Da Rusland i 1877 begyndte Krigen med Tyrkiet, var det russiske Feltartilleri forældet. Oberst Lavroff havde vistnok i 1875 fremstillet en ny 4 fter af Staalbronce, som vejede 491 Kg. og udskjød 5.93 Kg. svære Granater med 475 M.’s Begyndelsesliastighed, men forinden For­ søgene dermed vare afsluttede, var Krigen i Sigte. Man besluttede da at henvende sig til Krupp, der allerede havde forsynet Tyrkiet med en Del tidssvarende Kanoner, men først i Februar 1878 kom man til et endeligt Re­ sultat, og de hos nævnte Firma bestilte 1100 8.7 Cm.’s Kanoner (M. 1877) kunde saaledes først modtages, efter at Krigen var tilende; denne gjennemførtes altsaa med det ældre Materiel.

Der havdes to Kalibre: en 4 fis Kanon og en 9 ft’s Kanon. Begge vare Bagladepiecer hovedsagelig af Staal, idet dog ogsaa enkelte Broncekanoner vare bievne ind­ førte. Riffelsystemet lignede den preussiske 4 ft’s Kanons, Baglademekanismen var temmelig forskjelligartet; der havdes saaledes: den enkelte prismatiske Kile (Schmidts Model), den Kreinerske Dobbeltkile, den Kruppske pris­ matiske og den Kruppske Rundkile. De vigtigste Forhold angaaende de nævnte Piecer findes i omstaaende Tabel.

 

Kanonerne vare altsaa udrustede med 3 Slags Pro­ jektiler, men desuden havdes en Del Brandgranater, som kun adskilte sig fra de almindelige derved, at de vare forsynede med Brandsats. Saavel Granater som Granat- kardætsker havde Perkussionsrør af preussisk Konstruk­ tion, saaledes at Granatkardætsken nærmest virkede som en almindelig Granat med flere Sprængstykker. Dog har der ogsaa været Tidsbrandrør til en Afstand af henimod 2100 Meter, men i hvilket Forhold vides ikke. De nævnte Projektiler medførtes i følgende Antal:

hvad der maa anses for meget ringe, navnlig for de svære Batteriers Vedkommende. De mange Ammunitions­ karrer maatte naturligvis ikke alene vanskeliggjøre Batte­ riernes taktiske Optræden, men tillige Ammunitions- forsyningen i det Hele taget og forlænge Marchekolonnerne i en betænkelig Grad. Hvad Kanonernes ballistiske Egenskaber angaar, saa er Banen paa Grund af den ringe Begyndelseshastighed temmelig krum, hvad der fremgaar af følgende Tabel:

Ammunitionserstatningen skete inden 1877 ved Hjælp af en „Artilleripark“ ved hver Division. Artilleriparken deltes ved Mobilisering i en „flyvende Park“ paa 84 Karrer og en „Mobilpark“ paa 90 firhjulede Kjøretøjer til Dannelsen af en mobil Ammunitionsreserve. I Marts 1877 foregik en Forandring heri, idet der for hver Fod- folksdivision oprettedes en „flyvende Divisionspark“ paa BIO sexspændige Am.-Vogne, inddelle i 3 Artilleri-Af­ delinger ;i 22 Vogne og 2 Fodfolksafdelinger a 32 Vogne; for hver Rytterdivision tilvejebragtes ligeledes en flyvende Park å. 24 Karrer eller 12 fire-Hjuls Kjøretøjer, medens der yderligere oprettedes 14 mobile Artilleriparker å 4 Afdelinger for hele Hæren eller 1Park for hver Division som 1. Reserve, men ved Slutningen af 1877 vare kun 7 Parker færdige. Det er derfor særdeles vanskeligt at udkaste et paalideligt Billede af hele Ammunitions- erstatningen og den Forsyning, som medførtes i de for- skjellige Led.

Det Standpunkt, som det russiske Artilleri indtog med Hensyn til Skydefærdighed, var sikkert ringe. Kapt. Beckerhinn bemærker: Man agter i Rusland at indføre det tydske Artillerireglement og de tydske Skyde­ regier, fordi man i Krigen 1877— 78 har bragt i Erfaring, at det netop skortede de russiske Artilleriofficerer paa Skydefærdighed og taktisk Uddannelse. De i Krigen 1870—71 indhøstede Erfaringer vare gaaede tabte for det russiske Artilleri, hvis Brigadekommandører i Fredstid aldrig havde Lejlighed til at skyde med deres 24 be­ spændte Kanoner, hvorfor de i Krigen næsten altid lode deres Batterichefer optræde enkeltvis, medens disse oftere overlod Ildens Ledelse til deres 2 Halvbatteriførere eller endog udstykkede Batteriet i Delinger. En Instruktion for Artilleriets Optræden under en Kamp var ikke givet.

Skjøndt Russerne den 4. Juli 1877 raadede over en Operationsarmee, der talte 212,500 M. Fodfolk, 22,500 M. Rytteri og 858 Kanoner eller en Artilleristyrke af 3.6 Kan. pr. 1000 Mand, medens Tyrkerne i Bulgarien kun raadede over 2.4 Kanoner pr. 1000 Mand (186,000 Mand og 450 Kanoner), har det dog vist sig, at de første i artilleristisk Henseende kun opnaaede et ringe Resultat, hvorved dog maa holdes for Øje, at ikke alene det tyr­ kiske Infanterigevær var Russernes betydeligt overlegent, men Tyrkerne vare ligeledes i Besiddelse af Kruppske Kanoner af nyere Konstruktion (8 og 9 Cm.’s Kaliber) samt 5.5 Cm.’s Whithworthske Bjergkanoner, der naaede ud paa 5000 Meter.

I Løbet af Felttoget udviklede sig hos Tyrkerne mere og mere den Taktik at opstille deres Skyts i Grupper paa 1 å 6 Kanoner udenfor det russiske Artilleris Række­ vidde. Herved opnaaedes, at Artilleriet holdtes udenfor saavel dettes som Fodfolkets Virkningssfære, medens de tyrkiske Kanoner i Ro og Mag kunde overøse deres Mod­ stander med Artilleriprojektiler. Saasnart det russiske Artilleri undtagelsesvis forsøgte at rykke ind paa Livet af det tyrkiske, blev dette trukket tilbage bag Dækninger for at holde Kanonerne intakte til det Øjeblik, da Rus­ sernes Fodfolk brød frem til Angreb. Denne Fremgangs- maade var saa meget mere tilstedelig, som det ud­ mærkede tyrkiske Gevær holdt de russiske 4 flere i ærbødig Afstand.

Feltartilleriets Anvendelse ved Plevna.

Da Feltartilleriet under en Kamp nødvendigvis maa virke sammen med de andre Vaaben, saa følger heraf, at Feltartilleriets Optræden kun kan fuldt belyses, naar de forskjellige Fægtningsopgaver og de Omstændigheder, under hvilke navnlig Fodfolket maa søge at løse dem, holdes bestemt for Øje. Kun derved bliver det muligt at afgjøre, om Artilleriet i hvert enkelt Tilfælde har ydet sin Medvirkning paa rette Maade og med Udfoldelsen af hele sin Kraft.

De forskjellige Momenter i hver enkelt Kamp bør altsaa helst nøje fastsættes, men en saadan detailleret Fremstilling af de vekslende Fægtningssituationer vilde kræve større Plads, end vi kunne raade over, for ikke at tale om det betydelige Kaartmateriale, som vilde medgaa dertil. Vi se os derfor nødsagede til i saa Hen­ seende at henvise til andre Værker, blandt hvilke: „Der russisch-türkische Krieg 1877—78 in Europa von k. k. Major Springer“ indtager en fremragende Plads, og vi nøjes med at fremdrage enkelte Hovedmomenter.

1. Kampen den 20. Juli.

I artilleristisk Henseende frembyder denne Kamp enkelte karakteristiske Forhold. Hovedkolonnen, be- staaende af 1 Brigade af 5. Divis. (17. og 18. Inf.-Regi­ment), 9. Don. Kosak-Reg. og 1., 2., 4. og 5. Batteri af 5. Artilleribrigade (betegnes 1.2.4.5/5 Batt.), var den 19. Juli under Fremrykning mod Bukova , hvor Avantgarden indtraf Kl. 2,30. Den blev strax modtaget af tyrkisk Kanonild. men denne kunde ikke besvares, da der efter de gjældende Bestemmelser ikke kunde tildeles Avant- garder, paa mindre end et Regiment, Artilleri; der maatte altsaa sendes Bud efter Batterierne ved Hovedstyrken, som var langt tilbage. Omsider kom de tilstede, førte af en Generalstabsofficer, som udsøgte en Stilling til dem, og cfterhaanden rykkedes halvbatterivis ind i samme, idet Højden Janik Bair (2750 Meter) toges til Maal; ingen Virk­ ning opnaaedes, skjøndt Ilden vedblev til Kl. 8,5 Aften. Selve Hovedkampen fandt Sted den 20. Juli, idet General Schilder-Schuldner havde befalet de til hans Raadighed stillede Tropper — foruden Hovedkolonnen, 19. Inf.- Ftegiment og 4/31 Batt., der Aftenen forud var indtruffen ved Sgalevica og den kaukasiske Kosak-Brigade, som til samme Tid var kommen til Tucenica — at rykke Kl. 5 Fm. mod Plevna, der var besat af c. 25 Batir., (i Eskadroner, nogle Cirkesser og 9 2/3 Batterier (58 Ka­noner) under Osman Pascha.

Hovedkolonnen, hvis Forpoststilling (9. Kosak-Reg.) blev angreben af Tyrkerne Kl. 4 Fm., var netop ifærd med at indtage Beredskabsstilling, 1 og 2/5 Batt., senere ogsaa 3/5 Batt., beordredes da strax i Stilling mod tyrkisk Artilleri paa Janik Bair og ved Grivica Redouten i 2500 Meters Afstand, men det kunde ikke bringes til Tavshed. General S.-S. besluttede da at angribe den tyrkiske Stil­ lings venstre Fløj, uden at afvente Artilleriets forberedende Virksomhed. Kl. 520 Fm. rykkede 17. og en Del af 18. Regiment frem og det lykkedes ikke alene at erobre Tyrkernes fremkudte Stilling S. for Bukovaslugten, men 18. Reg. tog endogsaa Kl. 6 den tyrkiske Hovedstillings venstre Fløj og angreb kort efter Plevnas Nordlisiére. Det 17. Regiment, som rykkede frem til venstre for 18., beskødes derimod stærkt i Flanken af det tyrkiske Bat­ teri ved Grivica-Redouten, hvis Ild ikke holdtes nede af  314 de russiske Batterier (de skød slet ikke under Fodfolkets Angreb og gjorde ej heller noget Forsøg paa at rykke frem over Bukova-Slugten). Som Følge deraf kunde Re- gimentet ikke kaste Tyrkerne tilbage i Fronten, ej heller opretholde Forbindelsen med 18. Regiment, hvis Angreb paa Plevna derfor mislykkedes. Kl. 1120 Fm. maatte begge Regimenter gaa tilbage, og først da aabnede de 3 russiske Batterier ved Bukova atter en langsom Ild paa de forfølgende Tyrkere.

Langt heldigere var 4/31 Batt.’s Optræden under 19. Regiments Angreb paa Grivica Højden, idet det forberedte Angrebet paa den ved først at beskyde det tyrkiske Batteri (2400 Meter), der fik en Kanon demonteret og derefter de tyrkiske Løbegravslinier, saa at det lykkedes Regi­ mentet tiltrods for store Tab at erobre disse. Heldet var dog kun kortvarigt, thi Osman Pascha lod et Batteri 0. for Plevna beskyde Russerne i Flanken (2000 Meter); vel vendte det russiske Batteri sig resolut mod sin nye Modstander, men da yderligere tyrkiske Forstærk­ ninger indtraf, medens 19. Regiment var uden Reserve, maatte det Kl. 9 Fm. gaa tilbage i nordøstlig Retning, idet det her forenede sig med Kosakbrigaden, der ikke havde deltaget i Kampen.

2. Kampen den 30. Juli.

For at fordrive Osman Pascha fra Plevna, paa hvis Forstærkning der efter Kampen den 20. Juli arbejdedes med stor Ihærdighed, medens Tyrkerne endvidere den 26. Juli satte sig i Besiddelse af Lovea , fik den russiske Overkommando den 29. Juli samlet 36 1/4 Batl., 32 Eska­droner og 170 Kanoner (tilsammen 28,000 Geværer og 3500 Sabler) paa følgende Punkter:

Tropperne ved Poradim stilledes under Befaling af Chefen for 11. A.-K. General Fyrst Schachowskoi, som vedblev at være General Krudener, Chefen for 9. A.-K., sideordnet, hvad der havde tilfølge, at den sidste ude­ lukkende rekognoscerede den tyrkiske Stilling ved Plevna paa NO.-Fronten, medens Stabschefen ved 11. A.-K. alene rekognoscerede Stillingen fra SO. Man enedes der­ efter om følgende Angrebsdisposition:

General Loskarew bryder op fra Bresljana Kl. 6 Morgen, søger Føling med Fjenden, sikrer Hæren højre Fløj og observerer mod Vid.

General Weljaminow (Chef for 31. Inf.-Divis.) bryder med 5. og SI. Divis. op Kl. 5 Fin., følger Vejen til Plevna og angriber Stillingens Østfront, idet 5. Inf.- Division danner Reserven.

General Fyrst Schachowskoi bryder op fra Po­radim ligeledes Kl. 5 Fm. og angriber med 11 Batl. og 5,5 Batt. Stillingen mellem Grivica og Radisevo.

General Skobelew II. danner med den lvaukas. Kosak-Brigade, 3. Batl. af 125. reg. og 1k Batteri (6/32) yderste venstre Fløj og bryder op Kl. 7 Fm. fra Bogot for at sikre venstre Flanke, observere Vejen Plevna— Lovca og eventuelt afskjære Tyrkerne Tilbagetoget. Den almindelige Reserve, 3 Batir., 4 Esk. og 4 Batt., under Kindeners personlige Befaling følger Vejen Bulgareni — Plevna mellem de to Hovedkolonner, men dog nærmest den højre.

Hvor mange Tropper Osman Pascha raadede over til Plevnas Besættelse, kan ikke siges med Sikkerhed;  316 Opgivelserne variere mellem 33 Batlr., 7 Eskadroner, 3—400 Cerkesser samt 9 2/3 i Batterier (58 Kan.) ialt 20,000 Mand formerede i 2 Divisioner og en Reserve, og 46 Batlr., 12 Eskadroner, 1700 Cerkesser og 54 Kanoner tilsammen 30,000 Mand. Denne Styrke var altsaa ikke Russernes synderlig underlegen, men naaede langt fra de 60,000, som Krudencr anslog sin Mod­ stander til.

1. Division Adil Pascha talte 12 Batlr., 2 Eskadro­ner og 12 Kanoner, hvormed han havde besat Stil­ lingens Nord-Front (10 Km.).

2. Division Hassan Sabri Pascha havde samme Styrke og var opstillet paa Sydostfronten (9 Km.).

Reserven paa 9 Batailloner, 3 Eskadroner, Cerkes- serne og 32 Kanoner stod under Osman Pascha’s di­ rekte Befaling og lejrede ved Plevnas sydøstlige Lisiére. Af Befæstningsværker vare fuldførte: Grivica tabija og tæt Nord derfor et Batteri paa Janik Bair’s østlige Be­ grænsning, Redouten Suleiman Pascha paa dens vestlige. Kammen var kronet med en lang Skyttegravslinie og desuden havdes som Støttepunkter, i Midten Hairi-Bey tabija, ved Vejen Nicopolis-Plevna 2 Batterier 5 Ka­ noner og Øst for Hairi-Bey et Batteri til 2 Kanoner med Front imod Øst. Til Bestrygning af en Slugt, der fandtes Nord for Bukova, var der anlagt et Batteri til 2 Kanoner og en Løbegravslinie paa Fremspringet Syd­ ost for denne Landsby. Redouterne vare besatte med 2 Batailloner og 4 Kanoner.

Paa Højden ved Opaned fandtes 2 Redouter af samme Konstruktion og flere Løbegrave i 2 a 3 Etager.

Sydost-Fronten var befæstet ved den store Redoute Ibrahim til 2 Batailloner og 6 Kanoner. Efter tyrkiske Beretninger var den endnu ikke færdig den 31. Juli. Rummet herfra til Grivica Bækken var afsluttet ved flere Løbegravslinier og Skytsplacementer, medens der i 2. Linie havdes 3 Batterier til henholdsvis 4., 2 og 6 Kanoner samt Løbegrave.

Imellem Ibrahim tabija og Tucenica-Slugten var Redouten Arab fuldført, hvorimod Løbegravslinierne endnu trængte til Udbedring.

Vest for Tucenica Slugten vare Abdul Bey tabija og Junus Bey tabija paabegyndte, men kun halvt fuld­ førte; til at bestryge Tucenica Slugten paalangs fandtes et Batteri paa 2 Kanoner, og ialt var Afsnittet N. for den grønne Bæk besat af 4 Batailloner.

Plevna’s Vestfront fra Opanec til Blasivas (6 km. i Udstrækning) var forsvaret ved to stærke Batterier paa 2 Kanoner; det ene Syd for Opanec, det andet umiddelbart S.O. for Broen over Vidfloden.

Selve Slaget.

Op marchen og Artillerikampen. General Weljaminows Kolonne rykkede frem i 3 Echeloner, der brøde op med en Times Mellemrum. Avantgarden, be- staaende af Vai Brigade (121. og 122. Reg.) og 1., 3. og 4. Batteri mellem begge Regimenter, brød Kl. 4 Morgen op fra Kaj olo vice og fulgtes i nogen Afstand af 123. Regiment og 2. og G. Batt. Den indtraf allerede Kl. 7 Fm. 3000 fra den fjendtlige Stilling, men da der laa en tæt Taage over Egnen, var enhver Orien­ tering umulig. De to Regimenter opmarcherede imid­ lertid paa begge Sider af Fremrykningsvejen og Artil­ leriet opstillede sig imellem begge, medens Resten af 31. Division efterhaanden indtog en Beredskabsstilling; Kl. 815 aabnede Grivica Redouten Ilden, og den besva­ redes af 3 russiske Batterier (Afstand 3200 Meter), idet der rettedes paa Kanonglimtene. Kl. 9 lettede Taagen, og Batterierne kunde nu sigte nøjagtigere. Kl. 10 ind­ traf ogsaa 5. Inf. Division, og den opstilledes paa begge Sider af Artilleriet, som forstærkedes med 2 Batterier af 5. Artilleribrigade. Tyrkerne svarede kun fra Grivica Redouten og Batterierne paa Janik Bair, hvilket bibragte Russerne den Tro, at Tyrkerne hovedsagelig havde be-  318 lavet sig paa at imødegaa et Angreb N. fra. Kl. 12 blev endnu et Batteri af 5. Art Brigade bragt i Stilling paa højre Fløj af Artillerilinien, og Ilden rettedes indtil Kl. 230 mod Redouten og flere tyrkiske Kanoner, som efterhaanden førtes i Stilling paa Højdedraget. De øv­ rige 4 Batterier forbleve i Reserve, fordi man fejlagtig troede, at der ikke var Plads til dem. Schachowskois Kolonne marcherede paa 2 Veje, og Artilleriet tildeltes den nordlige. Kl. 840 indtraf Avantgarden (126. Reg. og 2. Batteri) i Radisevo, og efterhaanden samledes her V:s2 Brigade (m. U. af 1 Batl. og 1/2 Batt. der vare afgivne til Skobelew), hvorpaa den udviklede sig, medens Generalstabsofficeren anviste Artilleribrigadekomman- døren en Stilling til hans 20 Kanoner. Af 30. Division forblev 1. Brigade med 3 Batterier foreløbig i Reserve.

Kl. 10 aabnede et tyrkisk Batteri Ilden (Afstand 1400 M.), men de 20 russiske Kanoner bragte det snart til Tavshed og et andet tyrkisk Batteri gik det ikke bedre, da de 3 andre Batterier af 30. Art. Brigade droges frem; et af de russiske Batterier beskød saa Grivica Redoutens højre Flanke (Afstand 4000 M.) uden at opnaa Virkning, medens de øvrige Batterier beskøde Ibrahim (Afstand 2250 Al.), som paa kort Tid blev stærk medtaget, men til Gengæld gjorde 3 Kanoner ai 4/32 ukampdygtige.

Osman Pascha forstærkede nu den truede Sydost- Front; et Batteri og 3 Batailloner kom til Ibrahim, flere Batailloner af Reserven til Højderne 0. for Plevna; 8 Kanoner og 2 Kompagnier til Atuf. medens Hassan Pascha med nogle Batailloner og 3 Kanoner besatte Højderyggen mellem Tucenica og Suluklija Bækkene.

Kl. 230 Eftrn. troede imidlertid Fyrst Schachowskoi, at Artilleriet havde forberedt Stormen tilstrækkelig, hvorfor han gav Befalingen til Angreb, hvorom Baron Krüdener underrettedes.

General Skobelew var allerede Kl. 7 brudt op fra Bogot, og med 2 Sotnier og 4 Kanoner havde han, skjult af Taagen, nærmet sig Plevna i 800 Skridts Afstand. Saasnart Schachowskoi’s Artilleri aabnede Ilden, lod han sine 4 Kanoner beskyde et Batteri V. for Plevna, men herved blev Tyrkernes Opmærksomhed vakt, de gik offensivt frem og tvang Skobelew tilbage til Krishine. Senere greb han atter Offensiven, og det lykkedes ham paany at trænge frem tæt hen til Plevna, saa han vistnok havde kunnet understøtte Schachowskoi i venstre Flanke, hvis han havde haft flere Kræfter til Raadighed, medens han nu fik nok at gøre med at værge sig selv. Dog bandt han ved sin forstandige Optræden mange tyrkiske Kræfter og først ved Mørkets Frembrud gik han tilbage til Krishine.

Angrebet. Da General Knudener Kl. 240 for­ mente, at Artilleriet havde virket tilstrækkeligt, gav han Befaling til, at Grivica Redouten skulde angribes.

Vi skulle ikke dvæle nærmere ved dette Angreb, som trods alt Heltemod og skønt det fornyedes 3 Gange ikke førte til noget Resultat. Artilleriet forholdt sig under denne langvarige Kamp, som først ophørte ved Mørkets Frembrud, fuldstændig tavst; det ledsagede ikke Fodfolket, turde ej heller skyde over Hovedet paa det, og da General Kriidener sent paa Aftenen gav Befaling til at gaa tilbage, forlod Artilleriet straks sine Stillinger, saa at Tilbagetoget udelukkende dækkedes af Fodfolk. A f de 80 Stykker Skyts, hvorover 9. A. K. raadede, kom kun 48 i Virksomhed, og disse udrettede saare lidet mod Redouten, medens de ikke tog de ved Siden af liggende Skyttegrave, hvorfra Hovedforsvaret udgik, under Behandling. Højst upraktisk var ogsaa Ammunitionstilførslen, idet Ammunitionsvognene eller Karrerne forblev 800* bag Kanonlinien, til hvilken Gra­ nater og Ladninger maatte bæres, eftersom Forstillin­ gernes Beholdning ikke maatte bruges. Skudhastig­ heden maatte saaledes blive temmelig ringe, men dog var den for stor for Kanonerne, thi efter 140 Skud var 18 Piecer udbrændte og ude af Stand til at fyre videre.  Saaledes blev Artilleriforberedelsen meget mangelfuld, og under selve Angrebet svigtede Artilleriet ganske, skønt det fra flankerende Stillinger havde kunnet under­ støtte det til det sidste; Artilleriets højere Førere frem­ satte imidlertid ikke Forslag derom.

Kl. 230 Eftm. gav ogsaa General Schachowskoi Befa­ ling til at angribe den tyrkiske Stilling. Regimenterne 125 og 126 gik frem imod Ibrahim og Arab og Skytte­ gravene foran toges i første Anløb. Kort efter faldt ogsaa Ibrahim for 126. Regiments Fremløb, ved hvilket det erobrede 2 Kanoner, medens det lykkedes Tyrkerne at bortskaffe 10 andre. Angrebet paa Arab var derimod vanskeligere, fordi Tropperne beskødes heftigt i venstre Flanke af et Batteri og Skytter ved Tucenica Slugten, medens Løbegravene paa begge Sider af Redouten vare besatte med tætte Skyttekæder, som i 2 å 300* Afstand overøste de stormende med en hæftig Ild. Det var derfor nødvendigt at tilføre Forstærkning. Størst Hjælp ydede Artilleriet. Et 4 Es Batteri gik i Galop frem til den Bakkekam, hvorpaa senere Omar Redouten blev anlagt; det tvang ved sin Ild det tyrkiske Batteri tilbage og beskød derefter, trods de Tab Tyrkernes Geværild tilføjede det, Arab med Granatkardætsker, hvorefter det lykkedes Fodfolket at erobre den.

Dermed var Tyrkernes Modstand ikke brudt, de samlede sig i en Optagelsesstilling, medens Schachowskoi ikke an.saa sig for stærk nok til at angribe den, hvorfor han bad General Kriidcncr om Forstærkning. Kl. 4 Eftm. afsendtes ogsaa 119. Regiment og 1 Batteri fra den almindelige Reserve. Samtidig rykkede 2 Batterier fra Radisevo frem til en Stilling Øst for den tagne Re­ doute, saaledes at nu 16 Kanoner stod Arm i Arm med Fodfolket. Det skyldtes dem, at det af Osman Pascha Kl. 5 Eftm. udførte Modstød ikke lykkedes, og at Tyrkerne vege tilbage til Plevna’s Lisiere, hvilken Bevægelse Russerne fulgte, saa at de endog trængte ind i Byens yderste Huse. Uheldigvis udeblev imidlertid det 119. Regiment, fordi det paa egen Haand greb ind i Kampen paa General Schachowskois yderste højre Fløj, og da Tyrkerne derefter henimod Mørkets Frem­ brud paany greb Offensiven, kom Russerne i en sær­ deles vanskelig Stilling. Atter var det dog Artilleriet, som afværgede den største Fare, idet 5/30 Batt. med stor Dristighed gik frem i Tyrkernes højre Flanke og ved sin Ild forhindrede en Omfatning af Russernes venstre. Havde deres sidste Reserve fremfor at staa ved Grivica nu været tilstede paa Schachowskoi’s venstre Fløj, vilde denne efter al Sandsynlighed have faaet Bugt med Tyrkernes Modstand, saa meget mere som General Skobelew til samme Tid gjorde et sidste Forsøg paa at tage Plevna fra Sydvest. Nu derimod erholdt Schaehowskoi Kl. 7 Eftm. Meddelelse om højre Kolonnes Uheld, hans Tropper vare meget udmattede, og Tyrkerne syntes at ville foretage et tredie Angreb. Under disse Forhold besluttede han at gaa tilbage til Radisevo, hvor han forblev til den 31. Juli om Morgenen, og dette forklarer noksom, at Osman Pascha ikke forfulgte den russiske højre Kolonne.

Russerne havde atter lidt et Nederlag med et Tab af 168 Officerer og 7167 Mand eller 23 pCt. af Styrken. Betydningen heraf i strategisk og moralsk Henseende fremgaar bedst af det Telegram, som Stor­ fyrst Nicolaus, Hærens Øverstbefalende, den næste Dag sendte til Fyrst Garol af Rumænien, saalydende: „Kom os til Hjælj). overskrid Donau, hvor Du vil, hvorledes Du vil, under hvilke Betingelser Du vil, men kom os hurtig til Hjælp, Tyrkerne tilintetgøre os, den kristelige Sag er tabt.“

Men selv om denne Forsagthed hurtig veg Pladsen for en ædrueligere Opfattelse, saa vedblev Nederlaget at gøre sin Indflydelse gældende, idet Tyrkernes Moral var bleven styrket, medens Russerne havde mistet Selvtil­ liden. Man var bleven overrasket over det tyrkiske Geværs og det tyrkiske Artilleris overlegne Virkning, paa hvilken Overlegenheden i Kanonantal ikke havde kunnet bøde. I Krigen 1870— 71 havde det tydske Feltartilleri oftere gjort Hovedarbejdet i Slagene, men det russiske havde hidtil paa enkelte Undtagelser nær vist sig tem­ melig magtesløst, fordi det holdt sig altfor langt tilbage og ikke fulgte med Fodfolket, paa hvilket saaledes hele Kampens Byrde kom til at hvile. Under Kampen den 30. Juli havde Artilleriets langvarige Kanonader for­ inden Angrebet delvis kun haft til Følge, at Tyrkernes Opmærksomhed i god Tid var bleven henledet paa An­ grebspunkterne, og hvad der var endnu værre, det havde under Forsøget paa fra Stillinger, der laa langt tilbage, at støtte de egne Troppers Fremrykning, ramt disse ved utidig sprungne Granatkardætsker.

Saaledes mistede flere af de russiske Troppeførere Tilliden til Feltartilleriet; det havde i al Fald vist sig ude af Stand til at gøre de tyrkiske Befæstningsanlæg megen Skade og derfor besluttedes straks efter Slaget den 30. Juli, at der skulde hidskaffes Belejringsskyts. 1 Slutningen af August indtraf 20 riflede 24 Here med en Skudforsyning af 150 Projektiler pr. Piece ved P a l ae (15 Km. Øst for Plevna). Parken var 22. August afmar­ cheret fra Georgevo, idet hver Kanon var forspændt med 12— 14 Okser; ialt bestod den af 600 Vogne med 1800 Okser.

 Under Kampen ved Lovca den 3. September gen­ findes tildels de samme Fejl i Artilleriets Anvendelse som under Kampene ved Plevna 20. og 30. Juli, men paa den anden Side gør General Skobelew et Tilløb til at anvende Artilleriet paa rette Maade. Navnlig under Kampens Indledning leder han enten personlig eller ved sin Stabschef Batteriernes Optræden med fuldstæn­dig Forbigaaelse af Artilleribrigadecheferne, som synes at have manglet Initiativ og taktisk Udvikling. I hvert Fald forholdt de sig ganske passive under Fægtningens videre Forløb, og da Skobelew da var fuldt optaget af anden Virksomhed, blev Russernes store artilleristiske  Overlegenhed slet ikke udnyttet, hvad der kostede Fod­ folket store Ofre. Til en samlet Optræden af Artilleriet mærkes heller Intet, Batterierne anvendes enkeltvis, ja udstykkes endogsaa i Halvbatterier, og flere Fejltagelser i Valg af Maal fandt Sted (saaledes blev Højde Nr. 2 slet ikke beskudt, da man frygtede for, at de der pla­ cerede Tyrker vare Russere; Batteriet paa Sczastlivaja gora skød paa egne Tropper; Løbegrave, som vare rømmede af Fjenden, beskødes længe efter o. s. v.). Endelig blev en for stor Artilleristyrke holdt i Reserve, og desuden vare Afstandene fra de fjendtlige Maal temmelig betydelige, hvad der ikke alene i høj Grad formindskede Virkningen, men tillige bevirkede at Lavetterne gik i Stykker.

Kampen ved Lovca viste dernæst paa en iøjne­ faldende Maade den tyrkiske Feltkanons Overlegenhed over den russiske, navnlig med Hensyn til Skuddistance. Det lykkedes saaledes ikke de russiske 92 Kanoner (hvorimellem der dog var 4 tyrkiske) at bringe Tyr­kernes 5 á 6 Piecer til Tavshed, fordi de navnlig i Be­gyndelsen af Kampen holdt sig udenfor Russernes Skud­ vidde. I moralsk Henseende var Betydningen heraf ikke ringe, thi baade Fodfolket og Artilleristerne tabte Tilliden til det russiske Skyts. Havde de sidste haft en rigtig taktisk Opfattelse, vilde de have bødet paa Underlegenheden i Skudvidde ved netop at gaa Mod­ standeren tættere paa Livet, men mange Artillerichefer vare af den Formening, at det tyrkiske Geværs store Virkning umuliggjorde en saadan Optræden. Blev den befalet fra oven, saa gjordes det naturligvis, men af egen Drift holdt Batterierne sig udenfor Geværilden for ikke at risikere deres Kanoner.

3. Det tredje Angreb paa Plevna.

Tyrkerne havde efter den 30. Juli arbejdet ivrig paa Plevna’s yderligere Befæstning, saaledes at der ved September Maaneds Begyndelse fandtes følgende Anlæg: Nordfronten fra Vidfloden til Grivica Redouten, 10 Km., var bleven temmelig uforandret siden den 30. Juli; Lejren ved Opanec var dog betydelig forstærket og bestod af 4 Redouter samt en Mængde Løbegrave. Paa Janik Bjerget liavdes Redouterne Suleimann-Pascha, Hairi-bey og Kanly (Grivica Redoute Nr. 1). indbyrdes forbundne ved Løbegrave. Redouten Abdul Kerim (Grivica Redoute Nr. 2) var derimod endnu ikke fuld­ ført, hvilket først lykkedes i Dagene 7.— 11. September. Imod en Ømgaaen af Grivica Redouterne fra Syd vare en Række Løbegrave anlagte, og desuden vanskelig­ gjorde Artilleriet i Redouterne paa Sydost-Fronten en saadan. Stillingen beherskedes i 3000 å 3400 Meters Afstand fra et Højdedrag, som navnlig mod Øst var temmelig dominerende.

Østfronten, 3,5 Km., dannedes af Redouterne Kanly, Gorum og Ibrahim bey, af hvilke kun de to .sidste vare forbundne ved Løbegrav. Omtrent 1 Km. Vest for denne Linie laa Batteriet Bas og Redouterne Ichtyat, Arab og Atuf, hvilke sidste tillige henhørte til Sydfronten.

 Sydfronten strakte sig fra Redouten Ibrahim-bey til Byen Blasivas ved Vidfloden, 12 Km., og var ved Tucenica Slugten delt i to Dele. Øst for Slugten liavdes to Befæstningslinier; i den forreste Redouten Omar-bey og en 1400 M. lang Løbegravslinie, som strakte sig helt hen til Slugten, hvilke Værker dog først anlagdes efter den 7. September. Fra Højden ved Radisevo beherske­ des de aldeles, da denne laa indtil 43 M. højere. I anden Linie havdes Redouterne Arab og Atuf. Vest for Slugten fandtes ikke nogen sammenhængende Befæst­ ningslinie. Højden Nord for Byen Krishine, var be­ fæstet med de 3 Redouter Junus Bey, Tel ata og Milas, indbyrdes forbundne ved Løbegrave. Tæt Sydvest for Byen Plevna havdes Redouterne Redji bey (senere Skobelew Redoute Nr. 2) og Abdul bey (senere Skobe- lew Redoute Nr. 1), indbyrdes forbundne ved en dyb  540 M. lang Løbegrav. Denne Befæstning knyttedes til Krishine Redouterne ved Værket Baglyk syrty, som senere omdannedes til en stærk Redoute. Vest for Krishine Redouterne indtil Vid (5 Km.) fandtes enkelte Skyttegrave.

Vestfronten imellem Landsbyerne Opanec og Blasivas (5 Km.) var saa stærk af Naturen, at man her kun havde anlagt enkelte Batterier og Løbegrave, hvorfra Broen over Vid kunde bestryges.

Hvad Værkernes Konstruktion angaar, saa henvises til en Afhandling af Ingeniørkapt. Brandt i „Militært Tidsskrift“ 8. Aargang, hvorfor kun enkelte Bemærk­ ninger skulle fremsættes. Hovedforsvaret beroede for største Delen paa Geværilden, idet en Række Skytte­ grave og Skyttenedgravnihger vare anlagte i flere Ræk­ ker bag hinanden. Som Støttepunkter tjente store luk­ kede firsidede Redouter, i det Indre forsynede med mange Traverser og indrettede til Etageild; som oftest vare Redouterne i 2. Linie stærkere end dem i 1. Linie. Ildliniens Højde var sjelden over 2,1 M. og Brystværns­ tykkelsen 4—5 M. Alle Skraaninger vare meget stejle; Løbegravenes næsten lodrette, Gravenes 1/4 Grav­ bredden var 4 å 6 M. og Dybden 2—3 M. Værkernes Terreplain var forsænket, da herfra havde maattet tages Fyld til Brystværnets Forstærkning. De fleste Redouter kunde optage én Bataillon, flere endogsaa 2 Batailloner. Af Kanoner fandtes 2 a 6, hvilke alle fyrede over Bænk, medens der i Brystværnet var tilvejebragt Opholdsrum for Mandskab; de fleste Kanoner kunde desuden træk­ kes bort fra Bænken og opstilles dækket bag Traverser. Fra Redoutens Facer kunde Løbegravene flankeres, hvilke sidste vare anlagte paa Bakkekammenes fremad- vendende Skraaning, saa Russerne, selv efter at have erobret dem, ikke kunde benytte dem mod Tyrkerne. Dybden var saa stor, at man kunde staa oprejst i dem og dog være dækket, saa at Skytterne for at bruge deres Vaaben maatte træde op paa et Banket; 2 å 300 Skridt foran Løbegravene fandtes Skyttegrave til 10 Mand og foran disse atter Huller til enkelte Poster. Endelig var der foran de fleste Redouter anlagt et Glacis og Skudfeltet fuldstændig ryddet.

I det Hele taget vare alle Værker anlagte med stor Sagkundskab. Sete ude fra, vare Værkerne meget van­ skelige at opdage, og først ved en nøje Betragtning af Terrainet saas hist og her i de grønne Omgivelser nogle gule Striber, hvilke angav Redouternes Plads; men selv ved Hjælp af Kikkert var det meget vanskeligt at op­ dage Enkeltheder. Grivica Redouten Nr. 1 og Ibrahim tabija saas tydeligst.

Angaaende Størrelsen af Besætningshæren i Plevna lyde Opgivelserne noget forskellige. Major Springer formener, efter en omhyggelig Undersøgelse af alle Kilder, at der den 6. September i Plevna fandtes 57 Batailloner, 14 Eskadroner, 1700 Mand irregulært Ryt­teri og 70 Kanoner eller tilsammen 35,000 Kombattanter.

Denne Styrke var inddelt i 3 Divisioner (Hadji Adil Pascha, Hassan Sabri Pascha og Atuf Pascha), hver paa 2 Brigader å 6 Batir, 1 Eskadron og 6 Kanoner, samt en almindelig Reserve paa 21 Batailloner, et Korps Rytteri paa 8 Eskadroner og 1700 Mand irregulært Rytteri og et Korpsartilleri paa 34 Kanoner. Ingeniør­ tropper fandtes ikke, men der var Overflødighed af Skanseredskaber; af Ammunition havdes ca. 500 Patroner pr. Gevær (Snider og Peabody) og 200 Skud pr. Piece.

Den 6. September vare Besætningsforholdene efter Springer ordnede som følger:

I hvert Afsnit var der noget Rytteri, men Hoved­ massen var opstillet i Grivicadalen nær Vidfloden. Den Hærstyrke, som bestemtes til at angribe Plevna for 3. Gang, Vestarmeen, talte inklusive 3 rumænske Divi­ sioner (42 Batir., 32 Eskadroner og 120 Kan. = 30,000 Mand) ialt 113 Batir., 91 Eskadroner og 452 Kanoner ialt 05,000 Mand; desuden fandtes 5000 Mand i Lovca og Selvi. Efterat General Sotow, ledsaget af sin Stab og flere højere Artilleriofficerer havde recognosceret Terrainet foran Plevna, dog med Undtagelse af den nordlige Front og Strækningen Vest for Tucenica- Slugten, afholdtes den 2. September, en Konference med disse, idet General Sotow begyndte med at udtale sig som følger: Det er Hensigten at angribe Plevna mellem Grivica og Vejen Plevna-Lovca; de her liggende Værker maa først beskydes stærkt med Artilleri for at svække Tyrkernes Artilleriforsvar, er dette lykkedes, maa Fod­  folket om Natten søge at indtage Stillinger i størst mulig Nærhed af Værkerne. Den paafølgende Morgen aabnes et heftigt Bombardement imod disse for at til­ føje Besætningstropperne størst mulig Tab, hvorefter Fodfolket skrider til Storm. Belejringsartilleriet opstilles Dagen efter at Bombardementet er begyndt.

Medens Artilleristerne først forholdt sig tavse og endogsaa syntes at godkende denne Plan, tog omsider Oberst Ecksten, Chef for Belejringsartilleriet, Ordet: Med Feltkanoner lod Værkerne ved Plevna sig ikke ødelægge paa kort Tid, dertil var der for mange af dem, og desuden vilde en vedholdende Beskydning igennem et eller flere Døgn kræve langt mere Ammuni­ tion end man havde til Raadighed; afbrødes Ilden om Natten, vilde Tyrkerne udbedre den om Dagen lidte Skade og anlægge flere Løbegrave foran det beskudte Værk. Hovedsagen maatte være at bringe det tyrkiske Artilleri i Værkerne til Tavshed og at gøre Opholdet af stærke Reserver i disse samt Hidskaffeisen af friske Tropper derhen umulig.

Denne Betragtning godkendtes, ligesom Oberstens Forslag om at lade de indtrufne 20 Belejringskanoner straks under den 1. Dags Beskydning træde i Virksom­ hed, dels for at disse kunde drage Tyrkernes Ild paa sig, dels for at opnaa større Virkning mod Værkerne. Endelig berørtes det under Forhandlingerne, at de højere Førere stadig forlangte, at Artilleriet skulde skyde paa store Afstande; Artillerichefen ved 4. A.-K. bad der­ for General Sotow om at foreskrive, at 4 Seren kun maatte anvendes paa Afstande indtil 1800 M. og 9 Herne paa Afstande indtil 2400 M.

Hermed endte Forhandlingerne; hvorvidt der har fundet en Drøftelse Sted angaaende Angrebspunktet, Antallet af de Kanoner, som fra Begyndelsen af Be­ skydningen skulde bringes i Position, og hvor Opstil­ lingen skulde vælges, oplyses ikke noget Steds, men er næppe sandsynlig; thi de Afstande, hvorpaa Batterierne  329 i Virkeligheden bleve anlagte, vare langt større end dem, som man ansaa for tilladelige i Mødet den 2. Sept.

Endnu mærkeligere er den Omstændighed, at den egentlige Angrebsplan først drøftedes om Morgenen den 6. September, saaledes at Hærkommandoen den 2. ikke kan have været paa det rene med, hvad den vilde; Artilleristerne have derfor været vanskelig stillede under Forhandlingerne. I hvert Fald tyde disse paa, at de russiske Hærførere ikke forstod sig paa Artilleriets Anvendelse, medens de russiske Feltartillerichefer vare for lidt Taktikere (eller vare for lidt ansete som saadanne) til at have en væsentlig Indflydelse paa Angrebsplanens Fastsættelse.

Krigsraadet den 6. September fandt Sted i Gornji Studen, hvor Storfyrst Nicolaus’ Hovedkvarter befandt sig, og hvor ogsaa Fyrst Garol kom tilstede. To Me­ ninger gjorde sig her gjældende. Den russiske General­ stab vilde helst ufortøvet skride til en Storm paa Plevna, idet man var overbevist o m , at Osman Pascha kun raadede over 40—50,000 Mand og var nedtrykt over de senest lidte Nederlag. Fyrst Garol var derimod af en anden Anskuelse: han mente, at Tyrkerne mindst vare 65,000 Mand stærke, og at deres Moral var god, tilmed da Befæstningsanlægene siden Slaget den 30. Juli vare meget forbedrede; han fraraadede derfor bestemt at tage Plevna ved et voldsomt Angreb, men vilde aabne en regelmæssig Belejring derimod.

Herpaa vilde dog den russiske Hærledelse af politiske Grunde ikke indlade sig, det gjaldt om at slaa „den syge Mand“, der havde givet saa kraftige Beviser paa sin Levedygtighed, til Jorden saa snart som muligt, og Fyrst Garol maatte af mange Grunde give efter for dette Krav. Han erklærede imidlertid ikke at ville paatage sig Ansvaret for et Stormforsøg, om end han var villig til at yde sin Medvirkning ved Udførelsen af Planen; dog maatte han bestemt forlange, at Angrebet blev tilstrækkelig forberedt ved Artilleriild. Det var altsaa ikke nok, at Artilleriet blot beskød Værkerne nogle Timer forinden Stormen foretoges, men det skulde i flere Døgn rette et voldsomt Bombardement mod Stillingen. Han vilde anse det for heldigt, om Batterierne begyndte med at aabne Ilden paa temmelig stor Afstand og saa efter- haanden nærmede sig de fjendtlige Værker for at kunne overvælde dem. Til Slutning skulde da Fodfolket fra en ved Løbegrave godt dækket Udgangs­ stilling nær inde paa den fjendtlige Stilling- bryde frem mod denne for at Tabene ikke skulde blive for store.

Fyrstens Forslag godkjendtes af den russiske Over­ ledelse og det fastsattes, at Plevna skulde bombarderes i Dagene 7. — 8. September, hvorefter Stormen skulde finde Sted den 9.

Fyrst Garol var imidlertid bleven Chef for Vest­ hæren med Genarallt. Sotow som Stabschef, og det var altsaa disse, som i Forening skulde træffe de sidste Forberedelser.

Hvilke Overvejelser, der forinden have fundet Sted, og om Artillericheferne have kunnet gjøre en vis Ind­ flydelse gjældende, vides ikke, men sikkert er det, at Kommandoforholdenes Ordning var alt andet end heldig for Fastsættelsen af en vel gjennemtænkt Plan. Omend Fyrsten var Højstkommanderende af Navn, saa havde han langtfra fri Raadighed over de russiske Stridskræfter, der faktisk kommanderedes af Generailt. Sotow. En Sammenblanding af rumænske og russiske Tropper var paa Forhaand udelukket, og det var ligeledes nødvendigt, at Angrebsplanen lagdes saaledes, at baade Rumænerne og Russerne fik Lejlighed til at udmærke sig. Dette medførte, at man fremfor at vælge ét enkelt Afsnit af den tyrkiske Stilling som Angrebspunkt, maatte vælge to, og henset til Troppernes Opstilling, maatte det da tilfalde Rumænerne at angribe Stillingens Nord- eller Østfront, medens Russerne fik anvist Sydfronten paa begge Sider af Tucenica Slugten. Da Stillingens Nordfront ansaas for  meget stærk, bestemtes det, at Rumænerne skulde an­ gribe Østfronten. En nærmere Angrebsplan blev fore­ løbig ikke udarbejdet, men det besluttedes, at Tropperne samme Dags Eftermiddag Kl. 6 skulde bryde op fra deres Kantonnementer, benytte Natten til at nærme sig de tyrkiske Værker i Kanonskudsafstand, hvor de da havde at befæste sig og bringe stærke Artillerimasser i Position. Efterhaanden skulde da først Artilleriet og dernæst Hovedmassen af Fodfolket arbejde sig nærmere ind paa Stillingen, saa at dette, efter at Værkerne vare bievne tilstrækkelig bearbejdede med Kanonerne, kunde skride til Storm.

I Overensstemmelse hermed udgaves Dispositionen for Angrebet:

4. Rumænske Division (12 Batir. og 30 Kan.) skulde besætte Højderyggen ligeoverfor Grivica Redouten N. for Vejen Plevna — Bulgareni med 2 svære og et let Batteri i Position; den 3. Division (12 Batir. og 3(i Kan.) skulde afmarchere saa betids fra Kojulovce, at den endnu Kl. 7 Morgen den 7. September kunde indtræffe til højre for 4. Division, medens 2. Division (17 Batir. 36 Kan.) skulde danne Reserven for begge; 11 Eska­droner ved Verbica havde at sikre Terrænet mellem dette Punkt og Vidfloden.

Af 9. A.-K. skulde 18 Batailloner og 10 Batterier tage en Opstilling imellem Vejene Plevna — Bulgareni og Plevna— Pelisat med 3 Regimenter og alle svære Batte­ rier i 1. Træfning, medens Reg. Nr. 20 og 1 let Batteri skulde afgives til Hovedreserven. I dette Afsnit skulde endvidere de 20 Belejringskanoner anbringes ved Korpsets Foranstaltning.

4. A.-K. til venstre for 9. A.-K. paa Højden ved Radisevo med 16. Division og 6 svære Batterier i 1. og 1. Brig. af 30. Divis. samt 4 lette Batterier i 2. Træfning; 2. Brig. af 30. Divis. og 2 lette Batterier maatte afgives til Hovedreserven.

Fyrst Imeretinski med 16 Batailloner og 76 Ka­ noner bag 4. A.-K.’s venstre Fløj ved Tucenica.

9. Kavaleri-Division (18 Eskadroner og 12 Ka­ noner) paa Vejen Plevna — Bulgareni havde at dække 9. A.-K.’s højre Flanke og at vedligeholde Forbindelsen mellem dette Korps og Rumænerne.

General Leontjew skulde med 1. Brigade af 4. Kavaleri-Division opstille sig mellem Tucenica og Radisevo for at dække 4.A.-K.’s venstre Fløj og ved­ ligeholde Forbindelsen med

den kaukasiske Kosak Brigade og Don Kosak Brigaden paa Vejen Plevna—Lovca, hvilke havde at sikre hele Hærens venstre Fløj og at afpatrouillere Ter­ rænet henimod Vidfloden.

Hovedreserven (9 Batir., 8 Eskadroner, 30 Ka­ noner) V. for Pelisat ved Korsvejen, hvor ogsaa Fyrst Garol tog Standplads. Til Dækning af Tilbagetogsvejen opstilledes et Regi­ ment og et Batteri uden Nytte ved Bulgareni; af tekniske Tropper havdes kun 1 Sappørbataillon, som fordeltes med 1 Kompagni til 4. og 9. A.-K., 2 Kom­ pagnier afgaves til Bygningen af Belejringsbatterierne og 40 Sappører kom til 4. Rum. Division.

Af Skanseredskaber udleveredes 530 Stkr. til 9. A.-Iv., 240 til 4. Rum. Division og 620 til de to Kompagnier, der havde al bygge Belejringsbatterierne, under Ledelse af Sappørbataillonens Chef. 2. Sappørbrigades Komman­ dant havde Overledelsen af alle Arbejder, hvortil tillige de forfærdigede Skansekurve m. m. benyttedes.

Hver Mand skulde medtage 2 Pund kogt Kjød og 4 Pd. Tvebak, ligesom ogsaa Tornystrene efterlodes; af Træn medførtes Ammunitions-Vogne, bevægelige Divisionslazarether og Sygevogne.

Det vil af denne Befaling ses, at Angrebsstyrken’s Hovedkræfter fordeltes over en Strækning paa c. 9 Km.,  hvilket giver en Tæthed af 6 Mand pr. Skridt. Angrebs­ hærens Splittelse i to Grupper er bestemt udtalt, idet der formeres 2 Hovedreserver, 1 for Rumænerne og 1 for Russerne; V. for Tucenica-Slugten bliver den tyrkiske Stilling foreløbig blot observeret.

For Artilleriets Vedkommende fastsættes kun enkelt­ vis, hvor mange Kanoner skulle tages frem i forreste Linie, uden at noget Maal eller selve Positionerne angives. Karakteristisk er det, at en samlet Ledelse i artilleristisk Henseende ikke dannes, at Hovedmassen af Artilleriet holdes tilbage i Reserve og at Artilleriførerne holdes i Uvidenhed om den egentlige Angrebsplan.

Den 7. September.

Indrykningen i de anviste Stillinger, der laa 2000—3600 Meter fra de tyrkiske Værker, skete trods det vanske­ lige Terræn og Mørket i Hovedsagen som befalet indtil Kl. 0 Aften den 6. September, uden at Tyrkerne opdagede det mindste dertil. Rytteriet, som hidtil havde besørget Forposttjenesten, toges tilbage bag Fronten paa den be­ satte Strækning og Fodfolk toges frem istedetfor, hvilket søgte at finde sig til Rette i Mørket og gravede sig ned. For Artilleriet var dette vanskeligere, og det maatte de fleste Steder vente indtil Dagens Frembrud, forinden det kunde indtage sin Stilling, saaledes at der ikke blev Tale om at forskaffe det en tarvelig Dækning. Størst Vanske­ lighed frembød Belejringsartilleriets Marche og Anbringelse i Batteri, hvortil foruden Sappørerne 4 Batailloner Fod­ folk benyttedes som Arbejdsmandskab. Afstanden fra Parken til de foreløbig udsete Batteripladser var mere end cn Mil, og paa Grund af mangelfulde Anordninger kom Belejringstrænet til at danne Teten i Marche-kolonnen, saa at hint maatte gjøre Holdt for at give denne et Forspring. Under den videre Fremrykning gik en Del af Anununitionsvognene og Sappørkompagnierne fejl.

Oberst Ecksten havde alt forinden rekognosceret hvor Batterierne skulde, ligge nemlig: et Batteri til 12 Kanoner paa Kote 314 4200 Meter SO. for Ibrahim bey og et andet til 8 Kanoner paa en Højde SO. for Byen Grivica 4400 Meter fra Bedoute Nr. 1. For at Arbejderne kunde finde Pladsen om Natten, bleve Ildlinierne afstukne ved Stene, medens man forøvrigt orienterede sig efter den store Bjørn. Kl. 11 Aften havde denne imidlertid skiftet Stilling, Pladsen kunde ikke findes mere og Ild­ linien maatte nu udstikkes paa Slump. Herefter be­ gyndte Bygningen; Brystværnstykkelsen blev 0.5 Meter, ydre Krete 1.3 Meter høj, indre lvrete 1 Meter, Resten udgravet; Batterierne bleve forsynede med Traverser og i hver Ende byggedes bombesikre Opholdsrum for Mand­ skabet. Det lykkedes at fuldføre Bygningen og A r ­ meringen i Løbet af Natten.

Ved 4. A.-K. gjordes den Forandring i Dispositionen, at den vigtige Højde N. for Radisevo, beliggende i 1200 Meters Afstand fra Omar bey, blev besat; hos Rumænerne foregik Indrykningen i Stillingen ikke aldeles som befalet. 4. Division havde faaet Ordre til at marchere fra Verbica til Grivica, men den foer vild i Løbet af Natten og kunde først om Morgenen indtage den anviste Stilling, saaledes at der inden Ildens Aabning ikke blev Tid til at ned­ grave Fodfolket eller tilvejebringe Dækning for Artilleriet. 2. og 3. Division kom om Morgenen fejlagtig til Trestenik-turski, og herfra beordredes de saa henholds­ vis til Bresljanica og Verbica, hvor Fortropperne ankom henad 11 Fm.

Medens al Kraft var lagt paa Bygningen af Belejrings- batterierne, vare derimod den 7. September om Morgenen de til Fodfolket og Feltbatterierne udstukne Værker langt­ fra fuldførte, og navnlig havde man ikke kunnet tilveje­ bringe anden Dækning for Forstillinger og Ammunitions­ vogne end den, Terrænet frembød; flere Steder var Batteriernes Plads i Mørket udvalgt fejl eller i for stor Afstand, og ved 9. A.-K. havde endog nogle Batterier faaetRyggen mod Fjenden; Ammunitionsparkerne maatte ogsaa drages nærmere til, Divisionslazarether og For­ bindingspladser indrettedes; 1/2 Km. Ø. for Storfyrst- bjerget havde man etableret et Hospital og en Felt- telegraf-Station, paa selve Bjerget et 22 Meter højt Observationstaarn.

Hovedmangelen var dog, at af de 400 til Raadighed værende Kanoner kom hin første Dag foruden de 20 Belejringskanoner kun 120 til Anvendelse (100 9 flere og 20 4 ftere) deraf 24 paa højre Fløj og 110 i Centrum; 00 Kanoner beskjød Grivica Redouten, 30 Ibrahim og 20 Atuf Pascha Redouten. Den nærmere Opstilling var som angivet Side 336.

Efter Bestemmelsen, aabnedes Ilden Kl. 0 Fm.; først var Skydningen meget uregelmæssig og hastig, men fra Kl. 11 Fm. mere rolig. Paa Grund af det stille Vejr lagde Røgen sig tæt foran Batterierne, hvad der generede Observationen en hel Del , desuden havde Russerne kun daarlige Kikkerter.

Batteriet af 3. rumænske Division stod ganske udækket og blev heftigt beskudt af Tyrkerne. Uden at afbryde Ilden, tilvejebragte Mandskabet Dækning for sig selv og Kanonerne, der hver gjorde ca. 24 Skud.

De 3 Batterier af 31. Art. Brig. havde kun faa Tab, fordi de stode godt skjulte bag nogle Buske, des­ uden havde man bag Kanonerne højere op paa Bjerget opstillet nogle Skansekurve, som Tyrkerne beskød i den Tro, at deres Modstander stod her.

Ilden fra Bel. Batteriet Nr. 1 var meget lidt virk­ som, og Tyrkerne lod derfor hele Dagen dets Ild upaa- agtet. Bel. Batteriet Nr. 2 opnaaede større Virkning og 3 Gange udbrød der Ild i den tyrkiske Lejr, hvorfor Tyr­kerne overdængede Batteriet med Granater, der dog ikke sprang og derfor ikke gjorde nogen Virkning.

Batterierne af 5. Art. Brigade stode i Begyndelsen for langt borte, saa de maatte skifte Plads, og om Aftenen kom det fremskudte venstre Fløjbatteri til at staa paa højre Fløj af 30. Brigades Batterier. Disse stode udækkede og i passende Afstand fra deres Maal, saa de opnaaede god Virkning navnlig mod Ibrahim bey, der fik sit Brystværn en Del beskadiget og flere Kanoner demonterede, men 1. Batteri led selv meget og havde et Tab af 4 Officerer og 18 Mand. Mod de 3 Batterier af 16. Art. Brig. var Tyrkernes Ild ikke saa heftig og 3/16 opnaaede meget god Virkning mod Atuf Pascha, som flere Gange kom i Brand. Derimod be­ skødes ikke dot vigtige Højdeparti, paa hvilket senere Re­ douten Omar bey blev anlagt, ja end ikke den vestlige Del af Artilleribjerget blev besat, skønt hint Højdeparti var forsynet med en 1 Km. lang Løbegrav. Tyrkerne ind.saa snart dets store Betydning og begyndte Kl. 5 Eftm. at arbejde paa dets videre Befæstning. Herved foranledigedes Chefen for 30. Div. til at beordre 4/30 Batt. frem paa Bakkekammen, 3000 M. Syd for Omarhøjden og ved dettes Ild fordreves Arbejderne; efter at have afgivet 18 Skud gik det dog atter tilbage.

Artillerikampen varede hele Dagen, og der afgaves ialt fra russisk Side ca. 4000 Skud (16. Art. Brig. gjorde 54 og 30. Art. Brig. ca. 64 Granatskud pr. Kanon). Virkningen svarede dog ingenlunde til Forventningerne; vistnok blev Tyrkerne fra Begyndelsen af overraskede ved Ilden, men efter en 1/2 Times Forløb svarede de energisk fra ialt 30 Kanoner, og først henad Kl. 3 Eftm. sagtnede de Ilden noget, vistnok mindre af Nødvendig­ hed end fordi en Storm ventedes, til hvilken man op­ sparede Ammunitionen. Skaden i Værkerne var ikke større end at den i Løbet af Natten uden Vanskelighed lod sig udbedre, tiltrods for at Russerne delvis søgte at hindre det ved en langsom Ild. Men ikke alene blev Skaden istandsat og de demonterede Kanoner erstattede med andre, men der anlagdes i Redouterne flere Traverser for at formindske den fjendtlige Artillerivirkning, og desuden blev Redouten Ornar bey fuldført og ar­ meret. Om Tyrkernes Tab kan intet oplyses, hvorimod Russerne havde et Tab af 7 Officerer; desuden vare 2 Lavetter og 1 Kanon bievne demonterede. 8 Kanoner vare bievne ubrugbare ved egen Ild (udbrændte).

Allerede den 7. Sept. Kl. 5 Eftm. mødte den rus­ siske Hærs Øverstbefalende, samt Generalerne Gernat. og Sotow hos Kejseren, der fra Kl. 12 Middag havde overværet Beskydningen ved Observationsposten nær­ mest Belejringsbatteri Nr. 1, for at faa Bestemmelse om, hvad der skulde ske den næste Dag. Tyrkernes Artilleriild var ikke bragt til Tavshed, og man fandt det derfor fornødent at fortsætte Bombardementet.

Fyrst Carol befalede i den Anledning, at Artilleriet i Løbet af Natten skulde nærme sig den fjendtlige Stil­ ling, imod hvilken ogsaa nogle 4 Batterier vilde være at bringe i Position; 3. rum. Division havde at opstille sig paa højre Fløj af 4. og at lade sit Artilleri deltage i Beskydningen, medens 2. Division ved Verbica skulde være Reserve for begge Divisioner.

General Loskarew skulde med ialt 33 Eskadr. og 18 Kan. (9. Kav. Divis., 4 rumænske Kav. Regtr.) den 7. September om Aftenen gaa over Vidfloden ved Ribino for derfra at støde energisk frem mod Dubnjak og at true Tyrkernes Forbindelse med Sofia. Endelig skulde Fyrst Jmeretinski (ialt 16 Batir., 18 Sotnier, 88 Kan. og 30 Sappører) i Løbet af Natten fra Tucenica rykke til Vejen Plevna-Lovca for at besætte 2. Kam af det grønne Bjerg.

8. September.

Artillerikampen førtes den Dag paa samme Vis som den 7., idet Ilden aabnedes Kl. 5 Fm. og i Løbet af Dagen blev yderligere 11 Batterier med 74 Kanoner bragte i Position.

Paa højre Fløj kom saaledes 3. rumænske Divi­ sion Kl. 8 Fdi. i den anviste Stilling, og straks tog 2 Batterier i 3600 M.'s Afstand fra Grivica Redouten Position irnod denne ved Siden af det ene, som alle­rede var der. Ved 4. Division kom endnu yderligere 2 lette og 1 svært Batteri i Stilling, saaledes at nu ialt 9 rumænske Batterier beskød Grivica Redouten og de foran samme værende Løbegrave paa en Afstand af fra 2300 til 3600 M.

Tyrkerne havde i Løbet af Natten forstærket Re­ douten og fuldført en ny, medens de besvarede Rumpe­ nernes Ild med stor Heftighed.

Kl. 1 Eftm. saa Fyrst Garol, at Artilleriet ved 4. Division havde standset Ilden og at 2 Batterier endogsaa vare gaaede tilbage, fordi de led meget ved Geværild fra en Redan i 900 M.'s Afstand. Han bil­ ligede derfor Divisionærens Forslag om at tage dette Værk og efter at de nødvendige Kræfter vare bievne samlede, beordredes Kl. 3,5 Ffim. Forpostbataillonen af 13. Dorobansen Regiment frem derimod, fulgt af dettes 1. Bataillon; til Trods for at Grivica Redouten over­ øste Angriberne med Granatkardætsker, lykkedes An­ grebet, hvorpaa straks 3/3 Batt. rykkede hen til Værket (800 M. fra Fjenden) og det forhindrede ved sin Ild Tyrkerne i al yde de tilbagevigende Tropper Forstærk­ning, hvorefter Rumænerne omdannede Redanen til en Redoute, der blev et vigtigt Støttepunkt for deres For­ poster.

Angrebet, som krævede et Tab af 6 Officerer og 170 Mand, blev gennemført med stor Energi; om Natten forsøgte Tyrkerne atter at tage Værket, men det mis­ lykkedes. Artilleriet, der vedblev med sin Ild til Kl. 7 1/2 Eftm., afgav om Natten kun et Skud pr. Batteri i Timen.

I Centrum vare de tyrkiske Værker ligeledes fuld­ stændig udbedrede i Nattens Løb, medens enkelte Ka­ noner vare opstillede forsænkede ved Siden af Redou­ terne, idet de om fornødent kunde skifte Plads. Endelig var som tidligere omtalt. Omar bey Redouten bleven fuldført, og straks om Morgenen beskød den 2/16 Batt. i Flanken. Af 31. Brigades 3 Batterier forblev 1. i sin Stilling medens de 2 øvrige kom de tyrkiske Værker en hel Del nærmere, kun 14 a 1600 M. fra de for­ reste Løbegrave; Ilden rettedes mod Grivica Redouten og Redouterne -Ibrahim og Gorum, og man beskød hin­ anden gensidig med Granatkardætsker.

De to Belejringsbatterier havde ligeledes samme Maal, men Tyrkerne besvarede ikke Ilden fra Batteriet Nr. 1 medens derimod Nr. 2 blev heftig beskudt fra Grivica Redouten, saa 1 Kanon demonteredes, og det besluttedes at skyde begge Batterier nærmere hen til de tyrkiske Værker.

For at aflede Tyrkernes Opmærksomhed fra Imere- tinski, der skulde sætte sig fast paa Plcvna-Lovca Vejen, blev Artilleriilden ved 9. A.-K. forstærket og der beordredes Afdelinger af „Frivillige“ frem for at aflede Tyrkernes Artilleriild fra de russiske Batterier, hvilket ogsaa delvis lykkedes. 5. Brigades 3 Batterier beskøde atter Ibrahim og Gorum, idet 3/5 Batt. var gaaet 500 M. frem uden at have Dækning. Straks koncentrerede Tyrkerne Ilden fra 4 Redouter imod det, hvilken i Be­ gyndelsen ikke foraarsagede megen Skade, medens der­ imod et enkelt Skud fra Omar gav et Tab af 7 Mand. Batteriet sagtnede vel en Tid Ilden, men holdt sin Stilling, idet det hyppig anvendte Salveild; ved Nattens Frembrud gik det tilbage til de 2 andre Batterier.

30. Brigades 3 Batterier vare tiltrods for General Sotows Befaling ikke rykkede Plevna nærmere, fordi Terrainet ikke frembød nogen gunstig Position. Imod Ibrahim bey anvendtes Granater, imod Løbegravene Granatkardætsker. Sammen med 5. Brigades Batterier lykkedes det i Løbet af Dagen 3 Gange at bringe Tyr­ kernes Ild til Tavshed; flere Gange maatte demonterede Kanoner erstattes ved nye, medens der i Redouten Ibrahim fandt 3 Eksplosioner Sted. En Vognkolonne fra Plevna blev tvunget til at vende om. Ialt gjordes 40 Granat- og 3 Granatkardætskud pr. Kanon.

Af 16. Brigades Batterier beholdt 1. og 2. Atuf Pascha og Arab som Maal (1. Batt. havde faaet Oftere istedetfor 4 flere), idet dog 2. ogsaa skød paa Omar Redouten, medens 3. beskød Atuf fra sin gamle Stilling.

Ved Middagstid beordrede General Snitnikow, at Brigadens 3 lette Batterier (4., 5., 6.) skulde rykke i Stilling paa Artilleribjergets vestlige Del for at understøtte General Skobelews Fremrykning ved at holde Omar bey’s Ild (Afstand 1300 Meter) nede, og.de afgav Hurtigild derimod. Dette besvaredes ikke alene af Omar, men ogsaa af Arab (2400 M.), Atuf (2000 M.), Abdul (3800 M.) og Redji (3500M.), medens ogsaa Fodfolket V. for Tu- cenica Slugten tilføjede dem betydelige Tab (tilsammen 2 Officerer, 18 Mand og flere Heste). 5. Batt., som havde lidt mest, gik først tilbage, og 4. og G. fulgte denne Be­ vægelse netop i det Øjeblik, da General Skobelew V. for Tucenica mest behøvede deres Understøttelse (da Tyr­ kerne, efter at Regimentet Kalugas Angreb var afslaaet, gik offensivt frem). Artilleri-Brigadechefen, General Bo­ retti, lod dog, efter at den bortskudte Ammunition var erstattet, Batterierne atter rykke frem forstærkede med 3/16 Batt., der navnlig rettede Ilden mod Abdul og Redji, hvilke efter 2 Timers Forløb bragtes til Tavshed, hvor­ efter Batteriet, tilligemed 4. og 6., beskjød Omar, og 5. Batteri Løbegravene henimod Slugten. Da det blev mørkt, gik dog alle 4 Batterier atter tilbage, og kun 1. og 2. vedligeholdt om Natten en langsom Ild. De svære Batterier havde gjort Granat- og 3 Granatkardætskskud, de lette 21 Granat- og 23 Granatkard.-Skud pr. Kanon.

Fodfolket i Centrum beholdt den Dag sine Stillinger, kun foran 4/16 Batteri skødes Linien noget frem, og des­ uden sendtes ved Mørkets Frembrud 2 Batailloner hen­ imod Tucenia-Slugten for om muligt at understøtte Skobelew, men de standsedes af Tyrkernes Ild og kunde ikke komme over Slugtens stejle Sider. Et Forslag, som  Sotow gjorde General Kriidener om at storme Omar Redouten, blev afslaaet.

Venstre Fløj. Det Fyrst Imeretinski overdragne Hverv førte til en heftig Kamp, hvis Enkeltheder vi dog ikke skulle forfølge. Han delte sin Styrke i følgende Grupper: General Skobelew: 5. og 8. Inf.-Reg., 9. og 10. Skyttebatl. og 1., 2. og 3. Batteri af 2. Brig., 3 Batt. af 3. Brig. og et tyrkisk Batteri samt 3 Sotnier Rytteri; General Dobrowolski: G. og 7. Inf.-Reg., 11. og 12. Skyttebatl., 4., 5. og G. Batt. af 2. Brig., 5. og G. Batt. af 3. Brig., 1 Sotnie Rytteri; Oberst Gernosubow: 10 Sotn. af den kaukasiske og 4 Sotn. af Don Kosak-Brig. samt 8. og 15. Don Kosak-Batt.

Første Gruppe skulde ved Daggry afmarchere og sætte sig i Besiddelse af Rys-ha ja-go ra, medens anden Gruppe skulde følge som Reserve til Dalen ved Bogot, og Rytteriet sikre Detachementets Ryg og venstre Flanke.

Efter en heftig Kamp hele Dagen rømmede Tyrkerne 3. Kam og lod Russerne i uforstyrret Besiddelse af 2. Kam, der blev besat af 8 Kompagnier af 8. Inf.-Reg. (Estli- land) med Kosakker fremskudte i Fronten og i venstre Flanke, 3 Komp. af samme Regiment V. for Landevejen og 10. Skyttebatl. i Reserve.

Endnu Kl. 10 Aften lovede General Imeretinski, al han den næste Dag vilde forstærke Skobelew med 14 Kompagnier af Regimentet Reval (7.) i Forventning om, at denne kunde holde Stillingen; i Nattens Løb lod dog Sotow Imeretinski vide, at den til den 9. September fastsatte Storm var bleven udsat, saaledes at der ikke var nogen Mening i at hævde en saa fremskudt, i Flanken særlig truet Position, hvorfor det besluttedes at rømme den; lvl. 3 Morgen førtes Regimentet Esthland tilbage til 1. Kam, 4 Komp. af samme forblev i Brestovec. Kampen den 8. September havde kostet Skobelew et Tab af c. 900 Mand uden andet Resultat, end at Tyrkerne vare bievne opmærksomme paa det for dem farligste Angrebspunkt.

 Den 9. September.

Som allerede nævnt, havde General Sotow i Løbet af Natten 8. — 9. Sept. opgivet den til den 9. Sept. be­ rammede Storm; Grunden hertil var navnlig den, at Tyrkerne ansaas for langt stærkere, end de i Virkelig­ heden vare, i hvilken Opfattelse man bestyrkedes ved deres Optræden mod General Skobelew. Sotow mente desuden, at man ikke skulde forhaste sig med at storme en feltbefæstet Stilling, da det navnlig maattc være Ar­ tilleriets Opgave forinden at ødelægge de fjendtlige Værker og at demoralisere Besætningstropperne. Ved at frem- poussere Batterierne (hvad Terrænet foran V og tt. A.-K. dog ikke tillod) haabede man at naa dette Maal.

Ved denne Afgjørelse oversaas imidlertid, at de rus­ siske Feltkanoner ikke kunde løse den dem tiltænkte Opgave, dels fordi deres Virkning paa de forholdsvis store Afstande med Perkussions-Granater var ringe, dels fordi Tyrkerne hver Nat tik Tid til at udbedre den lidte Skade og stadig tilvejebragte en bedre Dækning for Mandskabet, men dernæst krævede en fortsat intensiv Beskydning mere Ammunition end der havdes Raadighed over; Opsættelsen af Stormen til den 11. Sept. var derfor en uheldig Beslutning.

Ved Daggry den 9. September fortsattes altsaa Ar­ tilleribeskydningen, idet Maalene hovedsagelig forbleve uforandrede; Tyrkerne svarede lige saa kraftigt som de to foregaaende Dage, hvad der noksom viste, at Angrebs­ artilleriet ikke havde naaet sit Maal.

Paa højre Fløj kom omtrentlig 54 rumænske Kanoner i Virksomhed, og disse gjorde fra 5 Morgen til 7 Aften indtil 100 Skud pr. Piece, medens om Natten hvert Batteri gjorde 1 Skud i Timen. De vare rykkede de tyrkiske Værker betydelig nærmere, saa at nogle kun vare 1700 M. fjernede fra Griviea Redouten; en Deling gik endogsaa frem indtil 800 M. fra Redouten, men efter 2 d 3 Skud overdængedes den i den Grad med Fodfolksild, at næsten alle Folk og Heste straktes til Jorden. Tyrkerne styrtede frem af deres Løbegrave for at tage Kanonerne, men et Komp. Rumænere kom dem i For- kjøbet og førte Kanonerne velbeholdne tilbage. Ved Siden af den erobrede tyrkiske Redan stod 3/3 Riun. Batt., der havde en heftig Kamp at bestaa mod Grivica Red. 1, som led megen Skade. Omsider opgav Tyrkerne at bringe det godt dækkede Batteri til Tavshed, de til­ dækkede derfor Skydeskaarene, som vendte mod det, og skød herefter kun mod Russerne.

I Centrum. Angaaende Artilleriets Virksomhed foreligger kun sparsomme Efterretninger. Belejrings- batterierne bleve i Løbet af den 9. og Natten derpaa flyttede noget, Batteri Nr. 2 kom saaledes til at ligge SO. for Radisevo og 4 Kanoner af Batteri Nr. 1 SV. for samme Landsby. Belejringsbatteriet Nr. 2 skulde navnlig beskyde Fort Ibrahim, som Artillerichefen ansaa for det egentlige Angrebsobjekt. Afstanden var fremdeles meget stor, 3500 Meter.

Batterierne af 5. Art.-Brigade forbleve i deres hidtil havte Stilling, ligesom 30. Art.-Brigadcs, der gjorde 38 Granat- og 3 Granatkardætskskud pr. Kanon. Batteriet 4/30 fik Kl. 11 Fm. Ordre til under Bedækning af en Eskadron at melde sig til 1. Brigade af 10. Inf.-Division, der var sendt til Fyrst Imeretinski. Batteriet tilbragte Dagen med at finde denne Brigade og kom saaledes ikke til Skud.

Af 16. Art.-Brig. beskød 1. og 2. Atuf og Arab ligesom Dagen forud, hvorimod 4., 5. og G. indtil Middag stode i Reserve. Chefen for 30. Division befalede da, at de atter skulde beskyde Omar fra samme Stilling som den 8., men Artilleribrigadechefen fandt det nformaals- tjenligt at udsætte disse 4 ft’s Batterier for 5 Redouters Krydsild, hvorfor de blot protsede af bag Bakke­ kammen.

3/16 Batteri stod først paa Bjerget SV. for Radisevo og skød imod Atuf. Senere flyttedes det ene Halvbatteri  længere imod Vest, medens det andet kom helt hen til Tucenica-Bjergets Vestaffald for at kunne gribe ind i Kampen V. for Slugten. Men hverken de to Halv­ batterier eller Vie Batt., som ogsaa kom i Stilling her, udrettede noget videre og lod sig, uden at lide Tab, ved Tyrkernes Ild bevæge til at protse paa. Om Natten gik alle Batterier af 16. Brig. med Undtagelse af Nr. 2 tilbage, de svære havde i Løbet af Dagen den 9. kun gjort 18 Granat- og 4 Granat-Kardætsk-Skud pr. Kanon.

Fodfolket forblev i sine Stillinger med Undtagelse af 1. Brig. af 16. Division, der beordredes hen til Fyrst Imeretinski.

Venstre Fløj. Her gik Tyrkerne Kl. 5 om Mor­ genen frem til Angreb, hvilket afsloges; Kl. 8 Fm. prøvede de paany at kaste Russerne ud af deres Stilling, som de kom nær paa 200 á 250 Skridt; men omsider kastedes de tilbage, i hvilket Resultat Artilleriet havde megen Del. Det beskød desuden Junus-bey, hvor 2 Ammunitionskarrer fløj i Luften, hvorved 50 Mand dræbtes eller saaredes.

Da Skobelew frygtede for et nyt Angreb, traf han Foranstaltninger derimod, og navnlig blev 1/2 Batteri frempousseret 400 Meter for at faa bedre Skud paa 2. Kam og for at kunne tage I. Kam under Skraaild; Tyrkerne forholdt sig dog hovedsagelig rolige.

Om Aftenen udgav Skobelew Befaling angaaende Sikringen for Natten; den om Aftenen indtrufne 1. Bri­ gade af 16. Division samt 4/3o Batl. dirigeredes til Stil­ lingens højre Fløj i Reserve. En Felttelegrafledning an­ lagdes imellem General Sotows og Fyrst Iremetinskis Kvarterer.

Den 10. September.

Om Aftenen den 9. Sept. var Artillerikommandoen kommen til den Erkjendelse, at der ikke var Ammuni­ tion nok til at fortsætte Bombardementet endnu i 3 Dage, medens der paa Grund af de daarlige Veje ikke kunde gjøres Regning paa den fornødne Erstatning. Des­ uden viste det sig, at mange Lavetter ved Skydning paa de lange Afstande vare gaaede i Stykker, ligesom ogsaa mange Kanoner vare bievne ubrugelige. Under disse Forhold kunde der ikke være Tale om yderligere at op­ sætte Stormen, som derfor blev endelig fastsat til den 11. September, medens Bombardementet endnu skulde fortsættes med al Kraft den 10. I alt kom den Dag c. 300 Kanoner i Virksomhed, nemlig: 98 paa højre Fløj, 146 a 184 i Centrum og 18 paa venstre Fløj, men nogen nøjagtig Opgivelse angaaende Batteriernes Opstilling og Maal haves ikke.

Vejret var blevet meget uheldigt (Taage og Regn), hvilket navnlig kom Tyrkerne til Gode, da Beskadigelser paa Værkerne lettere lod sig udbedre. Griviea Redoute Nr. 1 fik saaledes atter 5 Kanoner monterede. 

I Centrum beskød Belejringsbatteriet Nr. 2 Ibra­ him med 6 Kanoner (3600 M.). da Chefen var af den Formening, at dette Værk var Hovedangrebspunktet den næste Dag, hvorimod han intet vidste om, at ogsaa Omar skulde angribes, hvorfor det kun blev beskudt med 2 Kanoner (4000 M.). Da man fra Batteriet ogsaa kunde se Plevnas sydlige Del, sendtes nogle Granater derhen, skjøndt Afstanden var 5500 Meter. Følgen var, at flere Bridske beskadigedes og at enkelte Kanoner slog Kol­ bøtte. Ogsaa de 4 Belejringskanoner SV. for Radisevo beskød Plevna, efter Batterichefens Beretning „for at drive Reserverne ud af Plevna og at tilvejebringe Panik“. Da General Sotow fra den tidlige Morgenstund opholdt sig i dette Batteri og personlig ledede Ilden derfra, maa han have godkjendt denne Opfattelse. Han kunde uden Fare opholde sig i Batteriet, da Tyrkerne ikke fandt det Umagen værd at besvare Belejringskanonernes Ild. 1 det Hele taget opnaaede Batterierne i Centrum kun en tarvelig Virkning, naar undtages, at et Ammunitions­ depot i Ibrahim fløj i Luften, hvorved 25 Soldater dræbtes eller saaredes. De svære Batterier skød c. 26  Gr. pr. Kanon, de lette 22 Gr. og 19 Gr.-lv. Om Natten forblev Batterierne i deres Stillinger, og de 4 ft’s Batterier skød navnlig stadig mod Omar-bey for at vanskeliggjørc Istandsættelsen af Skaden.

Skjøndt General Sotow allerede mere end ønskeligt havde hendraget Tyrkernes Opmærksomhed paa den Del af deres Stilling, som Fyrst Imeretinski skulde angribe den 11. September, gav han denne Befaling til allerede den 10. September at sætte sig i Besiddelse af det grønne Bjergs 3.Kam; delle maatte have til Følge, at hans Af­ delinger kilede sig ind imellem Tuccnica-Slugten, der var en absolut Hindring for Troppebevægelser, og Værkerne N. for Krishine.

Imeretinski sendte Befalingen den 10. Sept. Kl. 1 Morgen til Skobelew, idel samtidig 2. Brig. af 2. Inf.-Divis., 9. og 10. Skyttebal1. og G Batterier stilledes til hans Raadighed; om fornødent kunde Generalen ogsaa dis­ ponere over 1. Brig. af 16. Divis., medens det blev hans Sag at disponere over den Donske og den Kaukasiske Kosakbrigade. Som yderligere Reserve opstilledes General Dobrowolskis Tropper vod Brcstovec, og endnu en Bri­ gade blev fremskudt til højre Fløj.

 Angrebet forberedtes ved, at Skobelew om For­ middagen red over til Artilleribjerget, hvor han beordrede 2-3/2 Batt. og det tyrkiske Halvbatteri i Stilling for at understøtte hans senere Fremrykning. Desuden aftalte lian med General Krylow det nærmere angaacnde en Samvirken den 11. September mellem 4. A.-K., der navnlig skulde rykke frem imellem Tucenica-Slugten og Omar, og Tropperne Y. for Slugten under hans Befaling, der skulde søge at bemægtige sig de to Redouter Abdul og Redji.

Skobelew vendte derefter tilbage til sine egne Tropper og forberedte yderligere Angrebet paa 2. Kam, hvortil 8. Reg. (Fsthland) og 10. Skyttebataillon bestemtes; Kl. 2 Eftermiddag blev Stillingen besat uden større Tab, idet Tyrkerne overraskedes, og Tropperne begyndte  derefter strax at nedgrave sig, da Skobelew fandt det uheldigt at rykke videre frem til 3. Kam, hvoraf let en almindelig Fægtning kunde opstaa. Stillingen paa 2. Karn havde en Udstrækning af 2500 Meter og dominerede Re­ douterne Abdul og Redji c. 60 Meter. Venstre Fløj laa c. 1000 Meter fra Byen Krishine og c. 2000 Meter fra Junus-bey, hvorfra den toges i Flanken, medens højre Fløj ligeledes enfilercdes fra Omar, der laa 2000 Meter borte. Strax efter at Stillingen var indtaget, modtog Skobelev fra Imeretinski følgende Meddelelse: „General Sotow har ved en Seddel af Dags Dato ladet mig vide, at jeg skal gaa frem med den største Dristighed. Alt afhænger af Dem og jeg sender Dem Meddelelse herom“, hvilket dog ikke kunde forandre Skobelews Beslutning om at forholde sig defensiv, da en”Fremrykning til 3. Kam vilde have udsat hans Tropper for meget store Tab. 6 Kanoner af 1/2 Batt. vare bragte i Stilling paa 2. Kam, og da Tyrkerne rettede stærk Artilleriild imod dem, forstærkedes de Kl. 3,5 med 6 Kanoner af 4/30 Batt.

Det havde været Tyrkernes Agt den Dag at fordrive Russerne fra 1. Kam, saa 8 Batir. under Emin Pascha vare samlede bagved Redouterne Abdul og Redji, og fra Kl. 4 Eftm. begyndte de at rykke frem, medens Osman Pascha, hvis Opmærksomhed ved Skobelews Besættelse af 2. Kam paany blev henledet paa det svage Punkt i sin Stilling, forstærkede Besætningen med mindst 5 Batir. Desuagtet faldt Emin Pasdias Angreb mat ud, han fandt sin Stilling altfor exponeret og modtog som Følge deraf henad Aften Befaling til at gaa tilbage. Paa russisk Side indtraf paa 2. Kam Kl. 5 Eftm. 6 Kan. af 2/2 Batt. og henad Kl. 6 2 Kan. af 4/30, men allerede Kl. 7 toges hele 4/30 Batt. i Reserve.

I Løbet af Natten gjorde Tyrkerne to Gange et Angreb, vistnok for at overbevise sig om Russerne vilde hævde den vundne Stilling. Siden Artilleribeskyd­ ningen begyndte, vare nu 4 Dage forløbne, og dog hævdede Artillerigeneralerne i det om Eftermiddagen den 10. September afholdte Krigsraad paa Storfyrstbjerget, at Artilleriforberedelsen stadig var utilstrækkelig. Skylden herfor var dog i ikke ringe Grad deres egen. Det havde i høj Grad manglet paa Enhed i Ledelsen; ikke engang i de enkelte Afsnit var der en Samvirken mellem de enkelte Batterier, og Cheferne vidste ikke, hvad der var det egentlige Angrebspunkt. Istedetfor at svække den tyrkiske Stilling, havde Artilleriilden snarere styrket den, da flere nye Anlæg vare opstaaede og de gamle Anlæg vare bievne forbedrede, medens Tyrkernes moralske Mod var blevet hævet ved at se de russiske Granaters og Granatkardætskers ringe Virkning. Kun imod Grivica Redouten var Ilden bleven koncentreret; endvidere var det russiske Fodfolk ikke kommen de fjendtlige Stillinger nærmere end c. 1300 Meter.

Resultatet af de 4 Dages Beskydning, som havde kostet et Ammunitionsforbrug af 30,000 Skud og et be­ tydeligt Tab af Materiel ved egen Ild, var altsaa meget uheldigt, tilmed da Artilleriet havde mistet Tilliden til sig selv og forskærtset Fodfolkets Tillid.

Efter at Angrebet paa Plevna en Gang var begyndt, kunde der imidlertid ikke være Tale om at gaa tilbage, og Storfyrst Nicolaus, som desuden havde modtaget mindre gode Efterretninger fra Storfyrst Tronfølgeren, bestemte derfor imod Flertallet i Krigsraadet, at Plevna skulde stormes den 11. September, i hvilken Anledning- følgende Befaling udarbejdedes:

1) Ved Daggry aabne alle Batterier en heftig Ild mod de fjendtlige Værker, hvilken fortsættes til Kl. 9 Em. Den standser derpaa pludselig og begynder atter Kl. 11 Fm., hvorefter der vedblives til Kl. 1 Eftm. Fra 1 til 2,5 Eftm. tier Ilden paany og fortsættes atter Kl. 2,5, hvorefter kun de Batterier standse med Ilden, som kunne hindre Troppernes Fremrykning.

2) Kl. 3 Eftrn. begynder Angrebet:

a) Den rumænske Hær angriber Nordfronten, idet en Brigade af 9. A.-K. med 2 Batterier fremskydes fra Grivica for at dække Rumænernes venstre Flanke mod ethvert Foretagende fra fjendtlige Re­ servers Side. 2 Batir. af denne Brigade skulle tilligemed Rumænerne angribe Nordfronten fra SV.

b) Af 9. A.-K.’s øvrige Tropper skulle 2 Regimenter tjene som Bedækning for vore Batterier paa Kam­ men imellem Grivica og Radisovo, medens 2 Re­ gimenter med 3 4 ff’s Batterier danne Reserven og opstille sig foran Radisevo paa højre Side af Slugten.

c) Regimentet Gali/.k (20.) og et Batteri af dette Korps bestemmer jeg til Hovedreserven.

d) Regimentet Ingermanland (9.) og et Batteri op­ stiller sig paa venstre Fløj af Belejringsbatteriet paa 12 Kanoner.

e) Chefen for 4. A.-K. Generailt. Krylow angriber med 2. Brigade af 10. Division, understøttet af 1. Brig. af 30. Division de fjendtlige Værker ligeoverfor hans venstre Fløj. Bag denne Kolonne vil Hoved- reserven paa 3 Infanteri-Regimenter og 3 Batterier følge, og her vil Vestarmeens Chef opholde sig.

f) General Skobelews Detachement, bestaaende af 1. Brig. af 10. Divis., Skyttebrigaden og et Regi­ ment af 2. Inf.-Divis. samt 3 9 ft's og 1 4 ft's Batteri angriber den Del af den befæstede Lejr, som ligger paa Lovca-Vejen.

g) Som Reserve for Skobelews Kolonne, for at under­ støtte hans Angreb og dække hans venstre Fløj følge 2. Divisions øvrige Afdelinger under Fyrst Imeretinski.

Punkterne h, i og k give Bestemmelser for Rytteriets Optræden m.m., hvilke vi dog skulle lade ude af Be­ tragtning. 

Heraf fremgaar, at Plevnas Øst- og Sydfront skulde angribes, nemlig: Grivica i Øst og Omar samt Redji og Abdul i Syd; da Afstanden imellem Grivica- og Omar- Redouterne var 5 Km. og imellem Omar- og Abdul- Redouterne 3 Km .. blev Angrebsfronten 8 Km. lang. Allerede dette var i og for sig uheldigt, men dernæst skelnede Refalingen ikke tilstrækkelig mellem det egent­ lige Angreb og Demonstrationen. Der var jo i Virkelig­ heden 3 Angrebspunkter: Grivica, Omar og de to Re­ douter S. for Plevna, af hvilke det første overlodes Rumænerne (med en ringe russisk Understøttelse for at Russerne kunde faa Del i Æren, hvis det lykkedes), der havde at udføre en ganske selvstændig Opgave langt fjernet fra det Punkt, som Russerne vilde angribe. Men ogsaa her fandt en Tvedeling Sted, idet Angrebet skulde rettes dels mod Omar, dels mod Redouterne S. for Plevna, uden at det paa Forhaand kunde vides, hvilket der vilde lykkes, hvad der var saa meget uheldigere, som Tucenica-Slugten imellem de to Angrebsfronter var ufremkommelig for større Troppeafdelinger. Angaaende Vestarmeens venstre Fløj maa desuden bemærkes Føl­ gende: Endnu den 10. Sept. Aften var Fyrst Imeretinski dens Chef, og han drøftede i et lvrigsraad, hvorledes Angrebet mod den ligeoverfor værende Del af den tyr­ kiske Stilling skulde føres; dertil var der god Anledning, da det ved Fremrykningen den !). September havde vist sig, i hvor høj Grad Værkerne X. for Krishine generede venstre Flanke, hvorfor det ansaas for nødvendigt ogsaa at angribe disse, naar man vilde trænge frem til Redji og Abdul Redouterne. Fyrsten besluttede sig da ogsaa hertil, tiltrods for at Angrebsfronten derved blev 5 Km. bred, og de fornødne Forberedelser i saa Henseende bleve trufne. Saa kom imidlertid General Sotows Dis­ position for Angrebet og hele Kommandoforholdet for­ rykkedes. Skobclew gjordes selvstændig og fik Hoved­ rollen med 13 Ratir., medens Imeretinski kun fik Ee- falingen over 9. Alle de hidtil af Imeretinski trufne Anordninger bleve saaledes omstyrtede, men navnlig var det uheldigt, at et virkeligt Angreb med forholdsvis faa Kræfter skulde forsøges mod den Del af den tyrkiske Stilling, der laa i en indadgaacnde Vinkel, der ikke var tilstrækkelig bearbejdet med Artilleri og som laa over 2500 Meter borte fra Russernes Udgangsstilling paa 1. Kam. Det har vistnok været Meningen, at Skobelew ved sin Fremtrængen V. for Tucenica-Slugten skulde lette Hovedangrebet Øst for Slugten; men som vi skulle se, var Generalen saa optaget af sit Maal: at erobre Plevna for egen Regning, saa han ikke skjænkede Under­ støttelsen af Hovedangrebet den fornødne Opmærksom­ hed, og da det derefter føjede sig saa, at han trods alle Vanskeligheder næsten naacde sit Maal. medens Hoved­ angrebet fuldstændig mislykkedes, fandt General Sotow heller ingen Anledning til at hjælpe ham ud over det døde Punkt og forholdt ham den nødvendige Under­ støttelse.

Angaaende Art illeri forberedelsen indeholder den af General Sotow udfærdigede Disposition kun faa Bestem­ melser, og navnlig savnes en klar Angivelse af, hvilke Værker først og fremmest skulde bringes til Tavshed og hvilke Løbegravslinier det frem for alt gjaldt om at tage under Behandling. Artilleriets Medvirkning under Stormen overlodes ganske til Afsnitskommandørerne, og vi maa derfor endnu dvæle ved de Bestemmelser, som disse udgav. Desværre manglede disse Tillid til Artilleriet, saaledes at den 11. September ikke mindre end 186 Ka­ noner af 452 ej kom til Skud. Paa højre Fløj.

Stormen mod Grivica-Redouten skulde foretages af 3 rumænske Divisioner og 1 russisk Brigade, tilsammen 48 Batir., altsaa en betydelig Troppe­ masse. Fyrst Carol havde imidlertid med de tidligere Erfaringer for Øje kun ringe Tillid til, at Angrebet vilde lykkes, og han tænkte derfor navnlig paa at sikre sin Hær Tilbagetoget, saaledes at 2. Division og G Batterier foruden 3 Batir. i Verbica tilbageholdtes paa Plateauet SV. for denne By.

I Centrum befalede General Krylow følgende: Først gjentoges ordret, hvad General Sotow havde udtalt om Artilleriets Anvendelse, hvornæst det hedder: 2/16 Brigade, understøttet af 1/30 Brigade under General Snitnikows Befaling, skulle angribe de tyrkiske Værker, som ligge lige over for Artilleriet paa mit Korps’s venstre Fløj. Nærmere Bestemmelser for, hvorledes Stormen skal udføres, gives af General Snitnikow, der tillige sørger for, at Tropperne medføre de nødvendige Storm- og Skanseredskaber, samt en to Dages Portion. 2/30 Batt. 4. Husar-Beg. med 7. rid. Batt. tildeles Hovedreserven. 1 Brigade af 4. Kav.-Div. med 8. rid. Balt. under General Leontjew dækker Hærens venstre Fløj og gaar offensivt frem mod Vejen Sotia — Plevna. Jeg opholder mig ved 2/30 Brigade.

Venstre Fløj. General Imeretinski meddelte Sko- belew, at han med de ham underlagte Tropper vilde opstille sig ved Brcstovec, hvor han ventede nærmere Meddelelse om, hvorledes han bedst skulde dække Skobelews venstre Flanke, medens han henstillede til denne at maatte beholde 10. og 12. Skyttebatl. istedelfor det Regiment af 2. Division, som Skobelew havde hos sig. Skobelew gik dog ikke ind paa dette sidste Forslag, men sendte Regimentet Esthland (8.) tilbage til Imeretinski, saaledes at han kun beholdt 1/16 Brig., 3. Skytte-Brig., 7. Inf.-Reg., 1-2-3-/2 Batt. og 4/30 Batt. Tropperne fik Be­faling om, at de skulde have spist inden Kl. 1 Eftm. og samlet alle deres Skanseredskaber.

Slaget den 11. September.

Det ligger udenfor vor Opgave at give en udførlig Beskrivelse af denne interessante Kamp, men da den stiller det russiske Feltartilleris Anvendelse i et klart Lys, ville vi dog særlig fremhæve de Fægtningsepisoder, hvori Artilleriet enten spillede en Hovedrolle eller kunde have forandret Fægtningens Gang.

Kampen aabnedes af Artilleriet, men da Vejret var overordentlig uheldigt (efter en heftig Regn om Natten, som fuldstændig havde opblødt Jordsmonnet, hvilede en tæt Taage over Landskabet), var Ildens Virkning meget ringe, da de tyrkiske Værker slet ikke kunde ses. En energisk Feltherre vilde under saadanne Omstændigheder vistnok have forandret Tidspunktet for Stormen eller i alt Fald benyttet Taagen til at føre Angrebstropperne tæt ind paa de fjendtlige Værker. Ingen tænkte dog paa at gjøre en Forandring i det fastsatte Program for Kejser Alexanders Navnedag: Først højtideligt Tedeum, hvori Tropperne af il. Linie (i Centrum) skulde deltage, der­ efter festlig Frokost og Kl. 1 Eftm. skulde Kejseren begive sig til det paa Højden 326 V. for Sgalevica byggede Taarn, hvorfra Kampen i al Ro kunde følges. Fyrst Carol begav sig allerede Kl. S Morgen til sin Standplads ved Grivica, Storfyrst Nicolaus fulgte med Kejser Alexander, medens General Sotow, fulgt af Hærens Artillerichef, Generailt. Fyrst Massalsky, tog Opstilling nær ved Be­ lejringsbatteriet Nr. 1 (Kote 307), hvorfra baade Centrum og venstre Fløj kunde overses.

Skobelews Optræden den Dag og hans vidunderlige Erobring af de to tyrkiske Værker: Abdul og Redji er saa ofte bleven skildret, at vi gaa ud fra, at den er almindelig bekjendt. Kun skal fremhæves, at han ikke holdt sig Klokkeslettet for Angrebets Begyndelse efter­ rettelig, men allerede paa eget Ansvar, og uden at af­ vente en til General Sotow afsendt Officers Tilbagekomst, begyndte Fremrykningen Kl. 10 Fm. mod 3. Kam, fordi han mente at være for langt tilbage i Forhold til Centrum, naar han blev staaende paa 2. Kam. Tanken kunde i og for sig være fornuftig, naar det gjaldt om at benytte sig af Taagen for at komme de tyrkiske Værker nærmere, og hvis ogsaa Centrum havde faaet Ordre til at rykke tidligere frem, men Skobelew maatte vide, at dette ikke vilde ske, og hans egenraadige Beslutning var derfor ikke til Baade for Angrebet i sin Helhed.

Efter usigelig Møje og svære Tab lykkedesdet Sko­ belew Kl. 4,25 Eftm. at erobre Redouten Abdul og Kl. 6 Eftm. faldt ogsaa Redji-Redouten i hans Magt. Artilleriet havde kun i ringe Grad understøttet Angrebet, og i hvert Fald mærkede man kun lidt til Artillerichefens Virksom­ hed, som Skobelew maatte overtage, saa det skyldtes hans Initiativ, at 2 Kanoner af 4/2 Batt. henad Efter­ middagen kom tilstede i Redouten Abdul; derimod mis­ lykkedes det for 3 Kanoner af 1/2 Batt. at komme op i den erobrede Stilling, da den grønne Bæks nordlige Skraaning var for stejl, og lige saa lidt naaede 4/30 Batt. hen til Redji-Redouten, hvorhen det var beordret, saa at det meste Artilleri i Løbet af Aftenen kom tilbage til 2. Kam.

Efter at Kommandoforholdene nogenlunde vare ord­ nede (Chefen for Vie Brigade General Tebjakin blev Chef for alle Tropper i den erobrede Stilling), blev det mørkt, og dermed ophørte den blodige Kamp, hvorefter Rus­ serne søgte at indrette sig saa godt som muligt.

Kampen i Centrum.

Ved Dagens Frembrud den 11. September havde Tropperne i Centrum følgende Opstilling:

9. A.-K. (Baron Ivrudener). 121. Reg. dækkede 1G. Artilleri-Brig.’s Opstilling, 122. Reg. 30. og 5. Art.-Brig.’s ved frempousserede Skytter. De 2 andre Regimenter af 31. Division (123. og 124.) stode som Reserve bagved Artilleribjerget.

4. A.-K. (Krylow). 2/16 Brigade, bestaaende af Re­ gimenterne G3 og 64 bag Centrums venstre Fløj hen- imod Tucenica-Slugten; 1/30 Brigade (Reg. 117 og 1181)) ved Radisevo.

Vesthærens almindelige Reserve, bestaaende af 2.30 Brig. (Reg. 119 og 120), Inf.-Reg. 20 af 5. Divis. og 1G Kan. stod c. 1500 Meter S. for Radisevo.

I alt fandtes saaledes i Centrum paa en Front af G Km. 24 Batailloner og 134 Kanoner i 1. Linie, medens 9 Batir. og 16 Kanoner stode i Reserve; desuden indtraf i Løbet af Dagen 2 Batir. af 9. Regiment med et Batteri.

Artillerikampen. 9 Batterier af 31., 30. og 5. Artilleribrigade havde de samme Pladser, som Dagen ifor- vejen, og beskød fra Kl. 7 Fm. Ibrahim, Gorum og Atuf; 1-2/16 beskød ligeledes dette Værk, 4-6/16 derimod Omar og Løbegravene nærmest ved, 3/16 Redji, hvortil saa 3/2 og det tyrkiske Batteri sluttede sig, medens endelig 5/16 med 6 Kanoner tog Terrænet nærmest Tu- cenica-Slugten under Behandling, i alt saaledes 124 Ka­ noner foruden de 20 Belejringskanoner, som beskøde dels Ibrahim, dels Plevna By. Kun 4-3-6/16 og 3/2 Batt. beskøde selve Angrebsobjektet Omar, der kun tog ringe Skade.

Forberedelser til Stormangrebet. Den Del af den tyrkiske Stilling, som Russerne vilde storme, bestod af 3 bag hinanden liggende Løbegravslinier, hvis højre Fløj støttede sig til Tucenicaslugten og hvis Front be­ skyttedes af en dyb Sidedal, gaaende ud fra Slugten. Angrebsterrænet var udmærket bestrøget frontalt og des­ uden i Flanken fra Ibrahim og nærmeste Løbegrave. Det faldt først paa en Strækning af 1000 Meter ned imod Stillingen og bævede sig derefter atter noget op i en Længde af 160 Meter til den Højdekam, hvorpaa Omar-bey med stor Sagkundskab var anlagt.

Detailordningerne for Angrebet vare overladte til General Snitnikow, som bestemte, at af 16. Divis. skulde et Regiment angribe Omar, og det andet Løbegraven til højre derfor, medens Vso Brig. skulde følge bagved. Da Befalingen udstedtes til Generalstabschefen ved 16. Divis., var General Krylow tilstede, og han tilføjede: Vel er Angrebet ifølge Dispositionen bestemt til Kl. 3, men det skal ikke tages bogstavelig, da det maa afhænge af, hvorledes Kampen forløber paa venstre Fløj. Herefter forlod Generalen, der om Morgenen var styrtet med Hesten, Kamppladsen og lod sig ikke mere se hele Dagen.

Chefen for 2/16 Brigade, General Grenkwist, bestemte derefter, at 63. Regiment skulde angribe Omar, 64. Regi­ ment Løbegravslinien, medens 117. og 118. Regiment skulde følge efter. Kl. 11 Fm. begyndte disse Afdelinger, uden at ses af Tyrkerne, at indtage deres Stillinger bag 16. Brig.’s Batterier.

Medens Afdelings- og Underafdelingscheferne ved 63. Regiment endnu vare forsamlede hos Regimentschefen for at faa nærmere Instruktion, indgik Melding om, at 1. Bataillon allerede gik frem til Angreb. Aarsagen til denne Uregelmæssighed var, at Stabschefen ved 16. Divi­ sion, som troede, at Tyrkerne gik angrebsvis frem, havde befalet Regimentet at dække Batteriernes Opstilling. Først gik 1. Batl.’s Skyttekompagni, dernæst de 4 andre Kom­ pagnier og til Slutning alle 3 Batir. ved Siden af hin­ anden frem; 2 Kompagnier af 64. Reg. fulgte til venstre, medens 117. Regiment, som ifølge modtagen Befaling skulde tjene 63. Regiment som Reserve, fulgte Bevægelsen. General Snitnikow, som imidlertid var hos General Sotow for at modtage yderligere Befalinger, hørte her den opstaaede heftige Skydning, og han sprængte strax nedad Artilleribjerget for om muligt at standse Angrebet, hvilket dog var forgjæves. Tyrkernes Ild var imidlertid saa heftig, at Russerne ikke naaede deres Maal, og Kl. 2 Eftm. gik de efter store Tab, moralsk svækkede og  i Uorden, tilbage, saaledes at 63. Regiment bagefter be­ høvede 2 Timer for at blive samlet til een Bataillon og ikke mere kunde deltage i Kampen. Tabet var 42 Pro­cent. Ogsaa 117. Regiment maatte efter Ankomsten til Radisevo ordnes paany og derefter gaa tilbage til lloved- reserven; det havde havt et Tab af 25 Officerer og 1000 Mand (40 Procent) og havde bortskudt 99,744 Patroner (43 pr. Mand). 63. Regiment havde derimod kun for­ brugt 55,296 Patroner (21 pr. Mand).

Saaledes havde en Generalstabsofficers uberettigede Indgriben kostet Russerne et unyttigt tab af 2300 Mand, medens ikke en Gang en Samvirken med Skobelew var bleven naaet.

I den oprindelige Angrebsbefaling blev der nu gjort den Forandring, at 118. Regiment istedetfor 63. Regiment skulde angribe Omar, og noget efter Kl. 2 Eftm. samledes Afdelings- og Underafdelingschefer paa Artilleribjerget for af 15. Divisions Stabschef at faa nærmere Besked; da Officererne ikke vare kjendte med Terrænet, bestemtes, at de 3 Batir. af Regimentet Kasan (64.) hver skulde tage sin Del af Løbegravslinien, medens Regimentet Suja (118.) samtidig skulde gaa frem mod Omar. Artilleriet havde at drage de tyrkiske Kanoners Ild paa sig. Kl. 3 40 Eftm. vare alle Forberedelser til Angrebet trufne og Signalet til Fremrykningen gaves. Vi skulle ikke følge den derpaa følgende Fodfolkskamp nærmere. Saa- snart Tropperne viste sig paa Artilleribjergets nedad- gaaende Skraaning, aabnede Tyrkerne en voldsom Ild imod dem, og navnlig havde de tyrkiske Kanoner, som ikke brød sig det mindste om Russernes Artilleriild, megen Virkning. Højst uheldigt var det ogsaa, at Løbe­ gravene til højre for Omar, som oprindelig kun vare be­ satte af 4 Kompagnier og 4 Bjergkanoner, nu havde faaet større Besætning. 63. og 117. Regiments Fremrykning havde nemlig foranlediget Osman Pascha til at sende nogle Batailloner fra Vidbroen derhen, af hvilke 1 Bataillon kom tidsnok til fra Tucenica-Slugten at tage Re­ gimentet Kasan i venstre Flanke.

Under disse Forhold kunde hverken 64. eller 118. Regiment, hvilket sidste ovenikjøbet blev angrebet i sin højre Flanke af 3 tyrkiske Batailloner, naa deres Maal, og de maatte ligeledes gaa tilbage. Regimentet Kasan mistede 23 Officerer og 658 Mand (33 Procent) og gjorde 10 Skud pr. Gevær' medens Regimentet Suja havde et Tab af 16 Officerer og 399 Mand (20 Procent) og gjorde 24 Skud pr. Gevær.

Artilleriet havde under hele Stormen forholdt sig passivt og gjorde ikke noget Forsøg paa at nærme sig de fjendtlige Værker, lige saa lidt som nogen tænkte paa at lade Artilleri beskyde Løbegraven V. for Omar paa langs fra en Opstilling V. for Tucenica-Slugten.

Kl. 4 Eftm. stillede General Sotow 123., 124. og 20. Reg. til General Snitnikows Raadighed for med dem at gjøre et nyt Stormforsøg, men ogsaa disse Kræfter an­ vendtes enkeltvis. Det 124. Regiment førtes imod Omar, men efter i 2 Timer at have mistet 15 Officerer og 840 Mand (40 Procent) gik det tilbage; 20. Regiment op- traadte ganske forsigtigt og mistede derfor kun faa Folk, medens hverken 123. Regiment eller Hovedreserven førtes i Ilden.

Kampen paa højre Fløj.

Rumænernes Angreb paa Grivica-Redouten er lige­ ledes saa almindelig bekjendt, at vi kunne nøjes med nogle faa Antydninger.

Det talrige rumænske Feltartilleri aabncde Ilden Kl. 6 om Morgenen og vedblev dermed til Kl. 10; saa var der Pavse til Kl 12. Fra Kl. 12 til 2 skulde der fyres jævnt, fra 2 til 3 skulde Ilden forstærkes og fra Kl. 3 skulde Fodfolkets Fremrykning understøttes ved en voldsom Ild, indtil Grivica-Redouten var naaet, hvorefter der skulde skydes paa de tyrkiske Reserver. Heraf fremgaar, at Rumænerne ikke fulgte de givne Forskrifter for den forberedende Artillerikamp; Beskydningen frembragte dog paa Grund af den stærke Taage kun meget ringe Virk­ ning. Kl. 3 Eftm. gik 4. rum. Division i 3 Træfninger frem mod Befæstningens Østfront, medens Va Brig. an­ greb Nordfronten og 2/3 Brig. demonstrerede mod Løbe­ gravslinien V. for Grivica-Redouten; den russiske Vs Bri­ gade skulde samtidig angribe denne fra Syd. I Virkelig­ heden kom dog 4. rum. Division til'at udføre Angrebet alene, og efter 2 Timers Kamp, hvorunder der ledes store Tab, maatte Divisionen gaa tilbage til de først erobrede Løbegrave. Af 3. Division kunde nemlig 1. Brigade ikke tage Løbegravslinien paa Nordfronten, medens 2. Brigade istedetfor at angribe den betegnede Grivica-Redoute, vendte sig imod en anden (Redoute Nr. 2), om hvis Til­ værelse man hidtil ikke havde havt nogen Anelse. Da Forsøget paa at tage den mislykkedes, opnaaedes ikke den tilsigtede Forbindelse med 4. Division.

Hvad endelig den russiske Brigade, med hvilken 4-6/5 Batt. fulgte, angaar, saa overskred den vistnok til befalet Tid Grivica-Bækken, men derved vendte den Flanken til den tyrkiske Stilling, hvorfra en heftig Artilleriild aabnedes, saa at en Forstilling ved 6. Batt. sprang i Luften. Brigaden formerede sig nu til Fægtning parallel med Plevna-Grivica-Vejen, men da Ilden fra Gorum og Ibrahim stadig blev heftigere, toges Front mod NV., medens Batterierne beordredes i Stilling mod Grivica- Redouten Vest for Landsbyen af samme Navn. I denne Stilling forblev Brigaden til Kl. 5 Eftm., og først efter paa ny at have faaet Befaling til at rykke frem, skred den til Angreb mod Redouten, og i Forbindelse med 4. rum. Division erobredes den Kl. 6,5 Eftm. Ogsaa den tyrkiske Lejr V. for Redouten faldt en Tid i Russernes Hænder, men maatte atter opgives Kl. 7. I alt havde 4 a 6 tyrkiske Batir. kæmpet mod 31 fjendtlige.

Natten 11.—12. September.

Natten gjorde paa venstre Fløj ingen Ende paa Kampen, thi Osman Pascha indsaa fuldtvel, at Skobelew maatte fordrives fra de erobrede Redouter, hvis Plevna skulde kunne holde sig.

I selve Redouterne og Løbegraven imellem dem raadede Skobelew over Resterne af Regimenterne 6I, 62, 6 og 7, 2 Batir. af 8. Reg. og 2 Kanoner af 4/2 Batt.

Paa 2. Kam stod 2 Batir. af 5. Reg., 3-6/3, 4/30, (kun 5 Kanoner) og 6 Kanoner af 11/2 Batt. under Fyrst Imeretinski.

Paa 1. Kam 5-6/2 Batt. og 6 Kanoner af 5/3 Batt., hvilke endnu ikke havde været i Ilden.

Ryggen dækkedcs af 1Batl. af 5. Reg. og 2 Kanoner af 5/3Batt., medens Leontjews Rytteri stod ved Brestovec og de 3 ridende Batterier V. for Lovca Vejen for i for­ nødent Fald at optage de tilbagcgaaende Russere.

Uheldigt var det, at det 2000 Meter brede og 2000 Meter dybe Rum mellem de erobrede Redouter og 2. Kam ganske var blottet for Tropper, da navnlig et offensivt Stød fra Krishine ganske kunde isolere Besæt­ ningen i hine Værker, der forøvrigt vare en Del ødelagte af det russiske Artilleri, medens Forbindelsesgraven imellem dem ej kunde benyttes til Brystværn af Rus­ serne. Yderligere Forstærkningsarbejder vare derfor meget nødvendige, men der blev ikke Tid dertil. Alle­ rede Kl. 11 Aften foretog Rifaat Pascha et Overrumplings­ forsøg mod Abdul, hvilket mislykkedes. Kort efter gjen- toges Forsøget, og i alt førte Tyrkerne i Løbet af Natten 21 Batailloner imod den russiske Stilling, saa at den, da Dagen brød frem, ikke var bleven fyldestgjørende forstærket, hvorimod det var lykkedes at hidskaffe Vand, Levnedsmidler og Ammunition.

Kampen den 12. September.

Skjøndt det om Morgenen den 12. September var taaget, aabnede Tyrkerne fra Kl. 6 Fm. en heftig Gevær-  3G2 og Artilleriild fra alle Sider mod Skobelews Troppeafdelinger, saa at flere af disse maatte søge Dækning.

For at kunne besvare Tyrkernes Ild, beordredes Batt. og 1/3 Batt. (tilsammen kun 12 Kanoner) i Stilling paa 3. K a m , hvad der dog først lykkedes efter længere Tids Forløb, da 5/a Batt. tog fejl af Vejen. Til Dækning af Russernes venstre Fløj kjørte to ridende Batterier op NV. for Brestovec, medens s/a og det tyrkiske Halvbatteri stod paa Artilleribjerget. Resten af Artilleriet, 3-6/3, 4/30, 4/2 og 5-6/2, forblev derimod i Reserve (kun V30 førtes senere frem).

Det første tyrkiske Angreb foretoges Kl. 7 Morgen fra Baglyk syrti mod Redouten Nr. 1 og afvistes. Efter at Tyrkerne vare bievne forstærkede, gik de for anden Gang frem fra Baglyk syrti og Krishine, men ogsaa dette Angreb afvistes, væsentlig fordi Skobclew i rette Tid lod nogle Kompagnier fra 3. Kam, 4 Kanoner af b/a Batt. og de 2 ridende Batterier beskyde det i højre Flanke.

Tyrkerne opgav nu foreløbigAngrebet paa den rus­ siske Stillings venstre Flanke og besluttede at gjøre et nyt Forsøg i Fronten, samtidig med at de fra Tucenica- Slugten truede højre Flanke. Forinden tog 6 Kanoner Stilling paa Højden N. for Baglyk syrti, c. 1300 Meter fra Abdul, og et andet Batteri ved Arab labija, hvilke aabnede en heftig Ild mod den russiske Stilling, hvis Besætning led særdeles meget. Øjeblikket syntes nu at være kommet for Skobelew til at føre sit i Reserve staaende Artilleri frem, men han nøjedes med at lade de paa 3. Kam staaende Kanoner beskyde Batteriet ved Baglyk syrti, hvilket derefter indtog en skjult Standplads, saa der fra 3. Kam maatte skydes indirekte derimod. De to Kanoner i Redouten Nr. 1 havde dog fremdeles Kig paa det tyrkiske Batteri, og de holdt ud trods svære Tab, hvad der gjorde et godt Indtryk paa Redoutens Besætning. Værre blev dog Situationen, da ogsaa Ka­ nonerne fra Krishine-Redouterne, som hidtil havde manglet Ammunition, grebe ind i Kampen, og Kl. IOV2  363 Fm. rykkede saa Tyrkerne frem til Angreb samtidig mod Russernes Front og venstre Flanke. Besætningen i Skobelew-Redouterne var bleven demoraliseret ved Ar­ tilleriilden og holdt ikke længere Stand. Kun et Øjeblik endnu, og Tyrkerne vilde have erobret dem; men atter satte Skobelew sin Person ind. Han tvang Flygtningerne til at vende om, og i et Nu var atter enhver paa sin Plads, medens de faa Tyrkere, som vare trængte ind i Værkerne, bleve slaaede ned. Generalstabschefen Tahir Pascha, som ledede det tyrkiske Angreb, lod nu blæse „Retirer!“ og Faren syntes atter overstaaet. I det samme rykkede imidlertid Tyrkerne frem fra Omar og Løbe­ graven Øst for Tucenica-Slugten imod Russernes højre Fløj; forgjæves søgte 1 Sotnie afsiddet Mandskab at standse dette Angreb, som førtes lige mod 2 paa 3. Kam staaende Kanoner. Disse gjorde med Granatkardætsker lyst i de tyrkiske Rækker, men vilde ikke have kunnet standse dem. Heldigvis havde Skobelew imidlertid sendt 2V2 Kompagni af Regimentet Libau (6.), der stod i Reserve mellem 2. og 3. Kam, frem til det truede Punkt, og for deres raske Stød vege Tyrkerne tilbage, saa Tu- cenicadalens Vestrand atter kunde besættes.

Stillingen var dog stadig meget fortvivlet, og navnlig gjorde Tilstedeværelsen i Redouterne af de mange Saarede, som ikke kunde føres tilbage, et nedslaaende Indtryk paa de raske, som vare dødtrætte og manglede Am­munition.

Under disse Forhold tænkte Skobelew (thi Artilleri­ cheferne forholdt sig passive) paa at bringe mere Artilleri i Stilling, men kun 4/30 Batt. kom Kl. 12 Middag op paa 2. Kam, hvorfra det i 3000 Meters Afstand beskød tyr­ kiske Kolonner, der rykkede ud af Plevna. De Ændringer, som ellers foretoges i Batteriernes Opstilling, vare af liden Betydning. I høj Grad betegnende for de russiske Kom­ mandoforhold og Stemninger er det, at 4. A.-K.’s Artilleri, der endnu stadig stod paa Artilleribjerget ved Siden af 3/2 Batt., slet ikke greb ind i Skobelews ulige Kamp.

Efter at det 3. Angreb var mislykket, meldte Tahir Pascha, „at hvis det blev ved med at gaa som hidtil, vilde den kejserlige Hær snart befinde sig i en farlig Stilling“, hvorover Osman Pascha blev meget opbragt; han samlede de nærmest værende Generalstabsofficerer omkring sig til et Krigsraad, hvori der forelagdes dem det Spørgsmaal, hvad der var at gjøre for at hævde Krigsæren, og alle vare af den Formening, at Redouterne Abdul og Redji skulde tilbageerobres. Oberst Tevfik Bey af Generalstaben paatog sig Udførelsen.

Hos Russerne var Kl. 1 Eftm. de to Kanoner i Re­ douten Nr. I bievne bragte til Tavshed, idet det meste Betjeningsmandskab var falden, og der gaves derfor Be­ faling til, at 3 Kanoner af 5/3 Batteri fra 3. Kam skulde søge at afløse dem. Det lykkedes dem virkelig at passere den farlige Vej hen til Redouten, kun de 3 medfølgende Ammunitionskarrer havde ondt ved at komme op paa Skraaningen, saa at de to maatte efterlades. Batteri­ chefen, Oberstløjtnant Ruskowski, aabnede, strax efter at være kommen i Stilling, Hurtigild mod det fjendtlige Batteri ved Baglyk syrti og Krishine-Redouterne; men snart var Trediedelen af Betjeningsmandskabet falden og en tyrkisk Granat ramte den i Redouten værende Ammunitionskarre, som sprang i Luften, hvorved Batteriet mistede (1 Mand og S Heste, Tropperne deres Fører, General Tebjakin (som istedetfor den saarede General Dobrowolski havde overtaget Kommandoen); en Bataillonschef og Kuropatkin, Skobelews Stabschef, bleve saarede.

Tyrkerne brøde ud i vilde Glædes-Hyl, da de saa Explosionen, og saa snart Røgen havde fordelt sig, styrtede de frem mod Bedouten, men bleve atter afviste. 

Til Redouten Nr. 2 ankom under Befaling af Oberst Baumann de 2 tilovers bievne Kanoner af 2/2 Batt.; de beskøde først Batteriet ved Arab og tvang det tilbage, dernæst Lejren Ø. for Plevna, hvor Troppebevægelser iagttoges.

Fremførelsen af disse 5 Kanoner i forreste Linie er et Lyspunkt i Artilleriets Anvendelse hin Dag.

Endnu lykkedes det Skobelew at afslaa det af Oberst Tevfik ledede 4. Angreb, takket være de af Imeretinski i rette Tid hidsendte Forstærkninger; men da Osman Pascha ved Russernes Uvirksomhed paa Plevnas øvrige Fronter kunde sammendrage Kræfter fra disse hen mod Skobelew-Redouterne, medens disses Besætning ikke erholdt yderligere Forstærkning, var det dermed givet, at den maatte bukke under for Overmagten. Kl. 4 for­ beredte Tyrkerne deres sidste Angreb ved en heftig Gevær- og Kanonild. og efter at den havde virket i V2 Time, skrede de til Storm. Russernes Kræfter vare nu udtømte, og de maatte opgive de med saa megen Haard- nakkethed hævdede Redouter. Tyrkernes Angreb gjen- nemførtes med en saadan Kraft, at det i sidste Øjeblik fra Sotow til Understøttelse afsendte 118. Regiment (Suja) ikke formanede at standse dem. Russerne vege helt til­ bage til 2. Kam, og selv de her posterede 24 Kanoner vilde ikke have kunnet forhindre Tyrkernes yderligere Fremrykning, hvis ikke 2 Sotnier Kosakker havde udført et overraskende Indhug paa dem.

Først da erholdt Skobelew en af Sotow Kl. 4 Eftm. afsendt Depeche, hvori han af Storfyrst Nicolaus op­ fordredes til om muligt at hævde sin Stilling i endnu 24 Timer; men det var for sent. Stormen paa Plevna var definitivt afslaaet.

 I alt mistede Russerne under Kampene 7.— 12. Sep­ tember ikke mindre end 300 Officerer og 12,500 Mand eller c. 20 % af hele Styrken, medens Rumænerne havde et Tab af 58 Officerer og 9511 Mand (for 18 Batailloner altsaa 24 %), tilsammen 16,000 Mand. Heraf kom alene  3(16 paa Skobelews 6 Regimenter og 4 Skyttebatailloner et Tab paa 160 Officerer og 5600 Mand eller c. 48 Procent. Det var Fodfolket, som havde gjort Hovedarbejdet og derfor ogsaa havde de største Tab, medens Artilleriets Tab i alt ikke gik op over 300 Mand '). Tyrkerne mistede ifølge egne Opgivelser c. 4000 Mand af 35,000, hvad der svarer til 12 Procent. Efter andre Kilder mistede de 7000 Mand eller c. 23 Procent.

Betragtninger.

Ved en nærmere Undersøgelse af Grunden til Rus­sernes Uheld foran Plevna, er det ikke nok at blive staaende ved en enkelt Side af deres Virksomhed; man maa tage Kamphandlingen under eet.

Først og fremmest maa fremhæves, at Kommandoen ikke gik til Løsningen af den foreliggende Opgave med den fornødne Tillid. Fyrst Carol fraraadede jo bestemt at foretage et voldsomt Angreb paa Plevna, medens det var politiske Grunde, som vare de afgjørende for Rus­ serne, da de alligevel besluttede sig hertil. Tvivlen har sikkert ogsaa været tilstede hos dem, ikke alene fordi de uheldige Kampe ved Plevna 20. og 30. Juli havde vist, at Osman Pascha, støttet paa sine Befæstninger og sine Kjærnetropper, var en farlig Modstander, men tillige, at Russernes Taktik ikke havde holdt Trit med Vaabnenes Udvikling. Dette førte naturligvis til, at man i de højere Kredse overvurderede Modstanderen, medens man blev ængstelig, fordi et uheldigt Resultat af Angrebet vilde have meget vidtrækkende politiske og militære Følger.

Dette forklarer Mangelen paa Dristighed og Bestemt­ hed i de russiske Operationer foran Plevna.

Et andet Moment af den største Betydning var den uheldige Ordning af Kommandoforholdene ikke alene paa de øverste Trin, men ogsaa nedad. Vi have tidligere omtalt, hvorledes Forholdet imellem Fyrst Carol som Øverstbefalende og General Sotow som hans Stabschef ikke kunde fremme Enheden i Kommandoen; men ikke nok hermed: Chefen for Vesthæren var langt fra uaf­ hængig, idet han havde Storfyrst Nicolaus over sig, medens ogsaa Kejserens Nærværelse maatte gjøre sin hæmmende Indflydelse gjældende. Vi se saaledes, at Tropperne den 11. September maatte deltage i en kirkelig Højtidelighed i Anledning af Kejserens Navnedag, og at Angrebet var ansat til en Tid, som passede til de med Navnedagen forbundne Festligheder; kun derved kan det forklares, at Hærkommandoen ikke benyttede den tætte Taage hin Morgen til ganske uset af Tyrkerne at lade Angrebstropperne tilbagelægge det meste af den lange Strækning, som skilte dem fra de tyrkiske Værker.

Ogsaa under Kampen den 12. September er Kom­ mandoforholdenes Ordning mærkelig, og man kan ikke frigjøre sig for den Tanke, at det ikke saa meget skyldes General Sotow som forskjellige Indflydelser i det kejser­ lige eller det storfyrstelige Hovedkvarter, at General Skobelew hin Dag blev ladt i Stikken.

Men ogsaa længere nedad se vi mærkelige Kom­ mandoforhold; stadig brydes saaledes Ordre de bataille, saa at Brigade- og Regimentschefer stilles under andre end deres nærmeste Overordnede, hvad der altid er uheldigt; dernæst tiltage enkelte sig en Myndighed, som ikke svarer til deres tjenstlige Stilling. Hvormeget man end maa beundre Skobelews Energi og Dygtighed, saa optraadte han i Formen ukorrekt, og dette maatte naturligvis skaffe ham bitre Modstandere eller i hvert Fald fremkalde Friktion. Det er saaledes betegnende, at Skobelew under Kampene den 11. og 12. September ind­ tager en fuldstændig selvstændig Stilling, uagtet han var underlagt Fyrst Imeretinski, hvad der i hvert Tilfælde be­ virkede, at Angrebet mod den tyrkiske Stilling Krishine- Plevna næppe blev planlagt paa rette Maade, og at det førstnævnte Punkt, der for Hævdelsen af Skobelew- Redouterne var af største Betydning, ikke søgtes erobret Natten mellem 11.— 12. September. I et Brev af 1884 fra General Krylow til Skobelews Stabschef, Kuropatkin, findes ogsaa mærkelige Oplysninger om den fejrede Helt. Han og Krylow vare saaledes den 10. September bievne enige om, at kun et enkelt Punkt af den tyrkiske Linie, nemlig Redouterne Abdul og Redji, skulde an­ gribes med overlegne Kræfter, og Krylow lovede at understøtte ham ved at føre et Angreb langs med Tu- cenica-Slugtens østlige Side. Denne Plan indsendtes til General Sotow, som imidlertid disponerede paa anden Maade, idet 4. A.-K. med 2 Brigader skulde storme Omar-Redouten, hvorved en Samvirken med Skobelew i al Fald blev vanskelig. Krylow forsikrer dog, at han med den almindelige Reserve alligevel vilde have gjort et Stød fremad mod Centrum, men det for tidlige An­ greb, som ene skyldtes en Generalstabsofficers Egen- raadighed, forstyrrede alle Planer. Den 12. September vilde Krylow paa eget Ansvar have sendt Skobelew de to Regimenter Suja og Jaroslaw til Understøttelse, men saa modtog han af Sotow bestemt Befaling til at kalde disse Regimenter tilbage, „da de behøvedes til Dækning 4. A.-K.’s Artilleri“. Krylow tøvede dog endnu, men   369 saa indfandt General Sotow sig personlig og Regimentet Jaroslaw, som endnu ikke var kommen afsted, fik da Kontraordre. Endnu engang forsøgte Krylow at faa Befalingsret over de Dele af den almindelige Reserve, som hørte til hans A.-K., men Brigadegeneralen havde faaet bestemt Forbud imod at efterkomme sin Korps­ chefs Befaling.

Imellem dygtige Hærførere, som tørste efter Ære og Berømmelse, vil der altid findes megen Kappestrid eller om man hellere vil Friktion, og det er derfor Hær­ kommandoens Sag at holde disse naturlige Modsætninger i Ave, saa at den fælles Sag ikke lider derved, men dertil synes General Sotow ikke at have været i Stand.

Artilleriets Optræden.

Det var en uheldig Anskuelse hos Artilleristerne, at navnlig Tilgangene til Værkerne skulde tages under en stærk Ild, fremfor at Ødelæggelsen af disse eller af det fjendtlige Artilleri skulde være Hovedsagen. Men ikke alene Artilleriilden, ogsaa Fodfolkets Ild maatte holdes nede saa meget som muligt. Disse Krav kunde umulig opfyldes ved en voldsom Beskydning af alle de mange Redouter og Løbegrave, hvori Dækningsrum vare tilveje­ bragte; selv om man havde havt Morterer og godt vir­ kende Granatkardætsker til Raadighed, vilde dette ikke have forslaaet; det gjaldt derimod om at vedblive med Ilden lige indtil det angribende Fodfolk nærmede sig Værkerne, saa var det tidsnok at beskyde Terrænet bag­ ved for at forhindre tililende Reservers Fremrykning. Kun hos Rumænerne foreskreves en saadan Fremgangsmaade.

Feltartilleriets Virkning den 7. September var tiltrods for, at det slet ikke havde opstillet sig paa de foreskrevne Afstande, og til Trods for, at en egentlig Ledelse af Ilden manglede, alligevel temmelig betydelig. Artilleri­ sterne vare hin Dag meget flinke og udholdende. Batteri­ cheferne observerede godt, og var Ilden bleven koncentreret imod enkelte Værker, vilde disse og Tyrkernes Moral have lidt saa meget, at en Storm endnu samme Aften havde kunnet udføres. Det hedder saaledes i en Artillerists Beretning: „Havde vi stormet den 7.September, vilde Batterierne, naar Befaling dertil var bleven givet, sikkert have protset paa og rykket frem fra deres dæk­ kede Opstilling for at komme de tyrkiske Værker saa nær som muligt under Fodfolkets Angreb“.

Istedetfor sagtnede det russiske Artilleri Ilden og den hørte saa godt som helt op om Natten; Tyrkerne kom til Ro, de saa, at den materielle Skade egentlig var ringe, og de levede atter op. Strax gav de sig ifærd med at udbedre Værkerne, at forsyne dem med flere Traverser, at sørge for bedre Dækning for deres Kanoner, og da den 8. September brød frem, besvarede de Rus­ sernes Ild meget levende, saaledes at de tilføjede Rus­ serne ikke ringe Tab.

General Sotow havde ikke nogen klar Forestilling om denne Forandring i Situationen, da han besluttede at opsætte den til den 9. September fastsatte Storm, hvorimod han mente, at Artilleriet kunde forberede denne yderligere ved en koncentreret Beskydning af Værkerne fra Stillinger, der laa disse nærmere.

Heller ikke denne Plan kom til Udførelse (kun Ru­ mænerne lode deresArtilleri delvis rykke frem), og Tyr­ kerne fyrede den 9. September næsten livligere end de foregaaende Dage, idet de havde udbedret den frem­ bragte Skade og anlagt nye Værker. Det russiske Ar­ tilleri begyndte da at ane, at dets Arbejde var forgjæves, Folkene blevc apathiske, og der udvikledes langt fra den Energi som de foregaaende Dage. Den 9. September fyrede saaledes Centrum næsten slet ikke, den 10. var Ilden mod højre Fløj svag og Beskydningen af Krishine- og Skobelew-Redouterne var heller ikke meget kraftig. Det begyndte tillige at skorte paa Ammunition og ved egen Ild bleve ikke faa russiske Kanoner eller Lavetter ubrugelige, navnlig ved Skydning paa for store Afstande.

At Russerne ikke førte deres Batterier nærmere mod den fjendtlige Stilling, saaledes som befalet for den 9. Sep­tember, skyldtes Artillerichefernes Frygt for at udsætte Artilleriet for den fjendtlige Fodfolksild. De beordrede derfor deres Batterier tilbage, saa snart de vovede sig for langt frem, saaledes den 8. September 3/5 og de tre lette Batterier af 16. Artilleribrigade i Centrum og den 9. September 1/2 og 3/16 Batt. i Centrum og 3/2 Batt. paa venstre Fløj. En saadan Indgriben skulde ikke fremme Batteriernes Frejdighed til at gaa nærmere ind paa Fjenden; og dog viste det sig, at, naar det undtagelsesvis skete, som under Skobelews eller 1/5 Brigades Kamp den 11. September, opnaaedes betydelig Virkning.

Ildens Ledelse var, som allerede paavist, mangel­ fuld, idet Ilden spredtes paa hele Strækningen fra Junus- bey til Grivica-Redouten, en Strækning paa over 10Km. Paa højre Fløj havde Batterierne navnlig Grivica-Redouten til Maal, tilligemed Løbegravene foran og Lejren bagved. Den 7. September rettede 50 og den 8.— 10. September 80 Kanoner deres Ild derimod, uden at det dog lykkedes at demontere Værket. I Centrum skøde den 7. Septem­ ber 30 Kanoner mod Ibrahim og den 8.— 10. Sept. mere end 60 Kanoner mod samme Værk; mod Atuf Pascha skøde 7. — 10. Sept. 20 Kanoner; mod Omar optraadte 8. Sept. 32 Kanoner, deriblandt 24 4 here, den 9. Sept. blev den slet ikke beskudt, og den 10. virkede 28 Ka­ noner dels mod Redouten, dels mod den Løbegrav, som fra Værket strakte sig hen til Tncenica-Slugten; endelig bleve Corum- og Arab-Redouterne lejlighedsvis beskudte; paa venstre Fløj skøde 8.— 10. September 16 Kanoner mod Junus-Redouten og den 10. September 16 Kanoner mod Skobelew-Redouterne. I alt stode den 10. September 228 Felt- og 20 Belejringskanoner i Position, medens 186 Kanoner (navnlig 4 here) vare holdte i Reserve.

Artilleristerne vidste ikke, hvilke Punkter der skulde angribes, imod hvilke der skulde demonstreres, og saaledes skete det, at Omar, mod hvilket Værk Hovedangrebet i Centrum førtes, slet ikke blev beskudt den 9. September, og paa samme Maade gik det paa højre Fløj med Grivica- Redoutén Nr. 2,. hvis Tilværelse slet ikke blev opdaget. Til Gjengjæld bleve flere Værker beskudte, som ikke bleve angrebne. Først den 10. September bleve Angrebs­ punkterne angivne, men saa sørgede Artillerikommandoen ikke for, at Angrebskræfterne, Maalene eller Tiden for Ildens Begyndelse bleve bestemte for hvert enkelt Afsnit, hvad der havde til Følge, at 8 Batterier af 16. og 30. Artilleri-Brigade fyrede mod Ibrahim, uagtet Omar var bestemt som Angrebspunkt.

Belejringsartilleriet gjorde kun ringe Nytte, fordi de svære Granaters Sprængvirkning ikke blev udnyttet. Med Undtagelse af Grivica- Redouten Nr. 1 og Omar beskøde Kanonerne saaledes ikke de Værker, som Russerne skulde storme, uagtet de netop havde været særlig egnede til at demolere disse. I alt forbrugte det russiske Feltartilleri i Dagene 7.— 10. September c. 30,000 Projektiler, nemlig den 7. c. 50, den 8. c. 40 og den 9. og 10. c. 30 Skud pr. Kanon. Var denne Ammunitionsmængde bleven kon­ centreret mod bestemte Punkter, vilde Virkningen kunne have været betydelig. Hvilken Skade de tyrkiske Værker i Virkeligheden have lidt, lader sig vanskelig paavise; men i hvert Fald blev den udbedret i Løbet af Natten, og kun faa tyrkiske Kanoner demonteredes, hvorfor der under Angrebet tilføjedes de stormende store Tab.

Angrebsartilleriet mistede i alt c. 200 Mand eller pr. Batteri c. 1 Mand om Dagen, hvilket Tab havde været endnu mindre, hvis ikke enkelte Batterier uden Nød­ vendighed havde opstillet sig uden nogensomhelst Dæk­ning, saaledes 7. Sept. 30. Artilleribrigades Batterier og 8. Sept. 16. Brigades lette Batterier. A f Kanoner demon­ teredes kun meget faa. Dette ringe Tab viser noksom,  37;: at Batterierne holdt sig for langt borte fra de fjendtlige Værker.

Hvad Artilleriforberedelsen af selve Stor­ men angaar. saa var det nheldigt, at det den 11. Sep­tember var Taage. Bedst optraadte Artilleriet paa højre Fløj, idet Fyrst Carol ikke holdt sig til de i Dispositionen angivne Forskrifter og i Løbet af Natten 10.— 11. Sept. lod bygge Artilleriindskæringer i e. 7 å 800 Meters Af­ stand fra Grivica-Redouten, som i alt beskødes af 60 Kanoner inden Angrebet. I Centrum optraadte derimod Artilleriet højst uheldigt; kun 3 lette og 1 svært Batteri beskøde det egentlige Angrebspunkt Omar og Løbegraven V. derfor, medens de øvrige Batterier af , 30. og 16. Artilleribrigado beholdt deres gamle Opstillinger og de gamle Maal.

Paa venstre Fløj var Artilleriets Forberedelse noget bedre, idet 34 Kanoner understøttede Skobelews Angreb paa 3. Kam, medens Stormen paa Redouterne forberedtes ved Ilden af 13 Kanoner paa 3. Kam, 24 fra 2. Kam og 10 fra en Stilling Øst for Slugten. Dog forbleve 22 Ka­noner stadig i Reserve, og der mærkedes saa lidt til nogen Indgriben fra Artillerichefernes Side, at Skobelew per­ sonlig maatte overtage deres Rolle, føre Batterierne i Position og personlig angive dem deres Maal.

Artilleriets Understøttelse af Fodfolkets K a m p var ligeledes mangelfuld, og kun enkelte Exempler kunne anføres paa det modsatte. Den 8. September virkede saaledes 3/2 ruin. Batt. udmærket sammen med Fodfolket. Samme Dag hjalp ogsaa 2. Don Kosak-Batteri Rytteriet med at afslaa Tyrkernes Angreb paa Dolnij Dubniak,- medens 5 4 h’s Batterier af 16. Artilleribrigade Kl. 12 Middag paa General Snitnikows Befaling fra Reserven beordredes op paa Artilleribjerget for ved Beskydning af Omar i 1300 Meters Afstand og af den derfra mod Vest gaaende Løbegrav at understøtte Skobelews Angreb mod 2. Kam. Paa Grund af de mange Tab, Batterierne lede ved Tyrkernes Artilleri- og Geværild (2 Officerer og 18 Mand), forlode de deres Stilling, og det netop i det Øjeblik, da Skobelew mest trængte til deres Hjælp for at afvise Tyrkernes Modangreb. Dette saa General Boretti, Chefen for 16. Artilleribrigade, og efter at have ladet Batterierne forsyne sig med Ammunition, lod han dem atter gaa frem, forstærkede af 3/16 Batteri ; navnlig dette sidste bragte efter 2 Timers Kamp Skobelew-Redouterne til Tavshed, medens alle Batterier derefter holdt Omar med tilstødende Løbegrav under en stærk Ild uden at agte paa Ilden fra de tyrkiske Kanoner. Den 9., 10., 11. og 12. September fik Skobelew, ved selv at sørge derfor, en ikke ringe Understøttelse af Artilleriet1), og navnlig fortjener Frem­ føringen af Artilleri i de to erobrede Redouter al Anerkjendelse, ligesom ogsaa 1/5 Brigade erholdt Under­ støttelse af 2 Batterier under Angrebet paa Grivica- Redouten den 11. September. Hertil indskrænker sig imidlertid Feltartilleriets Understøttelse af Fodfolket, og navnlig udebliver den aldeles i Centrum, medens 9 Ba- tailloner tilbageholdes for at dække Artilleriets Opstilling. Det maa forøvrigt bemærkes, at heller ikke Fodfolket optraadte paa rette Maade. Ikke alene anvendtes Kræf­ terne for meget stykkevis, men der kæmpedes endnu paa gammeldags Maner, idet de til Fægtning udviklede Afdelinger paa een Gang søgte at gjennemskride hele Angrebszonen, uden at Skyttelinien først søgte at naa en i passende Afstand fra Værkerne liggende Udgangsstilling, hvorfra Angrebet kunde forberedes ved en virksom Ild. Det blev derfor vanskeligt for Artilleriet at understøtte Fodfolkets Angreb, men det kan dog ikke tjene til Undskyldning for, at det holdt sig langt tilbage og beskød de Værker, som ikke bleve angrebne.

Af Interesse er det at se, hvorledes Tyrkerne der­ imod anvendte deres Artilleri under det store Udfald den 10. December mod Russernes befæstede Stillinger.

Den under Tahir Pascha formerede 1. Division, bestaaende af 4 Brigader, hver paa 2 Regimenter å 4 Ba- tailloner (ved 4. Brigade var der dog 9 Batailloner) og 2 Batterier å G Kanoner, stod hin Dag Kl. 5 Morgen med 1., 2. og 3. Brigade opmarcheret paa venstre Vid­ bred og udviklede sig dernæst saaledes, at hvert Regi­ ment formerede 2 Batailloner i Fægtningsformation, medens de 2 andre holdtes 20 å 25 Skridt bagved i Dobbeltkolonne, 4. Brigade var endnu ikke kommen over Broen, og dækkede Trænet, der direkte ledsagedes af 3 Batir. af 2. Division og 6 Eskadroner. 2. Division, bestaaende af 3 Brigader, ligeledes paa 8 Batir. og 12 Ka­ noner og forøget med 9 Eskadroner, skulde holde Høj­ derne paa højre Vidbred besatte, indtil 1. Division var kommen over.

Under Beskyttelse af en stærk Taage rykkede Tyr­kerne Kl. 7,1/2 Morgen med Skyttekjæder frem til en Terrænfold c. 2500 Skridt fra de russiske Forskansninger; disse laa S. for Vejen Plevna — Gorniji Metropolja, og bestode af 2 lukkede Værker, Nr. 3 og 4, med Batterier i Mellemrummet og paa Fløjene samt en Løbegravslinie, 1000 å 1200 Meter foran, hvori der ligeledes fandtes enkeite Batterianlæg. Terrænet var ganske fladt og frembød ingen Dækning, hvorfor de Batterier, som vare anlagte paa meget store og dominerende Kæmpehøje, havde et fortrinligt Virkefelt. Som Besætning havdes 1 Brigade af 3. Grenader-Division og 3 Batterier, idet et Regiment holdt 1. Linie og Redouterne og 1Regiment var Special­ reserve, medens Divisionens anden Brigade og 3 Batterier stode i Reserve ved Gorniji Metropolja.

Kl. 8 Fm. gav Osman Pascha Signalet til Frem­ rykning, og samtidig spredte Taagen sig. De 6 tyrkiske Batterier gik først frem og affyrede Salver mod de 2 Redouter; derefter fulgte Fodfolket udviklet over en Front af 2000 Skridt i en tæt Skyttekjæde med bagved værende Sondens og Reserver. Saasnart Fodfolket havde passeret Artillerilinien, protsede Batterierne paa og fulgte Fodfolkets Bevægelse, hvorefter de protsede af igjen, afgave Salver paany og gik saa frem igjen. Angrebet lignede en uhyre Bølge, og Virkningen af den tyrkiske Fodfolks- og Artilleriild var overvældende, tilmed da ogsaa Batterierne paa Højderne Øst for Vidfloden grebe ind i Kampen.

Kl. 8,1/4 nærmede Tyrkerne sig den russiske Stilling, og efter en kort Kamp opgave Russerne Redouten Nr. 3 og den herværende Løbegrav, idet 2 Kanoner efterlodes, fordi næsten alle Folk og Flertallet af Hestene vare gjorte ukampdygtige. Kl. 8,1/2 angrebe Tyrkerne ligeledes Re­doute Nr. 4, hvorfra 3/3 Batteri afgav en heftig Kardsot.sk- ild, men det varede kun et Øjeblik, saa var ogsaa dette Værk erobret, hvori ligeledes 2 Kanoner maatte efter­ lades. I Løbet af tre Kvarter havde Tyrkerne saaledes gjennemskredet et Angrebsfelt af 2500 a 3000 Skridts Dybde og erobret en meget stærk Stilling, som for­ svaredes af 1 Regiment og 3 Batterier, og først det andet Regiments Ankomst Kl. 9 Fin. standsede Tyr­kernes Fremgang, saa at de foreløbig maatte nøjes med at hævde den erobrede Stilling.

Var Russernes Angreb mod Omar Redouten og til­ stødende Løbegrav bleven ført paa tilsvarende Maade, vilde det trods alle Mangler i Artilleriforberedelsen, i Kommandoforholdenes Ordning, i Troppernes Fordeling o. s. v. efter al Rimelighed være lykkedes. Krigen 1870—71 havde jo med Hensyn til Felt­ artilleriets Anvendelse godtgjort Rigtigheden af følgende Hovedprincipper:

1) Enhver større Kamp bør indledes ved Udfoldelsen af en stor Artillerimasse.

2) Intet Artilleri maa holdes i Reserve med mindre særlige Omstændigheder tale derfor.

3) Artilleriet skal koncentrere sin Ild mod bestemte Punkter.

4) En Del af Artilleriet maa i Angrebsøjehlikket rykke nærmere ind paa den fjendtlige Stilling for at støtte Fodfolket, som netop da trænger mest dertil.

5) Artilleriet behøver ikke længere nogen særlig Be­ dækning, men kan om fornødent selv sørge for sin Sikkerhed.

Der er ingen Tvivl om, at mange af de russiske Troppeførere og højere Artilleriofficerer, som deltoge i Angrebet paa Plevna, kjendte disse Hovedprincipper for Feltartilleriets Anvendelse; men eet er at kjende en Ting, et andet at handle derefter. Kun ved stadige Øvelser og de højere Føreres forstandige Kritik af disse lærer en Hær at kæmpe paa rette Maade.

Slaget ved Aladjah Dagli deu 15. Oktober 1877.

Medens Plusserne af mange forskjellige Aarsager, men især fordi de anvendte deres Artilleri' paa urette Maade, lede tre Nederlag ved Plevna, vare de paa den asiatiske Krigsskueplads heldigere, idet de den 15. Oktober tilkæmpede sig en betydningsfuld Sejr ved Aladjah Dagh, vistnok tildels fordi deres Artilleri ydede de andre Vaaben den fornødne Undertøttelse. Forholdene i denne interessante Kamp ere ikke saa fuldt belyste, at man tør udtale sig med fuldstændig Sikker­ hed derom, men de offentliggjorte Beretninger give dog et Fingerpeg i den antydede Retning, og vi skulle derfor efter Major May: „Achievements of field artillery. Wool- wich 1893“ give en kort Fremstilling af dette Slag.

Den tyrkiske Hær under Mukthar Pascha havde lige fra August Maaned standset den russiske Hær under Storfyrst Michael i Stillingen Store Yahni, Kezil Tepe, UchTepe paa Vejen Alexandropol—Kars. I Begyndel­ sen af Oktober, da Vinteren nærmede sig, troede den tyrkiske Hærfører imidlertid, at Operationerne vare forbi, og han besluttede derfor at gaa tilbage til Stillingen Vizinkioi, Avliar, Aladjah-Dagh, medens kun en svag Arrieregarde efterlodes ved Lille Yahni. Da Russerne fik Efterretning herom, besluttede de sig til at fortsætte Operationerne med Kraft, og deres Plan gik da ud paa at angribe den nye tyrkiske Stilling saavel i Fronten som i Ryggen ved en langtudgaaende om­ fattende Bevægelse. General Lazareff blev udset til at foretage den sidste, og han fik Ordre til med en Styrke af 15,000 Mand Fodfolk, 22 Eskadroner og 70 Kanoner, som undervejs yderligere skulde optage Forstærkninger, saa at den bragtes op til 20,000 Mand Fodfolk, 3000 Ryttere og 78 Kanoner, at marchere over Kezil Kilissa, Kambinsk og Diggur mod Orlok i Ryggen af den tyrkiske Stilling. Samtidig dermed skulde Rus­ sernes Hovedstyrke i 3 Kolonner rykke frem i Fronten: General Grev Grabbe med 3 Batailloner, 15 Eskadroner og 8 Kanoner paa højre Fløj; General Heimann med 24 Batailloner (20,000 Mand), 8 Eskadroner og 104 Kanoner i Centrum mellem Store Yahni og Hadji Ve li; General Kuzminski med 8 Batailloner (6000 Mand), 24 Eskadroner og 24 Kanoner paa venstre Fløj ved Kezil Tepe. Reserven under General Dehn, bestaaende af 5000 Mand Fodfolk, 8 Eskadroner og 40 Kanoner op­ stilledes ved Kulveran, medens General Roop fik Overbefalingen over hele venstre Fløj.

Tyrkerne talte med Garnisonen i Kars i alt 36,000 Mand, noget Rytteri og 150 Kanoner.

General Lazareff afmarcherede fra det russiske Hoved­ kvarter i Karajal den 9. Oktober om Natten, og Tyr­ kerne fik saa lidt at vide om, hvad der foregik, at de end ikke gjorde noget Forsøg paa at afbryde den Tele­ graflinie, som Lazareff anlagde under sin Fremrykning. Saasnart han havde naaet Bazar dj i 1k , hvorom Telegraflinien skulde give Besked, skulde General Heimann sætte sig i Bevægelse mod Avliar, og General Boop mod Aladjah Dagh.

Først den 13. Oktober fik Mukhtar Pascha ved Spionefterretninger Meddelelse om, hvad der var i Gjære, og han sendte derfor Reshid Pascha med 6000 Mand til O ri ok for at standse Lazareffs Fremrykning. Herved op­ stod en Kamp den 14.Oktober, i hvilken Russerne sejrede, saa at Tyrkernes Forbindelse med Erzerum blev afbrudt. Meddelelsen herom naaede gjennem Telegrafen Storfyrst Michael den 15. Oktober Kl. 230 Morgen, og General Hei­ mann fik deretter Befaling til at storme Højderne ved Avliar med den kaukasiske Grenader-Division og 64 Kanoner, medens General Roop skulde rykke frem til Kerehane , og, hvis Heimanns Angreb lykkedes, angribe den tyrkiske Stilling paa Aladjah Dagh; Lazareff fik Befaling til at fortsætte Fremrykningen mod Vizinkioi, medens en Brigade af Heimanns Styrke med det for­ nødne Artilleri havde at rykke frem over Store Yahni for at forhindre Tyrkerne i at bryde ud i nordostlig Ret­ ning. Kl. 5,1/2 om Morgenen indtraf Storfyrst Michael ved Hadji Veli og paa samme Tid begyndte Russerne Kampen, idet General Heimann sukeessivt bragte sine 64 Kanoner i Stilling 1400— 1600 Meter fra de tyrkiske Værker, som laa paa Avliar-Højdens nedre Skraaning.

Tyrkerne havde kun 6 Kanoner at stille op derimod, men det bag Løbegravene staaende Fodfolk tilføjedeAr­ tilleristerne, som vare indenfor Geværets Rækkeevne, be­ tydelige Tab. Dette forhindrede dem ikke i at vedblive med Ilden, og de toge den tyrkiske Stilling under saa eftertrykkelig Behandling med Granatkardætsker, at den kaukasiske Grenader-Division blot behøvede at rykke frem for at tage den i Besiddelse. „Daily News“’s Krigs­ korrespondent i det russiske Hovedkvarter skrev herom: „Denne Gang have de russiske Artillerister gjort deres Sager godt; de opstillede Batterierne i en Afstand af kun 1600 Meter fra de tyrkiske Løbegravslinier, og istedetfor at skyde med Perkussions-Granater, som kun frembringe ringe Virkning, anvendte de Granatkardætsker med Tidsrør, idet Ilden koncentreredes mod den Del af Stil­ lingen, som skulde angribes. Smaa hvide Røgskyer, der i den stille Luft en Tid lang bleve staaende som Balloner, angave, at de dødbringende Projektiler vare sprungne i den rette Højde, saa at deres Sprængstykker og Kugler udbredte Skræk og Forvirring blandt Forsvarerne.

Jeg lagde Mærke til, hvorledes Fodfolksilden stadig ophørte paa den Del af Løbegraven, over hvilken en Granatkardætsk var sprungen, og først gjenoptoges efter nogle Minutters Forløb, naar de ramte Forsvarere vare bievne erstattede ved friske Kræfter.“

Den engelske Korrespondent i det tyrkiske Hoved­ kvarter skriver om samme Kamp: „Kl. 6,1/2 Morgen den 15. Oktober aabnede det fjendtlige Artilleri Ilden mod Stillingen ved Avliar, og Granaterne ramte med en Sik­ kerhed, som dannede en stærk Modsætning til, hvad der tidligere var set; navnlig blev Redouten paa selve Avliarhøjden overøst med en sand Granatregn. (Denne Korrespondent har altsaa ikke set noget til de russiske Granatkardætsker med Tidsrør, men „Times“ Korrespon­ dent bemærker udtrykkelig, at Russerne den Dag be­ nyttede saadanne Rør.) Lidt efter 1 ophørte Kanonilden, og Fodfolket be­ gyndte at rykke frem mod Stillingen, hvorfra Tyrkerne en Tid lang afgave en levende Ild, men da Russerne kom nærmere, havde de ikke Mod nok til at blive staaende, og de flygtede i Uorden tilbage til Vizinkioi, saa at Russerne Kl. 1,1/2 havde gjennembrudt den tyrkiske Hærs Centrum.“

General Roop, som blot havde demonstreret mod Aladja-Dagh ved Hjælp af 24 Kanoner og nogle tynde Fodfolkslinier, opdagede til samme Tid, som Stillingen ved Avliar blev rømmet, at Tyrkerne ogsaa bortkjørte en Del af deres Kanoner fra Aladja-Dagh, og han gav derfor Fodfolket, understøttet af Ilden fra 28 Kanoner, Ordre til at bryde frem for at fastholde Fjenden. Dette lykkedes dog ikke. Tyrkerne ydede kun liden Modstand og flygtede ned til Vizinkioi, men Lazareffs og Heimanns Tropper standsede dem, saa at der for hele den tyrkiske Hærs højre Fløj ikke blev nogen anden Udvej aaben, end ved Nattetid at give sig til Fange. Af den 35,000 Mand stærke tyrkiske Hær bleve 4 a 5000 dræbte eller saarede, 7000 bleve tagne til Fange og 1 å 2000 bleve adsplittede, desuden erobredes 35 Kanoner. Russernes hele Tab udgjorde kun 56 Officerer og 1400 Mand.

Alle Deltagerne vare enige om, at dette for Russerne saa glædelige Resultat først og fremmest skyldtes Ar­ tilleriets udmærkede Anvendelse, og Mukhtar Pascha sagde aabent til „Daily News“’s Korrespondent: „Ja denne Gang var det det russiske Artilleri, som gjorde det af med os“.

En anden Korrespondent, som Dagen efter Slaget besøgte Valpladsen, skrev Følgende: „Avliar-Redouten havde lidt frygtelig ved den russiske Artilleriild; hele Rækker af dræbte Tyrkere laa bag Brystværnet.og i Gravene., lemlæstede af Artilleriets Projektiler. . . . Jeg tror derfor ikke, at Russerne have lidt store Tab ved Stormen, fordi Granatkardætskerne kort forinden Stormen havde ryddet godt op blandt Besætningen og demorali­ seret den tilbageblevne Del. I Redoutens Indre var Jorden ogsaa oppløjet af Granaternes Nedslag og en Mængde Granatkardætskkugler vare slaaede flade mod Stenene.“

„Times“’s Korrespondent kommenterede disse Kor­ respondenters Beretninger saaledes: „Utvivlsomt havde Russerne ved Aladja-Dagh en stor Overlegenhed i artil­ leristisk Pienseende, men det samme var Tilfældet ved  Plevna, og dog udrettede Artilleriet dér saa lidt. Havde de russiske Artillerister derfor baaret sig ad paa samme Maade ved Aladja-Dagh og holdt sig udenfor den tyr­ kiske Geværild med deres Kanoner, vilde de sikkert kun have udrettet lidet mod de tyrkiske Befæstningsanlæg; ved derimod at nærme sig dem i 14 å 1600 Meters Afstand, viste de paany, hvad et godt ført Artilleri kan udrette.“

Slutningsbetragtninger.

Medens de russiske Feltartillerister, da Krigen 1877 udbrød, ikke stode tilbage i teknisk Henseende, ja endog stode paa Højden med Udviklingen i det øvrige Europa *), saa faar man af Kampene omkring Plevna ubetinget det Indtryk, at de højere Troppeførere og Artillericheferne ikke forstode at anvende Feltartilleriet paa rette Maade, saaledes at de første ikke gav hensigtsmæssige Befalinger i saa Henseende, og de sidste ikke toge Initiativet til at fremkalde saadanne, endsige optraadte paa egen Haand2). Felttoget 1870—71 havde netop vist den store Betydning af et saadant Initiativ fra Artilleriførernes Side, uden hvilket det preussiske Artilleris Anvendelse sikkert vilde have ladet en hel Del tilbage at ønske. De russiske Artilleriofficerer vare næppe ubekjendte hermed, men de handlede ikke derefter, maaske fordi de enten manglede den fornødne Sikkerhed i taktisk Henseende, eller ogsaa det fornødne moralske Mod til at paatage sig Ansvaret for vigtige Afgjørelser, men i hvert Fald den fornødne Øvelse i at lede større Artillerimassers Bevægelser og Skydning.

Siden 1878 er Feltartilleriets Virkning bleven mange Gange forøget ved Indførelsen af den nyere Granat- kardætsk og nøjagtigt brændende, let ternperlige Brand­ rør; Virkningen af dette Projektil er, efter anstillede Fredsforsøg, mindst 10 Gange saa stor som den forhen­ værende Granats, medens Skudhastigheden paa Grund af Reculens Formindskelse er bleven betydelig forøget sam­ tidigt med at Ledelsen af Artilleriets Ild ved Anvendelsen af det røgfrie Krudt er bleven lettere.

Til Trods for alle disse store tekniske Forbedringer vil dog Feltartilleriet ikke opfylde de til det knyttede Forventninger, naar ikke dets højere Officerer tillige ere Taktikere i dette Ords mere almene Betydning og i saa Henseende gjøre deres Indflydelse gjældende. Skal Artilleristen nemlig yde baade Fodfolket og Rytteriet Understøttelse i alle Kampens Stadier, maa han være fortrolig med disse Vaabenarters Taktik. Man sige ikke, at Troppestyrkens Chef skal give Artilleriet de nød­ vendige Ordrer, og at dette kun behøver at udføre dem paa rette Maade, thi derved vil man let udsætte sig for Skuffelser. Anvendelsen af de tre Hovedvaaben i Forening til Opnaaelsen af et Fægtningsøjemed er en Kunst, der ligesom enhver anden kun læres ved idel Øvelse. Kun efter en Krig vil der altsaa haves saa- danne Taktikere i de højere Kommandoposter, ellers vil man dér kun finde Personligheder, som ved jevnlig Føring af Detachementer eller større Troppeehheder have opnaaet nogen Øvelse i disses Føring. Da Skarpet imid­ lertid mangler under Fredsøvelser, vil Prøven paa Regne­ stykket udeblive, og den højere Fører vil saaledes være meget tilbøjelig til fortrinsvis at have det Vaaben for Øje, fra hvilket han oprindelig er udgaaet, eller i hvert Fald Fodfolket, som danner Hovedmassen under Øvelserne.

Saaledes forklares det, at den øverste Kommando ved Fredsøvelser ikke altid skjænker Artilleriet den fornødne Opmærksomhed, eller muligen giver det Ordrer, som indskrænke Artillerichefens Selvstændighed. Da er det, at Artilleriofficeren ligesom Rytteren skal tage Initiativet og enten henlede Kommandoens Op­ mærksomhed paa det formentlig Uheldige i den givne Ordre eller ogsaa selv gribe det gunstige Øjeblik under Kampen til at handle, inden eventuel Befaling derom modtages.

Men saaledes vil kun den Artillerist kunne optræde, som i taktisk Henseende har opnaaet den fornødne Sikker­ hed, saa at han med Bestemthed tør fremsætte sin Mening lige overfor den højere Foresatte. En saadan Sikkerhed opnaas i Fredstid kun gjennem jevnlig Løsning af taktiske Opgaver, ved Deltagelse i Krigsspil, ved Studiet af Krigs­ historien og ved at føre Detachementer af alle Vaaben. Det var det tydske Feltartilleris store Held, at det i Aarene 1867— 70 havde en Chef som General Hindersin, der, assisteret af udmærkede Kræfter (General Hohenlohe-Ingelfmgen og flere), ikke alene lærte Artilleriofficererne at skyde, men tillige at være selvstændige, dygtige Taktikere. Oberst Langlois af det franske Artilleri tillægger derfor ogsaa den Indflydelse, hin General har havt, saa stor Betydning, at han har foreslaaet at stille en tilsvarende Personlighed i Spidsen for hele det franske Feltartilleri for at kunne give dets Officerer en lignende Impuls.

 For vort Vedkommende maa det af samme Grund beklages, at det i sin Tid fremsatte Forslag om en særlig Chef for Feltartilleriet aldrig er bleven til Virkelighed.

Vi skulle dog ikke lade os friste til at komme ind paa Spørgsmaal, vedrørende vort Artilleris nuværende Organisation, men slutte vore Bragtninger med at citere følgende Udtalelse af den engelske Major May i „Achievements of field artillery“, der omhandler Feltartilleriets Anvendelse i de sidste 150 Aar.

„Hvorvidt Feltartilleriet har opnaaet et betydeligt Resultat, har altid beroet paa den Maade, hvorpaa det er blevet fort, og den Autoritet, som dets højere Officerer have udøvet lige over for de andre Vaaben.“

„En Ordning, som bevirker, at en Officer, naar han kommer op i de højere Grader, snarere skal lempe sig, end selv tage Kommandoen, er ikke egnet til at udvikle hans Selvstændighed og til at fremme hans hur­ tige Afgjorelse paa Slagmarken, og dog udkræves nu­ omstunder lige saa vel som tidligere af en Artillerichef, at han først og fremmest skal være Taktiker. Det vil sige: han maa hurtigt kunne opfatte Terrænets Ejen­ dommeligheder og kunne udnytte dem paa bedste Maade, først og fremmest for sit eget Vaabens Vedkommende; men han maa tillige være nøje inde i de andre Vaaben- arters Fægtningsformationer og hele Kampmaade, saa- ledes at han er istand til at give sin begrundede Mening tilkjende om det taktiske Problem, som foreligger, og med hvis Løsning han skal være den Højstbefalende behjælpelig.“