Af Kaptajn W. W. Prior.
Den uheldige Ekspedition til Dardanellerne har i England m ed ført den ret ejendommelige Fremgangsmaade, ai m an m idt tinder K rig en har nedsat en Kommission lil Undersøgelse af Skylden fo r del uheldige Resultat, og — hvad der er endnu ejendomm eligere — h a r o ffentligg jort dens Beretning. D er er herved frem komm et ad skillige interessante Oplysninger ikke blot om Dardanellerekspeditionens Tilblivelse , m en ogsaa om den Maade, hvorpaa et K rigsraad , sammensat af de højeste civile og militære Myndigheder, har virke t og den F rik tio n , der er forbundet hermed. I den første D el af K rig en blev den engelske R e gering bistaaet a f „T h e Committoe o f Im p e rial Defence“ . Denne sidste var egentlig kun, en Kabinetskom ité m ed nogle tilforordnede sagkyndige, men A f gørelserne blev tru ffet af den samlede Regering paa 22 Medlemmer. Dette M a skine ri virkede selvfølgelig fo r Ringl, og den 25. Novem ber 1911 blev der de rfo r oprettet et K rigsraad , „W a r C o u n cil“ , som bestod af P rem ierm iniste r Asquith , Udenrigsm inister Grey, F i nansm inister L lo y d George, M iniste r fo r Indien Crewe, K rig sm iniste r Kitchener, M a rinem inis te r C h u rchill, „ F ir s t Sea L o r d “ L o rd Jo h n Fish e r og A dm iral W ilson.
D el blev nu delte Raad og ikke mere det samlede Kabinet, der afgjorde de vigtigste Fdrsvarsspørgsm aal. Den 31. M arts havde T y rk ie t erklæ ret K rig . I K rig sraadels førsle M øde kom de rfo r Forsvare t af Æ gyp ten paa Tale. C h u r ch ill erklærede, at den bedste Maade at forsvare Æ gyp ten paa, var at angribe T y rk ie t et andet Sted. H e rtil bemærkede Kitchener, at det kunde blive nødvendigt at foretage „en D iv e rsio n “ ved el Angreb paa de ty rkiske Forbindelse slinier, men Ø je blikke t var endnu ikke kommet. Den 2. Janu a r 1915 kom der el alarm erende T ele gram fra den engelske Gesandt i Petrograd. Det lied sig, at Russerne blev haardt pressede i Kaukasus og ønskede at blive lettede ved en D em on stra tion et eller andet Sted. M arinem inisterie t spurgte da den 3. J a nuar telegrafisk A dm iral Gården, Che f fo r den engelske. E skad re i det øsLlige Middelhav, om han mente, at D ardanellerne kunde forceres med Skibe alene. A d m iralen svarede den 5. Janu a r og 11. Januar, at han mente, det kunde gøres med et stort An tal Skibe ved m etodisk Fremgangsm aade i Løb e t af ca. 1 Maaned. Den første Fase skulde være Ødelæggelse a f de ydre Forter. Den 13. Janu a r traadte K rig sraade t atter sammen. Kitchener, der i Følg e sin A u torite t dominerede i Raadct, ansaa A dm iral Gardens P la n fo r væ rd at prøve: „M an kunde jo opgive Bombardem entet, hvis det ikke viste sig effektivt“ . L o rd Fish e r tav. H an havde fo rinden over fo r C h u r ch ill erklæ ret, at de nødvendige Skibe kunde skaffes, men han foretrak en helt anden Operation. Raadet besluttede, at der skulde „ fo rb e re des" en Flaadeekspedition med Kon stan tinopel som Maal.
Kort før det næste Møde, den 28. Januar, nægtede L o rd Fishe r, der aabenbart var æ rgerlig over, at hans P la n ikke blev gennem ført, at deltage i Mødet. A squith bold t de rfo r inden d elle en p riva t Samm enkom st med C h u r c h ill og ham. L o r d F ish e r talte igen fo r sin Plan , men A squith afg jorde Sagen til F o rd el fo r D ardanellerne. I selve M ødet bragte A squith ikke L o rd F i shers An skuelser frem . D e rim od erklæ rede Kitchener, at et heldigt Flaadeangreb var lige saa godt som et heldigt Felttog, og Grey, at m an da ik k e behøvede at frygte fo r en bulgarsk Indgriben. S to rfyrst N ikola j havde modtaget Plan en med Begejstring, og det fra n ske M arinem inisterium havde lovet sin M edvirkning . A dm iral W ils o n tav. , Senere paa Dagen blev M ødet genoptaget. I M ellem tiden havde C h u r c h ill faaet L o rd F ish e r lil al give et halvt m odvillig t Sam tykke Lil Flaadeangrebet. Sagen var derm ed afgjort. M id t 'i Feb ru a r besluttede m an at samle en belydelig Hæ rstyrke i Middelhavet, saaledes at den kunde være en Slags Reserve saavel fo r Æ gyp ten som Vestfronten,.
D en 19. Feb ru a r begyndte Flaadeangrebet med et Bom bardem ent paa de yd re Forter. Den 24. Feb ru a r traadle K rig sraade t atter sammen. K itchene r fremsatte da den Anskuelse, al, hvis Flaaden ikke kunde komm e igennem, maatte Hæ ren hjælpe til. M an kunde ikke trække sig tilbage. Men i Følge de Instruktioner, som K itchene r samme Dag sendte til den øverstkomm anderende i Æ gypten, var del kun „smaa O pera tioner til Fuldstæ ndiggørelse a f Væ rkernes Ødelæggelse", han tænkte sig. Pa a M ødet førtes en skarp Disku ssion m ellem K it chener og C h u r c h ill i A nledning af, al førstnævnte den 20. Feb ru a r havde standset 29. D ivision s Afgang til L e vanten, vistnok som Følge a f en — iøv rig t urigtig — F ry g t fo r Vestfronten. Fø rs t den 10. M arts fik D iv isionen Afgangsordre, e lle r at Chefen for det australske Korp s, General Birdw ood , havde udtalt sin T v iv l om Flaadens Evne til at gennem føre Forceringen . I Begyndelsen af M arts blev General Jan Ilam illo n afsendt fo r at tage Komm andoen over de ved Dardanellerne samlede T roppe r. Den 15. Marts gav C h u rch ill A dm iral Carden O rdre til at aftale „saadanne m ilitæ re O pera tioner i stor Stil", som maatte anses fo r nødvendige, med General Ilamilton. Den 18. M arts forsøgte Flaaden at forcere Dardnnellerne med det bekendte Resultat: 3 Slagskibe sank, 1 Slagskib og 1 Pan se rkryd se r blev alvo rlig beskadigede. Dagen efter telegraferer General Ilam illon , at ban er overbevist om, at D ardanellerne ikke kan forceres af K rig sskibe alene. H erpaa svarer Kitchener: „ liv is større m ilitæ re O pera tioner af Hæ ren er nødvendige, maa de foretages". Herm ed var Terninge rne kastede, og det er fo r saa vidL af m indre Betydning, at K rig s raadet den 19. M arts ‘) bem yndiger A dm iral Robeck (Adm iral Gardens E fterfølger) til at fortsætte Flandeoperalionerne, hvis han syntes. Robeck svarer den 2li. Marts, al en kom bineret Land- og Søoperation vil være nødvendig.
DeL er ejendomm eligt at se, hvorledes Stenen rulle r. M an begynder Flaadebombardementet, fo rd i det let kan afbrydes. De lokkende store Resultater fører til Forceringen, og nu komm er Prestigehensynet til: Da F o r ceringen synes at mislykkes, skal Foretagendet gennem føres ved et kom bineret Land- og Søangreb. Landgangen fandt Sled den 25. A p ril. Den ly k kedes, men kostede store Tab. E fte r 8 Maaneders fo rgæves Fo rsøg paa al fo rd rive T y rk e rn e fra G allip olibalvøen blev hele Foretagendet opgivet. Det er øjensynligt, at hele Sagen har lid t ved, at den højeste m ilitæ re sagkyndige, L o rd Kitchener, ikke hu rtigt har kunnet danne sig en kla r Opfattelse, men først gennem successive Standpunkter er naaet lil del endelige. Derved har de sagkyndige, der var næ rmere Bræ ndpunktet, nemlig A dm iralern e Carden og Roheck og Generalerne H am ilio n og Birdw ood , faaet en for stor Ind flydelse paa selve Algørelsen. Endvide re gik en kostbar T id tabt, hvorved Ek speditionen mistede sin overraskende Karakter. Og sidst men ikke m indst blev man ligesom trukket med til et stort Foretagende, h v o rtil man ikke havde K ræ fter nok, naar Hensyn skulde tages til Vestfronten. Men sammen med Kitchener maa Asquith , C h u rchill, L o rd F ish e r og A dm iral W ilso n bære Ansvaret. Havde C h u r c h ill ikke presset paa med sin Idé, skønl han ikke var sagkyndig, og næsten tvunget L o rd Fish e r til at gaa med, og havde denne og W jilson frim odig t modsagt deres foresalte i Møderne, havde det været lettere fo r A squith al danne sig et bedre Skøn. Intet kunde dog have fo rhind re t denne i al forlange mere bestem te Udtalelser af K itchene r og Fisher. Heri lig ger P rcm ie rm inisle ren s I lo vedfejl. Det er im idle rtid som bekendt forhold svis let al kritisere bagefter. Meget tyder paa, at det er dey under Verdenskrigen alm indelig udbredte U nd ervu rdering af Modstanderens Evne lil Fo rsva r i feltbefæstede S tillin ger, der ogsaa her har frem kald! Skuffelserne. Men dersom man, hvad der ikke er usandsynligt, i 8—9 Maaneder bar bundet en overlegen tyrkisk Styrke, har Ek speditionen ikke Vieret unyttig, og bar man tilfø jet T y rk e rn e m indst lige saa store Tab (lil Lands), som man selv bar lidt, komm er Foretagendet dog maaske alligevel i del lange Løb lil id svare Regning.
