Naar det her skal forsøges at give en Fremstilling af, hvorledes den elektriske Belysning kommer til Anvendelse i forskjellige militære Øjemed, saa er det en Selvfølge, at der derved ikke kan tænkes paa at give en fuldstændig udtømmende Beskrivelse af de mange forskjellige Slags Apparater, som herved komme til Anvendelse. Tvertimod er der gaaet ud fra den Forudsætning, at disse ere bekjendte i alt Fald i deres Hovedtræk, og for dem, der maatte ønske at gjøre et mere omfattende Studium af disse, henvises til den store Mængde afskrifter angaaende den elektriske Belysning, der allerede foreligge, navnlig fra Udlandet, men dog ogsaa enkelte her hjemme.
Det antages saaledes bekjendt, at der til et Belysningsanlæg i Almindelighed hører for det første en Motor til at frembringe den fornødne Drivkraft; denne kan være enten en Dampmaskine, en Gaskraftmaskine, en Varmluftsmaskine, Turbiner eller Vandhjul; for det andet den egentlige Lysmaskine, i hvilken den elek triske Strøm frembringes, og hvorfra den gjennem en Ledningstraad føres hen til Lampen og fra denne atter tilbage til Lysmaskinen; til militært Brug ere de to Ledningstraade af Kobbertraad i Keglen samlede i et fælles Kabel, idet hver Traad omgives af et isolerende Lag, og begge dernæst omspindes med et fælles Hylster. Til Belysning paa lang Afstand opstilles Lampen i en egen Lyskaster, den saakaldte Projektør, der skal samle Lyset og kaste det ud i en bestemt Retning mod den Gjenstand, som ønskes belyst.
Anvendelse af elektrisk Belysning ved Forsvaret af Fæstninger.
Ved Forsvaret af Fæstninger anvendes den elektriske Belysning til at iagttage Fjendens Belejringsarbejder og Bevægelser samt for at kunne foretage Skydning om Natten. Anlæget af Løbegravene og af de Ijendtlige Batterier kan derved i høj Grad vanskeliggjøres. Ved Fæstninger, der ere beliggende i Bjergegne, i Dalsnev- ringer eller saaledes, at de tjene som Spærreforter, ind træffer det jevnlig, at der i Omegnen findes forskjellige Højdepunkter, fra hvilke Fæstningsværkerne kunne domineres, naar det kan lykkes Fjenden at bringe sit Skyts i Position paa disse Steder. Om Dagen kan man som oftest forhindre Fjenden i at sætte sig fast her, naar de Veje, som føre dertil, ligge indenfor Fæstningens Virkningssfære; men i Nattens Mørke kan det let lykkes Fjenden at passere ubemærket over de bestrøgne Dele af Vejene og saaledes besætte de dominerende Punkter i Løbet af Natten, uden at Fæstningens Forsvarere kunne hindre et saadant Foretagende. I slige Tilfælde vil Anvendelsen af elektrisk Belysning være til væsentlig Støtte for Forsvaret.
De Lysmaskiner, som anvendes til dette Brug ere i Almindelighed Grammes Maskiner; i Tydskland anvendes dog Siemens’s Maskiner; for Øjeblikket haves her endnu ingen Lysmaskirier særlig til Fæstningsbrug, men vi have saavel en Gramme-Maskine, som Maskiner af den af Prof. Lorenz og Jiirgensen angivne Konstruktion til Anvendelse paa Kjøbenhavns Søbefæstning; de Lamper, som benyttes, ere enten haandregulerende Lamper fra Sautter- Lemonnier, eller Grammes Differentiallamper i Forbindelse med den bekjendte Mangin’ske Projektør (Lyskaster), I Østerrig anvendes desuden paa Projektøren de Bur- styn’ske Spejle, som ogsaa findes paa en af de ved Søbefæstningen værende Mangin’ske Projektører, og som skulle tjene til efter Behag at kunne kaste en Del af Lyskeglen nd til Siderne under forskjellige Vinkler, saa at man samtidig kan belyse tre forskjellige Punkter, nemlig det, mod hvilket selve Hovedkeglen er rettet, og desuden endnu et Punkt paa hver Side af dette og i større eller mindre Afstand derfra. Naturligvis maa hvert af Spejlene, der ere an bragte paa Siderne af Projektøren, betjenes af en Mand, der giver det den rette Indstilling.
Sautter-Lemonniers Haandlampe bestaar af en Metalkasse gg (Fig. I), hvis øverste Plade har en Heldning af 20° mod Horizonten. Lodret paa denne Plade er anbragt. en Føringsstang ZZ og en skrueskaaren Søjle AA , som kan drejes ved Hjælp af Hjulet B. De to’ Kul holdere K og K1 i kunne bevæges op- eller nedefter langs Føringsstangen Z, der gaar igjennem firkan tede Udsnit i Skruemødrene D og D1.
For at faa Lampen til at brænde bringer man først Kulspidserne til al berøre hinanden ved at dreje paa Hjulet B, og derefter fjerner man dem 2 til 3m/m fra hinanden ved at dreje til modsat Side; Lysbuen dannes da mellem Kulspidserne, forudsat at den elektriske Strøm fra Lysmaskinen passerer gjennem Lampen. For at Lyset kan vedblive at brænde rolig, er det nødvendigt at vedligehclde denne Afstand af 2— 3mm mellem Kulspidserne, og man maa derfor af og til nærme Kulspidserne til hinanden, efterhaanden som de fortæres. Naar Axerne af begge Kulstykker ligge i Forlængelsen af hinanden, tilspidses det nederste Kulstykke under For brændingen, medens det øverste Kulstykke udhules som et Krater, der danner ligesom en Skjærm omkring det lysende Punkt; en Del af det Lys, der skal kastes ud i en horizontal Retning, vil herved gaa tabt, hvis man ikke sørger for at forhindre det paa følgende Maade: Først ved at stille Lampen saaledes, at Kulstykkernes Axe kommer til at danne en Vinkel paa 20° med Vertikalen, samt dernæst indstille Kulstykkerne saaledes, at deres Axer vel vedblive at være parallele, men komme til at staa i en lille Afstand fra hinanden ca. 3m/m; Udhulingen i det øverste Kulstykke, der er det stærkest lysende Punkt af Lysbuen, virker da som en Slags Reflektor, og Straalerne fra den opfanges da ikke som tidligere af Kraterrandene. Denne Lampe er indrettet til ensrettede elektriske Strømme; naar Søjlen AA drejes een Gang rundt, bevæges derved det positive Kulstykke et dobbelt saa stort Stykke som det negative, hvilket tilvejebringes derved, at de Skruegænger, der ere i Indgribning med Skruemoderen D, have dobbelt saa stor Stigning som de Skruegænger, der gribe ind i D1. Dette er nødvendigt, fordi det positive Kulstykke fortæres omtrent dobbelt saa hurtig som det negative.
Naar derfor Lysbuen engang er bragt til at indtage den rette Stilling, idet Lampen er opstillet i Projektøren, hvor den ved sin Fod skydes ind mellem to Kouiisser, anbragte i den Jernblikcylinder, der omfatter det store Spejl, sua bevares denne Stilling uforandret, idet Kullene efterhaanden fortæres, under Forudsætning af at der an vendes gode Kul, der forbrænde ensformig. Saafremt dette ikke er Tilfældet, kan Lysbuens Centrering tilveje bringes ved den lille Skrue C. For at kunne anbringe det øverste Kulstykke i den rigtige Stilling, er Kulholderen forsynet med to Ledforbindelser nog m. En lille Skjærm S af sværtet Messingblik tjener til at opfange de centrale Straaler; dens rette Stilling i Projektøren tilvejebringes ved en lille Ansats paa Føringsstangen Z; den skal være stillet saaledes, at dens Brændpunkt falder sammen med Brændpunktet af det store Spejl i Projektøren, naar Lampen er anbragt paa sin Plads i denne. Lednings- traadene befæstes til Lampen ved Hjælp af lo Klemskruer, af hvilke den ene + p er viist paa Tegningen. Naar Lampen er opstillet i Projektøren, fæstes Ledningstraadene ikke til selve Lampen, men til Klemskruer, anbragte paa Projektørens Fodstykke, og idet Lampen er skudt ind paa sin Plads, er der med det samme tilvejebragt Ledning til Lampens Kulstykker.
Denne Haandlampe har ved mange Forsøg viist sig særdeles hensigtsmæssig til militært Brug og anvendes derfor meget almindelig. Alle Haandlamper udkræve i Regelen en stadig Pasning og egne sig derfor ikke til Brug ved det Lys, der skal vedblive at brænde stadig i længre Tid. Til dette Brug anvender man da Lamper, der kunne regulere sig selv, saasom Serrins, Grammes og Siemens's Reguleringslamper eller de nyere og bedre saakaldte Differentiallamper, til hvilken Klasse den af Professor Jurgensen konstruerede Lampe hører.
For at faa denne Lampe til at brænde er det ikke nødvendigt først at bringe Kulstykkerne til at berøre hin anden, saaledes som Tilfældet er ved Haandlamper og ved de fleste andre Keguleringslamper; saa snart Strøm men nemlig ledes gjennem Lampen, bringer den selv Kulstykkerne til at nærme sig til hinanden, indtil de be røre hinanden, saa at Lampen kan tændes, hvorefter den strax igjen fjerner dem saa meget fra hinanden, at Lyset bliver roligt og klart, og denne Afstand vedligeholdes da saa godt som uforandret i al den Tid, Lampen brænder, saa at det ikke er nødvendigt at røre ved denne, for Kulstykkerne ere udbrændte og skulle fornyes.
Naar der i Forbindelse med Keguleringslamper an vendes ensrettede Strømme, sendes det stærkeste Lys ikke ud i horizontal Ketning, men under en Vinkel af c. 60° med denne. De elektriske Lys eller Kjærter ud sende det stærkeste Lys i en Ketning lodret paa Forbin delseslinien mellem Kulspidserne. Glødelamperne give mere Lys i en Ketning lodret paa Kulbøjlens Plan end i denne Plan. Kun naar Keguleringslamper anvendes i Forbindelse med Vexelstrømme, faar man tilnærmelsesvis del samme Forhold med Hensyn til Lysstraalernes For deling som ved almindelige Lys, Olie- eller Gasflammer, der udsende det stærkeste Lys i horizontal Retning.
Dette maa der tages Hensyn til ved Sainmeligningeu mellem deres forskjellige Lysstyrker; enten maa man ved begge de sammenlignede Lyskilder maale i den Retning, der giver det stærkeste Lys, eller man maa tage Middel- tallet af en Kække Maalinger under forskjellige Vinkler, belt rundt i en Vertikalkreds.
Resultaterne af flere Maalinger af denne Art, anstillede af den franske Fysiker Hippolyte Fontaine ved ens rettede Strømme, findes opførte i nedenstaaende Tabel.
Ved 24 Maalinger (12 over og 12 under Horizon talen) fik Fontaine som Middeltal 458 becs Carcel. Den i horizontal Retning maalte Lysstyrke er altsaa omtrent det Halve af Middel-Lysstyrken. Man kan derfor maale Lysstyrken af en Lampe, der anvendes i Forbindelse med ensrettede Strømme, ved at opstille Lampen, Normal flammen og Fotometret i samme Horizontal og multiplicere det fundne Resultat med 2. Hvor der anvendes Vexelstrømme, faar man den største Lysstyrke under en Vinkel paa 15° med Horizontalen. Nedenstaaende Tabel angiver Lysstyrken i forskjellige Retninger ved Anvendelse af Vexelstrømme:
Her fik man som Middeltal af 24 Maalinger en Lys styrke af 160 becs Carcel, saa at Forholdet mellem de totale Lysstyrker ved en Vexelstrømsmaskine og en Maskine med ensrettet Strøm bliver som 160:458. Den sidste leverer altsaa med samme Drivkraft tre Gange saa meget Lys som den første. Fig. 2 er en af Fontaine given grafisk Fremstilling over dette Forhold, som tydelig viser den store Overlegenhed, som Maskinerne med ens rettet Strøm er i Itesiddelse af i Sammenligning med Vexelstrømsmaskinerne. Kurven A , B , C, D , E, F, G, H, I, K, L, M, A fremstiller ved sit Areal den samlede Lysvirkning ved ensrettet Strøm, medens Arealet a, b, c, d, e, f, g, h, i, l, a fremstiller den tilsvarende Lysvirkning ved Vexelstrømme.
Lysmaskinen med sin Motor opstilles i en Bygning, der er sikret mod fjendtlig Beskydning, medens Projektøren med den elektriske Lampe opstilles paa et passende Sted paa Volden eller paa et andet højtliggende Sted med fri Udsigt, hvis Afstand fra Lysmaskinen under visse Om stændigheder kan beløbe sig til flere Hundrede Meter. Den elektriske Strøm ledes fra Lysmaskinen til Lampen gjennem et isoleret Kabel med dobbelt Ledning, der lige frem kan lægges paa Jorden.
Fig. 3 giver en Fremstilling af et stort Hulspejl, der er konstrueret under Ledelse af Feltmarskal - Løjtnant Baron Ebner, og som i Østerrig undertiden anvendes i Stedet for Mangins Projektør til Brug i Fæstninger. Spejlet er af parabolsk Form og i dets Brændpunkt er der opstillet en elektrisk Iteguleringslampe. For ikke at miste noget af Lyset ved Udstraaling til Siden er der foran Lampen anbragt en Fresnels Lindse med tre prismatiske Ringe, der samle Lyset, som falder paa dem, til en Cylinder, der er parallel med Spejlets Axe.
Spejlet er ved Hjælp af stærke Søjler opstillet paa tre Hjul, der kunne bevæges omkring et Omdrejnings punkt i Midten. Den af Jernblik dannede Kreds U, paa hvilken Hjulene løbe, er forsynet med en Gradeinddeling, der tjener til at angive Lysbundtets Stilling i horizontal Retning. Spejlets Bevægelse i vertikal Retning tilveje bringes ved en Skrue uden Ende, der er i Indgribning med en Tandbue Z, som er befæstet forneden paa Spejl-rainmen; Bevægelsen udføres ved at dreje Haandfanget K. Spejlets Heldning kan da aflæses paa en inddelt Halvcirkel R, der er befæstet paa det højre Tappeleje; her er lige ledes anbragt en Kikkert i fast Forbindelse med den Tap, hvorom Spejlet drejes. Kikkerten har en saadan Stilling, at dens optiske Axe er parallel med Spejlaxen, saa al man gjennem den kan se den Gjenstand, der belyses.
I 1878 blev der anstillet Belysningsforsøg i Olmulz med et saadantSpejl i Forbindelse med Fæstnings-Manøvrer, hvorved man opnaaede ret tilfredsstillende Resultater, uagtet der til Forsøgene benyttedes en ældre Alliance- Maskine, som kun var istand til at meddele den elek triske Lampe en ringe Lysstyrke. Skjøndt der ikke kan være Tvivl om, at deslige store Spejle maa kunne frem bringe betydelig Virkning, er det dog ikke rimeligt, at de ville blive almindelig anvendte til Fæstningsbrug, dels paa Grund af deres Kostbarhed og dels paa Grund af, at de ere saa godt som ubevægelige, idet de ere meget tunge; de veje fra 5 til 6 Centner. Herved bliver Fjenden istand til at kunne indskyde sig mod Spejlet, og paa Grund af dettes Størrelse vil det ikke være særdeles vanskeligt at træffe det. Det vil derfor i Almindelighed være hensigtsmæssigere at anvende mindre, let trans portable Reflektorer, som Mangins, Sautter-Lemonniers, Siemens’s og andre, idet man da hyppig kan skifte Stand plads, saa at det bliver vanskeligere for Fjenden at indskyde sig.
Med Hensyn til de Resultater, som man har opnaaet i Fæstninger ved Anvendelse af elektriske Belysnings apparater kan anføres følgende:
Ved Forsag, anstillede i Fort iMont Valérien af en Kommission af franske Officerer, viste det sig, at man ved en Lysstyrke af 19000 Normallys i Mangins Projektør endnu var istand til tydelig at kunne skjelne Huse, Vogne og Troppebevægelser indtil en Afstand af 5000 Meter. 1 en Afstand af 2700m kunde man skjelne en kelte Soldater og se, at de anstillede Øvelser i Bajonet fægtning. Iagttagerne vare opstillede ved Siden af Projektøren. De: bliver imidlertid endnu lettere at opdage langt bortliggende Gjenstande, naar Iagttagerne opstille sig et Iængre Stykke fra Lyset, foran dette. — Ved Forsøg, anstillede i Toulon, blev det konstateret, at man ved at anbringe en Spredelindse foran Spejlet blev istand til at kunne oplyse et Felt af 200m Bredde i en Afstand af 3000—3500m saa stærkt, at det blev muligt for Ar tilleriet at indskyde sig derimod. En Observatør, op stillet ved Siden af Projektøren, var istand til fra Toulon at opdage Kasernerne paa Mont Faron i en Afstand af 9500M. Som Resultat af de anstillede Forsøg uddrog man den Slutning, at man ved at anvende en Samling af deslige Apparater fik en væsentlig Beskyttelse mod nat lige Angreb. Man kan derved saa betids opdage den Fjende, der nærmer sig, at Forternes Kanoner kunne faa Tid til at beskyde, ham, medens det samtidig ved at op stille Observationsposter paa passende Steder bliver muligt at sprænge udlagte Miner i det Øjeblik, da Fjenden er i Færd med at passere ben over dem.
Det er dog ikke blot de elektriske Reguleringslamper med kraftig Lysvirkning, der kunne komme til Anvendelse ved Forsvaret af Fæstninger, men man vil ligeledes med Fordel kunne benytte de smaa Glødelamper. Da der ikke er nogen Brandfare ved disse Lamper, blive de særlig skikkede til Belysning af Arbejdsrum og Magasiner, i hvilke der opbevares brandfarlige, let fængelige Stoffer, saavelsom til Belysning af Krudtmagasiner og de ind vendige Rum i Krigsskibe. Mer kommer tillige den hel dige Omstændighed til, at de elektriske Glødelamper ikke fortære den omgivende Lufts Ilt eller fordærve Luften ved Forbrændingsprodukter, hvorved de blive særlig heldige i de snevre Soverum ombord i Skibe, der heller ikke opvarmes i nogen kjendelig Grad af disse Lamper.
(Da Glødelamper kunne fremstilles med meget smaa Dimensioner og desuagtet give et forholdsvis kraftigt Lys, blive de særlig anvendelige ved Undersøgelsen af snevre Rum, som det Indre af Kanoner og Geværløb. Til medi cinsk Brug har man endogsaa konstrueret Glødelamper, ikke større end en Ært, der gjennem Spiserøret kunne føres helt ned i Patientens Mave, saa at man ved Hjælp af Spejle kan komme til at undersøge Mavens Indervægge.)
Som bekjendt forstærker man nutildags Fæstningerne ved at opstille drejelige Pandsertaarne, i hvilke der an bringes en eller to kraftigere Kanoner. Med Undtagelse af Skydeskaaret, der ofte, hvor der anvendes Minimal- Lavetter, er meget lille, findes der slet ingen Aabninger i Taarnet, saa at dettes Indre er meget mørkt. I mørkt Vejr bliver det følgelig selv om Dagen nødvendigt at an bringe Belysning i Taarnet, da man ellers ikke er istand til at se den Inddeling, der tjener til at angive Taarnets Indstilling, eller til at aflæse Inddelingen paa Opsatserne, ligesom ogsaa selve Betjeningen af Skytset ellers kan blive vanskelig.
Ved de i denne Anledning anstillede Forsøg viste det sig, at man hertil ikke kunde benytte Olielamper eller Lys, da Luften i Taarnet for hvert Skud sættes i saa stærk Bevægelse, at ikke blot alle Lamper eller Lys i Taarnet derved slukkes, men det samme finder Sted i de tilstødende Bum og Gange. For at forebygge denne Ulempe foreslog man at anbringe Olielamperne eller Lysene i hermetisk lukkede Glaskar og at forsyne disse med Luft fra egne, dertil indrettede, Luftreservoirer. En saadan Indretning medfører imidlertid særdeles kom plicerede Konstruktioner, idet Taarnet, tilligemed den Platform, paa hvilken Kanonerne ere opstillede, maa kunne drejes rundt, og de Kanaler, gjennem hvilke Luften skulde tilføres, kunne derfor ikke anbringes andre Steder end gjennem selve Omdrejningsaxen.
Det bliver derfor langt simplere at tilvejebringe Belysningen ved Hjælp af elektriske Glødelamper. Taarnets Omdrejning tilvejebringes nemlig ved en i et Underrum opstillet Dampmaskine, der kun benyttes, naar Taarnet skal drejes, hvilket under en Kamp kun tinder Sted i korte Tidsrum. Selv hvor Dampkjedlens Størrelse er temmelig knapt beregnet, vil man derfor uden Ulempe kunne anbringe et Damprør paa Kjedlen for at lede noget af Dampen hen til en lille Motor paa 1 eller 2 Hestes Kraft og benytte denne til at drive en dynamo elektrisk Maskine. Herved bliver man da istand til at holde 10— 20 Lamper brændende, hver med en Lysstyrke af 12 a 15 Normallys, hvorved man vistnok vil kunne bevirke en tilstrækkelig Belysning saavel af selve Pandser- taarnet som af alle de tilstødende Rum. Til at passe Lysmaskinen og Lamperne vil der ikke udkræves noget særligt Personale, idet den Maskinist, der passer Dampmaskinen med Lethed vil kunne overtage denne Tjeneste ved Siden af.
Ved de mindre Pandsertaarne, der bevæges ved Haandkraft, maatte der til at drive Lysmaskinen anbringes en egen lille Dampmaskine med Kjedel. Paa Grund af, at der kun er Drug for et ringe Antal Lamper, vilde Be kostningen ved et saadant Belysningsanlæg vistnok blive forholdsvis stor; en saadan lille Maskine paa 1 á 1,5 Hestekraft koster 1000 á 1500 Kroner.
Lamperne kunne anbringes paa den Maade, som er viist i Fig. 4, der fremstiller en af Maxims Glødelamper, som ved en Arm af Metal er fæstet til en Væg, eller som i Fig. 5, der viser den Maade, paa hvilken en af Edisons Glødelamper anbringes paa en Væg. Lampens ægformede Glasklokke kittes med Gibs fast i et Kobberrør, der skrues ind i en Cylinder paa Enden af Armen, som lier er bevægelig, idet den har to Ledforbindelser ved A og B, gjennem hvilke Strømmen ledes paa den Maade, som er fremstillet i Fig. 6 og 7; to Fjedre, til hvilke Ledningstraadene føres hen, trykke mod to indbyrdes isolerede cylindriske Stykker af Hængslet. Paa Fig. 7 eb tillige viist den Nøgle, ved hvilken Lampen kan slukkes, uden at den Gnist, der fremkommer ved Afbrydningen, kan bevirke nogen Skade eller give Anledning til - nogen Brandfare. Naar Nøglen drejes om, forskydes en kegleformet Knap, hvorved Strømmen afbrydes paa et saa stort Stykke, at den dannede Gnist kun bliver svag.
Naar den dynamo-elektriske Maskine er beregnet til at holde t. Ex. 20 Lamper brændende, saa kunde der opstaa Fare for, at de endnu brændende Lamper kunde ødelægges, naar et større Antal Lamper samtidig slukkes. For at undgaa dette kan man anvende forskjellige Midler, som enten bestaa i en Forskydning af Opsamlerkostene paa Lysmaskinen for at gjøre Strømstyrken mindre — dette kan tilvejebringes enten automatisk ved en dertil særlig anbragt Indretning, eller foretages af den Mand, der passer Lysmaskinen — , eller ogsaa kan det samme opnaaes ved en Formindskelse af Maskinens Omdrejningshastighed. Til den ovenfor omtalte Anvendelse vilde det dog maaske, som det simpleste Middel, kunne anbefales at indrette Strømbryderen i Lampen saaledes, at der, saa snart denne slukkes, indskydes en Traadrulle med en tilsvarende Mod stand ; man kan da slukke saa mange Lamper, som man vil, uden at dette faar Indflydelse paa de øvrige eller paa Maskinens Gang. Vistnok er denne Methode ikke økonomisk, idet der paa denne Maade stadig forbruges den samme Kraft, hvad enten man lader samtlige Lamper brænde eller kun en enkelt eller slet ingen, saa snart Lysmaskinen blot sættes i Bevægelse. I Øjemed som det her omtalte er dette dog af mindre Betydning, og det hele Arrangement kan derved blive saa meget simplere.
Den elektriske Belysning anvendt til Feltbrug.
En af de første Lejligheder, ved hvilke den elektriske Belysning kom til Anvendelse ved mobile Hære, var i den fransk-tydske Krig 1870— 71 ved Belejringen af Paris.
Til at frembringe Elektriciteten benyttede man Bun- sen’ske Elementer og Alliancemaskiner i Forbindelse med smaa parabolske eller sfæriske Spejle. Der opnaaedes dog ingen betydelige Resultater, hvilket væsentlig maa tilskrives den Omstændighed, at Artilleriangrebene ved denne Belejring foregik paa saa store Afstande, at Be lysningsapparaterne paa Grund af deres ufuldkomne Kon struktion og den ringe Lysstyrke ikke kunde række saa langt.
Desuagtet synes man at være kommen til den Erkjendelse, at elektriske Belysningsapparater maatte kunne anvendes med Held; thi efter Krigens Slutning begyndte den tydske Krigsbestyrelse at anskaffe ny, forbedrede Apparater og udstillede i 1873 paa Verdensudstillingen i Wien et elektrisk Belysningsapparat til militært Brug med en Siemensk dynamo-elektrisk Maskine.
Samtidig anstillede Franskmændene Forsøg med mobile elektriske Lysapparater, og Firmaet Sautter-Lemonnier i Paris konstruerede et kjørende Apparat med en Grammes Maskine og Mangins Projektør. Paa en firhjulet Vogn er anbragt en Dampkjedel af Fields System og en Brother- hood’s Dampmaskine med tre Cylindre af otte Hestes Kraft. Denne er direkte sammenkoblet med en Grammes Maskine af Type CT, der giver en Lysstyrke af 12000 Normallys. Tillige bærer Vognen en Mangins Projektør af 0m,4 Diameter, samt et paa en Tromle oprullet Lednings kabel og det øvrige Tilbehør til Apparatet. Hele Vognen kan let trækkes af fire Heste.
Naar Apparatet skal benyttes, kan Projektoren enten blive staaende paa Vognen eller kan opstilles paa et eget Underlag i indtil 1000m Afstand fra Maskinen. Den dynamo elektriske Maskine er derfor indrettet saaledes, at den kan indstilles enten paa Kvantitet eller paa Spænding; det første benyttes, naar Lampen stilles lige ved Siden af, medens det sidste anvendes, naar der er en lang Ledning fra Maskinen hen til Lampen. I dette Tilfælde er Lampens Lysstyrke kun halv saa stor, som naar Maskinen er indstillet paa Kvantitet.
I sin Beretning om den elektriske Udstilling i Paris meddeler Ingeniorkapt. Philip Hess, at der i den franske Armee er indført tre forskjellige Typer af slige elektriske Belysningsvogne, samt at man dengang var i Besiddelse af 10 Apparater af største Slags (med en Lysstyrke af 4000 becs Carcel eller 30000 Normallys) til Brug i Fæstninger og 30 Apparater af lignende Art til Kyst forsvar. Af Apparater af Middelstørrelse, med en Lysstyrke af 2500 becs eller 18,800 Normallys, havde man 12 Exemplarer, og af de mest mobile Apparater, med en Lysslyrke af 1000 becs eller 12000 Normallys fandtes der 8 Exemplarer.
I den tydske Armee har man Siemenske Belysningsapparater, ved hvilke en lille Dampmaskine af System Dolgorneki, en Lysmaskine af Hefner-Altenecks Konstruk tion og en Siemensk Projektor ere anbragte paa samme Vogn.
En meget let bygget elektrisk Belysningsvogn var ud stillet paa den elektriske Udstilling i München af Schlickert i Nürnberg. Den 4Hestes Dampmaskine var leveret af Abraham i Nürnberg, den dynamo-elektriske Maskine var af Selnickerts Konstruktion, og Lampen var den saakaldte Pilsner-Lampe af System Piette og Krizik. Lampen tilligemed en almindelig Reflektor af Blik var opstillet paa en egen lille Trækkevogn, idet Lampen var opstillet paa et Underlag af indbyrdes forbundne Blikskinner, der kunde løfte den op til en Højde af 12 Meter.
Et lignende Apparat benyttedes under den elektriske Udstilling i Wien ved de forberedende natlige Arbejder.
Disse transportable Belysningsapparater kunne ved mobile Hære finde Anvendelse i mangfoldige Øjemed. For det første kunne de benyttes ved natlige Artilleri angreb under Belejringer, som det allerede var Til fældet ved Paris’s Belejring; dernæst til Rekognoscering af Forterrainet dg til Signalisering om Natten paa store Afstande. En vigtig Anvendelse kan der gjøres af dem til Belysning af Veje, navnlig ved vanskelige Passager paa Marcher om Natten, ligesom der ved Hjælp af dem kan udføres Vejarbejder og Istandsættelse af ødelagte Broer om Natten lige saa let som om Dagen.
De elektriske Belysningsvogne ville derfor særlig være til stor Nytte for Ingeniørtroppernes Arbejder under et Felttog saavel som for Pontonererne, idet Udførelsen af et større Broslagningsarbejde ved den tidligere anvendte Fakkelbelysning næsten var en Umulighed, medens et saadant med Lethed lader sig udføre ved elektrisk Belysning, ligesom ogsaa selve Overgangen over Broen der ved i høj Grad lettes.
En meget vigtig Anvendelse finde slige Belysnings apparater ved Omladninger paa Jernbanerne om Natten ved Transporter af Skyts, Ammunition og Proviant, saavel som ved Bygning af Feltbefæstninger og Batterier om Natten.
Hvor de imidlertid maaske ville finde deres aller- væsentligste Anvendelse, er til Belysning af Val pladsen om Natten efter et Slag, for at lette Op samlingen af Saarede og Døde. Mangen tapper Soldat, der uden dem tidligere maatte henligge hele Natten paa Slagmarken under usigelige Lidelser, der ofte forvoldte hans Dod, fordi den tililende Hjælp ikke kunde finde ham i Nattens Mørke, vil i Fremtiden kunne takke den elek triske Belysning for sin Redning. Da Krigen dog med fører nok af Rædselsscener, bliver det en dobbelt Pligt at søge at undgaa alle unødvendige Lidelser for de Saarede saavidt som muligt, og selv om der ikke var anden Brug for de elektriske Belysningsapparater ved de mobile Hære end denne deres Anvendelse ved de Saaredes Opsamling, var denne i og for sig tilstrækkelig til at motivere deres almindelige Indførelse i alle Hære. Hos os ere vi imidler tid endnu ikke komne saa vidt, at Ilæren er i Besiddelse af nogen saadan Belysningsvogn, men forhaabentlig vil dette væsentlige Savn dog inden altfor lang Tid blive afhjulpet.
En egen Anvendelse af slige Belysningsapparater kan som alt omtalt gjøres til Signalisering paa lang Afstand, hvor man paa Grund af Mangel paa tilstrækkelig stærkt Sollys ikke kan benytte Heliotroper, der som bekjendt bestaa af plane Spejle, ved hvilke man sender Glimt Ira den ene Station til den anden, og saaledes at man ved snart at gjøre Glimtet længre, snart kortere kan danne sig et Alfabet, ligesom det ved Morsetelegrafen dannes af Punkter og Streger. Slige Heliotroper har den engelske Hær i Indien benyttet med stor Fordel, og man har der ved kunnet signalisere paa meget betydelige Afstande. I Europa ville de derimod paa Grund af den ofte over- trukne Himmel kun sjeldnere kunne finde Anvendelse; men man kan' da med Fordel lade det elektriske Lys træde i Stedet for Sollyset, og hertil benytter man da de omtalte Belysningsvogne.
Til hvilke betydelige Afstande, man paa denne Maade kan udstrække Signaliseringen, fremgaar af Forsøg, an stillede i Spanien under en Triangulering, der lededes af General Ibanez og Major Perrier. Til at frembringe det elektriske Lys benyttedes paa hver Station et Lokomobil paa 6 Hestes Kraft, der drev en Grammes Maskine, som sendte sin Strøm til en Serrins Lampe. Den ene Station befandt sig paa Bjerget Tetica i en Ilojde af 1000 Meter, den anden Station laa i en Afstand af 300 Kilometer derfra paa Bjerget Sabiha i Algier i en Højde af 3500m. Forsøget udførtes om Natten, og begge Stationer fandt hinanden og kunde aflæse Tegnene i denne kolossale Afstand. I de første 20 Dage kunde Forsøget dog ikke gjennemføres paa Grund af ugunstigt Vejrlig. Først den 9. September (Stationerne vare indrettede den 20. August) om Aftenen bemærkede Stationen Sabiha det elektriske Lys fra Stationen Tetica; det viste sig som en rund Skive af ensformig rødlig Farve, omtrent som Stjernen Arcturus, og kunde undertiden endog ses med blotte Øjne.
Samme Dag traadle en tredie Station, Mulhacen, i Forbindelse med den paa Sabiha, og den 18. Oktober vare de valgte Slationspunkter geodætisk bestemte.
Signaliseringen med lange og korte Blink tilveje bragtes ved Hjælp af en Keflektor, konstrueret af Oberst Mangin. De Lysmaskiner, der i Almindelighed anvendes til dette Brug, ere smaa Gramme-Maskiner, indrettede til at drives ved Haand kraft af to eller fire Mand, idet de knn ere paa 1/2 eller 1 Hestes Kraft. Den frembragte Strøm er istand til at give et Lys paa indtil 1200 Normallys, dog ikke til Stadighed, men med Afbrydelser, saa- ledes som der jo netop er Brug for i dette Øjemed. Herhjemme er der af Prof. Jørgensen forarbejdet et saa- dant Signalapparat til Brug for Ingeniørkorpset; man har i dette anvendt saavel en Siemens Glødelampe som en af Jørgensens Buelamper; den sidste frembringer et saa stærkt Straalebundt gjennem Apparatets Lindse, at Sig nalerne ville' kunne ses paa meget betydelige Afstande, selv om Dagen. Som Elektricitetskilde benyttes en lille Haandmaskine af Jørgensens Konstruktion, der kan drejes af 2 Mand.
En egen Art af Signalisering ved Hjælp af elektrisk Lys om Natten bestaar deri, at man retter Lyset fra en elektrisk Buelampe ved Hjælp af et lille Hulspejl lodret tilvejrs. Der opstaar paa denne Alaade en Lvsstraale, der naaer ganske overordentlig højt op i Luften, af Form som en Komet, der kan iagttages fra meget store Af stande. Ogsaa her kan man danne sig et Alfabet ved at afbryde Lyset med kortere eller længre Mellemrum, og man er paa denne Alaade istand til at kunne signalisere mellem to Stationer, der ikke kunne se hinanden direkte paa Grund af mellemliggende Højder eller lave Bjergrygge.
Under den elektriske Udstilling i Wien kunde Om egnens Beboere iagttage et saadant Fænomen, idet de paa Udstillingsbygningen i Praleren opstillede elektriske Lampers Projektør i Horizonten frembragte kometlignende Lysbundter, der kunde iagttages i meget stor Afstand lige til Baden og henimod Neustadt.
Endelig skal endnu i al Korthed omtales den elek triske Belysnings Anvendelse ved Aflæsning af Brevdue depecher, samt ved Ballonopstigninger.
Som bekjendt benyttede man under Belejringen af Paris Brevduer til at befordre Depecher; disse Depecher, der vare mikroskopiske for ikke at overlæsse Brev duen, kunde altsaa kun læses, naar de bleve forstørrede mange Gange; hertil benyttede man en Laterna magica med elektrisk Lampe, der var konstrueret af Duboscq.
Et særlig; Middel til at undersøge Fjendens Stilling har været benyttet af og til i længre Tid, nemlig den saakaldte "Ballon captif", en almindelig Ballon, der ved el langt Ankertov er fæstet til Jorden. I Forbindelse med denne Ballon har man i Tvdskland gjort Forsøg med det elektriske Lys, og for saa vidt som det kan lykkes, vil det unægtelig kunde faa en stor Betydning, hvis man ved Nattetid kunde gaa op i en Ballon og derfra sende et stærkt Lys ud over de tjendtlige Arbejder, saa at man kunde se Alt, hvad Fjenden var i Færd med at foretage sig. Hele dette Forsøg er dog endnu i sin Begyndelse, saa at man ikke med Sikkerhed kan udtale sig om Resultaterne deraf.
Den elektriske Belysning anvendt paa Kystbatterier og Søforter.
For at undersøge en vis Strækning af Kysten eller Vandfladen udenfor denne bør man ikke vælge sin Op stilling tæt ved Siden af Lyskilden, men i nogen Afstand fra denne ud til Siden; den fordelagtigste Stilling er naturligvis saa nær som muligt ved den Gjenstand, der belyses, men tillige med en Synsretning af c. 60° med Lyskeglens Axe. F]n højere Stilling er ogsaa ønskelig, da man derved faar den fulde Fordel saavel af Keglens Dybde som af dens Bredde. Grunden, hvorfor man skal ud til Siden, er den, at naar Øjet er nær ved Lampen, modtager det reflekteret Lys fra alle de Partikler i Luften, som ligge mellem Lampen og den belyste Gjenstand; da nu Øjet ikke kan opfatte det fra en Gjenstand udsendte Lys, naar deltes Intensitet er mindre end 1/64 af Om givelsernes, kan det let hænde, at Objektet forbliver uset, naar Iagttagerens Synsretning ligger i Nærheden af Straale- keglen. Der vil altsaa indtil en vis Grændse være Fordel ved at stille sig ud til Siden af Lyskeglen. Dette or paavist ved Forsøg med elektrisk Lys ved Portsmonth, hvor der sendtes Baade nd for at fiske efter Torpedoer og overskære Ledningerne, medens de observeredes saavel fra Land som fra Baade. De Observatører, som stode til Siden udenfor Lyset, vare altid de første til at opdage Baadene, og det varede i Keglen temmelig længe, før de kunde opdages inde fra Lysgiveren. Den samme Erfaring har man ogsaa gjort ved de her paa Søforterne anstillede Forsøg, saavel med Grammes som med Jørgensens Maskiner.
Der er dog den Ulempe forbunden med at stille sig et længre Stykke ud til Siden, at man udsætter sig for, hvis Maalet er et opankret Fartøj, der skifter Stilling med Strømmen, at dette kan komme til at vende den uoplyste Side mod Observator, saa at der ikke kan foretages nogen Maaling af Afstanden, ligesom det ogsaa er ønskeligt at kunne dirigere Retningen af Lyset fra Kikkertens Stand plads for at faa netop det Punkt belyst, som man ønsker, og dette vil ved en større Afstand mellem Lyset og Kik kertens Standplads være forbundet med Vanskelighed. For en Observator, der er stillet i Nærheden af Lys kasteren, skal Lyset imidlertid to Gange bevæge sig igjennem den hele Afstand, som findes mellem ham og den belyste Gjenstand, og Intensiteten af det tilbagekastede Lys er omvendt propartional ikke med Afstandens Kvadrat, men med dens 4. Potens, idet der ikke tages Hensyn til Luftens Absorption, der virker, som om Afstanden var den dobbelte.
Det kan, naar man raader over en meget kraftig Lysmaskine i Forbindelse med Mangins store Projektør, være fordelagtigt ikke at anbringe denne paa selve Fortet, men et Stykke længer tilbage, livor den kan være mere beskyttet mod fjendtlig Beskydning; men der bør da være telegrafisk-Forbindelse mellem dette Sted og Fortet, for at man fra dette kan dirigere Projektørens Bevægelser.
Forsøg, anstillede i Chatham i 1879 og 1880 med forskjellige dynamo-elektriske Maskiner af Grammes, Siemens’s og Wildes Konstruktion, anvendte i Forbindelse med forskjellige Lamper og Lyskastere, gave som Hoved resultater følgende:
1. Lyskilden bør være saa konstant som muligt; herved lettes Søgningen efter Maalet, og Faren for, at det skal slippe bort efter at være fundet, formindskes.
2. Lyskeglen bør være tæt, skarpt begrændset og efter lieliag kunne enten samles paa et lille Felt eller spredes over et i horizontal Retning mere udstrakt Felt.
3. Som Følge heraf bør Lyskilden være saa kraftig som muligt, saavel for at kunne sende Lyset ud paa lang Afstand, som for samtidig at kunne oplyse en større Strækning.
Da Maskinernes Dimensioner paa Kystbatterier og Søforter ere af underordnet Betydning, bør der følgelig anvendes saa kraftige Apparater som muligt.
Ved de nævnte Forsøg viste det sig, at Grammes Maskine Model D, der giver en Lysstyrke af 4000 bees Carcel eller 30000 Normallys, var særlig heldig saavel med Hensyn til den opnaaede Lysstyrke som til Maskinens ringe Opvarmning under Forsøget, ligesom dens i Sammen ligning med andre Maskiner forholdsvis langsomme Om drejning med det deraf følgende mindre Slid paa de be vægede Dele betragtedes som en væsentlig Fordel. Senere, her paa Søbefæstningen anstillede Forsøg have godtgjort, at Jørgensens Maskine i alle tre Henseender er e.ndnu fordelagtigere end Grammes Maskine. Samtlige Lys maskiner paa Søbefæstningen drives ved Hjælp af en med Lysmaskinen sammenkoblet lille Brotherhoods Maskine med 3 Cylindre, hvilket maa anses for meget fordelagtigt, da man derved undgaar Remforbindelser med de dertil knyttede Ulemper, at Remmen glider eller helt springer af.
Hvor der er udlagt en Spærring med elektriske Sigteminer, er det nødvendigt al kunne belyse denne ved en faststaaende elektrisk Lampe med Projektør. Da det nemlig her gjælder om at kunne sprænge Minerne lige i det Øjeblik, da det fjendtlige Skib hefinder sig direkte over dem, maa man kunne se Skibene, umiddelbart for inden de indtræde i Minernes Virkningssfære, og Terrainet foran Spærringen maa derfor kunne belyses ved elektrisk Lys. Da slige Minespærringer imidlertid i Reglen ikke kunne liave nogen betydelig Udstrækning, behøver Lyset ikke at være særdeles kraftigt, saa at man kan nøjes med at anvende en mindre Lysmaskine. Dette er saaledes Tilfældet paa et af Forterne, hvor der foruden en stor Maskine til Relysning af Farvandet rundt omkring Fortet, tillige findes en mindre Maskine til Relysning af Minespærringer. Anderledes forholder det sig med elek triske Stødminer; da saadanne jo netop skulle være saa skjulte som muligt, er det en Selvfølge, at man ikke ved et elektrisk Lys vil give Fjenden Underretning om, at der er noget paa Færde.
Ved Angreb paa Torpedolinier vil man vanskelig kunne anvende Dampere, eftersom den hvide Dampsøjle er meget kjendelig paa store Afstande, saa snart den kommer indenfor Lyskeglen. Fra en Stilling nær ved Lyset vilde en sort Raad let undgaa Opdagelse; men Folkenes Ansigter og Vandstænkene fra Aarerne vilde kunne ses. M ulig kunde en Besætning med sværtede Ansigter og Hænder og med beviklede sorte Aarer haabe at undgaa Opdagelse fra det Sted, hvor Lyskasteren staar; men Iagttagere, retvinklet ud fra Straalen, vilde se en sort Gjensjand paa den oplyste Vandflade, især da der kastes en mørk Skygge.
Indenfor de Grændser, til hvilke man kan maale Af standene til de belyste Maal, vil man ogsaa kunne rette Skytset imod dem, med mindre det fjendtlige Fartøj selv er forsynet med et kraftigt elektrisk Lys; i saa Tilfælde maa de rettende Numere være forsynede med tilstrækkelig stærkt farvede Briller for at kunne udholde at se op imod det stærke Lys.
Det er bleven foreslaaet at benytte selve Lyset til at linde Maalets Beliggenhed og Afstand, idet man ved et Diafragma afskærer en lille Del af Straalen; naar denne da bringes til at falde paa Maalet, kan man maale den Vinkel, som den vertikale Sigteplan danner med en fast Retning, saa vel som Maalets Dybdevinkel, og den Ret ning, man skulde give Kanonerne, kunde da findes af en forud dannet Tabel. Selve Lampen bliver paa denne Maade en Afstandsmaaler, naar man kjender dens Højde over Vandfladen. Hvor man imidlertid er forsynet med saa fortrinlige Distancemaalingsapparater, som de hos os ved Søbefæstningen anvendte, der ogsaa ere indrettede til at benyttes ved Maalinger om Natten med elektrisk Belysning, vil der dog næppe være Anledning til at komplicere Projektøren yderligere ved at indrette den til dette Brug.
Med Hensyn til Lysets Sikkerhed, naar det bruges til at oplyse Farvandet, er der ikke meget at frygte af Fjendens Kanoner. Der vilde udkræves en ualmindelig skarp Bedømmelse af Klarheden for at kunne gjøre Forskjel paa, om det elektriske Lys er i 2000 eller 3000 Alens Afstand, selv naar den normale Lysstyrke er bekjendt. Da Intensiteten desuden er noget variabel, bliver Chancen for en rigtig Bedømmelse af Afstanden meget ringe. Hvis en Fjende kjendte nøjagtig det Sted, paa hvilket Lyset skulde anbringes, saa kunde han jo vistnok knytte sine Maalinger hertil; men var man istand til at Hytte Lyset blot et Par Hundrede Alen, er der ikke megen Sandsynlighed for, at det skulde trælles direkte, og Faren for Beskadigelser ved Granatstumper kunde undgaaes ved at anvende et Par plane Spejle, ved hvilke Lyset blev redekteret ud fra en sikker Opstilling.
Et Exempel paa den elektriske Belysnings Anvendelse til Kystforsvar i Krigstid har man i Bekæmpelsen af Opstanden i Dalmatien og Herzegowina. Flere Fartøjer, der om Natten søgte at bringe Proviant og Ammunition til Insurgenterne, bleve opdagede af de østerrigske Krigs skibe ved det paa disse anbragte elektriske Lys og drevne paa Flugt. Ligeledes forbindredes derved Insurgenterne i fra Bjergene at stige ned til Kysten, idet de Veje, som førte ned til denne, boldtes belyste om Natten, saa at de kunde bestryges af Krigsskibenes Skyts.
Efter at den elektriske Udstilling i Paris for første Gang havde oprullet et ved sin storartede Fylde over raskende Billede af Alt, hvad der hidtil i al Stilhed var bleven skabt af Elektroteknik, saa at denne Udstilling vil komme til at staa som et mindeværdigt Græudseskjel i Menneskeslægtens Kulturhistorie, arbejdes der siden den Tid med rastløs Iver paa at gjøre ny Opdagelser, til vejebringe nye Former for elektriske Lamper og Lys maskiner samt finde paa nye Anvendelser for den elektriske Belysning. Allerede nu er der vistnok i de forskjellige Lande udtaget Patenter paa over Tusinde elektriske Lamper; et i 1882 i Paris udgivet lille Skrift kunde saar ledes opvise ikke mindre end 600 franske Patenter paa Konstruktioner af Lamper.
At denne storartede Virksomhed ogsaa udstrækker sig til det militære Omraade, have de i de senere Aar stedfundne elektriske Udstillinger tilfalde viist, men der er ingen Spørgsmaal om, at der her endnu er Meget tilbage at gjøre, og i Løbet af en halv Snes Aar vil Billedet heraf maaske allerede se helt anderledes ud, end Tilfældet er for Øjeblikket.
