Foredrag i det krigsvidenskabelige Selskabs Møde den 28. Febr. 1898.
Af Oberst J. Sommerfeldt.
Felttogene 1848 og 49 havde aabnet Øjet for Betydningen af Flankestillingerne Dybbøl— Als og Fredericia til Flævdelsen af den jydske Halvø, saalænge Danmark var Herre over sine egne Farvande. Mangelen af en Befæstning af Dybbølstillingen og den forsømte Tilstand, hvori Fredericia henlaa ved Krigens Udbrud, havde dog bevirket, at vi i det første Krigsaar ret hurtigt havde maattet rømme Fastlandet, og da man i den 7 Maaneders Vaabenhvile, der gik forud for Felttoget i 1849, kun havde kunnet gjøre Fejlen god igjen for Fredericias Vedkommende, kom Dybbøl— Als heller ikke til at spille nogen Rolle det andet Krigsaar. Om nogen Anvendelse af Flankestillingerne i 1850 kunde der som bekjendt ikke være Tale.
Som det dengang stod med Befæstningerne paa Halvøen , saaledes stod det ogsaa med Landets øvrige Fæstninger, og der nedsattes derfor straks efter Krigen, endnu inden den endelige Pacification , under 3. Maj 1851 en Kommission bestaaende af Generalerne Schlegel, Flensborg og Fibiger samt Kommandørkaptajnerne Michelsen og Tegner for at undersøge hvilke Forsvarsforanstaltninger, der vilde være at træffe „for at sikre Halvøen og vedligeholde dens Forbindelse med den øvrige Del af Riget.“ Betænkningen, hvortil vi senere komme tilbage, blev afgivet den 30. Juni 1851. Den blev imidlertid allerede under 3. Juli 1852 forelagt en ny Kommission bestaaende af de ovennævnte Generaler suppleret med General de Me/.a, for at besvare Spørgsmaalet, om der ved Rømningen af Holsten og Lauenborg. der nu havde funden Sted, var fremkommen nogen Anledning til at ændre det forelagte Kommissionsforslag. Den nye Kommission svarede allerede under 20. Juli 1852 benægtende herpaa.
Forinden dette Svar forelaa, var Ingeniørkorpset imidlertid bleven beordret lil paa Basis af Kommissionsbetænkningen af 30. Juni 1851 at udarbejde detaillerede Planer og Overslag til Befæstning af de 3 Hovedpunkter, Kjøbenhavn, Fredericia og A ls— Sundeved. Korpsets Forslag til disse Anlæg indsendtes den 20. Marts 1853. Dette Forslag var dog ikke baseret paa Nivellements og Detailopmaalinger; det var kun at betragte som foreløbigt, og det mentes, at der maatte foreligge en Approbation paa det, forinden man med Nytte kunde gaa til at udarbejde et nøjagtigt Projekt støttet paa Detailmaalinger og nøjere Undersøgelser.
Ifølge dette Forslag skulde der anvendes til:
Til Flankestillingen Dybbøl— Als skulde der altsaa anvendes omtrent en Niendedel af den hele Sum. Ifølge dette Forslag skulde Befæstningen Dybbøl— Als bestaa af 3 permanente stormfri Værker paa Dybbølbjerg, understøttede paa Fløjene af Batterier paa Als. Til Dækning af Broerne over Alssund skulde der anlægges et Par mindre ligeledes stormfri Brohoveder, og under Hensyn til, at Alssund kan tilfryse i strenge Vintre, skulde der anlægges 5 mindre, men dog ogsaa permanente Værker omkring Sønderborg. Armeringen foresloges at skulle bestaa af 300 Stykker Skyts, hvoraf S i i de 5 Værker paa Als. Besætningen ansloges til 8 —9000 Mand, men maatte betydelig forøges, naar Alssund frøs til.
Befæstningen paa Dybbolbjerg laa 2200m fra Sønderborg og havde en Udstnekning fra Kyst til Kyst af 2800m. Befæstningslinien paa Als var 4200,n lang. Med Hensyn til Detaillerne i dette Foreslag, der have Interesse, fordi de antyde, hvad de Sagkyndige mente at maatte fordre i denne de glatte Kanoners Glansperiode, skal der gives nogle Oplysninger om Forterne. Centrumsfortet skulde ligge paa Iløjdeplateauet, hvor senere Skandserne Nr. V og VI kom til at ligge. Bekostningen var anslaact til 1,438,000 Kr. — Lyngbyfortet har efter en Opgørelse fra Ap ril 1894 med Panserkonstruktioner og en Del af det derværende Skyts samt Ammunition kostet 1,1(16,500 Kr. — Fløjforterne vare omtrent en halv Million Kr. billigere. Forterne vare konstruerede som 4- eller 5-sidede Lynetter, lukkede i Struben med en fritstaaende Mur. Graven med 16m Bundbredde var beklædt med henholdsvis 9 m og 6™ høje Escarpe- og Kontreescarpebeklædninger af Murværk. Gravflankeringen udgik fra 2-Etages murede Kaponierer. Ildlinien laa c. 6 m over Terrainet, Brystværnstykkelsen var ligeledes 6 m. De for Enfilering udsatte Linier vare forsynede med I lultraverser, og der fandtes iøvrigt skudsikre Kum i Volden. Værkerne havde alle en Reduit, der var sammenbygget med Strubemuren. Det var en muret 2-Etages Bygning med Platform og var indrettet til Artilleri. — De øvrige Værker udenfor Dybbølbjerg vare lettere; specielt havde de ikke murbeklædte Grave. Ved Krigsberedskab skulde de permanente Værker iøvrigt styrkes ved feltmæssige Anlæg af forskellig Art. Dette Forslag modtog dog ingen Approbation, men hele Sagen henvistes til en ny Kommission, der blev nedsat den 29. Jan. 1856, og som bestod af Generalerne de Meza, Fibiger og Baggesen, Oberstløjtnant H. Kauffmann og Major Stiernholm. Oberstløjtnant Kauffmann afløstes senere af Major R e ich , og denne atter af Kaptajn Ernst. Under 9. Jan. 1857 indgav denne Kommission sin Betænkning. Der optoges heri alle de tidligere Forslag; men blandt flere nye Foranstaltninger fandtes der ogsaa Befæstning af Dannevirkestillingen i Forbindelse med en Flankestilling ved Slimundingen. Det samlede Beløb til alle Foranstaltninger var nu steget til 64 Millioner Kr., deraf dog kun 4 Millioner til Als— Dybbøl, der altsaa var noget reduceret, specielt vare Værkerne paa Alssiden udeladte. Dette Forslag gjorde Regjeringen dog intet Forsøg paa at faa gennemført; men under 16. Maj 1857 modtog Ingeniørkorpset en Skrivelse hvori det udtaltes, at den af ovennævnte Kommission anførte Sum vilde „virke saa afskrækkende, at ingen virkelig grundig Behandling i den pengebevilgende Forsamling bliver mulig, og at derfor Fastholdelsen af en saa stor Fordring vilde være uklog.“ Hertil sluttede sig saa en Ordre om at udarbejde forskellige Forslag, og Ordren ledsagedes af forskellige Direktiver sigtende til, at Konstruktionen blev billigere.
Ingeniørkorpset svarede herpaa med 3 Indstillinger af 5. September, 28. November og 1. December 1857; Overslagene, der ledsagede disse Indstillinger, gik ud paa, at der skulde anvendes:
For Dybbølbefæstningens Vedkommende var Overslaget for 1853 altsaa nedsat til omtrent en Tredjedel, endskønt Arbejdspriserne vare stegne ret betydeligt i de forløbne Aar. Reduktionen paa de enkelte Værker fremgaar af følgende Oversigt:
For den forandrede Befæstning af Dybbølstillingen foreligger der ikke noget egentligt Forslag, men det paatænkte Projekt er kun nærmere skizzeret. Ingeniørkorpset udtalte, at det betragtede Dybbøl— Als som den vigtigste Befæstning, saalænge Kampen førtes i Sønderjylland, og at Befæstningen burde være permanent. Da Ministeriet imidlertid havde bortskaaret Befæstningen paa Alssiden og tillige forlangt, at de kostbare murede Gravbeklædninger skulde bortfalde, fandt Korpset, at Besparelsen især skulde ske her, da Befæstningen dog ikke kunde gjøre Fyldest under alle Forhold. — Reduktionerne fra Forslaget af 1853 gik da ud paa, at Værkerne paa Als skulde bortfalde, at de 3 Hovedværker paa Dybbølbjerg skulde bygges uden murbeklædte Grave, men Murene skulde ved Krigsberedskab erstattes med en Palisadering. Flankeringskaponiererne indskrænkedes til smaa Fodfolksværker, og Reduiten reduceredes til en eenetages Bygning. Sluttelig bemærkede Korpset dog, at en yderligere Reduktion vilde føre til, at Anlægene gik over i Feltkonstruktionernes Klasse.
Dette saaledes stærkt reducerede Forslag er vel bleven meddelt den lovgivende Forsamling; men da Ministeriet havde „Betænkeligheder ved at foreslaa endelig løst et Spørgsmaal af saa stor Vigtighed og saa bekostelige Konsekvenser, som Befæstningsspørgsmaalet i dets fulde Udstrækning“ , blev der til Beslutning kun forelagt Bevilling til Kjøbenhavns Søbefæstning og en mindre Sum — 56,000 Kr. — til Undersøgelser og P ro jekteringer vedrørende de øvrige Anlæg. I 1858 bevilgede Rigsdagen som bekjendt det forlangte Beløb af 6,800,000 Kr. til Kjøbenhavns Søbefæstning, men nedsatte det til yderligere Projekteringer forlangte Beløb til 28,000 Kr. I de følgende Aar kastede man sig navnlig over Dannevirkestillingen; der blev foretagen Krokering og Recognoscering af den, og der udarbejdedes et Projekt til dens feltmæssige Forstærkning; ved Dybbølstillingen, som Ingeniørkorpset tidligere havde ladet opmaale ved egne Kræfter, foretoges der derimod ikke noget videre.
Imod Slutningen af Aaret 1860 bleve de politiske Forhold saa spændte, at en Krig med det tyske Forbund syntes uundgaaelig; det blev da nødvendigt at tage det saa sørgeligt forsømte Befæstningsspørgsmaal op for Halvøens Vedkommende. Med Krigsfaren for Døren kunde der imidlertid ikke være Tale om permanente Anlæg, ja ikke engang om mere omfattende provisoriske Befæstninger, man maatte indskrænke sig til stærke feitfortifikatoriske Anlæg. Dette blev da Resultatet af de mange Overvejelser og Betænkninger, som Spørgsmaalet havde været underkastet; men det bør dog erindres, at Ansvaret herfor ikke synes at kunne lægges paa den lovgivende Forsamling; thi noget egentligt Forslag til Dybbølstillingens Befæstning har ikke været den forelagt til Beslutning. Det er meget muligt, at Regeringen har havt Ret, naar den, som det fremgaar af Akterne, har troet, at den lovgivende Forsamling ikke vilde have bevilget Midlerne, hvis de vare bievne forlangte; men nogen Sikkerhed herfor haves ikke, og det kan derfor ikke bestemt siges, at den bærer Ansvaret for de haarde Vilkaar, hvorunder Kampen paa Dybbøl maatte føres, da det blev Alvor. Under 11. Januar 18G1 lik Ingeniørkorpset Ordre til „at tage under Overvejelse de nødvendigste og i kort Tid udførlige Anlæg af ren felt fort iflkat orisk Natur, som kunde være at anlægge særlig til Forstærkning af Dannevirke- og Dybbølstillingen samt Fredericia“ , og under Hensyn til Forholdene anbefaledes Sagen til hurtigst mulig Fremme. For Dannevirke, hvortil, som ovenfor angivet, betydelige Arbejder vare udførte, fremsendtes Forslaget den 15. Januar; det efterfulgtes af Forslaget til Dybbølstillingen den Bl. Januar og det til Fredericia den 2. Februar.
Trods den overhængende Fare approberedes Forslagene dog ikke straks, men tilstilledes Artilleriet og Generalstabens taktiske Sektion til Betænkning. Som en Slags Forberedelse, der blev truffen, maa dog anføres, at Ministeriet under 17. Januar forlangte, at Ingeniørkorpset inden næste Dags Middag skulde opgive en rum Sum til Anvendelse i Dannevirkestillingen, og at der efter det indløbne Svar, den 21. Jan. stilledes 200,000 Kr. til Raadighcd, og udgik den Bestemmelse, at der foreløbig skulde sættes al Kraft ind paa Dannevirke og Dybbøl. Denne sidste Ordre havde dog ikke megen Betydning; den neutraliseredes derved, at man stadig tilbageholdt Forslagene, og der kunde altsaa kun træffes forskellige forberedende Foranstaltninger af mindre Betydning. Først under 1G. Februar blev denne Ordre nærmere præciseret; idet Korpset bemyndigedes til at træffe saadande forberedende Foranstaltninger, som ikke berørte de Punkter, hvorover der var Divergens. Heller ikke denne Bemyndigelse var tilstrækkeligt vidtrækkende, og Ingeniørkorpset henstillede derfor under 22. Felir., at i det mindste Hovedtrækkene i Udkastet af Bl. Januar maatte blive approberede. Paa denne Henstilling indløb der intet Svar, men paa en anden Indstilling, der indgik samme Dag, svaredes der den 1. Marts med, at der gaves Tilladelse til at forlægge de tilstedeværende Ingeniørtropper — 2 Aargange — til Slesvig og til at oprette de fornødne Redskabs- og Materialdepoter ved Arbejdsstederne.
Under 2. Marts manede Ingeniørkorps'et atter til Handling og udtalte blandt Andet, „at det (Korpset) maa foreslaa. at der i Øjeblikket, da det væsentlig gælder om at benytte Tiden til Handling, tages Bestemmelse om de Punkter, som først maa afgøres, og at den videre Diskussion og Afgørelse udsættes til senere.“ Herpaa svaredes under 15. Marts med Tilladelse til at udføre visse mindre Anlæg særlig vedrørende Oversvømmelsen i Dannevirkestillingen; men først da Korpset atter under 16. Marts havde erklæret, at det var nødvendigt at paabegynde Arbejderne, da den civile Arbejdskraft, paa hvilken man skulde stole, ellers nu i Foraarstiden vilde søge anden Beskæftigelse, gav Ministeriet endelig den 25. Marts — efter næsten 8 Ugers Tidslab — den attraaede Bemyndigelse og stillede1 1,300,000 Kr. til Baadighed for samtlige Arbejder i alle 3 Stillinger. Det var imidlertid ikke det fulde Beløb, der stilledes til Baadighed. Ingeniørkorpset havde forlangt ialt 2,218,000 Kr., hvoraf 290,000 til Dybbøl. Det var altsaa omtrent 3ib af det hele Beløb, som bevilgedes. Grunden hertil var, at Ingeniørkorpset i sin Indstilling, for at fremme Sagens Afgørelse, havde delt Arbejderne i to Grupper, hvoraf den første, som ansaas for mest nødvendig, bestod af Jordarbejdet ved selve Værkerne samt Anbringelse af Blokhuse, Krudtmagasiner og Barriereporte til Lukning af Indgangene, medens den anden Gruppe, der stilledes i anden Række, omfattede Tilvejebringelse af Glacis’er med de dertil hørende, ret kostbare Ekspropriationer, samt Anskaffelse og Anbringelse af Palisader og Stormpæle i Graven. Bemyndigelsen angik kun den første Gruppe af A r bejder, der var anslaaet til 1,346,000 Kr., hvoraf kun 174,000 til Dybbøl; men som det vil ses af den omstaaende Bemærkning, var end ikke dette Beløb fuldt stillet til Raadighed, man havde reduceret det med 46,000 Kr. og motiverede dette med, at Konstruktionen af Blokhusene mulig kunde udsættes. — A f andre Foranstaltninger, der iøvrigt var trufne, skal kun anføres, at Ministeriet under 16. Marts havde tilladt, at der indkaldtes 4Aargange af Ingeniørtropperne, saa der nu ialt havdes 6 Aargange til Tjeneste, men ikke 8, som allerede under 22. Februar forlangt af Korpset.
Projektet af 31. Januar 1S61 gik ud paa, at der paa Dybbølbanke skulde anlægges 6 Redouter i samme Linie, som den tidligere projekterede permanente Befæstning. Redouterne, der vare 5- og 6sidede, skulde forsynes med Blokhuse og Krudtmagasiner af Træ, med Rullebroer, over Gravene og Palisadetambours til Dækning af Indgangene. Værkerne vare hvert til 1 Kompagni Fodfolk og gennemsnitlig forsynede med 4 svære og 2 lette Positionspjecer. Der var fremdeles foreslaaet anbragt flere Batterianlæg saavel i som udenfor, ja endog nogle foran Linien, men disse laa dog saaledes, at de kunde beherskes fra de lukkede Værker. Dernæst skulde der anlægges et Brohoved til Dækning af Overgangene til Als, det skulde bestaa af to Lynetter med Blokhus og Krudtmagasin, Stormpæle i Graven og Estakader i Vandet, i Forbindelse med en Forsvarspalisadering til Dækning af Indgangen. Endelig skulde der paa Als lægges nogle Batterier til Flankering af Stillingens Fløje. Armeringen i samtlige Skanser var ansat til 76 svære og 16 lette Positionspjecer.
Dette Forslag ændredes noget ved de omtalte Fo rhandlinger med Artilleriet og Generalstaben; Artilleriet ønskede navnlig en stærkere Bestykning af Skanserne. Endelig blev da følgende vedtaget; der skulde anlægges endnu et lukket Værk paa yderste venstre Flø j (Nr. I). og Placementerne indskrænkedes til 3, der alle bleve trukne ind i Linien. Der blev altsaa ialt 10 Værker i Linien, de gaves fortløbende Nummere fra I— X , de tre aabne vare III, V og VII, de andre 7 vare lakkede. Disse Skanser støttedes af 3 Batterier paa Als , Mølle-, Kirke- og Flankebatteriet. Brohovedet blev omtrent uforandret. Det samlede Skytsantal i Redouterne forøgedes med gennemsnitlig 50 °/o. Det vedtoges endeligt at Blokhusene skulde bygges af Tømmer, men Krudtmagasinerne af Beton; dette Materiales Fortræffelighed kjendte vi tilstrækkeligt fra Søbefæstningen, og naar det dog ikke var bleven foreslaaet oprindeligt, laa det i, at Udførelsen og specielt Hærdningen af Betonen medtog længere Tid. Endelig fastsloges nu ogsaa definitivt, at Graven ikke skulde flankeres, men at den skulde forsynes med en passiv Hindring i Form af Palisader og Stormpæle.
Ingeniørkorpset, der i høj Grad savnede ledende Personale, idet dette, knapt tilmaalt som det var, havde Æ rinde mange Steder, paaregnede at begynde i Marts med en mindre Arbejdsstyrke, og iøvrigt at anvende denne Maaned, hvori Jorden endnu var frossen, til Forberedelser, saa at man kunde tage fat med fuld Kraft 1. April; man haabede da at faa det vigtigste færdigt i denne Maaned og at kunne fuldende i Maj. Man fik imidlertid først begyndt midt i April, altsaa 3 Uger efter at Bemyndigelse var given til at slutte Kontrakt med Entreprenørerne, og da disse ikke kunde skaffe Arbejdere nok, skred A r bejdet ogsaa langsommere frem end ventet. Endnu i Midten af Maj var den første Gruppe af Arbejder ikke fuldendt; men paa den Tid syntes Krigsfaren ogsaa forbi for denne Gang. Man vedblev dog at arbejde med formindsket Styrke. Sidst i Juni hjemsendtes de ældre Aargange af Ingeniørtropperne; tilbage bleve kun 9 Mand foruden Underofficererne, og sidst i August indstilledes Arbejdet helt.
Ifølge en Rapport fra Oktober 1861 var Arbejdets Standpunkt følgende:
I selve Dybbølstillingen fandtes 7 Redouter med samlet Ildlinie af 1255m og Standplads for 81 Stykker kyts. Hele det Indre var færdigt, kun vare Blokhusene alene dækkede med Bornbebjælker, men ikke med Jord. 3 Redouter (II, VI og IX) vare forsynede med Rullebroer, de andre 4 havde Nødbroer paa Bukke. Kun 1 Redoute (IX) havde sit Glacis i Orden, ved 3 andre (II, VI og VIII) var det delvist udført, medens det ikke var paabegyndt ved de øvrige. Gravens Tværsnit var meget uregelmæssigt og ofte utilstrækkeligt, Stormpæle og Palisader vare end ikke anskaffede. 3 aabnc Batterier til ialt 14 Stykker Skyts vare færdige, men kun det ene (III) havde Krudtmagasin. 2 Lynetter i Brohovedet, fremkomne ved at udvide de ældre Brohoveder fra 1848— 49, med Plads til 4 Stykker Skyts i det nordre Værk, havde Jordarbejdet i Orden, men der manglede Stormpæle i Graven, Forsvarspalisadering. Estakader i Vandet, Blokhus og Krudtmagasin.
3 aabne Værker paa Als til 17 Stk. Skyts manglede alle Krudtmagasin. I samtlige Værker stode Skraaningerne med fuldt (Freds-) Anlæg, kun Nr. VI og et Batteri paa Als, der forsøgsvis havde været monterede om Sommeren, havde feltmæssige Skraaninger. T il Udførelsen af dette Arbejde var der medgaaet 34,033 civile og 0680 militære — ialt 41,313 — Arbejdsdage å 10 Tim er og 650 Spanddage. Arbejdet blev ledet af en Kaptain med Assistance af 2 Ingeniørløjtnanter, 1 Regnskabsfører, 3 å 4 civile Konduktører, samt 3 Underofficerer og 50 Underkorporaler og Menige af Ingeniørtropperne. Maximum af A r bejdskraft paa en enkelt Dag var 435 civile og 97 militære, ialt 532 Mand. Den samlede Udgift inclusive Ekspropriation var 220,000 Kr. Arbejdet var imidlertid, som oplyst, langtfra færdigt; Oplysning om Omfanget af det, der manglede, kan imidlertid faas af en Beregning udført, i 1801 efter Arbejdernes Afslutning med det Formaal for Øje at faa opgjort, hvormegen Arbejdskraft, der endnu behøvedes for at gøre Stillingen færdig og sætte den i Forsvarsstand. Denne Opgørelse gik da ud paa, at der endnu behøvedes følgende An tal Dage af civile Arbejdere ').
I denne Sum er kun oplaget det Antal Dage, der var tilstrækkeligt til de nødvendigste Arbejder, der burde udføres inden Hæren rykkede ind i Stillingen. Fra Oktober 1861 til November 1863 anvendtes ialt kun c. 40,000 Kr. paa Dybbølstillingen. Godt og vel cn Trediedel heraf gik med til Magasineringsudgifter og Tilsyn samt almindelig Vedligeholdelse; der anskaffedes for Restbeløbet 4 Rullebroer til de Værker, der savnede disse, samt foretoges lidt Glacisarbejde, ligesom der foretoges nogle Forandringer og Forbedringer ved Kanonopstillingen. Mindre heldigt var det, at Gravskraaningerne ikke kunde holde sig med det oprindelige Anlæg, de maatte gjøres fladere og gives 3 :2 Anlæg, hvad der yderligere formindskede deres Betydning som passiv Hindring.
Da Krigsudsigterne i Efteraaret 1863 atter bleve større, tog man igen med større Kraft fat paa Befæstningsarbejderne, dog var det Dannevirkestillingen, der ligesom i den forrige Periode kom i første Række. I Dybbølstillingen og paa Als blev der kun ansat 1 — een — Ingeniørofficer som eneste ledende, indtil Hæren i Februar ankom til Stillingen. En Maanedstid — fra 12. December til 18. Januar — fik han dog Assistance af en Ingeniørløjtnant, men maatte iøvrigt nøjes med en Materialforvalter og nogle civile Konduktører. Først 31. Januar fik ban Assistance af et Ingeniørkommando bestaaende af 2 Reserveunderofficerer og 40 Mand. Arbejdet udførtes fra December Maaneds Begyndelse af 80— 150 civile Arbejdere, hvortil fra 15. Januar kom 150 militære Arbejdere og c. 20 Tømrere.
I hvor ringe Grad man endnu i Efteraaret 1863 lagde Vægten paa Dybbølstillingen, kan dels ses af de smaa Midler af forskellig Art, der stilledes til Raadighed for Ledelsen, og dels deraf, at den egentlige Ordre til at sætte Stillingen i Forsvarsstand først udgik den 29. December. Forinden denne Ordre udgik, va rd e r indkøbt Tømmer for ialt 60,000 Kr. og der var under 2. December stillet 36,000 til Raadighed for Glacisarbejder, for saa vidt Vejrliget og Forholdene tillodo dem. Der arbejdedes sikkert saa ivrigt som den ringe Arbejdsstyrke og Vejrliget samt den ganske utilstrækkelige Ledelse tillod. A t Mangel paa Ledelse maatte gøre sig stærkt gældende, fremgaar af de mange forskellige Hverv, der vare den overdragne paa langt fra hinanden fjernede Steder. Iblandt disse Hverv skal som de mere omfattende nævnes: Bygningen af en Landgangsbro ved Hørup Hav; Slagningen af en ny Bro — foruden den ældre Pontonbro — ved Sønderborg, Bygning af et Feltbageri i Sønderborg, Indretning af Lazaretter i Augustenborg og Sønderborg Slotte m. m. Endelig var Sønderborg Udskibningssted for en Mængde Materiel og Tømmer, der herfra for en meget stor Del skulde dirigeres til Dannevirke. A t det, naar der arbejdes under saadanne Forhold, er vanskeligt at gjøre Rede for Detaillerne i Arbeidet er en Selvfølge; men en Rapport optagen under 13. Februar 1864 giver Oplysning om, at Stillingen da langtfra var i Fo rsvarsstand og ikke, paa meget betydelige Arbejder nær, havde naaet den Skikkelse, som man i 1861 forudsatte, at den skulde have, naar Hæren rykkede ind i den. — En Sammenligning med det Uddrag, der ovenfor er givet af Rapporten fra Oktober 1861 viser da omtrent, hvad der var udført i Perioden Oktober 1861 til 13. Februar 1864.
Under sidstnævnte Dato manglede der:
a. I selve Skandserne:
Fuldstændig Palisadering af Gravene i 4 Redouter og i en 5. var Stormpælebelægningen ufuldendt, Krudtmagasinerne i Værkerne V og VII, Ingen af Blokhusene i Værkerne havde det paaregnede Jorddække, Brohovederne havde ingen passive Hindringer i Gravene, Batterierne paa Als havde ikke Krudtmagasiner;
b. Udenfor Værkerne:
Glacis’erne vare ikke fuldførte, der fandtes derfor i flere af Værkernes Nærhed mindre godt bestrøgne Rum. I Forterrainet vare aldeles ingen Sløjfninger foretagne, Mellem Værkerne fandtes hverken Løbegrave eller Forbindelsesgange og ingen Placementer for Feltskyts, Kolonneveje eller anden Forbindelse var der aldeles ikke sørget for. Det vil heraf ses, at ikke engang den fortif i katoriske Armering var fuldendt, og at man i det Hele taget havde maattet nøjes med at tage fat paa de Arbejder, der vare at udføre ved selve Værkerne, saaledes som disse nu laa ved Begyndelsen af Pe rioden , navnlig saadanne, som kunde udføres med et Minimum af Ledelse, og ved hvilke der kun behøvedes korte Anvisninger til en enkelt betroet Mand for hvert Arbejdes Vedkommende; derimod havde man maattet opsætte alle Arbejder, — f. Ex. Sløjfninger o. 1. — der kræve den sagkyndige Ledelses bestandige Tilstedeværelse, hvis man skulde sikre sig imod, at der ikke blev begaaet Dumheder. Det fremgaar af den ovenfor givne Fremstilling, ,at Stillingen ingenlunde var i Forsvarsstand, da Fjenden laa foran den. Der er næppe Tvivl om , at den vilde være falden for et blot nogenlunde energisk Angreb af en overlegen Fjende, og først efter at Hæren i over en Maaned til Midten af Marts med Ihærdighed og stor Arbejdsstyrke havde fortsat Arbejderne, var den saa nogenlunde i den Stand, hvori man mente, at den skulde have været ved Indrykningen.
Naar man betragter Dybbøls Befæstningshistorie, kan det næppe undgaa at vække Opmærksomhed, at selve Udførelsen trak betydelig længere ud end haabet, og at det skyldes særlig heldige Omstændigheder, at Befæstningen, svag og lidet formaalstjenlig som den var til det Angreb, den underkastedes i 1804, dog blev færdig til det Tidspunkt, da det egentlige Angreb begyndte. Grunden til, at det gik saa langsond med Udførelsen, maa dels søges i den lange Tid, c. 3 Uger, der hengik fra den Dag, 25. Marts, da Ordren til Udførelsen blev givet, til det Tidspunkt, Midten af April, da Arbejdet kunde siges at være i fuld Gang, og dels deri, at det ikke lykkedes at skaffe saa mange Arbejdere, som man maaske havde kunnet beskæftige. Lignende Forhold træffer man imidlertid paa ved Befæstningsanlæg af denne A rt andetsteds. Selv om Forslaget er færdigt paa Papiret, naar Ordren til Ud førelsen gives, saa er der en Mængde Forhold, der først ere bievne og tildels først kunne blive ordnede i sidste Øjeblik, saasom Tilvejebringelse af Redskaber og Materialicr, Foranstaltninger for at kunne huse og forpleje Arbe jderne , samt endelig den ret besværlige og omstændelige Fastlægning og Udstikning af Værkerne i Terrainet. En Del af disse Ting kan naturligvis være forberedt i Forvejen; jo mere der er forsømt, jo mere er der at gøre; men A lt hvad der her er at gøre falder paa Ledelsen, og skal det derfor gaa hurtigt, maa denne være rigelig; dette var imidlertid ingenlunde T ilfældet paa D ybbøl, Grunden til det lange Tidstab maa vistnok hovedsagelig søges h e ri, om det end ogsaa maa antages, at den uheldige Aarstid og den fjerne Beliggenhed fra større Ressourcer ogsaa paa mange Maader har gjort sig gældende.
Mangel paa Arbejdskraft er et andet Hovedonde; man havde her som overalt, hvor det gjælder om at fremme Jordarbejdet hurtigt, taget sin Tilflugt til civile Entreprenører. Man opnaar herved at faa Arbejdere, der kunne præstere noget klækkeligt i Arbejdsdagen, og man faar ogsaa Arbejdere, der ere nogenlunde lette at lede, fordi de forstaa Arbejdet. Sammenligne vi imidlertid, hvad der er udført ved Dybbøl, med det, der er udrettet andetsteds, naar tlet drejede sig om provisoriske Anlæg, hvorved der da forstaas saadanne, som udenfor den egentlige Krigsskueplads anlægges som Erstatning for manglende permanente Befæstninger, vil det let ses, at man allevegne har stødt paa de samme Grunde til Forsinkelser i Arbejdets Udførelse. Efter R. Wagner: „Uebcr provisorische Befestigung und Festungsimprovisation“ skal der da fremdrages et Pa r Exempler fra den nyeste Tid. Dresden 1866. For at skaffe den preussiske Hær et Støttepunkt i Tilfælde af Nederlag bestemtes det, at Dresden skulde befæstes provisorisk. Man indskrænkede sig dog foreløbig til kun at befæste paa den venstre Elbbred, idet man gik ud fra, at højre Bred kunde dækkes af den opererende Hær. Der blev opført 5 stærke lukkede Værker samt 4 Batterier, hvoraf dog det ené paa højre Elbbred til Flankering, dannende en Linie paa 9600m Længde fra den ene Elbbred til den anden. Hertil knyttede sig en Del Rydninger m. m. Arbejdets Gang var i Korthed følgende: Den 20. Juni fandt en Konference Sted mellem General Moltke og Chefen for Ingeniørkorpset, General v. Wasserschleben om Dresdens Befæstning, der ansaas for paatrængende nødvendig. Den 21. udgik Befalingen til Udførelsen, den 22. kom Oberst M ertens fra Kiel til Konference med General Wasserschleben, der instruerede ham om , at Arbejdet skulde være færdigt paa 2 å 3 Uger altsaa til 6. senest 13. Juli. Om Natten til den 23. kom Mertens til Dresden, den 23. rekognoscerede han Stillingen og opstillede Befæstningsudkastet. A t han kunde gjøre dette saa hurtigt, laa dels i at Terrainet var godt kendt — fra Napoleons Anlæg 1813 — dels i, at han brugte Typen til Skanserne fra Sønderborg. Forslaget er ovenfor antydet. T il Udførelsen i den forlangte Tid krævedes der 6000 Jordarbejdere og 150— 200 Tømrere daglig.
Til Disposition for Ledelsen stilledes 8 Officerer, tagne fra forskellige Bygningsdirektioner og 2 Pionerkompagnier med ialt 8 Officerer, 18 Underofficerer og 212 Menige. Man gav strax A fkald paa at udskrive Arbejdere, fordi deres Bevogtning, Underbringelse og Forplejning vilde volde uoverstigelige Flindringer, man søgte frivillige Arbejdere mod god Betaling. Den 27. Juni havde man 300 Arbejdere, den 29. 650; de fleste dog legemlig saa ubrugelige, at de maatte sendes bort. Fo r at skaffe Arbejdere sendtes da 30. Juni og 1. Juli Officerer til Berlin. Her havde man netop faaet samlet en Arbejdsstyrke under Entreprenører til Anlæg af Befæstninger ved Berlin. Disse ansaas imidlertid nu for overflødige, Mandskabet var altsaa disponibelt og til den 5. Juli afgik der da 3300 Arbejdere til Dresden, hvoraf dog atter i de nærmeste Dage 700 maatte sendes bort som ubrugelige.
Man skaffede fremdeles 1300 Mand fra Schlesien og fik fra Dresden og Omegn 1100. Tilsammen havde man den 6. Juli en Arbejdsstyrke af 5000 Mand. Der medgik altsaa 15 Dage fra Ordrens Udstedelse til Arbejdet var i fuld Gang, men man naaede overhovedet ikke det Antal af 6000 Arbejdere, som man ønskede, uagtet Forholdene, som ovenfor berørt, vare ret heldige, og skønt man betalte en høj Dagløn — 1 Thaler — og befordrede Arbejderne frit til Stedet (hertil udgaves 38,600 Mark). Tømrerstyrken blev 500 Mand, den kom udelukkende fra Dresden og var meget rigelig.- Skanserne vare saa vidt færdige, at de kunde modtage Armeringen den 19. Juli, Batterierne den 25.; men først 4. August vare Blokhuse og Opholdsrum i Orden og alt fuldført. Arbejdet havde altsaa taget over den dobbelte Tid af den forventede.
Man arbejdede i 2 Hold fra 3 Morgen til 9 Aften. Da den effektive Arbejdstid inkl. Hviletider herved indskrænkedes til 9 Tim er daglig, medens den ellers vilde være 13 — fra 6 til 7 — , kan det ikke ses, at der vandtes noget derved, tvertimod der tabtes Arbejdstid. Grunden kan næppe have været, at man ikke kunde finde Plads til Arbejderne paa engang, da der foruden de 9 Skandser og Batterier vare mange andre udstrakte Rydnings- og Forstærkningsarbejder at udføre. Grunden har maaske været den, at Ledelsen ikke har kunnet magte den fulde Arbejdsstyrke paa engang, derpaa tyder det ogsaa, at det anføres, at Ledelsen ingen Afløsning kunde faa, men maatte arbejde fra Kl. 3 Morgen til Kl. 9 Aften, den har altsaa haft nok at gøre med den halve Arbejdsstyrke. Man faar herved et Maal for Ledelsens Styrke; til 2500 Arbejdere og c. 500 Tømrere var der 16 Officerer og 18 Underofficerer, altsaa omtrent 1 Officer og 1 Underofficer for c. 180 Mand. Forholdet er lidt gunstigere end ved Dybbøl i den travleste Periode 1861.
Bekostningen ved Anlreget exklusive Expropriation og Skadeserstatning var 960,000 R in k .; ogsaa et Vidnesbyrd om, at Daglønnen har været høj. F l o r i s d o r f I S 06. Den 10. Maj 1800 approberedes Befæstningsudkastet af Kejseren. Der skulde anlægges 2 Brohoveder ved Florisdorf og Stadelau af henholdsvis 0000 og 3750ra Længde samt en fremskudt Befæstningslinie med begge Fløjene støttede til Donau af 24 Km. Længde. Der vilde i disse Linier være at anlægge over 50 Værker foruden flere Batterier. 15. Maj formeredes Fæstningsdirektionen, og Arbe jdet beordredes paabegyndt. Oberst Grev W elsperg havde den øverste Ledelse, og under ham sorterede i første Instans 3 Stabsofficerer, en for hvert af de 3 Arbejdsdistrikter, hvori det Hele deltes. T il Assistance ansattes i hvert Distrikt 2 å 3 Officerer fra Staben og et Ingeniørkompagni med 4 Officerer. T il Vej- og Brobygning anvendtes en Stabsofficer og et Ingeniørkompagni. Ialt stilledes til Tjeneste 27 Officerer og 4 Kompagniers Underofficerer og Mandskab.
En Del af de ledende Kræfter var tilstede den 16. Maj; men den hele Styrke var først samlet den 28. Man vilde arbejde ved Hjælp af Entreprenører og ønskede en Arbejdsstyrke paa 10,000 Mand. Forberedelserne, Kontraktafslutning med Entreprenører, Tilvejebringelse af Værktøj og Redskaber, A fstikning og Profilering af Værkerne samt Tilvejebringelse af en nogenlunde stor Arbejdsstyrke medtog 14 Dage. De første Profiler bleve vel opstillede den 17. Maj, og det første Spadestik gjordes den 22.; men 1. Juni var Arbejdet først i fuld Gang. Fra den 4. Juli — efter Koniggråtz — befaledes Arbejdet yderlig forceret. Assistancen forøgedes med 5 Officerer fra Ingeniørstaben, et Arbejds-Pionerkompagni med 5 Officerer og 2 Liniekompagnier. Ialt var der nu 45 Officerer og 7 Kompagnier i Arbejde. Det viste sig imidlertid umuligt at skaffe de 10,000 Arbejdere. Trods de i øvrigt tilsyneladende særdeles gunstige Forhold tik man kun 7000 M a n d , hvoraf mange dog vare meget tarvelige, for ikke at sige ubrugelige Arbejdere.
Den 11. Juli — 8 Uger efter Ordrens Udstedelse — vare Brohovederne, skjøndt ufærdige, i Stand til at armeres. Den 13. Juli vare Fløjværkerne i Hovedstillingen lige saa vidt. I Centrumsstillingen, som man af Mangel paa Arbejdere og paa Ledelse først sent havde taget fat paa, var, da Preusserne den 20. Juli viste sig foran Stillingen, kun et Værk saa vidt, at det kunde armeres; flere vare endnu ikke paabegyndte. Endnu i den 12te Tim e søgte man at bøde paa den manglende Ledelse, idet der netop 20. Juli tilgik Ledelsen endnu 5 Officerer fra Staben og 2 Ingeniørkompagnier med 9 Officerer, saaledes at der nu havdes 59 Officerer og 9 Kompagniers Underpersonale til Raadighed. Fo r en Arbejdsstyrke af 7000 giver dette 1 Officer som ledende for c. 120 Mand. Som det let vil ses, bekræfte disse to Eksempler fra den nyeste Tid fuldtud de Erfaringer, der gjordes paa Dybbøl. Man faar ogsaa et godt Indtryk af, i hvor høj Grad det maa have skortet paa ledende Personale ved Dybbøl; særlig gælder dette den sidste Arbejdsperiode 18G3— 64. Det var ganske vist ikke nogen stor Arbejdsstyrke, der var samlet; men det var jo ogsaa meget lidt, der blev udrettet i de to Maaneder, saa lidt, at man har ondt ved at værge sig imod den Tanke, at Mangel paa Ledelse har været en stærkt medvirkende Aarsag dertil. De Forhold , der her ere gjorte til Genstand for Omtale, ville i Fremtiden komme til at spille en betydelig Rolle i Fæstningskrigen. Med det betydelige Omfang, som de moderne Fæstninger have, bliver den Opgave at sætte dem i Forsvarsstand overordentlig stor. Det gælder ikke alene om at gaa over til Krigsprofiler fra Fredsprofilcr for alle de permanente Værker, men det gælder alle Vegne om en Række omfattende supplerende Arbejder, dels ved selve Værkerne, dels uden for disse, saasom Anlæg af Batterier og Fodfolksskanser, Supplering af Veje og Jernbaner, Bygning af Telegrafer og Telefoner m. m., hertil slatter sig da endelig Anbringelse af en Mængde supplerende, passive Hindringer og et Rydningsarbejde i Forterrainet, som vil blive meget betydeligt, naar Fæstningen ligger i stærkt bebygget Terrain; thi det vil nutildags være forbunden med uoverkommelige Bekostninger at holde et ryddeligt Demarkationsterrain i det Omfang, som de moderne Vaaben gøre ønskeligt.
Der er næppe nogen større moderne Fæstning, ved hvilken disse Arbejders Omfang ikke vil overstige det Arbejde, der anvendtes paa Dybbøl; for de flestes Vedkommende vil det nok endda blive betydeligt større. Det gælder derfor om i Fredens Dage at forberede A lt saaledes, at man straks kan tage fat; Planer, Værktøj, Redskaber og Materialier maa forefindes nær ved Haanden; Arbejdsmandskabet hurtigst mulige Tilstedekomst maa være sikret, og endelig maa man raade over den fornødne kyndige og veluddannede Ledelse, thi det er den, der sætter Liv i det Hele, og uden den bliver alt det andet i mer eller mindre Grad kun en død Masse. Og denne Fordring bliver desto mere uafviselig, jo mere Hærenes Krigsberedskab stiger, og jo nærmere Fæstningen ligger ved Grænsen; thi Chancen for at den hurtig kan komme i Aktion stiger med begge disse Faktorer.
