Foto: Thor A. Hilton, CH HO.
”Det vi har brug for nu er enheder, der kan kæmpe og vinde den klassiske eksistenskrig og det kræver en anden tilgang til ledelse og føring”
Således siger chefen for Hærens Officersskole, oberst Thor Hilton, der i øjeblikket er i gang med at udvikle rammerne for en ny struktur og vision for Hærens officersuddannelse. Hilton har en længere karriere i Forsvaret bag sig – herunder tre udsendelser til Bosnien, Irak og Afghanistan, to udstationeringer som militær diplomat i Pakistan og USA samt tjeneste ved Ingeniørregimentet og Den Internationale Brigade (se mere i bunden af artiklen). Krigsvidenskab.dk mødtes med ham til en snak om fremtidens officersuddannelse i lyset af de krav, som den moderne kampplads stiller. Skolechefen understreger, at tankerne ikke skal ses som en kritik af de kadetter, der har gennemført eller er på den nuværende uddannelse og som er kvalificerede til at løse de opgaver, de skal ud til i den nuværende hær. Men den eksisterende uddannelse har vist sig at indeholde mangler og svagheder, som der bør ses på, således at de forberedes bedst muligt på fremtidens krigsplads.
Nye betingelser for lederskab
Rammerne for hvad fremtidens ledere på den moderne kampplads skal kunne er i hastig forandring i disse år. Erfaringer fra Ukrainekrigen og militærteknologiens hastige udvikling stiller ifølge Hilton nye krav til fremtidens officerer og dermed også den uddannelse, de skal have. Den nuværende uddannelse blev for 10 år siden skåret fra 4 til 2,5 år grundet besparelser i Forsvaret, hvor der blev åbnet op for, at man kunne komme ind på officersuddannelsen med en bachelorgrad fra universitetet. På dette tidspunkt var Danmarks militære engagement mere internationalt orienteret med fokus på stabiliseringsoperationer, og der var brug for officerer, som ofte skulle kunne indgå i til lejligheden sammensatte, forstærkede enheder og som enkeltpersoner i forskellige operative stabe. De seneste år har dog vist, at for få kvalificerede søgte ind på uddannelsen i den nye ramme, og at for mange af dem, som kom ind har brugt den nuværende uddannelse som karrierespringbræt til det civile fremfor en karriere i Forsvaret. Kombinationen gør, at der er behov for en nytænkning af officersuddannelsen. En nytænkning, der ifølge Hilton handler om at tage det bedste fra den nuværende uddannelse og tilføje en større grad af professionsdannelse til kadetterne - herunder i højere grad have fokus på selve officersgerningen og ikke lederuddannelsen i sig selv.
”Du skal læse på Hærens Officersskole, fordi du føler dig kaldet som fører og leder i fremtidens forsvar.”
På den nuværende uddannelse starter kadetterne med et år på løjtnantsskolen i Slagelse, hvor de får den grundlæggende militæruddannelse i føring og ledelse på gruppe- og delingsniveau. Efter 11 måneder udnævnes man til sekondløjtnant og fortsætter herefter direkte som kadet på Hærens Officersskole, hvor man efter lidt over 1,5 års mere akademisk orienteret militær lederuddannelse udnævnes til premierløjtnant. Ifølge Hilton er udfordringen med denne uddannelsesmodel, at kadetterne ikke får sat praktikken i spil – de kommer ikke ud og mærker, hvad officersgerningen handler om i den praktiske virkelighed. Derfor vil man fremover tilføje et nyt uddannelsesspor – professionsbacheloren, der kan søges af kandidater med en studentereksamen eller tilsvarende - hvor den samlede officersuddannelse tager 3,5 år og gøres mere praksisorienteret. Konkret vil disse kadetter få den samme grunduddannelse på Løjtnantsskolen, hvorefter de skal et halvt år i enhedspraktik og anvende den uddannelse, de lige har fået. Herefter modtager de et akademisk kompetenceløft, så de er klar til at blive blandet i klasser med de kadetter, der er optaget på diplomuddannelsen via en bachelorgrad. Den resterende uddannelse kører samlet for begge spor. Ideen er således at uddanne mere praksisnært og sætte erfaringer fra praktikperioden mere i spil i den sidste del af uddannelsen. Samtidig ønsker Hilton også at styrke den samlede uddannelse med et resilienskoncept. Formålet med dette er at styrke kadetternes mentale og fysiske robusthed gennem uddannelse og øvelser af mere praksisnære militære discipliner fra den kampplads, de skal ud og lede i efter endt uddannelse. Det skal skabe en fysisk og mental styrke hos den enkelte kadet, som dermed har overskud til at fokusere på sin føring og ledelse i svære situationer. Alt sammen noget, der skal højne det, Hilton kalder professionsdannelsen som officer i Hæren:
”Når man kommer lige fra gaden, skal man først have forståelse for identiteten som soldat. Dernæst skal man skabe identiteten som officer, udbygge denne med forståelsen af, hvordan man skaber identitet i en enhed, når man eksempelvis indgår i et command team eller en kompagniramme. Og i sidste ende skal man forstå rollen som officer i en større organisation – du er en del af Forsvaret og repræsentant for det danske statsapparatet.”
Omstruktureringen skal således gøre officerer bedre rustet til at udføre gerningen som fører og leder i fremtidens forsvar. Dette hænger også godt sammen med, at Hærens Officersskole i samarbejde med Personalestyrelsen allerede nu har re-fokuseret rekrutteringskampagner og udvælgelsen til officersuddannelsen, således at det er officersgerningen, som er i fokus og en attraktiv lederuddannelse.
Men hvilken type leder skal fremtidens officer være, og hvordan adskiller den denne type lederskab sig fra det civile i praksis?
For Hilton kan lederskab defineres således: ”Lederskab er, at man under alle givne omstændigheder kan få tildelt en opgave, udvikle en plan, få folk med på den og så løse opgaven – uanset om du mangler noget eller er under fysisk eller psykisk pres.”
På mange måder en klassisk forståelse af, hvad en leder skal kunne, som man også kender fra den civile arena. Forskellen er dog, at der ligger en krigerrolle i det at udøve lederskab for en officer. En rolle, der naturligvis sætter officerens ledelsesevner under et større pres i den praktiske virkelighed - kamppladsen - end man vil opleve i andre professioner.
Thor Hilton i tjenesteuniform. Foto: Annette Pedersen, HO.
Netop krigerrollen som professionsdannende og fundamentet for lederskab er det, som Hilton mener, at den nye uddannelse skal være med til at skabe. Noget der i mindre grad er lykkedes med den nuværende uddannelse:
”Nogle af dem der søger ind her, søger uddannelsen og ikke gerningen – derfor ser vi også flere af de unge officerer hurtigere forlader Forsvaret – uddannelsen var god, men tjenesten var ikke dem.”
Den nye uddannelse skal derfor i højere grad formå at koble lederskab i Hæren til det praksisnære ideal. Når officererne er færdige med første del på løjtnantsuddannelsen, skal de ud og lede faktiske enheder og praktikken skal motivere dem til at se det meningsfulde i ledergerningen på tværs af de mange enheder i hæren. Målet er dog ikke, understreger Hilton, at skabe én bestemt form for professionsdannet leder til Hæren.
”Den type forståelse for lederskab jeg gerne vil give mine kadetter er, at de får en række værktøjer herinde - værktøjer som de ikke nødvendigvis skal bruge alle sammen, eller som alle passer til lige deres ledelsesprofil, men at de går ud i tjenesten og finder ud af, hvilken rolle som passer bedst til deres form for lederskab og som de så udvikler yderligere over tid.”
Diversitet er således også et mål i uddannelsen men forstået på den måde, at fremtidens officersuddannelse skal være med til at motivere forskellige typer af ledere – om interessen viser sig at være inden for det analytiske, tekniske, operative, personalestrategiske eller andet, er ikke afgørende. Det afgørende er, at fremtidens officerer har en grundforståelse af rammerne for den kampplads, som de i mange forskellige praksisnære funktioner skal ud og være ledere i.
Her mener Hilton også, at der i fremtidens officerskorps som supplement til linjeofficeren, skal indgå langt flere reserveofficerer. Investeringen i fremtidens forsvar kræver flere hænder, der på tværs af samfundets sektorer skal kunne samarbejde om den fælles sikkerhedsopgave. Men samfundet kæmper om de samme unge og med årgange, som ikke venter på gulduret efter 25 års tro tjeneste. Derfor er der brug for en reserve med den nødvendig praktiske erfaring fra en kortere tid i Forsvaret, der gør det nemmere for dem at træde ind i aktiv tjeneste, når en sikkerhedssituation kræver det.
Den moderne kampplads
Rammerne for, hvordan moderne krig skal føres, er i disse år i hastig og tilnærmelsesvis uforudsigelig forandring. Ukrainekrigen har vist, at vi på mange måder vender tilbage til territorielkrig, hvor den stationære kamp gør mobilitet og offensive operationer sværere at udføre. Hilton peger på, at disse erfaringer er helt afgørende for at forstå, hvilke krav, som stilles til lederskab på den moderne kampplads, og derfor også hvordan vi uddanner fremtidens officerer til denne virkelighed.
”Vi vender lidt tilbage til overlevelseskrigen. Vi skal have enheder, der er uddannet sammen, som har deres eget materiel, tager ud og løser en opgave og sammen kommer tilbage igen.”
På mange måder kan dette ses som en læresætning, som tidligere generationer af officerer vil kunne nikke genkendende til fra deres tjenestetid. Forskellen er dog i Hiltons øjne, at udviklingen i krigens foranderlighed er accelereret. Fra kadetterne starter på uddannelsen kan der ske flere uforudsete ting end tidligere. Eksempelvis peger han på droners anvendelse i Ukrainekrigen:
”Vi har set det i Ukraine, hvor dronernes indvirkning har haft en overraskende stor betydning for krigens forløb. Du kan ikke bevæge dig uden at blive set.”
Erfaringer som disse er man ifølge Hilton allerede nødsaget til at kunne inkludere i den igangværende officersuddannelse, fordi det er et eksempel på en teknologi, der er med til at ændre betingelserne for, hvordan man fører krig og leder i militære operationer. Og dette selvom vi ikke er helt færdige med at analysere og konkludere på de nylige erfaringer, som denne og andre teknologier har af indvirkning på kamppladsen.
”Konkret skal nye officerer kunne rumme alt fra den stationære kamp fra 1. verdenskrig til den nuværende krig i Ukraine, hvor dronerne flyver rundt om hovedet på dem samt den offensive kamp, hvor man tager initiativet og udnytter de overraskende momenter, som stadig er tilstede i moderne krig.”
Officerer skal således evne at sætte sig ind i den nye teknologi, nye krav fra samfundet og det nye materiel, som måtte være til rådighed, når de skal lede på den moderne kampplads. Derfor mener Hilton, at praktisk indsigt i det, som er med til at forme nutidens og den næste krig, skal være en langt mere integreret del af uddannelsen. Den unge officer skal være forberedt på den komplekse virkelighed, som møder ham eller hende på fremtidens kampplads. Dertil kommer også brugen af kunstig intelligens, både under uddannelsen men i særlig grad også i tjenesten. Begge dele kræver, at fremtidens officerer ved siden af at være gode førere og ledere på kamppladsen stadig – og måske endda i stigende grad får en uddannelsesmæssig ballast, der styrker selvstændig kritisk tankegang.
Hvorfor skal man søge ind?
Der er altså en række praktiske grunde til at gentænke rammerne for og indholdet i Hærens officersuddannelse. De stigende investeringer i Forsvaret kræver en langt højere grad af fastholdelse af officerer, end tilfældet har været gennem de senere år.
Hilton finder dog også, at udviklingen af den nye professionsbachelor tjener en større pointe. Han oplever en ungdom, der er dygtig, reflekterende og motiveret for at assistere i arbejdet med at skabe et sikkert samfund. Nogle skal skabe den sikkerhed, der er forudsætningen for velfærdssamfundets ve og vel og i Hiltons øjne skal uddannelsen på Hærens Officersskole repræsentere dette budskab.
”Der er noget, der er værd at kæmpe for.”
Og dette bør i virkeligheden være motivation nok i sig for at søge ind på uddannelsen. Og det er uanset, om man ser sig selv fremover som linjeofficer, der går forrest på kamppladsen, som reserveofficer i det civile med tæt tilknytning til Forsvaret eller noget helt tredje. Hiltons sidste budskab her er derfor, at vi som samfund skal deles om kompetencerne hos de unge mennesker på tværs af samfundets sektorer. Forsvaret skal tilbyde en relevant og praksisnær uddannelse, der er attraktiv for mennesker, som er interesseret i officersgerningen og ikke blot en solid lederuddannelse.
Hvis uddannelsen lyder som noget for dig, kan du læse mere om den HER.
|
CV Thor Aron Hilton |
