Efterfølgende artikel er udarbejdet af major (R), cand. mag. E. Juul-Heider på baggrund af et kursusophold i Forbundsrepublikken Tyskland.
Der er fire væsentlige forudsætninger for den såkaldte Heeresstruktur 5 - således kaldet, da det er den femte struktur siden Bundeswehrs opstilling i 1956 - nemlig:
- USSRs godkendelse af Tysklands suverænitet.
- Anerkendelse af NATO medlemskab for det samlede Tyskland.
- Fastlæggelse af en præsensstyrke på højst 370.000 soldater.
- USSR trækker sine styrker tilbage fra Tyskland.
For pindene tre og fire skal følgende bemærkninger knyttes. Tallet 370.000 - fredstidshæren bliver dog kun på omkring 255.000 soldater - skal være nået inden den 31. december 1994 og plantallet for en mobiliseret hær er på omkring 700.000 soldater. Når USSR har tilendebragt tilbagetrækningen af sine styrker fra tysk jord, kan tyske styrker i det tidligere DDR-område designeres til NATO. Den tyske hær vil skulle løse følgende tre opgaver:
- Forsvar af landegrænserne. Alene og/eller i samarbejde med NATO.
- Være i stand til at medvirke til forstærkning af NATOs flanker: Norge og Tyrkiet. Også denne opgave kan løses i multinationalt regie.
- Hæren skal være forberedt til at kunne indsættes ved internationale opgaver, såfremt nationalt og internationalt retsligt grundlag herfor foreligger herunder medvirke til bekæmpelse af forureningstilfælde samt andre katastrofer - nationalt og internationalt.
Til løsning af opgaverne bliver Das Heer struktureret efter følgende tankesæt: Højtmobile - men talmæssigt svagere styrker end under den kolde krigs strategi.
1. Der lægges vægt på evnen til taktisk og operativ opklaring - herunder på tilstedeværelsen af avanceret højteknologisk opklaringsudstyr.
2. Kærnen i styrkerne bliver mobile-pansrede enheder samt luftbårne styrker, der hurtigt og effektivt kan standse, opfange og spærre.
3. Det artilleristiske element skal forstærkes, udbygges og sofistikeres.
Hæren i Heeresstruktur 5 er en uddannelseshær. Med undtagelse af de højtmobile og præsente styrker er hovedparten en kadre- og uddannelsesopstilling - hvor det også skal bemærkes, at hæren en een hær - det vil sige at skellet mellem felt- og territorialhær forsvinder. Grundstenene vil være underafdeling, afdeling/regiment og brigade og reservestyrkernes kvalitet vil altså blive et kærnepunkt. Nævnes bør naturligt, at Bundeswehr tilHge har haft - og har voldsomme problemer med overtagelsen af den tidhgere NVA:
- Integration,
- reduktion,
- uddannelse,
- materielovertagelse,
- materieldestruktion,
- etablissementsnedlæggelse og
- forureningsopgaver i det tidligere NVA-regie
Historien har få eksempler på et sådant tilfælde: At integrere to armeer - måske de danske styrker efter den første slesvigske krig - og sandsynHgvis US forces efter The civil War. Allerede den 19. september 1990 opstilledes Bundeswehrkommando OST i Straussberg og når denne ophører i løbet af 1991 er integrationen et faktum. Men problemerne er naturligvis herefter ikke løst:
- Der skal opbygges et underofficerskorps.
- Materiel fra vest skal overføres med logistik og uddannelsesbehov til følge.
- Frem for alt at have velfungerende tropper, der kan løse deres opgaver på tysk lovgrundlag.
Das Heer vil være organiseret i tre Korps/Territorialkommandoer, otte DivisionsAVehrbereichkommandoer, to Divisionsstabe til taktiske/operative opgaver og 28 brigader med differentieret præsens. Hertil otte lette infanteriregimenter. I oversigtsform ser brigadeopstillingen således ud:
Medio oktober i år fremsatte de tyske og franske regeringer et forslag til oprettelse af et fransk-tysk korps på omkring 100.000 soldater. Korpset skulle have kovedkvarter i Strassbourg. Dette skulle være begyndelsen til et europæisk forsvar og andre lande i Europa kunne også deltage. Det var uklart, om initiativet skulle ses i NATO regie, eller om det kunne være tænkt som begyndelsen til en EEC styrke - og/eller om Vestunionen skulle gives et egentligt militært indhold. De enkelte NATO landes reaktioner har været forskellige - ligesom de to initiativtageres motiver har været debatteret. Jeg synes egentlig ikke, at forslaget er overraskende. Det følger fransk udenrigspolitik nøje og konsekvent, som den blev fastlagt af de Gaulle i midten af 1960’eme. En politik, der havde bærende søjler:
- Fransk uafhængighed af USA.
- Franske bånd af enhver art til Tyskland.
Det foreslåede korps - om det da bliver en realitet - vil være en konsekvens af le generals politik - hvortil kommer, at Frankrig naturligt ønsker at sikre sig en plads i et kommende EEC med indre marked og muligvis fælles udenrigspolitik, og her vil Tyskland naturligt komme til at spille en dominant førsteviolin - Frankrig vil yderligere binde Tyskland til sig gennem initiativet. Med Tyskland ? Tysk økonomisk styrke og geografi giver landet en naturlig udenrigspolitisk position, som landet ikke ønsker af historiske grunde. Og netop samarbejdet med Frankrig kan dele ansvarets byrde - hvortil kommer, at Tyskland ikke ønsker båndene til USA løsnet.
Jeg ser de to landes initiativ som et meget positivt element i den post-kolde krigs turbulente tid. Efter den fransk-tyske krig i 1870/71 var netop det fransk-tyske forhold kærnen i to verdenskrige. Bismarck ønskede udsoning med Frankrig - godt forhold til Rusland og Storbritannien. Men da lodsen gik fra borde i marts 1890 fulgte den Wilhelminske slingrekurs, der satte Bismarcks statsmandsværk over styr - ja, det lykkedes sågar Det kejserlige Tyskland at blive fjende med det fjerne USA. Den anden verdenskrig er en følge af den første. Og nu - et hundrede år efter Bismarcks afgang kan Europa se frem til en tid, hvor i al fald verdenskrige ikke er aktuelle. Det skyldes NATO med det transatlantiske bånd - og tillige det fransk-tyske samarbejde. Mange har vel i de forløbne 40 år tænkt, at nationalismen var død efter nationalstaten perverterede i det tredie rige. Jugoslavien - USSR - Tjekkoslovakiet og mange andre steder fortæller, at nationalismen lever og har det godt. Det fransk-tyske forslag om et fælles korps skal ses i lyset af historien. Det er politisk i højere grad end det er militært - den oven for nævnte fransk-tyske brigade er mere et politisk Schaustück end den er en effektiv operativ enhed. Integration - samarbejde - udveksling. Økonomisk, politisk og militært, det er fremtiden - også for Die Bundeswehr.
