Log ind

De senere Aars Luftværnskampe om Storbyer

#

Af Premierløjtnant S. A. Andersen.

I de senere Aar har der forskellige Steder i Udlandet været afholdt en Række Luftværnsøvelser, som gjaldt Angreb paa og Forsvar af Storbyer. Nedenfor skal en Del a f disse Øvelser omtales og kommenteres, men det vil formentlig forinden være rig tigst at klarlægge de Hensigter, der i Almindelighed har ligget til Grund for Øvelsernes Afholdelse.

I. Forholdene under Verdenskrigen.

Verdenskrigen viste Luftvaabnets (Luftskibe og Flyvemaskiners) Evne til at foretage langtudgaaende Bombardementstogter mod Maal bagved den fjendtlige Front. I Hovedsagen rettedes disse Angreb mod følgende tre Objekter: Paris, London og det tyske Industriomraade bag Vestfronten (Essen, Køln og Karlsruhe). T il Trods for, at der ikke fø r Krigen var forudset noget Luftvæ rn a f disse Objekter, saaledes at L u ftværnet maatte bygges op fra Grunden, mangelfuldt og uden Erfaringer, saa var de Resultater, som Angriberne opnaaede, hverken m aterielt eller personelt, af saadan Størrelse, at de kunde frem tvinge nogen Afgørelse a f Krigen eller blot indvirke paa dennes Forløb.

De opnaaede Resultater var følgende:

London.1) Byen blev i Løbet a f Krigen bombarderet a f 152 Lu ftfartø jer, der nedkastede 355 Brandbomber og 567 Sprængbomber. Der dræbtes ialt 524 Personer og saaredes 1264. Den materielle Skade beløb sig til lid t over 2 M ili. Pund. Da Angrebene varede fra M aj 1915 til Maj 1918 giver det gennem snitlig 180 Dræbte pr. Aar. T il Sammenligning opstiller General Ashmore^), at der i London ved Tra fikulykker siden 1920 gennem snitlig er dræbt over 700 Personer pr. Aar, i 1928 alene 1252.

Paris.'A) I de fire K rigsaar dræbtes ialt 226 og saaredes 603 Personer som Følge a f Luftangreb. A f de i 1918 mod Byen udsendte 485 tyske Bombardementsmaskiner lykkedes det kun 37 — eller ca. 8 % — at naa ind over Byen og nedkaste 11680 kg Bomber eller kun 4i/g % a f den a f alle Maskinerne medførte Bombelast. A f de 37 Maskiner blev de 13 skudt ned4). Det tyske Industriomraude. Omraadet blev i de fire K rig saar bombarderet 675 Gange a f ialt 4396 Lu ftfartø jer, som ialt udkastede 15108 Bomber. Der dræbtes 746 og saaredes 1843 Personer. Den materielle Skade beløb sig til 24 M iil. M ark5).

A f andre Resultater skal nævnes Forholdet i Dunkerqueß) : Der blev ialt foretaget 175 Luftangreb og nedkastet 5022 Bomber. A f Civilbefolkningen dræbtes 196 og saaredes 269. Fo r Troppernes Vedkommende var Tallene henholdsvis: 248 og 613. Det maa dog bemærkes, at 75 % a f B yens civile Befolkning var evakueret.

T il ovennævnte personelle og materielle Virkning maa dog ogsaa medregnes den indirekte industrielle Virkning , som fremkom ved, at Fabriker a f alle Slags — herunder ofte Gasog Elektricitetsvæ rker — maatte standse Arbejdet, saasnart der blev givet Flyveralarm . Denne Virknings Størrelse er vanskelig at afgøre, men har været betydelig. Dette fremgaar bl. a. af, at Jern-Produktionen i det engelske D istrik t Cleveland som Følge a f de i 13 Uger a f 1916 foretagne Luftangreb sank med 390000 t, d. v. s. ca. w6 a f hele Aarsproduktionen7). E t andet Eksempel giver et den 18/11 1916 afsendt Telegram fra „Stahlwerksverband Düsseldorf“ til Øverste Hærledelse, og hvor Kravet om et stærkere Luftvæ rn motiveres saaledes: „I de daglige Oversigter bliver der fra de ved Vestgrænsen lig ­ gende Staalværkers Side henvist til de a f Flyverangreb foraarsagede alvorlige Forstyrrelser. De som Følge a f Angrebene gentagne Standsninger a f Arbejdet har ikke alene bevirket en Indskrænkning a f Staalfabrikationen a f gennemsnitlig 30 °/<, men lader befrygte en snarlig og fuldstændig Arbejdsstandsning“7).

Alt i alt kan man uddrage følgende Erfaringer fra Verdenskrigens Luftangreb paa store Objekter:

1. Allerede fra et tidlig t Tidspunkt a f Krigen at regne blev der foretaget Luftangreb mod Objekter, der a f militære og industrielle, tra fikale eller moralske Hensyn skøntes lønnende uden Hensyn til, om disse Objekter var befæstede eller ej og uden Hensyn til den civile Befolknings Skæbne.

2. Angrebene udførtes i Begyndelsen fo r de langtudgaaende Togters Vedkommende a f Luftskibe, men — paa Grund a f disses Saarbarhed — fra omkring 1916 saa at sige altid a f Flyvemaskiner.

3. Angrebene fandt i Begyndelsen Sted saavel om Dagen som om Natten, men fra om kring 1917 saa godt som altid om Natten, i alle Tilfæ lde fo r de langtudgaaendes Angrebs Vedkommende.

4. Der anvendtes saavel Spræng- som Brandbomber, men aldrig Gasbomber.

5. De ved Angrebene opnaaede personelle, materielle og moralske Resultater har ikke paa noget Tidspunkt haft en saadan Virkning , at de har paavirket Krigens Afgørelse.

6. A lle de Objekter, der under K rigen blev bombarderet eller som skønnedes a t have særlig bombardementsmæssig Betydning, blev paa et ret tidlig t Tidspunkt beskyttet mod Luftangreb, dels ved Tildeling a f et Jagerforsvar til Operationer i Luften, dels ved Oprettelse a f et Markforsvar, bestaaende a f Lu ftvæ rnsartilleri, Lyskastere, Lytteapparater og ofte Spærreballoner. Desuden blev der tru ffe t mere passive Forholdsregler til at beskytte Befolkningen, saasom hurtig og tydelig Flyveralarm , Etablering a f bombesikre Underbringelsesrum , Slukning a f Lys, Anvendelse a f Lysog Røgslør, Oprettelse a f Sluknings- og Hjælpekommandoer m. m.

7. Det kan betragtes som afg jort, at det udelukkende var Oprettelsen og Tildelingen a f et sæ rligt Luftvæ rn i alle dets forskellige Former, som hindrede, at Luftangrebene lykkedes saaledes, at de fik katastrofal og afgørende Ind flydelse paa saavel det enkelte Objekts Skæbne som paa selve Krigens Forløb.

Det vil føre fo r vidt i denne Forbindelse at gennemgaa saavel Angriberens (Bombardementsmaskinernes) som Fo rsvarerens (Jagere og M arkforsvars) tekniske Styrke og taktiske Optræden under Verdenskrigen. Om begge Parter gælder, at man stod uden forudgaaende E rfaringer, idet man ganske kan se bort fra de første, svage Lu ftstyrkers Optræden i Balkankrigen 1912. Der er dog overalt Enighed om, at A n ­ griberen i Begyndelsen var Forsvareren overlegen uden dog paa afgørende Maade at kunne benytte sig heraf. En medvirkende Grund hertil var Mangel paa Evne til at tilvejebringe tilstræ kkelig gode Maskiner og trænede Flyvere, og da især de sidste. Man blev under Krigen klar over, at „det i Fredstid vil være umuligt at have ansat og trænet det Antal militære Flyvere og Observatører, som Flyvervaabnet trænger til under en K rig . Krigsbehovet maa da i stor Grad suppleres a f civile Flyvere, der im idlertid fo r straks at være anvendelige ved K rig s Indtræden allerede i Fredstid maa have nogen Uddannelse som Militæ rflyvere. Staten maa da i Fredstid understøtte den civile Lu ftfa rt saaledes, at Landet kan raade over det størst mulige Antal Maskiner og uddannede Flyvere“ 8). A t denne Anskuelse efter Krigen har sejret i saa at sige alle Stater, er velkendt.

II. Forholdene efter Verdenskrigen. E fte r K rigen er fulg t en enorm U dvikling saavel i A n ­ grebs- som i Forsvarsmidler, i Offentlighedens Øjne vel tydeligst markeret fo r Flyvemaskinernes Vedkommende, da disses Præ stationer saa at sige daglig haves fo r Øje eller bekendtgøres. A f Hensyn til det i denne A rtikel behandlede Emne maa vi angaaende Luftvaabnet indskrænke os til at se paa Udviklingen i Forholdet Bombardementsmaskiner contra Jagere. Med større Stigeevne, Hastighed, Manøvredygtighed og — ofte — Ildkra ft var —- særlig i de første K rigsaar — Ja ­ geren den store og tunge Bombardementsmaskine overlegen — endog i saa høj Grad, at man ser dette Forhold udtrykt som Grunden til, at Natbombardementstogterne organiseredes: „Da man i Aaret 1915 begyndte at kunne skyde gennem P ropellen, tra f de tunge Bombardementsmaskiner paa lette ensædede Jagere, der spærrede dem Vejen. Den beskedne Voisin kunde intet udrette mod den tyske D-VI1, Forsvar var umuligt. D erfor forsøgte man Natflyvninger, som ogsaa lykkedes. Resultatet var, at man oprettede Natbombardementsenhederne“9). Selv om det mod Slutningen a f K rigen lykkedes at konstruere Dagbombardementsmaskiner med saadan Ildkraft, at de — i passende Form ationer — var i Stand til at bryde ind i det fjendtlige Omraade paa Trods a f Jagerangreb — „selv om det ikke var sæ rligt dybt ind“ 9) — saa førte dette Forhold selv efter Krigen til, at Hovedvægten lagdes paa Natbombardementsvæsenet. „E t a f vore Dagbombardementsregimenter blev omorganiseret til Natbombardementsregiment“ 9). Tilsvarende Tanker udtrykker General Niessel saaledes: „Men med Undtagelse af, at man kan benytte Skydækket til at komme overraskende over Objektet, vil Bombardementsafstanden om Dagen praktisk talt indskrænkes til ca. 50 km bag Fronten“ 10). I de seneste A a r er der ved at ske en Æ ndring i Betragtningen a f dette Forhold. Allerede i 1921 begyndte den italienske General Douhet i sin Bog: „La m aitrise de l’a ir“ at stille Krav om Bygning a f særlig kraftige og store Maskiner, „L u ftkrydsere“ , som med betydelig Bombelast i store Højder kunde tilbagelægge lange Distancer, og hvis Hastighed og Ildkra ft var Jagerne jævnbyrdige. I en Række A rtik le r11) førte Generalen disse Anskuelser — om Luftkrydsere og deres Brug — videre og klarlagde fo rinden sin Død Kvintessensen a f sine Anskuelser i sit Væ rk: „La Guerra del 19 . ,“ 12). K ort udtrykt er Generalens Synspunkt dette: Krigen afgøres i Luften, saaledes at forstaa, at den, der er Herre i Luften, vinder. Det gælder derfor om at raade over saa talrige og store Luftkrydsere, at disse, indsat i store Formationer, bryder ethvert Jagerforsvar og kan bombardere og ødelægge de fjendtlige Lufthavne og de der værende Maskiner saa hurtig efter (sam tidig med) Krigstilstandens Indtræden, at Herredømmet i Lu ften straks er vundet. Disse Idéer er knæsat a f Italien, saavel teknisk (Konstruktion a f passende Maskiner) som taktisk (Anvendelse). General Douhets Elev, den italienske Lu ftfartsm inister, General Balbo, har fø rt dem ud i Livet, og Form aalet med de italienske Luftm anøvrer i 1981, som senere skal omtales, var netop at prøve deres Værd. Men ogsaa i andre Lande har lignende Tanker vundet frem. E fte r Krigens E rfa ringe r har England lagt stor Vægt paa Jagerforsvaret, sæ rligt a f London. Men ogsaa engelske Sagkyndige fremkommer i de senere A a r med nye Anskuelser: „N aa r man tager alle Forhold i Betragtning, maa man sige, at Angreb paa en Lu ftkrydser allerede nu er en temmelig haabløs Opgave fo r en Jager, og at det vil blive det endnu mere i Frem tiden“ 13). E lle r følgende Udtalelse a f Brigadegeneral Groves: „Det synes altsaa, at det stedlige Forsvar a f London er a f underordnet Betydning, at Forsvarsvaabnet meget mere er Bombardements- end Jagermaskiner, og at det virkningsfuldeste Forsvar er Modangreb paa det fjendtlige Omraade“ 14). Elle r følgende fra en A fhandling om Lu ftstrategi a f Kommandør i Flyvevæsenet Garrod: „A f det foranstaaende fremgaar, at en saa stor Del som overhovedet m uligt a f vore samlede Lu ftkræ fter maa være Bombardementsmaskiner, og at kun det strengt nødvendige Jagerforsvar til Forsvar a f egen Operationsbasis bør forekomme. Den eneste fornu ftige Maade, paa hvilken vi kan bringe Modstanderen til at undlade Luftangreb paa os, bestaar i at bibringe ham endnu haardere Slag, ind til han er tvunget til at ophøre med sine Angreb“ 15). I Modsætning hertil skriver „F lig h t“ i en redaktionel A rtikel, i hvilken omtales en i 1930 udkommen Bog a f Spaight: „ A ir Power and the Cities“ , og i hvilken Forfatteren gaar imod „the full-blooded air shool“ , der kræver Bombeangreb paa Byer o. lign.: „Den største Opgave, som han (M r. Spaight) ser fo r Luftvaabnet i K rig , er Ødelæggelse a f Ammunitionsfabriker, hvilket, afhængig a f Angrebets Succes, vil gøre det m uligt at slaa Fjendens Styrker. Det er tilfredsstillende at konstatere, at dette ogsaa er den Doktrin, som knæsættes a f Lederne a f „Royal A ir Force“ . Skønt unge Flyvero fficerer i Bombardementsvæsenet kan tale — let om H jertet — om den Ødelæggelse, som de er forberedt paa at udøve i de bebyggede Forstæder a f de fjendtlige Byer, saa maa de ikke tages som Repræsentanter fo r Flyvevæsenets Stab“ 10). I Frankrig træ ffer vi ogsaa Brydningen: „Jageren a f i Dag kan være noget værd overfor daarlig bevæbnede Modstandere, men den vil aldrig være i Stand til at kunne angribe den sværtbevæbnede nye Lu ftkrydser“ 17). E lle r i en Gengivelse a f General Douhets Tanker med dertil knyttede Kommentarer a f Jean H e rbillon : „K o rt sagt, Frankrig-, som i Aa ret 1918 sejrede glorværdigt, begynder den nye K rig med en ringe ændret Kopi a f den gamle Hær. Tyskland derimod spiller nye K ort ud. Hvorledes og med hvilke Følger, det ser vi i General Douhets Studie“ 18). Derimod slutter Marine-Chefsingeniør Rougeron en tilsvarende Gennemgang a f General Douhets Synspunkter — uden at han iøvrig t nægter Luftkrydserne stor Betydning — med Ordene: „F ran k rig skal dog ikke lade sig paavirke a f enkelte Luftkæmpers „Spadsereflyvning“ , men rolig t afvente den militære Væ rdi a f Erfaringerne med saadanne Flyvem askiner. Det skal følge den kloge engelske Politik og ikke statsunderstøtte Konstruktører, der gaar saa usædvanlige Veje“ 19). Tyskland er noget anderledes stillet. Dette Land, der ikke maa have noget m ilitæ rt Flyvevæsen, ser naturligvis med skærpet Interesse paa Forskydningerne indenfor det aktive L u ftforsvar: fra Jagere over imod Bombardementsenheder. Thi som saadanne kan nemlig med visse Æ ndringer anvendes eksisterende Trafikm askiner. Man er levende interesseret i General Douhets Tanker og synes selv i Richthofens Fædreland at ville fornægte Jageren. Det tyske Rigsdagsmedlem von Gotthard Sachsenberg, under Krigen Jagereskadrillechef, har i et Foredrag den 10/3 1931 fo r Medlemmerne i „Ring Deutscher Flieg er“ — væsentligt fo r K rigsflyvere — nærmere udviklet sine Tanker om Luftvæ rn. Dette meget interessante Foredrag er gengivet i „Die Lu ftw acht“ , Juni 1931. Ikke alene gaar Sachsenberg fuldt ud ind fo r General Douhet, men frem fører, støttet paa K rigserfaringer, yderligere Mangler ved Jagerforsvaret. Han peger her sæ rligt paa Jagerens Mangel paa Evne til at opdage andre Maal i Lu ften paa Grund a f egen Fart, Du ven o. lign. Som et talende Eksempel nævner han følgende: „Da Kejseren ønskede at aflægge Besøg i Zeebriigge, var der stillet Jagereskadrillerne den Opgave at garantere for, at alle fjendtlige Luftangreb holdtes borte i 1 Time. Saavel Richthofen som vi andre Førere a f de sammendragne Jagereskadriller inaatte aflægge denne Garanti. Kejseren havde dog ikke opholdt sig 5 M inutter paa Molen, førend den første Bombe faldt, trods det at over 100 Jagere dannede Spærring i Højder fra 4000 m ned til 500 m. Mine Herrer, Erfaringerne tyder paa, at det defensive Luftvæ rn, om det end er m aterielt og personelt udmærket udstyret, vel er egnet til at bibringe Modstanderen Tab, men ikke til at holde ham borte fra Maalet. En Æ ndring til Gunst fo r Jageren er ikke indtraadt siden Krigen, tværtimod, Afstanden imellem Angrebs- og Forsvarsvaabnet er betydeligt forøget til Gunst fo r Angriberen.“ Disse Ord om Jagerens M angler lader intet tilbage at ønske i Tydelighed. Han tilfø je r senere i samme Foredrag: „Jeg har talt med engelske Kammerater, som havde Forsvaret a f Dünkirchen og London, og som ogsaa berettede, at franske Flyvere, hvem P a ris’ Forsvar var betroet, havde de samme E rfa ringe r; — ogsaa de har sagt mig, at deres Opgave, fo r saa vidt det drejede sig om det defensive Lu ftforsvar, ikke var lykkedes. Det er nødvendigt, trods al Stolthed over vore Jagerflyveres og disses Førere, Boelcke og Richthofens, Ydelser, at være ganske ærlig. Denne Æ rlighed er vi gamle Jagerflyvere Frem tidsudviklingen skyldig. Det drejer sig ikke om at sanke Laurbæ r paa vore Hoveder, men om at yde det bedste til Beskyttelse a f det tyske Rige i Frem tiden.“

Dette er da et a f Formaalene med de senere Aars Luftmanøvrer: at søge Klarhed i Spørgsmaalet: Bombardementsflyvere contra Jagere, teknisk og taktisk set.

Men Formaalene er flere, nemlig Undersøgelser knyttet til Forsvaret paa Jorden, Markforsvaret. M arkforsvaret om fatter et aktivt Forsvar, bestaaende a f Skyts med tilhørende Hjælpemidler (ildledelsesinstrumenter, Lyskastere og Lytteapparater), og et passivt Forsvar, om fattende Forholdsregler, der er udarbejdet i Fredstid og delvis offentligg jort, og som skal følges a f saavel offentlige Institutioner som a f den civile Befolkning, naar hurtig og tydelig Alarm ering bekendtgør, at de træder i K ra ft, altsaa at Lu ftangreb forestaar. De om fatter f. E k s .: Klargøring a f Brandvæsen og Redningskorps, Slukning a f Lys, Afbrydelse a f Gastilførsel, Standsning a f Toggang og Autom obiltrafik paa Gaderne, Underbringelse a f Befolkningen i særlig udsatte K va rterer i gas- og sprængtætte Beskyttelsesrum, Iførelse a f Gasmasker og evt. gastætte D ragter a f Personer, der skal færdes ude, evt. Etablering a f Røgslør, evt. Tænding a f Lysobjekter, der skal vildlede fjendtlige Flyvere, Koncentration a f Redningskommandoer, der skal rense Byens Gader fo r Gas, og a f Røde Kors Sektioner.

T il det passive Forsvar kan endvidere høre Etablering a f Ballonspæ rringer i visse Sektorer. Det aktive Forsvar bestaar a f et A rtilleriforsvar og et Lysforsvar. A rtillerifo rsva re t om fatter Skyts til Beskydning a f højeregaaende Maskiner (fra ca. 1500 m og opefter) a f K aliber omkring 75 mm, og Skyts til Værn mod lavtgaaende F ly ­ vere (under 1500 m og ofte helt ned til 50 til 100 m) a f K aliber omkring 20 mm samt Rekylgeværer. Lysforsvaret om fatter Lyskastere a f Kaliber omkring 150 cm, opstillet i Ringe omkring Objektet, der skal forsvares, paa en saadan Maade, at ingen Flyvemaskine, der engang er fanget i Lyset, kan unddrage sig Belysning, saalænge den opholder sig inden fo r Virkningsom raadet. En Del a f Lyskasterne, særlig de i de yderste Ringe, betjenes ved Hjælp a f elektrisk Overføring fra et Lytteapparat, sædvanligvis et Tragtapparat. Det er dettes Opgave at bestemme Retningen til Flyvemaskinen i Højde og Side samt ved Brug a f en paa Apparatet opstillet Korrektør at korrigere fo r Vind, atmosfæriske Forhold samt fo r Maalets Bevægelse i Lyttetiden, d. v. s. den Tid, der forløber, inden Lyden fra en Maskine i en given Position naar ned til Lytteapparatet paa Jo rden. Hele M arkforsvaret ledes a f en Luftværnscentral, hvorfra der er telefonisk og telegrafisk Forbindelse med alle Stationer og Myndigheder. E t vig tig t Led i M arkforsvaret er Efterretningsvæsenet, som om fatter et i flere Ringe dannet Net a f Observationsstationer og Meldecentraler med den yderste Ring saa nær Grænsen som muligt. Det er Posternes Opgave snarest at melde om Passage a f Flyvemaskiner, hvorefter disse i Hovedluftværnscentralen kan indtegnes og følges paa store K o rt efterhaanden, som de nærmer sig Objektet, og Alarm ering og Klargøring a f Forsvaret kan ske. Der er tidligere her i Tid sskriftet g jort ud førlig t Rede fo r Markforsvarets Opstilling og Optræden, hvorfor det ikke nu skal gentages20).

Retningslinierne fo r Opstillingen a f M arkforsvaret er i Hovedsagen baseret paa Verdenskrigens E rfa ring e r fra Fo rsvaret a f London og Paris. Personalet til de talrige Stationer a f enhver A r t er foruden rent m ilitæ rt i høj Grad suppleret med civilt, friv illig t Mandskab, som er bosat paa Stedet. Da Tiden spiller en overvejende Rolle ved Luftangreb, er et a f Formaalene med de afholdte Øvelser at øve Personellets; Observations- og Meldetjeneste saaledes, at den Tid, der medgaar, fra en Flyvemaskine er observeret, og ind til Meldingen er naaet ind til Hovedluftvæmscentralen, bliver saa lille som mulig. Det maa jo erindres, at en angribende Maskine nærmer sig ca. 50 m i Sekundet. M ateriellet er i de fleste Stater endnu i overvejende Grad a f „ældre“ Model, d. v. s. anskaffet i Løbet a f Krigen. Dets; Ydeevne taaler ingen Sammenligning med moderne Materiel, konstrueret i de sidste Aar. Hvor Resultaterne a f de afholdte Øvelser derfor taler om, hvor mange Maskiner, der blev „skudt ned“ a f Forsvaret, har dette ikke egentlig Interesse. Det har derimod de rundt omkring afholdte Skarpskydninger med moderne M ateriel og mod Maal, slæbt a f en Flyvemaskine. De opnaaede Resultater varierer selvfølgelig, men det tør anses fo r tilladelig t at regne med 10— 15 % Træ ffere ved Skydning mod Luftm aal. I al Almindelighed kan man sige, at Troen paa og Tilliden til M arkforsvaret har været stærkt stigende siden om kring 1925, det Aar, da de første moderne Konstruktioner a f K orrektører fremkom. Allerede da udtaler den amerikanske Konstruktør, M a jor Barnes: „Det er ganske afg jort, at M ajoriteten a f dem, der har Lejlighed til paa nært Hold at følge L u ftværnsproblemet, fuld t ud føler, at den forholdsvis langsomme Bombardementsmaskine, som maa flyve i forholdsvis lave H ø jder, vil blive et let Bytte fo r Frem tidens kraftige, hurtigskydende og automatisk kontrollerede Lu ftvæ rnsartilleri“21).

Samme A a r slutter de o fficielle svenske „Meddelelser fra Forsøg med Lu ftvæ rnsartilleri“ : „V i tør altsaa gaa videre ad den allerede betraadte Vej med at løse Problemet: Skydningmod Luftm aal, hvilket er den sværeste Opgave, som K rigskunstens Mænd hid til har fordret, at Artillerividenskab og Skydekunst skulde løse“ -'2). General H err siger i et Forord i en i samme A a r udkommet Bog: „Jeg tror altsaa fo r min P a rt paa den allerstørste U dvikling a f Luftvæ rnsartilleriet. Tyskerne synes at dele den samme Følelse: de gør en stor Del a f deres A rtille ri til Lu ftvæ rnsartilleri i deres frem tidige Organisationsplaner ......“ 23). De Nykonstruktioner, der er fremkommet siden 1925, har yderligere øget Tilliden til Markforsvarets Ydeevne. Den svenske M a jor B ra tt udtrykker vist Frem tidens Tanker ganske klart saaledes: „Det eneste, der — efter at Fjenden har tiltvunget sig Herredømmet i Lu ften — i Ø jeblikket med nogen Sandsynlighed kan tænkes at afgive en Beskyttelse, er et Luftværn, repræsenteret a f paa Jorden anbragte Vaaben.“ Hvad enten en saadan Forhaabning betragtes som grundet eller ubegrundet, vil Udviklingen komme til at gaa i Retning a f en Fuldkommengørelse a f disse Vaaben i Forbindelse med lokale Forsvarssystemer omkring de Objekter, man haaber paa at kunne beskytte. Dermed er Udviklingen naaet frem til, hvad vi kalder Luftfæstningen. Denne U dvikling vil medføre, at de Punkter indenfor et Land, hvis Ødelæggelse maa betragtes som mere eller mindre afgørende fo r Krigens Ud fald eller fo r Nationens økonomiske Liv , i Frem tiden vil blive forsvaret a f saa vid tlø ftige Anlæg, at Betegnelsen Luftfæstning bliver b e fø je t.------ Luftfæ stningerne — med hvilket Navn vi saaledes vil karakterisere samtlige Forsvarsforanstaltninger, som træ ffes omkring et Objekt til Værn mod Angreb fra Lu ften — vil sikkert blive a f forskellig Styrke. F ra et ringe An tal Luftvæ rnskanoner til de omfattende Anlæg, der som et umaadeligt Bælte med en mægtig Radius lægger sig omkring de store Centrer, hvis Ødelæggelse er ensbetydende med, at K rigen er tabt“24). General Ashmore siger i 1929: „V i kan endnu ikke fordre at være naaet til det Punkt, at vi kan sige, at London er tilstrækkelig beskyttet. Men vi kan allerede se, at dette Maal er indenfor Rækkevidde; Organisationen og Metoderne er, som Helhed og med visse Forbehold, sunde“ 25). En Prøve a f Markforsvarets Organisation, Metoder og Forbindelsestjeneste er derfor et andet a f de afholdte Øvelsers Formaal.

Endelig har Øvelserne ofte ha ft til Opgave at prøve de passive Forholdsregler, som maa træ ffes i Byerne til Sikring a f den civile Befolkning. De fleste Steder er dette ordnet under Ledelse a f Bystyrelsen og ved M edvirkning a f Repræsentanter fo r det militære Luftvæ rn, Røde Kors, Brandvæsen og Redningskorps, Politi, større Fabrikskoncerner o. 1. Ikke mindst er Hovedvægten lagt paa at sikre Befolkningen mod V irk n in ­ gen a f et eventuelt Gasangreb. Det er maaske særlig i Tyskland, at Frygten fo r den civile Befolknings Skæbne er stor, idet Tyskland mangler aktive Forsvarsmidler. Som et Eksempel paa, i hvor høj Grad dette Spørgsmaal interesserer, kan nævnes, at der i en a f de talrige i Tyskland udkomne Bøger om dette Emne er nævnt de i den tyske Presse i 1928 og 1929 fremkomne A rtikle r herom. Det frem gaar heraf, at der alene i den berlinske Presse i 1928— 29 har staaet ialt 337 A rtikle r om Luftværnsspørgsmaal26). Under de afholdte Øvelser har man paa forskellig Maade søgt at bibringe Befolkningen Forstaaelse a f Sagens Alvor samt ved Hjælp a f supponerede Ødelæggelser a f forskellig A rt at træne Hjælpekorpsene i deres Opgave.

(Fortsættes).

Fodnoter:

1) Dansk Artilleri Tidsskrift No. 2/1929. Ashmore: „Air Defence" opgiver 541 dræbte.

2) Ashmore: „Air Defence".

3) Dansk Artilleri Tidsskrift No. 1/1929. Dubech et d’Espezel opgiver 266 dræbte.

4) „Revue Militaire Suisse", Septbr. 1929, Stackeiberg: „La guerre aérochimique et la défense antiaérienne".

5) „Die Luftwacht", No. 10/1928.

6) „Dunkerque pendant la guerre" af Albert Chapelle.

7) Krohne: „Luftgefahr und Luftschutzmöglichkeiten in Deutschland".

8) Indberetning fra danske Militærattachéer af Oktober 1917.

9) „Les ailes". w) „Revue des deux Mondes", 1. April 1929.

10) F. Eks. i „Revista Aeronautica", „Educazione Fascistas", „Politica et technica" o. 1. Se særligt „Riepiloggando" i „Revista Aeronautica", November 1929. ”

11) Gengivet i „Die Luftwacht" 1930, Hefte 6— 11.

12) „Royal Air Force Quarterly", April 1930.

14) Gengivet efter „Die Luftwacht", Juni 1931.

15) „Royal Air Force Quarterly", 30/1 1930.

16) „Flight", 15/8 1930.

17) Bleriot i „Les Ailes" No. 437/1930

18) „Les Ailes", August 1930.

19) „Revue des Forces Aeriennes", Februar 1931.

20) „Militært Tidsskrift" Nr. 2/1931.

21) „Artny Ordnance", Oktober 1925.

22) „Kungl. Krigsvetenskaps-Akademiens Handl.", Nr. 5/1925.

23) Colonel Pagezy: „Tir contre Avions et D. C. A."

24) Bratt: „Folkenes Revolte mod Krigen", 1928. Udhævelserne af Bratt.

25) Ashmore: „Air Defence", 1929.

26) Haluber og Gassert: „Der Kampf um den Luftschutz".