Log ind

Brugen af casebaserede-øvelser ved Grundlæggende taktik i Hæren

#

Arkiv: Forfatteren

 

Forfatter Johan-Emil Moltke Vecht er udlånt fra Den Kongelige Livgarde og er for tiden tjenestegørende ved Videreuddannelsesafdelingen på Hærens sergentskole. Han har 13 års erfaring fra Hæren og er udnævnt i 2019 som premierløjtnant.

 

Brugen af case-baserede øvelser ved Grundlæggende taktik i Hæren

 

I rapporten ”Wargaming” udarbejdet af Forsvarsakademiet anbefaler forfatterne, at wargaming introduceres som læringsaktivitet i uddannelsesstrukturen og som analyseværktøj i den operative struktur. De konkluderer slutteligt, at wargaming har sin berettigelse i det danske forsvar (Forsvarsakademiet, Wargaming, 2021). På den baggrund vil jeg byde ind med en meget simpel type wargaming/case baseret øvelse anvendt på bl.a. Videreuddannelsesafdelingen ved Hærens Sergentskole. Øvelsen tager udgangspunkt i et øjebliksbillede og er velegnet til den type befalingsmandsuddannelse, vi underviser i ved Grundlæggende taktik i Hæren på Den Militære Akademiuddannelse. Case-baseret undervisning har historisk set haft stor værdi i den militærtaktiske undervisning, hvorfor jeg mener, en artikel har stor værdi for nutidens såvel som fremtidens militære uddannelse.

 

Formålet med Grundlæggende Taktik i Hæren er at give den studerende en forståelse for grundlæggende landmilitær taktik samt at kunne gennemføre føringsvirksomhed for operativ indsættelse på delings- og underafdelingsniveau. Uddannelsen er opbygget med 50 % tilstedeværelsesundervisning og 50% fjernundervisning, dette fordelt over 275 timer. Uddannelsen er en føreruddannelse og danner basis for alle tjenestegrene i Hæren.

 

Hvad er øvelser i hastigt føringsvirke?

Tactical Decision Exercises, Tactical problems- eller øvelser i hastigt føringsvirke er en praksis, som beder den studerende om at løse et taktisk dilemma, som har rod i virkeligheden og derfor opleves som realistisk. Disse øvelser har levet et langt liv og kan spores tilbage til den kinesiske strateg Sun Tzu, dog som filosofiske udfordringer (William S. Lind, 1985).  I 1894 udgav Karl Von Donat ”Moltkes Tactical Problems”, og denne casesamling består af en række øvelser i hastigt føringsvirke, som har sin oprindelse fra Von Moltke’s taktikundervisning (Donat, 1894). Feltmarskal Rommel udgav ”Gefechts-Aufgaben für Zug und Kompanie” i 1934 og i samspil med ”Planspiele”, ”Kriegspiele”, ”taktiske udrykninger”, ”casestudier” osv., har det udgjort kernen af tysk taktik undervisning frem til 2. Verdenskrig. Stregtegningen som læringsaktivitet i den danske hær har sandsynligvis sin oprindelse fra tiden umiddelbart efter 2. Slesvigske Krig. Her var der en række reformer på Hærens Officersskole og brugen af lignende krigsspil har fundet sted i den efterfølgende periode (Forsvarsakademiet, Wargaming, 2021) . I nutiden anvendes føringsøvelser som en del af føringsuddannelsen på bataljons og brigadeniveau på Hærens Officersskole. (Forsvarsakademiet, Føringsøvelser på FØK, 2021)

 

Uddannelse i føringsvirksomhed

I forbindelse med Maneuver warfare revolutionen i slut 80’erne har særligt Marinekorpset skabt en kult omkring denne type opgaver (Schmitt, 1994).  I den seneste tid, har øvelserne så igen fået fornyet interesse ved Donald Vandergriffs ”Adapting Mission Command” (2019) og John F. Antal´s relancering af ”Armor Attacks” (2020). Derudover har Marine Corps Gazette og en række hjemmesider (Meyer, 2018) i mange år udgivet disse øvelser for at lade læserne løse taktiske opgaver og derefter diskutere dem i fællesskab.

Herunder et oversat uddrag fra ”Mastering Tactics” af John F. Schmitt. Vi bruger dette uddrag i vores undervisning med henblik på at visualisere en slutopstilling, hvor opgaven er at nedkæmpe fjenden.

 

De didaktiske overvejelser – om læringsmål og forberedelse

Denne type cases anvendes til indføring i MAU-faget Grundlæggende taktik i Hæren og i stor stil til at stimulere de studerendes lyst til at diskutere taktik ud fra et fælles udgangspunkt. Her vil jeg dog påpege to vigtige budskaber: 1) at hensigten er at skabe refleksion hos de studerende og 2) at dette er ét blandt mange læringsaktiviteter, vi bruger i vores portefølje. Undervisningen i terrænet handler hovedsageligt om, hvordan de studerende kan justere deres plan til virkeligheden. Her overfører vi stregtegningsprincippet til det aktuelle terræn og træner derved det hastige føringsvirke som en del af videreførelsen af kampen. Situationen i videreførelsen af kampen vil ofte være meget kaotiske. Delingen vil have forfald, tiden før en beslutning skal træffes være kort og fjendens muligheder mange. Her lærer de studerende at binde kaos i struktur ved hjælp af huskeordet OPTISIMU[1] og øvelserne bliver derfor skræddersyet/ designet til de enkelte læringsmål for lektionerne. Effekten ser vi på de studerendes evner til at træffe, ikke bare hurtige beslutninger, men at træffe kvalificerede beslutninger hurtigt.

 

[1] Huskeord som beskriver overvejelsesprocessen. OP(Opgave)TI(Tid)SI(Situation)MU(Muligheder)

 

Designet til de enkelte læringsmål?

Det vil sige, at fjenden vil være af passende størrelse, den generelle situation vil tillade en manøvre og terrænet vil tilbyde både en mulig fremrykkevej samt gode støttestillinger.  Vi anvender disse øvelser på forskellige måder alt efter, hvilket formål de skal tjene.  I metodemodulet, anvender vi særligt to øvelser: En med det formål at visualisere en slutopstilling, hvor opgaven er at nedkæmpe fjenden og en anden, hvor opgaven er at tage terræn. Dette giver os en fælles referenceramme og fælles forståelse af vigtigheden af en god opgaveanalyse. Vi vender blandt andet tilbage til deres første øvelse til slut på uddannelsen og på den måde kan de studerende se, hvor langt de har rykket sig. For hvad der i starten syntes at være en meget svær opgave, synes slutteligt på uddannelsen at være mere overkommeligt.

 

”Særligt de små stregtegninger har fungeret supergodt. Stregtegningerne gjorde noget meget komplekst, om ikke let forståeligt, så forståeligt. Jeg kan derudover kopiere øvelserne direkte over og bruge dem i min egen befalingsmandsuddannelse”- Studerende GtH 21-II (Hærens Sergentskole, 2021)

 

Hvordan benytter man øvelserne? Analogt eller digitalt?

Øvelserne kan anvendes både analogt som en stregtegning på papir eller digitalt på f.eks. Moodle.  Vi kan udføre øvelserne på forskellige måder. Første gang vi benytter dem, bliver scenariet oplæst for eleverne. Denne øvefase indeholder en repetition af notatteknik, en grov sortering af detaljer samt en hastig overvejelsesproces. De studerende får derefter 15 minutter til at analysere sig frem til en beslutning, som ender i ”modstanderens handlemulighed(er) og egen manøvreplan”. På denne måde sikrer vi, at alle eleverne står med en plan, der kan fremlægges. De bliver derefter delt op i studiegrupper af fire, hvor én bliver udvalgt til at give sin befaling. De resterende tre har i mellemtiden fået udleveret et ark med åbne spørgsmål, som skal sikre, at den efterfølgende gruppediskussion bliver fokuseret på det befalede og ikke på en snarrådig elev, der har en bedre plan end den fremlagte. De åbne spørgsmål kunne være ”Har du overvejet andre alternativer? Hvad betød opgaven for dig? Hvor i terrænet løser du den tildelte opgave, Hvad var afgørende for, at du valgte netop dét terræn?”. Det vigtige for instruktørerne er, at vi får styret diskussionerne i retning af vores læringsmål og samtidig lader deltagerne udfærdige deres egne anvendelige taktiske løsninger. Jo længere vi kommer i vores uddannelse, jo dybere forståelse får de studerende for metoden og de studerende anvender dermed flere faglige termer i deres spørgsmål.

 

 

Vi anvender selv disse øvelser som befalingsmandsuddannelse ved vores egen faggruppe i Videreuddannelsesafdelingen. Vi har eksempelvis taget udgangspunkt i en brigadebefaling, hvor faggruppelederne har givet bataljonens opgave til mine lærere og mig, som har ageret kompagnichefer for bataljonens tre kompagnier. Udover at gennemføre overvejelser og få udbytte af det, overværede vi også en overvejelsesproces, der gav forståelse for den taktiske løsning niveauerne over os.  Jeg har samtidig gennemført denne type øvelser med min tidligere og kommende chef med henblik på at lære at anvende og omsætte ny doktrinær viden.

 

Modstand mod læring?

For ikke at gøre scenarierne for komplekse, er situationsbeskrivelsen bevidst kort og simpel. Det betyder også, at vores studerende selv skal opstille visse forudsætninger for deres opgaveløsning. At de studerende selv skal opstille forudsætninger, gør opgaven mere indlevende, og det er samtidig et bevis på at en relativ simpel opgave og udgangssituation, kan tolkes meget forskelligt.

De studerende ville altid ønske, at de havde mere information til at træffe en beslutning. Realiteten er bare, at føreren ikke har tid til at indhente alle informationer, før vedkommende kan træffe en beslutning.     

 

Opsummering og konklusion

Som opsummering er Tactical Decision Exercises en praksis, som beder den studerende om at løse et taktisk dilemma, som har rod i virkeligheden, og derfor opleves som realistisk. Øvelserne kan anvendes til at træne dit hastige føringsvirke, de kan anvendes til at træne uddrag af doktrin og kan anvendes til at træne flere forskellige aspekter af OPTISIMU metoden.

Fordelene ved denne type læringsaktiviteter er, at den studerende undersøger scenariet ud fra en individuel overvejelsesproces og skal derefter træffe, forklare og særligt forsvare sin beslutning. Dette med baggrund i vores doktrin. Derudover er disse øvelser gode til at udvikle kognitive færdigheder inden for føringsvirke og styrker den studerendes evne til at genkalde faktuel viden og anvende den i nye situationer.

 

Bibliografi

Donat, K. V. (1894). Moltkes tactical problems. London,: W.H Allen.

Forsvarsakademiet. (2021). Føringsøvelser på FØK. København: Center for Landmilitære Operationer.

Forsvarsakademiet. (2021). Wargaming. København: Forsvarsakademiet.

Hærens Sergentskole. (2021). Uddannelsesrapport. Varde: Forsvarsakademiet.

Meyer, D. (2018). The Company Leader . Retrieved from http://companyleader.themilitaryleader.com/2018/08/31/tdg-introduction/

Schmitt, J. (1994). Mastering Tactics. Marine Corps Assn Bookstore.

William S. Lind. (1985). The Maneuver warfare handbook . Westview press.