Af Oberst Rolf Kall.
[Opgaven er løst paa Grundlag af Krigskortene (Syd Slesvig og Mellem Slesvig) fra 1864.
Vi skriver i Dag Fredag d. 5’ Februar 1864. Jeg — nej, tillad mig at sige: V i — enhver a f os er Souschef ved Overkommandoen, Kaptajn Rosen, og skal til at skrive Tilbagetogsbefaling. De, der bliver uenige med mig, kan sige til bagefter. E t Blik paa Kortet! Fjendens Forposter staar tæt inde paa Stillingen. Friedrich Carl er udfor Mysunde og i Svansen, — det Vink vi fik om, at han vilde over ved Stubbe, Siseby og Arnæs paa engang, har næppe noget paa sig; der var jo heller ingen, der mælede et Ord derom i Krigsraadet. Østlige* ne er lige for, den preussiske Guidedivision staar langs Reideoversvømmelses søndre Rand. Og vore! 4’ Brigade holder — lige under Overkommandoen — Frederiksstad og A fsnittet til henimod Hollingsted.
2’ Div. (du Plat) holder Danevirkes vestre Del og har Samlingssteder ved Ellingsted, Lille Danevirke By, Skovby og Treja.
8' Div. (Steinmann) holder Danevirkes østre Del fra Skanse X II (med) og har Samlingssteder ved Slesvig By og Landsbyerne lige S. og S.V. derfor.
2’ og 3’ Div.s Forposter staar langs Reidedalens nørre Rand — tæt forved Danevirke og Saxarmen — langs Hadeby Nor til Slien. Ritmester Castenschiold er lige under Overkommandoen Forpostkommandør forved hele Danevirke. Fæstningsartilleriet i Værkerne er underlagt Divisionerne.
1’ Div. (Gerlach) har 2’ Brig. ved Mysunde, — 1’ Brig. (Lasson) fra Gundeby til Sliens Munding, — Forposter langs Slien. 3’ Brig. er Reserve i Overkdoens Haand og har Alarmplads i Moldened. Den bør atter indgaa i 1’ Div. og maa vel have Reserveartilleriets nærmeste Batteri med.
1’ Div. (Hegennann-Lindencrone) har Alarmplads lige vest for Lille Danevirke. Infanterireserven (Caroc) ligger i Altstadt. Reserveartilleriet ligger lige nordenfor Slesvig A ltstadt.
Mobilparken har Alarmplads nordenfor Slesvig, A r tilleriparken ved Slesvig, hvor „Arméens A rtille ri" ogsaa er.
Hærens Ingeniørkommando ligger i og ved Slesvig (Lollfus).
Hovedkvarterets, 3’ Divs., Infanterireservens, Reserveartilleriets og Ingeniørkommandoens Bagagetrain har Parkplads ved lsted Kro, 2’ Divs. ved Oxevejen n. f. Arnholt Sø.
„En resolut gennemført Marche til Flensborg — det er Opgaven", sagde Kaufmann. „Flensborg" vil selvfølgelig sige A fsnittet : Flensborg— Skæferhus— Bov— Krusaa; 3’ og 4’ Div. skal videre til Nørrejylland, alt andet til Dybbøl og Als. Forsprængte kan søge til Iloldnæs. „En resolut gennemført Marche" er ikke at løbe sin Vej. V i maa fo r det fyrste have en stærk Arrièregarde, — det kan være en Brigade af 3’ Division med et af 4’ Divs. Dragonregimenter og et Batteri, — og den skal uafbrudt holde Føling med Fjenden eller have Øjne langt sønderpaa ; ellers gaar alle i evig Uro. Fo r det andet maa vi sikre mellem Lollfus og Skovby, indtil alt er vel i Gang. Det maa befales 3’ og 4’ Division. Fo r det tredje kan vi ikke i Mulm og Mørke og daarligt Føre tilbagelægge de 4— 5 M il til Flensborg i eet Træk. Der maa holdes Hvil undervejs, og det maa vi befale, — ellers standser Led, som slaar sig ned, hvor de finder for godt, dem, der er bagved, — og da Østrigerne kan være i Hælene paa os, maa vi springvis tilbage. Det er derfor bedst, at hele 3’ Div. sikrer Tilbage toget, saa at Brigaderne skiftes som Arriéregarde fra Optagestilling til Optagestilling og hele Div. kan gribe ind, hvis det kommer til Kamp. Divisionerne véd, hvor det bærer hen, og tænker nok paa at tage Føde med og lade skærpe eller brodde, — der ligger jo Sne endnu, og det kan blive knagende Frost hvert Øjeblik. Det er alligevel sikrest at give Befaling derom, før Afdelingerne sender Trainet bort. Ad jutant! Der skal strax Befaling til Divisionerne og de andre om at have Føde og Reserveportion paa Mand og Hest eller hos sig og lade skærpe eller brodde. Kaufmann fandt ikke en samlet Disposition hensigtsmæssig og vil se Udkastene efterhaanden, som de bliver færdige. 1’ Div. og 4’ Brig. maa have Befaling for sig. Det er nemmest at skrive samlet Befaling til de andre, saa bliver Punkt 1 kort og godt: „Om F jenden intet Nyt. Om Venner: I A ften gaar 4’ Brig. vestenom Jærnbanen, 1’ Div. ad de korteste Veje gennem Angel til Flensborg.“ — Det kan siden skrives ud til hver især. 4’ Brig. sikrer selv sit Tilbagetog, 1’ Div. ligeledes indtil Vedelspang; derfra kan 3’ Brig. danne Arrièregarde. Jærnbanen skulde Arméens A rtille ri have for at redde, hvad reddes kan i Stilhed — alt Stillingens andet Materiel bliver, hvor det er. Kolonnevejene mellem Skovby og Bollingsted er for sløje til at bruges a f stort fler end 4’ Division. — V i maa hemmeligholde Tilbagetoget; ellers løber Folk ud og sladrer. Der er ogsaa andre, Sagen skal dølges for! Nogle saa uforstaaende paa Kaufmann, da han sagde ,han vilde modsætte sig T ilbagetogets Udførelse, hvis ikke alle skrev Krigsraadsprotokollen under, men — bare han giver dem i Kjøbenhavn et Vink, har vi strax saa streng telegrafisk Befaling til at blive, at de Meza faar Brug for sit „Hvis vi ikke alle er enige om at gaa, bliver vi og lægger vore Ben her."
Krigsraadet var enigt om, at der ikke skal efterlades et Slør af Rytteri og Fodfolk, som Hegermann foreslog. Hele Ilæren skal samlet a f Sted og Forposterne kun blive staaende saa længe, at de kommer til at danne Arriéregarde. Da Fjenden endnu kan komme hen paa Eftermiddagen, og Folk, som gaar og lurer, helst maa være i Seng, er det ikke værd at inddrage Forposterne før, lad os sige : Kl. 2 og bryde tidligere op, end der svarer dertil. Saa kan Forposterne være over alle Bjerge, naar Fjenden rører paa sig. Forp.kperne skal staa klar, naar Vedetterne kaldes ind, og sørge for Vogne til Vedetterne. V i maa befale, hvad der skal gøres, hvis Fjenden angriber, og kan paa ingen Mande overlade Divisioner ne eller (og) Forpostkommandøren at aftale, naar og hvorledes Forposterne skal inddrages, men maa ogsaa befale det. Saa ser vi paa Vejene! Trainet og Proviantkolonnerne skal i Forvejen og maa ad Hovedlandevejen, lad os sige: bryder op fra Parkpladserne ved Isted Kl. 3 Eftm.. Trainføreren, R itmester Haffner, maa have at vide, hvorledes Divisionerne skal staa om Flensborg, for at sende alles Train hen, hvor det skal. Senest i Morgen tidlig maa vi være klar over, hvor Divisionerne m. fl. skal være ved Flensborg, hvor Forposterne skal staa, og hvem der skal paa Forpost, saa at Befaling kan udgives, naar Diverne m. fl. nærmer sig, og vi maa stævne Befalingsmodtagere r. E. til Bilskov K ro i Tide. Havde Regimenterne været i Stand og ikke haft saa mange raa og uredne Heste, kunde hele 4’ Division have tilsløret Tilbagetoget. Nu maa den over Bollingsted paa det Regiment nær, Arriéregarden skal have for at holde Øje med Fjenden. — Det er ogsaa nemmest for 7’ Regiment at gaa den Vej. 2' Division skal a f Sted før 3’ og ind paa Hovedlandevejen fra Lyrskov, — en af Stabens O fficerer maa hen og paase, at alt glider ind paa rette Maade. A r tilleripurken, Mobilparken, Reserveartilleriet, Infanterireserven, 3’ Div. og alt andet her i Slesvig maa ogsaa ad Hovedlandevejen, 3’ Div bag, de andre før 2’ Div..' Hvor lang bliver Kolonnen saa? A d jutant, Listen over Kolonnelængder! Styrkerne er nok svundne, men Fæstningsartilleristerne indgaar jo i Divisionerne, og Mørket og Føret gør Kolonnerne længere end ellers.
Alt.- og Mobilparken bliver 800 m
Reserveartilleriet — 960 m
Infanterireserven — 1600 m
Ingeniørkdoen — 550 m
3’ Division + 6’ Dragonreg. bliver 6935 m
2’ Division ( % 7’ Reg. og 4’ Brig.) bliver 3565 m
Ialt 14410 m*)
Over 14 km foruden Fæstningsartilleristerne! Du milde! Og i Førstningen bliver Farten højst 2— 3 km i Tim en! Nej! Art.- og Mobilparken, Res.art. og Inf.res. maa over Vedelspang. Saa bliver Kolonnen paa Hovedlandevejen da kun 11 km lang. Det var Vejene og Kolonnelængderne! Naar Trainet bryder op Kl. 3, kan de næste bryde op naarsomhelst efter Mørkets Frembrud o: 5U — men vi maa ikke løbe fra de bageste, Skanserne bør rømmes senest muligt, og Arriéregarden kan ikke godt være over 1 km fra 3’ Divs. Hovedstyrke.
Ingeniørkdoen maa have Tvegen ved Isted Skov bag sig, naar 2’ Div. kommer, 2’ Div. maa være borte, naar 3’s Spids naar Tvegen. Tilsvarende maa Art.- og Mobilparken og Reserveart. være gennem Vedelspang, naar Inf.res. kommer; Inf.res. maa være igennem, naar 3’ Brig. kommer; den maa være der, naar 1’ Div. kommer. Klokkeslettene maa udregnes bagfra o : Vedetternes Inddragnnig (Kl. 2) og 1’ Divisions Opbrud fra Mysunde (lad os sige: Kl. 9). Saa var der springvis Tilbagegang! Hvilke Afsnit viser Kortet?
1’ Afsnit:
Skovby - Thiergarten— Lollfus; det kan 4’ og 3’ Division sikre med Marcheforposter.
2. — Arnholt So — Vedelpang; det maa Arriéregarden og vestude: Bollingsted. og 3’_ Brig. sikre.
3’ — Helligbæ k Kro — O xel- — : Eggebæk. bælt Skovs sondre Bryn eller: Bollingsted Aa. Kaufmann har ikke helt Ret i, at Hæren forst kan udfolde sig ved Overso.
4’ —- Overso— Solt K c. — : Hoffnung Kro.
5’ - Hyllerup -H an v e d Skovs s. o. H jo rn e— Tostrup.
Tilbagetrukken højre Fløj sikrer 2’— 4’ A fsnit mod at omfattes vestfra. Adjutant! Kortet med Bakketal! Nej, det er sandt, vi har intet. Hvis vi ikke befaler Springet til Helligbæk i Fo rvejen, maa Overgen. være et Sted, hvor han kan standse Kolonnen, hvis Fjenden er efter os. Selvfølgelig maa han ogsaa se til de marscherende. Hvis vi befaler alle Springene paa een Gang, maa vi have Melding, før hvert A fsnit naaes, for at give Befaling til at gaa videre, hvis det ikke trækker op til Kamp. Hvad enten vi befaler Springene i Forvejen eller ej, maa vi altsaa have Løiberskifte for at have Haand i Hanke med T ilbagegangen. Overkdoens Ordonnansko.ps har nok i Forvejen. Hvor mege Rytteri skal vi tage? Vi maa straks have Løberskifte f r a : Vedelspang til Isted Kro (lj/o M il) o: Poster i Vedelspang, Farensted, Nedre Stolk, Isted Kro, Klapholt K ro til Helligbæk K ro (1 Milsvej) o: 4 Poster.
Endeposterne 10 Mand (de kan ogsaa komme til at ride med Bud ad Hovedvejen — Befaling skal jo hurtig langs Kolonnerne), andre 6 — ialt mindst 4 • 10 - f 5 : 6 Mand. V i maa have 1 Esk.. Siden skal der Løberskifte fra Solt K ti! Oversø og vestud (r. lf-j M il) men den Tid den Sorg; Det er sandt, Armeens A rtille ri skal have at vide naar Jærnbanetogene kommer. Gottschalck! Meld A r meens Art., at Tog (26 Vogne) holder ved Ellingsted Kl. 8, Tog (16 Vogne) ved Danevirke Kl. 9. Tog (21 Vogne) Kl. 10G og Tog (21 Vogne) Kl. 11 ogsaa ved Danevirke*). Lad mig nu se! Kl. er over 12! — Jeg maa skynde mig at faa Befalingen paa Papiret.
Befalingen kom til at lyde:
Saa er enhver af os sig selv igen. — Da Rosen var Kaufm.s Ven og, saa vidt vides, aldrig ytrede sig nedsættende om ham, lod jeg ham ikke sukke : „Bare K. havde haft sine 7 Punkter opskrevne, da Krigsraadet samledes, og ikke havde spildt Tid med Talen frem og tilbage om Protokollens Underskrift! Saa havde Befalingerne nu ligget færdige!" — Og dog kunde R. have sukket med rette. De tilsvarende Befalinger til Trainet, 1’ Division og 4’ Brigade forbigaas. Ligeledes forbigaas, hvad Overkdoen maatte gøre for at:
— skaffe Heste i sidste Øjeblik til Parker, Skyts o. 1.,
— fjærne Magasiner, Lazaretter, Syge o. 1., som den røgtede i Slesvig, — fjærne tilsvarende i Flensborg og andetsteds nordpaa, rede Udlevering af Levnedsmidler, Liggehalm, Brændsel, Hø og Halm d. 6’ (og 7’) (i disse Øjemed gik Korpsintendant Schmidten til Flensborg d. 5/2 Form.),
— faa Pladskommandanterne i Flensborg og Aabenraa til at fjærne Oplag, syge o. s. v. i Tide og standse de Hundrede a f Vogne, der var stævnede til at danne Vognparker ved Flensborg, saa at de ikke spærrede Hæren Vejen,
— faa Overpræsidenten i Flensborg til at sørge for Husrum til 3’ Division d. 6’, Gas tændt hele Natten og (sammen med Pladskommandanten) mage Færdslen gennem Byen og som Jærnbanekommissær sørge for, at faa alt rullende Materiel søndenfra til Flensborg d. 5’ Aften, de kommende Tog videre nordpaa fra Flensborg,
— faa 2’ Generalkommando og Kommandanten paa Als til at sende Skibe til Flensborg, Kommandanten paa Als til at rede Indkvartering og bage Brød. Befalingen forekommer maaske nogle for lang, men Nattef oretagender kræver ualmindelig vidtgaaende Omhu. Indvendingen, at den ikke er skoleret, gælder ikke, hvis alt er klart og givet i formaalstjenlig Rækkefølge.
Kaufmann var saa hemmelighedsfuld, at kun faa Officerer, saa godt som ingen af Folkene anede noget om Tilbagetog, før de stillede eller afmarcherede og uventet maatte svinge mod Nord. Hvorfor de skulde tilbage, fik kun faa at vide. Det nedslog mange, som var ved godt Mod, og gjorde ængstelige ængsteligere. Saa god en Grund som, at man gaar for at kæmpe andetsteds under bedre Kaar, maa aldrig ties ihjel, og naar Erkehertug Albrecht og hans Stabschef, Generalmajor John, i 1866 kunde dølge deres Forehavende fov den italienske Hær i Dage, skønt Venezianerne hadede dem, kunde vor Overkdo vel ogsaa have dulgt sit i 24 Timer, selvom de lavere Førere fik Vink for at sørge for Folkene og Hestenes gode Stand*). — A t Hestene ikke skærpedes, var saa uheldsvangert som vel m ulig t: Der laa vel ikke vældige Snedriver, men Sne var der. og Omslag til haard Frost var langtfra utænkeligt (det frøs allerede d. 5., og efter Oberst N. P. Jensen, der deltog i Tilbagetoget, frøs det 8" Rearnur d. 5— 6/2). I Modsætning til Kaufmann— Rosens Befalinger lader Befalingen ikke Divisionerne aftale Afmarchen indbyrdes eller Forposternes Inddragning med Forpostkommandøren. Den Slags letflydende Paabud volder vidt skilte undergivne utroligt Brydd og Rend. De, som kender de virkelige Tilbagetogsbefalinger, der findes ordret i Generalstabsværket, véd, at K au fmann, der „tænkte“ , og Rosen, der førte Pennen, somme Steder sagde det modsatte, hvor vi paa Rosens Vegne sagde „ikke“ , vi „maa" eller „skal“ , — sendte 11 Regimenter og 52 Kanoner ad Hovedlandevejen, kun 4 Regimenter og 12 Kanoner ad Vedelspangvej — udi egnede Opbrudstiderne og Marchefarten (lad os sige) anderledes og — skrev Enkeltbefalinger. Jeg haaber ikke, nogen med rette kan paastaa, at vi var bagkloge eller djærvere, fordi det er let at være djærv paa Papiret.
Skønt det havde røbet Mod og Omtanke, sagde vi t. E. ikke, at Trainet ikke skulde samles i Klump ved Isted og strax efter rulle ud i Kolonne, men blive ved Afdelingerne, indtil det kunne glide ind i een lang Kolonne paa de og de Steder af Hovedlandevejen; vi gik ud fra, at Overkdoen ikke kunde vide, Fjenden holdt sig i Ro, og at Trainførerne var for uøvede til at glide sikkert ind i Kolonne paa Hovedlandevejen og af gode Grunde havde noget holdende paa Parkpladsen, medens de selv var ved Afdelingen. V i sagde heller ikke: „Hele Rytteriet skal tilsløre Bortgangen", men gik ud fra, at 4’ Division, takket være Krigsministeriets fjollede Udviklingsbestemmelser, endnu kun var delvis brugelig; og, hvor fristende det end var, sendte vi ikke en af 2’ Divisions Brigader til Flensborg med Banen. Selvom Befalingen er Udtryk for, hvorledes Tilbagetoget skulde redes, hvis Overkdoen skulde have Hold paa det hele, er den ikke skreven paa Grundlag af Kaufmann— Rosens Befalinger med de Ændringer, T ildragelserne gjorde formaalstjenlige, men paa Grundlag af Sagernes Stilling d. 5’ om Form., og der er hverken regnet med noget, som Datidens Førere ikke kunde vide, eller brugt andre Kort end dem, Overkdoen havde. De, der vil forsvare Overkdoens Forkærlighed for Hovedlandevejen og „resolutte" Marche, kan slaa op i ./ominis: Précis de l’art de la guerre (ny Udgave 1855), II, S. 115. Jomini kender Tilbagetog ad flere Veje og siger: „A t rime Opbrud og Stands (Hvil) vel, er en Hovedsag paa Tilbagetog ...... især paa Nattemarche". Do, der frikender Kaufm., fordi han ikke havde lært Krigskunst paa Højskolen og næppe havde Daniel Rantzaus Tilbagetog i Jan.-Febr. 1568 eller Klingspors i Finland 1808 i frisk Minde, bedes huske, at de 10 første Bind af Napoleons (korrespondance (indtil Juni 1805), en Guldgrube for Folk, der vil lære paa egen Ilaand, udkom 1858— 62, at Treaarskrigen var en god Skole, og at der var ført lærerige Krige i Italien 1859 og i Nordamerika 1861 ff.. — K o rt og godt! De Tanker, jeg lod Rosen udtale, synes mig, hvad en Gennemsnits-Fører kunde sige sig selv, naar han tænkte over Sagen. Som Vidnesbyrd om Kaufmanns Omtanke maa nævnes: Skønt Angreb i sidste Øjeblik maatte blive skæbnesvangert, og Meldingstjenesten (efter hans Mening) havde svigtet under Kampen d. 3’, sagde Overkdoens Tilbagetogsbefalinger intet om, hvad man skulde gøre, hvis Fjenden angreb Danevirke, og gjorde intet for at sikre hurtig Melding.
Saa maa mit Udkast tale sit stille Sprog! Enhver Tid har sin Maade at udtrykke sig paa, — de store græske Matematikeres Visdom t. E. er Bælgmørke for de fleste Nutidsmatematikere. Lign. gælder Befalinger — og samlet Befaling er ikke altid bedre end Enkeltbefalinger, men -man kunde skrive Bef.er, /ør Huskebøger o. 1. saa Lyset*), og det var saa magtpaaliggende at faa Bef. hurtigt ud og give alle Overblik og Mulighed for at styrke sig (varm Mad, fulde Brødposer, Reserveportioner hentede og uddelte, Hestene skærpede eller broddede), at Kaufmann ikke skulde ladt Rosen skrive mindst 9, delvis enslydende Befalinger (med Efterbefalinger), af hvilke nogle kom for sent. Generalstabsværket tilslører det ved at udelade Udgangsklokkeslettene, som Oberst Laur. Lunn, hvis dybtgaaende Ransagning a f Arkiverne har lettet mit Arbejde, efter Konceptbogen sætter t i l :
´
Da det tog Tid at overbringe Beferne og udgive tilsvarende Divisionsbefer m. fl., fik Afdelingerne først Bef. mellem 3 og 5 Eftm . eller endnu senere o : for sent til at lade Hestene skærpe eller brodde og faa Folkene til at tage rigelig Mad med. A f umiskendelig Velvilje mod Kaufm. tilslører Gen.St.Værket ogsaa andre Ting**), og samtidig vaagede den og Kaufm. over, at vor udmærkede Krigshistoriker C. Tli. Sørensen ikke skrev hele Sandheden, men for at Krigsarkiverne ikke skulde lukkes for ham, holdt sig indenfor de Grænser, Gen.St. og K, satte. A t Kaufm. selv blev klog af Skade, fremgaar af, at han, efter Virvarret ved Flensborg d. 6/2 Kl. 10(4 eller 10 (o Eftm . gav Diverne, Inf.reserven, og Arméens Art. samlet Bef., men — selv bortset fra, at Befen paalagde Nogle umulige Ting — faar de, der ser op til Kaufm. som Fører, næppe Glæde af at granske den. Om Kaufm.— Rosens Bef. siger Oberst Laur. Lunn ikke med urette, at alle omtrent fik, hvad de skulde. (Dog glemtes at holde Pladskommandanterne i Flensborg og Aabenraa fra at spærre de vigende Vejen med Ægtkolonner o. 1. nordfra). Det, de bød Folk, var i og for sig næppe heller værre, end det maatte være, men Ulykken var, at mange Afdelinger var medtagne af letsindig Alarmering og Bivakering d. 2— 4/2, og mange Folk havde ikke faaet stort at leve af, endsige varm Mad i flere Dage*) — uden at vide det, fatter man ikke. at mange gik i en Døs og saa Ilildesyner. Trods ihærdig Søgen har det ikke været mig muligt at se, at Overkdoens Befaling om to Extraportioner med kunde udføres.
Overkdoen var saa godt paa Veje til at ødelægge Folk, at Tilbagetog var det eneste rigtige, hvis Hæren ikke skulde g aa til. Oberst Laur. Lunri hævdede dog i sin Tid, at vi skulde have modtaget Slag ved Danevirke. De foreliggende Vidnesbyrd om Kaufm.s Førerevner skræmmer mig fra at holde med L. L., og Forsvarssagen havde næppe vundet ved, at Hæren lod sig knuse; Monrad og Heltene i Kjøbenhavn havde ogsaa snoet sig fra Ansvaret og gjort de M. til Syndebuk, hvis han var bleven.
Om øjeblikkeligt Tilbagetog var klogt, er en anden Sag. S tillingen var lang t fra sørgelig d. 3 /2 om A f t e nen (C. Th. Sørensen, S. 328) : Vore Folk havde ikke tabt Modet, og Østrigerne havde købt det vundne dyrt, skønt de gik i Kamp efter at have sovet, spist og aflagt Tornystrene, mens vore kom fra en søvnløs Nat og tyngede af Tornystre og Tæpper, og, takket være Overkdoen, var Ledelsen glippet. Fjenden gjorde ikke S tillingen værre d. V, saa at Tilbagetoget for hans Skyld godt kunde være opsat til d. 6’ ; men hovedkulds T ilbagetog umuliggjorde at faa stort med — brodde eller skærpe — bryde op med nogenlunde friske Kræ fter — gruse onde Steder paa Vejene — og mage Flensborgs Gadenet saaledes, at de Dele a f 1’ Division, som kom fra Angel, hverken spærrede Vedelspang- eller Hovedkolonnen Vejen gennem Byen eller, som Tilfældet blev, selv kom til at vente timevis — nogle Afdelinger maaske endog fra Kl. 8 Form. til 5 Eftm . — i bidende K ulde, medens Vedelispang- og Hovedko^onnen drog forom.
Tanken om Tilbagetog synes opstaaet hos Kaufrn. under Trykket af den uheldige Kamp d. 3’ . Allerede kort efter Midnat ( 12,40) mellem d. 3’ og 4’ , altsaa før han talte med Monrad, telegraferede han til Overpræsident Rosen i Flensborg om Tilbagetog og til en Ingeniøroff. om Kolonnevejene ved Flensborg og Aabenraa, og han maa have talt til de Meza om Tilbagetog og Krigsraad, før de red ud d. 4’ , saa at det ikke, som han senere gjorde gældende, var Synet af Diverne d. 4’, der gav Stødet til at sammenkalde K rig sraad: De Meza mælede ikke et Ord under sin Inspektion (!), og K. tilsagde nogle til Krigsraad, efterat Gen. var reden. Om de Meza selv havde gjort sig Tanker om T ilbagetog, før Kaufrn. kom d. 3’ om Aftenen eller (og) d. 4’ om Morgenen — oplyses næppe.
Som sin Hovedgrund til at gaa nævnede Kaufrn. d. 5/2 overfor Schmidten, at Friedrich Carl var paa Vej til Kappel med 100 Kanoner; det turde være den foregaaende urolige Nats Paahit til at forsvare Tilbagetoget: Krigsraadet mælede ikke et Ord om Fried. C., og at det, som K. siden paastod, skulde skyldes, at denne „virkelige Fare" forelaa uafhængig a f de for Centrum foreliggende „ugunstige Vilkaar", rimer hverken med hans Bef. til 1’ Div., som Fried. C. netop truede haardest: „Div. marcherer uden andre Sikringsdele end en Bagtrop", eller med, at Gen. St. Værket, som han stod bag, skrev: „Krigsraadets Forhandlinger indlededes af Gen. de Meza med en i høj Grad klar og sikker Fremstilling af Forholdene", skønt Gen. jo ikke mælede et Ord om Fried. Carl, og forsvarede, at Overkdoen ikke gjorde Udfald d. 5’, med, at den ikke kendte Fried. C.s Afmarche. Endelig tillod Kaufrn. C. Th. Sørensen at skrive (I, S. 341) : „det var ikke Foranstaltninger fra Fj.s Side, der foranledigede Beslutningen" (Tilbagetoget). De Mezas Beslutning trængte og trænger ikke til Forsvar. Fo r hvis Skyld vilde K. da forsvare Tilbage toget og give alle Krigsraadets Medlemmer Del i Ansvaret Det synes soleklart: Fo r sin egen! „Ja, men", siger maaske nogle, „K . trængte endnu mindre til Fo rsva r: han var kun Stabschef og havde altsaa ikke Ansvaret". — De maa huske, at K. var stor og strax ved sit Komme viste, at han vilde regere, — at han har ytret, at de Meza underskrev, hvad han forelagde ham*), og alle gik til ham (de Meza talte i hele den Maaned, han var ved Dannevirke, ikke med en eneste a f de højere Off.er undtagen K. og en enkelt Gang Hegermann), og — at hans Trusel om at modsætte sig Tilbagetogets Udførelse, hvis ikke alle underskrev Krigsraadsprotokollen, var meningsløs, hvis han ikke tilsigtede Selvforsvar: Selvom alle Deltagerne underskrev to, tre Gange, jævnede det ikke en eneste af Tilbagetogets Vanskeligheder. — A t K. ustraffet fremsatte sin Trusel, stiller de Meza i et underligt Lys og er lige saa lidt som det, at han lod dem, der vilde, underskrive, fritog Lüttichau, der ikke vilde, Tegn paa Storhed, hvad Prof. K a rl Larsen mærkeligt nok paastaar.
Man har sikkert undret sig over, at de Meza hidtil saa godt som ikke er nævnt, — skønt Foredraget kaldtes : „De Meza og Tilbagetoget fra Danevirke". Skylden er hans egen! Han svævede over Vandene og var optagen af Musik. Om han saa (godkendte) Tilbagetogsbefalingerne eller havde Del i dem, er tvivlsomt. Saa han dem, er det galt med hans militære Dømmekraft; saa han dem ikke, var han samvittighedsløs. Han gled ud af Slesvig som en Skygge, da Mørket faldt paa d. 5’, kørte lige til Flensborg uden at se til de marcherende — unægtelig et resolut Tilbagetog! — og tog næste Middag til Graasten uden at give Kaufmann, som var kommen til Byen en Time før og ikke med urette regnede paa, at Gen. blev der, Befaling eller Raad. Han tænkte kun paa at komme bort og gjorde intet for andre i Flensborg, men gav ondt a f sig over sit eget Kvarter i Raschs Hotel, Byens bedste, som han var yderst utilfreds med. F ra Graasten sendte han d. 7/2 Kl. 11(4 Form. K., der vilde have ham tilbage til Flensborg, en Seddel, som man ikke læser uden Medy n k : „Hvad min egen Person angaar, vil jeg maaske kunne køre til Smedeby paa de glatte og a f alle Slags Voiturer obstruerede Veje, men Ridehestene, som nu endelig er fundne, tør næppe bestiges med Haab om at komme frem........Jeg ser, at Divisionen Steinmann ogsaa drager mod Als. Hvorfor?" (K. havde befalet, det paa egen Haand, da Gen. Steinmann kom saaret til Flensborg efter Kampen ved Sankelmark). De sidste Straaler a f Glansen om Helten, der reddede Hæren fra Danevirke, blegner, naar man spørger, hvad han gjorde for at lindre Hærens Lidelser, da den kom dødtræt til Als. Man maa ikke gaa haardt i rette med en ulykkelig Fører, hvis Omhu glipper, men de Meza havde ikke tænkt paa en Bid Brød, et Halmstraa eller et Stykke Brænde til de kommende. — Hvis hans Avindsmænd i Stedet for at underkende hans soleklare Ret til at raade frit, havde skyldt ham for at være lømmet fra Hæren, havde han strax været en slagen Mand.
K alif mann og Konen, der kørte fra Slesvig d. 5’ Kl. 11 Aften, greb efter K.s Sigende undervejs til Flensborg „vejledende og ordnende" ind. Om de end altsaa ikke synes at have delt de Mezas Tro paa, at en Overkdo har gjort sit og alt gaar af sig selv, bare Værket kommer paa Gled, er det, bortset fra et ogsaa i Tilbagetogsbefalingen indeholdt Vink til 2’ Division om Kantonnement, vanskeligt at sige, hvad deres Vejledning og Ordnen drejede sig om, og maaske havde de gjort bedst i ikke at lade sig sinke, da de ikke kunde skrive Bef. paa Stedet og Kantonnements- og Forpostbefalingerne helst maatte tilgaa Divisionerne m. fl., før de naaede Byens Omegn. Strax den kom til Flensborg, skulde Overkommandoen jo desuden tænke paa (Kolonne-) veje gennem Byen, saa at de tre Kolonner, der stødte sammen ved Hovedgadens søndre Ende, slap uhindret frem, og — udse Kampstillinger om eiler nordenfor Flensborg.
Hvad der foregik ved Sankelmark, dækker vi med Kærlighedens Kaabe. Havde Overkdoen ledet Tilbagetoget og holdt Øje med Fjenden, kunde det være bleven en glimrende Sejr, for der var tapre Mænd og duelige Førere. Ogsaa senere paa Dagen nævnede dens Tankeløshed og kortsynede stykkevise Befalingsgivning sig. Den første Melding om fj. Angreb naaede Kaufmann i Flensborg mellem 1 og 2 Eftrn.. 1 Stedet for at ride ud eller udsende en Off., administrerede K. videre — ligesom ved Danevirke havde han Øjnene til den gale Side, — og i Modsætning til store Aander oversaa han Hovedsagen: at give Fjenden en alvorlig Lære. Gentagne Meldinger om Kamp ved Sankelmark rørte ham lige saa lidt som Meldingerne om Kampen ved Kongshøj d. 3/2, indtil han Kl. 6 befalede Inf.res. at tage Fægtningsstilling vest for 1- iensbong for af kunne optage „den nu indledede Fægtning" (Kampen var forbi Kl. 51). Efterat der var falden Ro over Sindene og givet samlet Bef. (Kl. 10(4 eller 10(4 Eftm.) om videre Tilbagetog næste Dag med Vink om, hvad der skulde gøres, hvis Fjenden angreb, opskræmmede Kaufmann Folk ved at alarmere paa Grund af sælsomme Frasagn, som han uden videre troede. Hvor opskræmte nogle var, fremgaar af, at en Bataillon, der Natten over havde staaet i isnende Kulde paa Landevejen, d. 7’ om Morgenen fik Bef. til at gaa tilbage gennem Flensborg med paasat Bajonet, fordi — jeg har det fra en nulevende, dengang 20aarig Sekit. — Tyskerne var trængt ind i Byen vestfra. En hvileløs Nat til ovenpaa store Anstrengelser — og Opbrud, før Bagagetraniet havde tilstrækkeligt Forspring, gjorde de sidste Mile til Dybbøl utrolig drøje; Vejret og Føret var jo endnu afskyeligt, og mange havde hverken l'aaet vaadt eller tørt.
Dog, hvorfor rippe op i flere Saar? Tabene ved Sankelmark fraregnede kostede hele Tilbagetoget os kun r. 600 Mand, af hvilke ikke faa var Sydslesvigere, der rømte. Faa eller ingen Afdelinger opløste sig, og ingen Feltkanon gik tabt. Saa haardfør og udholdende en Hær var en bedre Skæbne værd. Desværre er vor Hær næppe bedre uddannet, sammensat og udstyret næste Gang. Lad os ønske Fremtidens Overgeneral de Mezas Mod til at tage Ansvar — dog ikke som de Meza i samme Aandedræt lige gærne for stik modsatte Ting, .— lad os huske, at Vejen til Sejr gaar gennem Arbejde, og alle i Stilhed ihærdigt gøre vort til, at der gøres færre Fejl end i hine ulykkelige Februardage, og lad os til syvende og sidst være enige om, at vi ikke vil have Sandheden frem for at dømme nogen, ophøje eller rive ned, men for at lære.
