Den strategiske officer. Hvordan styrkes praksisdimensionen i strategiundervisningen for den kommende premierløjtnant?

Billede: Forsvarsakademiet. Privat foto.

Af Anne Sofie Schøtt, ph.d., adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet.

Indledning

De strategiske aspekter af premierløjtnantens arbejde bliver ofte overset. Ved at trække dem frem i lyset kan de indgå i officersuddannelsen, så den kommende premierløjtnant bliver bedre forberedt på officersvirket. Som underviser i strategi på Flyvevåbnets Officersskole i Danmark har jeg gennem årene mødt mange forskellige opfattelser af, hvad den nyuddannede premierløjtnant kan bruge sin undervisning i strategi til. Ifølge studieordningen for faget ’Danmark som strategisk aktør’, der blev indført i 2019 og fordelt på to moduler, hhv. ’Danmark som strategisk aktør I’ og ’Danmark som strategisk aktør II’, så handler det grundlæggende om at styrke den kommende premierløjtnants indsigt i, hvordan Forsvaret indgår som strategisk instrument i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Faget giver viden og færdigheder til at analysere den politiske og internationale kontekst for Forsvarets opgaver og til at forstå de strategiske konsekvenser af militære operationer.¹ Officerer på alle niveauer såvel som undervisere er enige om, at faget bibringer helhedsforståelse for Forsvarets virke og derfor er nyttig for enhver officer i Forsvarets organisation. Spørgsmålet er dog, hvordan strategisk forståelse helt konkret anvendes i premierløjtnantens daglige praksis. En praksis, som er styret af taktiske og ledelsesmæssige opgaver, blandt andet udfærdigelse af vagtplaner, godkendelse af timeindberetninger og ferieansøgninger, logistikplanlægning og daglig ledelse af flyværksteder. Strategisk forståelse optræder således ofte som et skjult eller uudsagt aspekt af premierløjtnantens andre opgaver.

Denne artikel undersøger netop, hvad strategisk forståelse er i praksis for den nyuddannede premierløjtnant i Flyvevåbnet. Derudover viser den, hvordan denne praksis kan bringes ind i undervisningen på Flyvevåbnets Officersskole og dermed styrke praksisdimensionen på den militære diplomuddannelse. Uddannelsen formål er netop at uddanne reflekterede praktikere.² Samtidig har de studerende dog i begrænset omfang egen militær erfaring at bringe i spil.³ Ved at afdække de situationer, hvor strategisk forståelse bringes i spil i premierløjtnantens praksis, kan denne praksis tydeligt bringes ind i undervisningen og her bidrage til, at den kommende premierløjtnant bliver klar til at indtræde som officer i den militære profession. Artiklen vil derfor mere konkret undersøge, hvilke strategiske kompetencer en premierløjtnant i Flyvevåbnet konkret anvender sin daglige praksis og på baggrund heraf udvikle to undervisningselementer til undervisningen i strategi på den militære diplomuddannelse på Flyvevåbnets Officersskole. Det overordnede formål med denne artikel er således, at dele mine didaktiske erfaringer med at udvikle professionsrettet undervisning og derigennem lægge op til en diskussion med andre undervisere på de professionsrettede uddannelser af, hvordan vi styrker uddannelserne relevans i forhold til de studerendes kommende praksis. 

Den strategiske officer i praksis

Interviews

I foråret 2022 gennemførte jeg en række interviews med officerer i Flyvevåbnet med det formål at styrke praksisdimensionen i strategiundervisningen på Flyvevåbnets Officersskole.⁴ Jeg interviewede tre nyuddannede premierløjtnanter, som havde været i tjeneste i godt et år, samt fire majorer, der er chefer for nyuddannede premierløjtnanter.⁵ Interviewene blev gennemført med repræsentanter for de tre uddannelsesretninger i Flyvevåbnet, kontrol og varsling, teknik og operationsstøtte.⁶ Interviewene blev foretaget på officerernes tjenestested og varede cirka en time. Nedenfor referer jeg til de tre premierløjtnanter som P1-3 og til de fire chefer som C1-4.

Interviewene tog udgangspunkt i et meget åbent spørgsmål, som interviewpersonerne havde fået på forhånd: Hvordan indgår strategisk forståelse i premierløjtnantens praksis? Giv eksempler herpå. Derudover havde de modtaget studieordningen og de seneste undervisningsplaner. Ved at spørge både premierløjtnanter og chefer ind til meget konkrete arbejdsopgaver havde projektet til mål at identificere de strategiske kompetencer, som ofte er skjulte eller uudsagte i det daglige virke og indlejret i ledelsesmæssige og operative opgaver.

Praktiske kompetencer 

I analysen anvendes Jürgen Habermas’ tre typer af erkendelsesinteresser, dvs. den instrumentelle, den hermeneutiske og den emancipatoriske erkendelsesinteresse⁷, til at identificere forskellige strategiske kompetencer i interviewpersonernes beskrivelser. De tre erkendelsesinteresser anvendes således som tre forskellige kompetencer eller måder, hvorpå den strategiske officer forstår og agerer i sit officersvirke. De tre typer af erkendelsesinteresser vil derudover blive anvendt som en form for kompetencetaksonomi. I analysen illustreres dette med en figur, hvor de inderste cirkler eller kompetenceniveauer danner grundlag for de yderste (se Figur 1).  

De instrumentelle kompetencer kommer til udtryk som specifikke praktiske færdigheder, som officeren anvender til at kontrollere sine omgivelser og til at opnå konkrete dagligdagsmål i forhold til en opgaveløsning som specialist eller som leder for underordnede. Den hermeneutiske kompetence kommer til udtryk i situationer, hvor officeren udviser helhedsforståelse og kan se ud over de konkrete opgaver og forstår sammenhængen mellem dem, ikke kun for sig selv, men inden for Forsvarets overordnede opgaveløsning. Den emancipatoriske kompetence kommer til udtryk, når officeren forstår at placere sig selv i sin egen praksis. Det vil sige, at officeren kan reflektere over sin egen professionelle rolle som officer, dels som en del af et officerskorps og dels som officer, der står over for civile, som ikke nødvendigvis deler den samme viden og forståelse for officerens praksis og for Forsvarets opgaver i verden, som officerer og kolleger i Forsvaret gør.

Identifikation af premierløjtnantens strategiske kompetencer

Interviewpersonerne pegede på mange forskellige arbejdssituationer, hvor officeren har brug for strategisk forståelse. De dækker lige fra meget konkrete dagligdagssituationer, hvor officeren skal kunne kontekstualisere underordnedes spørgsmål eller frustrationer over Forsvarets dispositioner, til de mere uspecifikke oplevelser af tryghed ved at have viden om Forsvarets rolle i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, når operative opgaver skal løses.

I interviewene har jeg identificeret to typer af instrumentelle kompetencer, dels at kunne analysere strategiske forudsætninger og implikationer i et operativt miljø og dels at kunne kommunikere de strategiske rammevilkår for Forsvarets opgaver. Først og fremmest handler strategisk forståelse således om, at den kommende premierløjtnant opnår viden og forståelse med henblik på at kunne analysere de strategiske forhold i et operativt miljø, dvs. varetage relevant opgaveløsning i situationen. En af premierløjtnanternes chefer beskriver, hvordan en premierløjtnant i Air Control Wing udnytter sin strategiske viden i forbindelse med overvågning af det danske luftrum: ”På daglig basis støtter vi flyvningen i Østersøen, hvor operatøren er nødt til at have en forståelse for, hvordan du opfører dig. Fordi, hvis du opfører dig uhensigtsmæssigt i Østersøen, så kan du eskalere en i forvejen betændt situation” (C1). En premierløjtnant bliver simpelthen bedre til sin operative opgaveløsning, hvis han eller hun kan analysere Ruslands udenrigspolitik og dermed kan gennemskue rationalet bag de russiske flys operationsmønster tæt på dansk territorium. Samtidig bliver den operative beslutning bedre, hvis premierløjtnanten forstår commander’s intent og det overordnede formål med en opgave:

Vi skal have en rigtig god forståelse for det, der hedder commander’s intent. Det vil sige, når chefen for Flyvevåbnet siger, at det er det her, vi gør, så skal man have en forståelse for, hvorfor vi gør det, så man kan omsætte det til operative handlinger. (C1)

Samlet set vil større strategisk forståelse betyde, at en beslutning kan træffes hurtigere og dermed potentielt have større operativ effekt: ”Hvis du ikke har den gode strategiske forståelse, så kan du være udfordret på din beslutningshastighed” (C1).

Eftersom ledelsesvirket er en central del af premierløjtnantens arbejde, er det også vigtigt for officeren at kunne kommunikere strategiske problemstillinger for sit underlagte personel, herunder de politiske beslutninger om at bruge en bestemt platform i en international mission eller om at investere inden for et bestemt område. Det er især vigtigt for de tekniske officerer, som kommer ud til fx Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste ved Helicopter Wing og bliver ledere for op mod 50 befalingsmænd og flymekaniker. En af premierløjtnanterne i undersøgelsen beskriver således flere situationer, hvor han har haft brug for et fagligt grundlag i form af at kunne formidle analyser af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, når han har skullet motivere sine medarbejdere til endnu en udsendelse eller forklare, hvorfor en udsendelse trækkes hjem. Her anvender officeren selvfølgelig sin helhedsforståelse, men i premierløjtnantens eksempler bliver det også klart, at indsigt ikke er tilstrækkeligt, idet officeren også skal kunne formidle den ind i en specifik ledelsesmæssig kontekst (P2). En af cheferne ser dette som en naturlig officerskompetence: ”Jeg har i hvert fald en forventning om, at mine vagtholdsledere, kan svare på, hvorfor tingene er, som de er. Og det kræver, at de har en ballast i strategisk tænkning og international politik teori” (C1).

Den hermeneutiske kompetencer viser sig i situationer, hvor premierløjtnanten kobler sine instrumentelle færdigheder og bliver i stand til at forstå mere komplekse problemstillinger og kan sætte sin viden ind i nye kontekster. Helhedsforståelsen kommer både i spil som udsendt logistikofficer til fx Mali eller når officeren er hjemme i Danmark med ansvar for uddannelse eller vagtplaner og forstår sin egen praksis som en del af et større hele. Som et andet eksempel herpå, pegede en af de interviewede majorer på, at ”den strategiske officer skal vide, hvorfor Danmark er med i NATO, og hvorfor NATO ikke kan intervenere i Ukraine” (C1). En af de nyuddannede chefer pegede desuden på, at det med indførelsen af diplomuddannelsen, hvor civile bachelorer hurtigt skal introduceres til Forsvaret, er ekstra vigtigt, at premierløjtnanterne introduceres til den strategiske kontekst for deres arbejde, så de ikke er ”på bagkant” i forhold til at indgå i samarbejde med erfarne kolleger med strategisk udsyn (C2). En af premierløjtnanterne fremhævede den strategiske helhedsforståelses betydning for hans daglige virke både i forhold til hans egne opgaver og netop som den, der har ansvar for at videreformidle den til underordnede:

Den her strategiske forståelse er med til at klæde mig bedre på for at selv at kunne forstå, hvorfor vi er her. At vi opererer som vi gør, og handler som vi gør. Som vagtholdsleder er jeg også den man ville gå til, hvis man havde spørgsmål til, hvorfor er det, at vi handler, som vi gør. Og der er det i hvert fald nemmere at kunne argumentere for det, fordi man også har en forståelse for situationen fra et større perspektiv. (P1)

Endelig er helhedsforståelsen med til at forme premierløjtnantens personlige og professionelle identitet og bringe den emancipatoriske kompetence spil. Den strategiske forståelse bibringer således premierløjtnanten en professionel identitet som officer. Dette bekræftes dels internt i gruppen af officerer, og dels eksternt i mødet med folk, som ikke er ansat i Forsvaret. En af de nyuddannede premierløjtnanter fortæller således om det ansvar, han føler som officer over for at kunne forklare, hvorfor danske soldater udsendes til internationale operationer, når han møder spørgsmålet ved familiefester eller i andre sociale sammenhænge (P1). Ikke fordi det er en pligt, men fordi det giver en følelse af stolthed at kunne det. En anden havde svært ved at sætte fingeren præcist på, hvad strategi kan bruges til, da interviewet blev drejet i retning af forberedelse i forbindelse med udsendelse, hvor det ofte er de meget konkrete ting, som premierløjtnanten er optaget af. Samtidig understregede han, at det gav ham ”en kæmpe ro” at have forståelse for den politiske beslutningsproces og de strategiske rammer herfor: ”Altså, jeg er personligt rigtigt glad for det” (P3). En af cheferne for de nyuddannede premierløjtnanter fremhævede ligeledes den sikkerhed i professionen, som strategisk forståelse giver officeren, hvor han ikke skelner mellem uddannelse og den dannelse, som uddannelsen giver: ”Det, jeg tror dannelse er, det er perspektiv. Uddannelse kan give noget perspektiv. Noget dybde. Noget nysgerrighed. Noget kritik. Som er mere end viden. Men som også er at kunne agere i forskellige rum og afkode konteksten” (C3).

Jeg illustrere her officerens strategiske kompetencer i en figur, hvor officerens analytiske og kommunikative kompetencer danner forudsætning for helhedsforståelse, som den professionelle dannelse har som forudsætning (Figur 1). 

Figur 1. Den strategiske officers kompetencer

Kompetencerne kan således adskilles analytisk i forhold til, hvordan officeren håndterer sin omverden. Ofte vil flere kompetencer dog komme i spil i den enkelte situation og understøtte hinanden, som også eksemplerne viser. Helhedsforståelsen vil således styrke opgaveløsningen for logistikofficeren, der står for pakningen af udstyr til en international operation og vice versa. På samme måde som dannelsen af en professionsidentitet gør den unge leder mere sikker, når han eller hun skal formidle og skabe en strategisk forståelse hos sine underordnede, og som formidlingskompetencen og det at være den, der forstår den strategiske kontekst, bliver et element i udviklingen af officersidentitet.

Styrkelse af undervisningen på Flyvevåbnets Officersskole

Udvikling af nye undervisningselementer

På baggrund af undersøgelsen af de strategiske kompetencer, som premierløjtnanten anvender i praksis, har jeg udviklet to nye undervisningselementer til modulet ’Danmark som strategisk aktør I’ på Flyvevåbnets Officersskole, der begge tager udgangspunkt i konkrete erfaringer, som premierløjtnanterne fortæller om. Undervisningen i strategi på officersuddannelserne har ofte fokus på at forstå og kunne analysere staters strategiske rationaler, jf. de to modulers formål⁸, og dermed det som her forstås som hermeneutiske kompetencer. De to nye tiltag vil derfor fokusere på henholdsvis premierløjtnantens instrumentelle og emancipatoriske strategiske kompetence. Det ene har fokus på at udvikle den kommende premierløjtnants instrumentelle kompetence som formidler af strategiske rationaler over for underordnede. Her bruges den kommende premierløjtnants viden om Kinas strategiske ageren som udgangspunkt for en formidlingsøvelse, hvor premierløjtnanten skal svare en underordnet, om vi skal være bekymret for Kinas selvhævdende internationale ageren. Det andet har fokus på professionsdannelsen og på udviklingen af den emancipatoriske kompetence og dermed på at styrke den kommende premierløjtnants robusthed i forhold til kunne indgå i dialog med civile om Forsvarets opgaver. Her inddrages en fotoudstilling af Jan Grarup på Krigsmusset som udgangspunkt for den kommende premierløjtnants refleksion over egen professionsidentitet.

Undervisningselementerne, der blev gennemført første gang i undervisningen på Flyvevåbnets Officersskole i maj 2023, vil blive diskuteret i forhold til, hvordan de sætter den kommende premierløjtnant i stand til at udvikle en selvstændig officerspraksis.⁹ I forbindelse hermed inddrages kadetternes egne udsagn fra modulets slutevaluering som indikation på, at de netop er i stand til at udvikle strategiske kompetencer.

Undervisningselement 1: Formidling for underordnede

Målet med formidlingsøvelsen var, at den kommende premierløjtnant ikke blot forstår Danmarks strategiske muligheder, men også kan formidle dem i hverdagsnære situationer over for underordnede. For en af de interviewede premierløjtnanter var det tydeligt, at det var i formidlingssituationer, at hans strategiske forståelse for alvor kom i spil: ” Hvordan er det egentlig, at jeg har brugt min viden om strategi over for mine medarbejdere? For det er helt sikkert der, hvor jeg har anvendt det mest” (P2).

For at forberede de kommende premierløjtnant på at kunne anvende strategi i formidlingssituationer udviklede jeg en øvelse, som tog udgangspunkt i en case om Kina: Du er premierløjtnant og har modtaget henvendelser fra en række medarbejdere, som er bekymret over Kinas mere selvhævdende internationale adfærd. De nævner forskellige sager, som enten har ramt dem som medarbejdere i Forsvaret eller de har hørt og læst om i danske medier: 1) Advarsler om at TikTok indhenter information til den kinesiske stat og Forsvarets forbud mod at bruge app’en på arbejdstelefoner. 2) Eskalation af konflikt mellem USA og Kina omkring Taiwan. Hvor bekymrede bør de være for Kinas mere selvhævdende adfærd i forhold til, om Kina underminerer den liberale verdensorden og om der kommer krig omkring Taiwan? De studerende havde på forhånd læst Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi¹⁰, USA’s National Security Strategy¹¹ samt NATO’s Strategic Concept.¹² De studerende skulle gruppevis præsentere, hvordan de som premierløjtnanter vil svare deres underordnede, enten aktive SoMe brugere eller medarbejdere, som synes politikerne i alt for mange år har drevet rovdrift på Forsvarets medarbejdere ved at sende dem ud i den ene og den anden konflikt.

Undervisningen var tilrettelagt i samarbejde med en premierløjtnant og tre befalingsmænd fra Flyvevåbnet, som deltog på dagen for at sikre, at formidlingen ramte målgruppen af befalingsmænd, konstabler og teknikere. Premierløjtnanten indledte dagen med at fortælle om behovet for at kunne formidle strategiske rationaler i kritiske situationer, hvor alles øjne er rettet mod officeren. I den forbindelse trak han egne eksempler frem fra både international og national tjeneste. En af befalingsmændene fulgte efter og understregede med udgangspunkt i Forsvarets ledelsesgrundlag om ”Føring (i rammen af Mission Command)”¹³, dvs. at lederen sætter en retning for opgaveløsningen og tydeliggør den overordnede hensigt med henblik på, at den underordnede kan agere selvstændigt inden for de givne rammer.

De studerende formåede at skære pointerne til i forhold til de valgte målgrupper efter input fra befalingsmændene. Selve øvelsesformatet med inddragelse af medarbejdere fra den operative del af Forsvaret, som potentielt er kommende kolleger, understregede opgavens praksisrelevans. Opgavens autenticitet sås desuden i alvoren, hvormed de studerende gik til opgaven. Dette kom også til udtryk i en af de studerendes evaluering af modulet: ”[S]ærligt formidlingsøvelsen med befalingsmandsgruppen var god, fordi den tydeligt viste, at det er ligegyldigt, om vi kan huske alle de rigtige begreber, hvis ikke vi kan finde ud af at tage det ned på underliggende niveauer”.

Undervisningselement 2: Dannelse af strategisk professionsidentitet

Målet med dette undervisningselement var, at de kommende premierløjtnanter skulle konfrontere civile fortællinger om krig og reflektere over, hvordan de vil gå i dialog med de forestillinger om krig, som disse fortællinger repræsenterer. En af de interviewede premierløjtnanter reflekterede over, at fordi civile ikke kan skelne mellem, om en medarbejder i Forsvaret er inde i et givent område eller ej, så det er bedst at have tænkt over, hvordan man vil forholde sig, når man bliver spurgt fx til aktuelle sager. Dette giver samtidig en stolt følelse af ansvar og at repræsentere professionen: ”[O]g så hører de bare at man er officer, og så tænker de ikke, at der er relativt stor forskel på en premierløjtnant og en oberst. De ser jo bare en der burde vide noget om det” (P2).

Undervisningen var centreret omkring et besøg på Krigsmuseet, hvor de kommende premierløjtnanter blev præsenteret for fotoudstillingen ’Et år med krig’, som viste krigsfotograf Jan Grarups billeder fra krigen i Ukraine. Udstillingen havde til formål at vise krigens humanitære konsekvenser og var lavet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.¹⁴ Derudover fik vi et oplæg af Jan Grarup, mens vi så billederne.

En del af det at være en strategisk officer er at reflektere over krigen og dens strategiske konsekvenser. Det sker dels i fællesskabet med andre officerer og dels i mødet med civile, som alle har forskellige forestillinger om krig og dens konsekvenser og som har en forventning om, at premierløjtnanten kan forholde sig dertil. De civiles forestillinger vil ofte være præget af mediernes historier og billeder af krig, som fx Jan Grarups billeder af krigens humanitære konsekvenser og samfundsmæssige ødelæggelser. Den militære metier skaber stærke følelser, og de studerende vil som premierløjtnanter både møde nysgerrige og kritiske spørgsmål og spørgsmål, der åbenlyst understøtter deres valg af en officerskarriere. Hvordan de forholder sig til disse spørgsmål, er med til at danne dem som officerer. Hvad enten de vil svare eller underlader at svare, så skaber det en sikkerhed at have reflekteret over spørgsmålene i en undervisningskontekst.

Som en del af besøget fik de studerende nogle spørgsmål, som de skulle reflektere over to og to: 1) Hvad forventer I at se? 2) Hvordan påvirker billederne jer? 3) Hvilken fortælling om krigen tager I med derfra? 4) Hvordan vil I gå i dialog med andre om de forestillinger om krig, som billederne repræsenterer? Pointen er ikke her den specifikke udstilling, men de refleksioner, som mødet med aktuelle civile krigsfremstillingerne genererer.

Besøget på krigsmuseet og mødet med krigsfotografierne var en stærk oplevelse, som satte gang i en diskussion om at være soldat i en tid, hvor krigen er kommet til Europa. ”Det var helt klart med til at give et nyt perspektiv på, hvad undervisningen kan bruges til”, som en studerende skrev i sin evaluering, og kan dermed bidrage til at rykke ved den militære selvforståelse.

Den strategiske officer - hvad nu?

Premierløjtnanten skal – for at kunne udøve sit daglige virke – besidde strategiske kompetencer, der rækker ud over at have en helhedsforståelse for Forsvarets organisation og opgaver. Den strategiske officer forventes således også at kunne formidle sin strategiske indsigt til sine underordnede og anvende det til at foretage reflekterede operative beslutninger. Derudover forventes premierløjtnanten at kunne reflektere over sin officerspraksis, ikke blot som en del af et professionelt fællesskab, men også i mødet med civile, som måske repræsenterer helt andre opfattelser af officersvirket end den, som bekræftes internt i Forsvaret.

For at styrke disse strategiske kompetencer hos den kommende premierløjtnant, og på den måde bidrage til at udvikle en reflekterende praktiker, må undervisningen i strategi på officersskolen dels blive mere praksisnær, dvs. inddrage cases og eksempler, der relaterer direkte til premierløjtnantens praksis, og dels have mere fokus på dannelse af den enkelte studerendes professionsidentitet. Med den militære diplomuddannelses krav om, at den studerende udvikler egen officerspraksis, også i faget Danmark som strategisk aktør, samtidig med at den studerende ofte ikke har en egen officerspraksis at udvikle på, er det ekstra vigtigt, at strategiunderviseren trækker relevant strategisk praksis ind i undervisningen.

Undervisningselementet om formidling af strategiske rationaler for underordnede viser desuden, hvor tæt koblet strategiske kompetencer og ledelseskompetencer er i den militære profession. Dette understreges også af Forsvarets ledelsesgrundlag, der fremhæver, at lederen skal følge den sikkerhedspolitiske og samfundsmæssige udvikling¹⁵ og gennem ’mission command’ skal sætte rammerne for opgaveløsning.¹⁶

Det andet nye undervisningselement sætter fokus på dannelse af professionel identitet. At blive en strategisk officer handler i sidste ende om at forstå sig selv som strategisk officer og kunne agere som sådan. Heri ligger det emancipatoriske. Det er både en personlig proces, som finder sted for det enkelte menneske, og, når det enkelte menneske deltager i et professionsrettet uddannelsesforløb, hvor det ændrer sin måde at forholde sig til sig selv på gennem mødet med uddannelsens mange elementer.¹⁷ I undervisningseksemplet bliver spørgsmålet for de kommende premierløjtnanter, hvad strategisk forståelse betyder, ikke blot for deres kommende officersvirke, men også når dette virke bliver udfordret af udenforstående, som kan have mange meninger om den militære profession eller som bare ser en soldat, der forventes at være orienteret om, hvad der rører sig i Forsvaret.  

Referencer

BEK nr 927 af 29/07/2015: Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse. Forsvarsministeriet: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/927

BEK nr 912 af 02/07/2024: Bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/912

Dansk Flygtningehjælp. 2023. Et år med krig: https://www.facebook.com/watch/?v=205882672110674

Forsvaret. 2023. Forsvarets ledelsesgrundlag. København: Forsvarskommandoen: https://www.forsvaret.dk/globalassets/fko---forsvaret/dokumenter/-forsvarets-ledelsesgrundlag-2023_folder-.pdf

Habermas, Jürgen. 2022. Erkendelse og interesse. I: Teknik og videnskab som “ideologi”, 119-136. København: Hans Reitzels Forlag.

Hammershøj, Lars Geer. 2017. Dannelse i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag.

NATO. 2022. NATO 2022 STRATEGIC CONCEPT: https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2022/6/pdf/290622-strategic-concept.pdf

Regeringen. 2023. Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi. København: Udenrigsministeriet.

Schøtt, Anne Sofie. 2022. Udviklingsprojekt: Praksis i strategiundervisningen. Københavns Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. (poster)

Studieordning. Militær Diplomuddannelse. 2019. København: Forsvarsakademiet

The White House. 2022. National Security Strategy. Washington: The White House.

Thurén, Torsten. 2013. Videnskabsteori for begyndere. København: Rosinante.