Log ind

Den svenske Hærs øverste Ledelse

#

Den svenske Generalstabschef har udarbejdet et Forslag til Omorganisation af Hærens højeste militære Ledelse og af Generalstaben. Motivet til Forslaget er, at den mangehovede Organisation kræver en vidtomspændende Forhandling af de forskellige Anliggender og forhindrer en hurtig Gennemførelse af paakrævede Reformer, ligesom den i mange Tilfælde skaber en uklar Ansvarsfordeling. Som det vil fremgaa af det efterfølgende, gaar Forslaget i korte Træk ud paa, at samtlige højere Myndigheder indenfor Hæren med Undtagelse af Hærforvaltningen stilles under Befaling af en Chef for Hæren, som assisteres af Generalinspektørerne og en Hærstab, der sammensættes af den omorganiserede „Generalstabs Hovedstation“ og Ekspeditions- og Personaleafdelingen. Generalstabschefen pointerer, at man herigennem faar en nogenlunde ensartet Ledelse af Hæren, men skulde denne gennemføres konsekvent, maatte ogsaa Hærforvaltningens fo rskellige Departementer indgaa i Hærstaben. Øjeblikket til en saadan gennemgribende Æ ndring har Generalstabschefen ikke fundet belejligt, da man af Hensyn til den nedsatte Forsvarskommission maa afstaa fra altfor vidtgaaende Reformplaner. Den Del af Reformforslaget, som vedrører Omorganisationen af Generalstaben, forsøger paa en Gang at højne Generalstabskorpsets Kvalitet og formindske Modsætningsforholdet mellem Troppe- og Generalstabsofficerer, et Forhold der har fremkaldt en Del Uro og Splittelse indenfor Hærens Officerskorps, og som maa søges i Troppeofficeremes daarlige Avancementsforhold. Forslaget gaar radikalt ud paa, at Kaptajnsgraden i Genéralstaben i nuværende Form bortfalder. Endvidere gaar Forslaget ud paa, at Generalstabskorpset direkte underlægges Sektionschefen ved Hærstaben. Generalstabschefen har saaledes delt den ikke mindst fra Geledofficerer udtalte Opfattelse, at Hærchefen bør staa frit af enhver Korpsinteresse. De vigtigste Punkter af Generalstabschefens Forslag til Omorganisation af Hærens øverste Ledelse og af Generalstaben lyder saaledes: 

Hærens fiverste Ledelse. Efter at have paavist de mest iøjnefaldende Mangler ved den nuværende svenske Organisation, siger Generalstabschefen : Det synes aabenbart, at de nævnte Mangler i den øverste militære Organisation ikke helt vil kunne afhjælpes uden i Forbindelse med en blivende Omorganisation af Rigets Krig smagt. Imidlertid er Manglerne delvis a f en saadan Art, at umiddelbare Foranstaltninger paakræves, om Tjenesten indenfor Hæren skal kunne drives paa en effektiv Maade og de bevilligede Midler komme til bedste Anvendelse. Dette Ønske aktualiseres i særlig høj Grad paa Grund a f de betydelige Besparelser, som planlægges for næste Budgetaar. Hvis disse gennemføres, er det nødvendigt samtidig at vedtage saadanne organisatoriske Forandringer, at de ved Besparelserne foraarsagede Ubehageligheder i størst mulig Udstrækning nevtraliseres. Dette synes kun at være muligt, hvis der skabes en Myndighed, som under Kongen kan udøve en virkelig sagkyndig ledende, kontrollerende og rationaliserende Virksomhed paa det rent militære Omraade. Denne Myndighed maa kunne funktionere paa et saa tidligt Stadium, at de Bestemmelser, som kimves paa Grund af de ændrede Uddannelsesforhold, kunde udfærdiges i god Tid før de Værnepligtiges Indkaldelse iaar. Organisationsforandringen vedrørende Personalet bor gennemføres fra og med Begyndelsen af Budgetaaret 1933— 34.

Ved Udformningen af den nye Organisation af Hærens overste Ledelse bør følgende Principper gøre sig gældende:

1. Organisationen maa udformes paa en saadan Maade, at den ikke binder Forsvarskommissionen, men letter Overgangen til den Organisation af Hærens øverste Ledelse, som kan blive et Resultat af Kommissionens Virksomhed.

2. Organisationsforandringerne maa ikke medfore en Fo røgelse af Udgifterne.

3. De forvaltende Myndigheders Stilling og Kompetence maa ikke forandres.

Det sidste K rav er særligt opstillet under Hensyn til, at Rigsdagen i 1930 under Henvisning til den forestaaende Behandling a f Forsvarsspørgsmaalet afslog Forslaget om en helt ændret Organisation a f Hærens øverste Ledelse, hvilket Fo rslag bl. a. omfattede en Omorganisation af de centrale Forvaltningsmyndigheder. En i enhver Henseende praktisk Omorganisation a f Hærens øverste Ledelse kan saaledes i Øjeblikket ikke gennemføres. En saadan Omorganisation burde bl. a. indeholde, at Hæren i sin Helhed underlagdes een Chef, og at denne fik den nødvendige Myndighed ikke alene vedrørende Udøvelsen a f Kommandomyndigheden, men ogsaa vedrørende Forvaltningen. Chefen for Hærens Stab skulde saaledes praktisk talt komme til at omfatte foruden rent militære Afdelinger ogsaa A fdelinger svarende til Hærforvaltningens forskellige Departementer. Da det imidlertid fo r Øjeblikket gælder om at vedtage Fo ranstaltninger til Afhjælpning a f de værste Mangler i den nuværende Organisation, maa Omorganisationen indskrænkes til Gennemførelsen a f følgende Foranstaltninger:

1. Der ansættes en Chef for Hæren, der nærmest under Kongen udøver Befaling over Hæren med Undtagelse af Hærforvaltningen tillige med de den underlagte Fabriker og Anstalter.

2. Til Raadighed for Chefen for Hæren stilles Hærstaben, der dannes af Generalstabens Hovedstation i en noget andet Form, samt af en Personalafdeling, der skal beskæftige sig med Avancements- og andre Personelforhold.

3. Generalinspektørerne for Vaabnene underlægges ifølge Punkt 1 Chefen for Hæren, som herigennem kommer til at raade over sagkyndigt Personale paa Troppeuddannelsen og det militærtekniske Omraade udover det, som indgaar i Hærstaben. Enkelte a f Generalinspektørerne kommer herigennem i et dobbelt Kommandoforhold, da de i Egenskab af Departementschefer indenfor Hærforvaltningen ligeledes er direkte underlagt Kongen. Dette gælder Generalinspektøren for Artilleriet, Chefen for Fortifikationen, Chefen for Intendanturen og Generalfeltlægen.

4. Arméfordelingscheferne (Divisionscheferne) underlægges ifølge Punkt 1 Chefen for Hæren.

Generalstaben. Benævnelsen „Generalstaben“ har efter den nuværende Organisation to Betydninger. Dels forstaas hermed Generalstabsofficerskorpset tilligemed det ved Generalstabens Hovedstation tjenstgørende Personale, dels anvendes Navnet for at betegne „Generalstabens Hovedstation“ . Mod den nuværende Organisation af Generalstabens Hovedstation i Afdelinger og disses Virksomliedsomraader er dep intet at indvende; men det er en alvorlig Mangel, at et saa stort Antal — syv — Afdelingschefer staar direkte under Chefen for Generalstaben og undertiden direkte foredrager for ham paa samme Dag. Denne Omstændighed vanskeliggør i høj Grad den ledende Virksomhed, som Chefen maa udøve. Endvidere fremholdes, at den topografiske Afdelings nære Forbindelse med Rigets almindelige „Kartverk“ , hvorved to Generalstabsofficerer gør Tjeneste, ikke længer synes nødvendig. Den Indflydelse, som man maa kræve paa det topografiske Omraade indenfor Riget, synes at kunne fyldestgøres, selv om „Kartverket“ bliver en fuldstændig civil Institution. Vedrørende Generalstabens Officerskorps anføres, at ifølge det nu anvendte System skal Generalstabskaptajner i Reglen i passende Tid, fø r Forfremmelsen til Ma jor ved Generalstaben kan finde Sted, forsættes tilbage til eget eller et andet Regiment for at gøre den toaarige Tjeneste som Kompagni- (Eskadron-, Batteri-) Chef, som er en Betingelse for Forfremmelse til Ma jor ved Generalstaben. E fte r denne Geledtjeneste bliver den Paagældende, hvis han findes egnet, enten direkte udnævnt til Major ved Generalstaben eller forsat dertil som Kaptajn for senere at udnævnes til Major. Dette „Passagesystem“ maa i Princippet anses for rigtigt, men det har forskellige Mangler, der fo r en stor Del staar i Forbindelse med de specifikke svenske Avancements- og Lønningsforhold. Sidstnævnte Forhold har bl. a. medført, at Bortkommandoen a f mindre egnede Generalstabskaptajner ikke har kunnet finde Sted, hvorved Fare er opstaaet for en Kvalitetsforringelse a f Stabens Personale. Endelig har Ansættelsen som Kaptajn ved Generalstaben medført en saa fast Tilknytning til denne, at det i fo r høj Grad er bleven til en Rettighed for Vedkommende efter den paakrævede Geledtj eneste atter at ansættes i Staben. E t Forhold, der paa en ugunstig Maade har paavirket Generalstabens Rekruttering i Majorsgraden. Forslaget til Omorganisation gaar ud paa, at Benævnelsen „Generalstabens Hovedstation“ forandres til „Hærstaben“ . De nuværende Afdelinger, undtagen topografiske, bør bibeholdes, men for tydeligere at angive Virksomhedsomraadet benævnes „Centralafdelingen“ for Operationsafdelingen og „Udenrigsafdelingen“ fo r Efterretningsafdelingen. Den nærmere organisatoriske Forbindelse mellem topografisk A fdeling og Rigets almindelige „Kartverk“ bør ophøre. Der tilsikres Chefen for Hæren en vis Indflydelse paa „Kartverkets“ Virksomhed. Den Del a f topografisk Afdeling, som maa bibeholdes indenfor Hærstaben — militærgeografiske Detailler — , bør indgaa i Operationsafdelingen.

Skærmbillede 2020-09-25 kl. 11.18.42.png

Endelig maa der tilgaa Hærstaben en Personalafdeling, som passende kan forenes med Ekspeditionsafdelingen under en Regimentsofficers Befaling. For at forhindre, at for mange Afdelinger direkte underlægges Chefen, indskydes en Sektionschef mellem denne og Operations-, Kommunikations-, Organisations- og Efterretningsafdelingerne, der maa sammenvirke i saa godt som alle Sager af større Betydning. Denne Sektionschef bør desuden være Chef for Generalstabens Officerskorp's, der ikke godt kan underlægges Hærchefen direkte. (Se Diagrammet). Generalstabens Officerskorps benævnes sammen med en Del andet Personale „Generalstaben“ . For at undgaa Sammenblanding bør det frem tidigt benævnes „Generalstabskorpset“ . Formaalet med Forslaget er at opretholde Korpsets højeste Dygtighedsstandart og samtidig formindske Modsætningsforhold mellem Stabs- og Geledofficererne. Kompagniofficerer, der anses for egnede til Generalstabstjeneste, skal ikke mere udnævnes til Kaptajner ved Generalstaben, men tilforordnes denne, idet de bliver staaende i Nr. ved deres Regiment. Herved skulde den skarpe Adskillelse mellem de yngre Generalstabsofficerer og øvrige yngre Officerer bortfalde. Medvirkende hertil er ogsaa, at de tilforordnede Generalstabsofficerer beholder deres Regimentsuniform og bliver staaende i den Grad, de havde ved Indtrædelsen, for at avancere paa Tur til Kaptajn sammen med de øvrige Officerer ved Regimentet. Til Major ved Generalstabskorpset forfremmes saadanne Officerer, som gennem fremragende Dygtighed saavel i Stabssom i Geledtjenesten har gjort sig fortjent til en hurtigere Forfremmelse. Paa denne Maade kan der udvælges en vis Elite, og en højst ønskelig Foryngelse a f en Del a f det højere Officerskorps indenfor Hæren kan sikres. I det sidste Punkt gøres Rede for de med Forslaget fo rbundne Udgifter. Det fremgaar heraf, at Forslaget ikke vil medføre forøgede Udgifter, idet Udgifter til paatænkte Nybesættelser indvindes ved Indskrænkninger paa andre Omraader indenfor Generalstaben. „Ny Militär Tidskrift“, som er Kilde til denne Artikel, udtaler, at det vil blive a f stor Interesse at se, om Hærens Myndigheder denne Gang indser Situationens Krav, eller om Særinteresser skulde blive fremherskende. Ved tidligere Forslag om Forsvarets højeste Ledelse er der udgaaet stærk Modstand fra visse a f de centrale Forsvarsmyndigheder, medens de egentlige Troppemyndigheder har vist Forstaaelse for de store Synspunkter og tilraadede Reformer. Set fra Rigsforsvarets Side, siger Tidsskriftet, var det sikkert heldigt, om den alvorlige Situation, i hvilken Hæren inden ret lang Tid vil befinde sig, kunde mane til en enig Opslutten af Forsvarsvæsenets egne Myndigheder bag Generalstabschefens Forslag. I hvert Tilfælde maa man haabe, at Regeringen og Forsvarskommissionen viser sig at eje det Udsyn, som kræves for at gennemføre de foreslaaede Reformer.