skydning og lægge sine Forbindelser, dels deri, at Flyverne havde stor Vanskelighed ved at løse deres Opgaver. Vejret var ofte slet og usigtbart, de fjendtlige Anlæg var vanskelige at erkende, saa at Fotograferingen gav daarlige Resultater. Fodfolket gik ikke desto mindre tappert frem, men kom hurtigt ind i de automatiske Vaabens Krydsild, det forsøgte at bryde Modstanden ved Hjælp af sine egne Ledsagevaaben, men de talrige lette og tunge Maskingeværer beholdt Overtaget. Yderligere var det fjendtlige Artilleri ikke svækket, og dst brugte i udstrakt Grad Yperitgranater, der voldte store Tab. Det fremgaar af det her anførte, at selv i en fortrinlig strategisk Situation lønner det sig ikke at ville fremskynde den taktiske Afgørelse overfor en Modstander, der endnu er i Stand til at bringe et betydeligt Antal Vaaben i Virksomhed. Enten maa man vente, til man selv har kunnet bringe alle sine Hjælpemidler paa Plads og forberede deres Indsættelse, eller ogsaa maa man afvente, at den strategiske Situation tvinger Fjenden til at rømme sin Stilling.
I dette Tilfælde hører Tyskernes Modstand i Hunding Stillingen da ogsaa først op, da Forholdene paa andre Dele af Fronten tvinger dem til at gaa tilbage, og dermed begynder Forfølgningen. Da Tyskerne d. 5’ Nov. om Morgenen har rømmet Hunding Stillingen, begynder Operationerne i aaben Mark. Divisionens Eskadron gaar straks frem for at genoptage Følingen, og det lykkes den flere Gange at indhente de fjendtlige Arriéregarder og forhindre dem i at iværksætte de forberedte Ødelæggelser af Marchvejen, som var undermineret for hver 3— 4 km. D. 10’ gaar den over Sormonne og forjager en Maskingeværpostering, saa at det efterfølgende Fodfolk roligt kan passere Aaen. Et stærkere Rytteri vilde have kunnet forhindre Fjenden i at gøre Modstand i længere Tid, thi foran Divisionen fandtes der kun svage og spredte Maskingeværstyrker, men en enkelt Eskadron var ikke tilstrækkelig til at løse Opgaven. Flyvernes Virksomhed, blev stærkt indskrænket paa Grund af daarligt Vejr, og deres Landingspladser laa langt tilbage. Under disse Forhold kunde Afdelingerne kun holdes underrettet om Situationen gennem Stabenes Officerer. Hver Dag ved Middagstid sendtes en Officer af Divisionsstaben med de Efterretninger, som Divisionsgeneralen var i Besiddelse af, frem til Regimentscheferne og til de forreste Batailloners Kommandostationer. Naar Forposterne var udstillet, vendte man tilbage med Melding om Forholdene og de af Tropperne indhøstede Efterretninger. De betydelige Ødelæggelser, som Fjenden havde foretaget, skabte de største Vanskeligheder for Divisionen, navnlig med Hensyn til Forsyningstjenesten, men ogsaa for Fremføringen af Materiellet, og disse Vanskeligheder blev saa alvorlige, at Divisionen maatte befrygte at blive standset i sin Fremrykning. For at overvinde saadanne Vanskeligheder maa Organisationen af Trainet være meget smidig i sin Anvendelse af Trækkraft. der maa være en Kombination af Hestetræk og Motortræk, maaske endog paa Larvefødder. Krigens sidste Operationer gav saaledes Erfaringer, der advarer mod at stivne i et bestemt System og raader til at være forberedt paa alle Eventualiteter; de viser tilfalde de Vanskeligheder, som moderne Krigsførelser maa regne med at skulle overvinde.
(Sluttes)