Skandinaviskt mellanspel. Norska og danska Trupper i Sverige. A f H a rry Soderman. Forum . 1945. 832. P ris K r. 9,50. T ilsendt fra Branners Boghandel. 1 et Forord fremholder Forfatteren, at hans Bog ikke skal opfattes som en indgaaende historisk gennemarbejdet Frem stilling, men kun som en Skildring a f Grundlæggelsen og Opbygningen a f norske og danske Tropper i Sverige, a f F o rfatteren benævnt »Polistrupper«. Forfatteren er en svensk Politim and og var Chef fo r et krim inalteknisk Institut, der var knyttet til det juridiske F a kultet i Stockholm, hvor i Aarene fø r K rigen ca. 200 norske Politimænd var uddannede i K rim inalteknik. Han foretog i 1942 en Tjenesterejse til Scotland Ya rd i London, hvor han tra f den norske Statsraad Terje Vold. Samtalerne mellem disse to Herrer, mener Forfatteren, er Begyndelsen til Uddannelsen a f norske og danske Flygtninge i Sverige. Uddannelsen a f Nordmændene blev anlagt som en rent Politikursus med Fag som Krim inalteknik, Rapportskrivning og Forhorsteknik og startede baade fo r Danske og Norske i 1942. Forholdene før dette Tidsrum omtales ikke. A f Bogens 332 Sider handler de 25 om Danskerne, Resten om Nordmændene. Dette Forhold har sin naturlige Forklaring deri, at den danske Brigade straks fra Starten i 1942 kunde encadreres a f et stort Antal danske O fficerer, der var rejst til Sverige, saaledes at Brigaden straks kunde opstilles som en ren dansk militæ r Enhed, der hvilede i sig selv m. H. til Uddannelse og kun behøvede svenske Forbindelsesofficerer til Form idling, hvad angik Materiel, Forplejning, Indkvartering m. m., medens der fo r Nordmændenes Vedkommende skulde begyndes paa absolut bar Bund. Forfatteren gaar i sin Beretning om Danskerne ikke i Dybden. De Begivenheder, Forhandlinger m. m., der udspilledes bag Kulisserne, berøres kun periferisk og har maaske heller ikke Interesse for den store O ffentlighed, men han giver som ogsaa an ført i Forordet et Referat, en Skildring, som i hele sin sympatiske Form giver et fornø jeligt Billede a f B rigadens Liv. Den militære Organisation a f de danske Flygtninge, der starter med en Bataillon, opbygges efterhaanden til en Brigade paa. 5 Batailloner med Stab og Adm inistration i Stockholm og forskellige Lejre fra Blekinge op til Uppsala, mod Slutningen med en Styrke paa ca. 2000 Mand uddannet som Infanteri og udrustet ved svensk Generøsitet med alle moderne Infanterivaaben og Forbindelsesmateriel. Forfatteren giver mange interessante Oplysninger og tegner et fornø jeligt B illede a f Uddannelsen og Livet, som træder levende frem for Læseren. Han omtaler med stor Anerkendelse og Sympati de danske O fficerer. En særlig rosende Omtale bliver Oberstløjtnant E. Nordentoft og Kommandørkaptajn P. Mørch til Del. De to Herrer, der begge kom svømmende i Land i Sverige, var Mændene i Baggrunden, der bag Kulisserne ubemærket førte Spillet og bl. a. vedligeholdt Forbindelsen med de under Jo rden værende Myndigheder' i Danmark. A f de mange muntre Episodei', som omtales, og som giver Bogen en saa fornøjelig Colorit, skal kun nævnes en enkelt. E t mindre Hus beliggende paa Uppsala Universitetets Jordegods og tilhørende dette, nedbrænder. Da Huset sammen med andre er belagt med danske Soldater, anmoder Universitetet den danske Lejrkommandant om en Redegørelse, men denne, der betegnes som »en god Soldat och glad garçon«, undskylder, men slutter med at paapege, at Svenskerne i Tidernes Løb havde brændt saa mange Huse ned i Danmark, at det var ikke noget at tage sig saa nær, at dette lille svenske Hus nu var ødelagt, en Udtalelse, som Forf. morer sig over, men som det stilige svenske Universitet dog havde nogen Vanskelighed ved at opfatte som en Spøg.
A f særlig interesse skal nævnes, hvad der ikke er alm indelig kendt herhjemme, at Grupper a f den danske Brigade uddannedes som Feltgendarm eri med det Form aal fo r Øje at blive transporteret til England fo r at indgaa i Montgomerys Armé, hvis denne skulde være landsat i Jylland. Den danske Uddannelse, Disciplin og Aanden blandt Tropperne bliver omtalt meget anerkendende, og Forfatteren frem hæver til Slut, at Brigadens Eftermæle i Sverige var godt, at Forholdet til Befolkningen var udmærket, og at der førtes megen Selskabelighed mellem O fficererne og Godserne. Ligeledes nævnes det, at der blev indgaaet flere Ægteskaber mellem Soldaterne og de svenske »flickor«. Den sympatiske og elskværdige Omtale a f Danskerne og deres Virke i Sverige maa glæde alle os herhjemme, der stille og tavst havde vore Øjne rettede mod Danskerne derovre som vore Redningsmænd, og vi maa være Svenskerne dybt taknemmelige fo r den Indsats, de har gjort, den storstilede Hjælp, de har ydet, saaledes at det blev m uligt fra bar Bund at faa uddannet et m ilitæ rt Korps, som uden Tvivl vilde have kunnet gøre sig gældende til Æ re fo r vort Land ved Løsningen a f de vanskelige Opgaver, som man mente forestod, naar Landgang skulde foretages i et Land besat a f en fjend tlig Hær i Desperation paa Nederlagets Rand. Det maa vi aldrig glemme vor Broder hinsidan. Med Nordmændene stillede Forholdene sig helt anderledes, da disse som sagt ingen Befalingsmænd havde. Der foregik derfor et meget mere intim t Samarbejde mellem disse og det svenske M ilitæ r og Politi. Uddannelsen var i Begyndelsen politimæssig, men mod Slutningen, da den norske Styrke bestod a f 8 fuld t uddannede og udrustede Batailloner, og da der blev Tale om m ilitæ rt Indfald i det nordlige Norge, rent soldatermæssig med Øvelser planlagt a f svenske O fficerer og ofte i Samarbejde med En heder a f den svenske Hær. De sidste K apitler a f Bogen er særdeles spændende Lekture. Der berettes her bl. a. om de store Vanskeligheder, der skulde overvindes ved Indretningen a f en L e jr i Karesuando, den nordligste Landsby i Sverige, som kun talte 200 Indbyggere, og som laa i ca. 20 M ils A fstand fra nærmeste større Plads og uden anden Forbindelse hertil end daarlig Vej. I 37 Graders Kulde anlagdes Veje, byggedes Barakker, afholdtes Øvelser, alt med det Form aal for Øje at bryde igennem til Kirkenes i Norge, naar Tiden var inde. Beretningen herom er sat op med stor dramatisk E ffekt. Bogen, som er forsynet med gode Fotografier og iøvrigt smukt udstyret og let tilgængelig, er den først fremkomne o ffentlige Beretning fra svensk Side om disse særlige Forhold. Forfatteren har ydet et godt og fornø jeligt Bidrag til Belysning a f denne mærkelige Periode i de skandinaviske Landes militære Historie, og hans Bog fortjener paa Grund a f sit nydelige og sobre Indhold at faa mange Læsere.
O. M. G.
Den danske Brigade under Redaktion a f Chefredaktør Niels Grunnet og Redaktør Bent Demer. H. Hirschsprungs Fo rlag 1945. 222 Sider. K r. 12,50. Mellem de talrige Bøger om Danmarks Frihedskamp halet dansk S k rift om den danske Brigade længe været ventet. Endelig, midt i December 1945, kom det. Ikke som et Værk a f Enkeltmand, men som en Række Indlæg fra flere a f de Mænd og Kvinder, der virkede i og for denne nye Hærdel. Det indledes med Hilsener fra General R. H. Dewing, fhv. Forsvarsm inister Ole B jørn K ra ft og Generalmajor K. Knudtzon og en Mindetavle over de 8 Befalingsmænd og menige, der satte Livet til under deres Tjeneste. Dernæst giver Redaktør Ebbe Munck en kort Oversigt over Brigaden og vore Allierede. Kaptajnløjtnant E ig il H. W olff fortæ ller om, hvorledes Brigaden blev til, og Kommandør F. Kjølsen om den danske M arine i Sverige. De fem Bataillonschefer, Oberst Helge Jensen, Oberstløjtnant E. v. Freiesleben, Oberstløjtnant P. Bosse, Kaptajn A. H. Klokhøj og Oberstløjtnant T. Wagn, skriver om de A fdelinger, de opstillede og førte, F ru Ada Goldschmidt om Lottekorpset, Pastor Helge Roesen om Styrgens Feltpræster, Journalist Jørgen Thaanum Jensen om Indtryk fra sin Tjeneste som menig og Kaptajnløjtnant Palle luel om Forholdet mellem Befalingsmænd og menige. Politikommissær E jn a r Kelnæs skildrer O rdenspolitiforlægningen, Oberstløjtnant S. A. Andersen Brigadens C ivilsektion og Journalist Henrik Bierberg Lejrbladene. Flyverstyrkerne, Chaufførerne og Sanitetskompagniet omtales a f henholdsvis Kaptajn N. v. Holstein-Rathlou, Billedhugger Salomon og Kaptajn E rik Rype. Det kan sjældent undgaas, at et sligt Fællesværk, hvis Plan er at fæstne Træk fra Brigadens Liv især under T ilværet i Sverige, mindre under dens Virke i Danmark, rummer Gentagelser, der tynger Helheden. T il Gengæld har det flere skiftende, levende og fornøjelige Frem stillinger, som en enkelt Fo rfa tter næppe havde evnet, og som giver det en vis A lsidig hed og dermed ogsaa Styrke. De lyse og glade M inder præger især Indhold og Tone; de sjælelige og legemlige Lidelser, som Mennesket har en lykkelig Evne til at glemme, skydes i Baggrunden. Men man faar et godt Indblik i det store A r bejde, som udførtes a f mange dygtige, ogsaa unavngivne Mænd og Kvinder. Man frydes over Sveriges storstilede Hjælp trods Rigets ydre, politiske Kaar. Man foler Stemningen: Den frivillig e Stridsmands ukuelige V ilje til Kamp, hans sure Slid, stille Haab og Længsler, hans Sorger og smaa Glæder, hans Spænding om Forholdene i Danmark og hans Skuffelse over ikke at kunne give Tysken raat fo r usødet. H er skal ikke gaas i Enkeltheder. Det raaa dog siges, at en Anke over, at den danske Hær ikke har Feltpræster, er lid t misvisende, men ikke des mindre paa sin Plads, da den rører ved en vig tig Sag. Ved M obilisering, og det er her, det mest paatrængende K rav melder sig, raades der over det efter Arméprovstens Ønske nødige Tal. I det daglige ved de smaa Rekruthold, Hæren fø r havde, fandtes de ganske vist ikke — man laa jo ikke i afsides Skovtrakter langt fra Kirke og Præst — men alle Soldaterne havde samme Adgang til kirkelig Hjælp og Støtte som enhver anden Borger. Om man under de nuværende Forhold skal genoplive den gamle G arnisonspræstordning, hvis sidste Rester en fo r vidt dreven Sparelyst strøg paa Budgettet fo r faa A ar siden, eller om man skal have yngre Præ ster i nøjere Tilknytning til A fdelingernes daglige Liv , er et Spørgsmaal, der bør prøves. A t en D ivision, der sendes til Tyskland, bør have sine Feltpræ ster med, burde være hævet over Tvivl. Man lukker Bogen efter endt Læsning i dyb Taknemmelighed mod alle de Mænd og Kvinder, danske som svenske, der gjorde et virkeligt, alvorligt Arbejde fo r Danmarks Sag. men ogsaa med et Ønske om, at den paa flere Omraader var gaaet med i Dybden. Den er ikke udtømmende — et saa vigtig t Led som Brigadens Pionerkommando er end ikke omtalt — og vil utvivlsom t hos mange Læsere rejse Spørgsmaal, den ikke kan svare paa. Dens Fædres Hensigt er vel naaet. Den er alt i alt læseværdig og med sit smukke Omslag, tegnet a f Kai Rich, sit fine P apir og de mange Billeder net og tiltalende. Den løser et Savn, men Brigaden venter endnu paa sin Historiker.
Johan Nordentoft.
De danske Flygtninge i Sverige. A f Per M øller og Knud Secher. 1945. Gyldendal. Bogen er udarbejdet paa Foranledning a f det danske Gesandtskab i Stockholm og skrevet a f Redaktørerne Per M øller og Knud Secher. Det er en jævn og bram fri Fortæ lling om de Forhold, de landflygtige Danskere levede under i det velvillige Broderland Sverige paa den anden Side a f Sundet, og det er samtidig et straalende Mindesmærke over den svenske Gæ stfrihed. Der nævnes ved Navn en Mængde Svenskere, der stod i første Række i Velgørenhedsarbejdet, dels dem, der var med som Embedsmænd, og dels private Personer, hvis Færd ofte var mere i det skjulte. Bogen er et historisk Bidrag, der giver en Mængde Oplysninger, som den, der senere — maaske om en Menneskealder — skal skrive Danmarks Historie under den anden Verdenskrig, vil være glad ved at have samlet paa et Sted; der er mange Detailler, og rim eligt vilde det være, om dette vilde trykke Frem stillingen og gøre den tung — men nej, det er ikke Tilfældet. Det er en tyk Bog, og dette vil maaske virke afskrækkende paa mange — men det er med Urette. Den er skrevet i et frisk og let flydende Sprog, og den er spændende; den, der selv har oplevet iy 2 Aars Landflygtighed i Sverige, nikker genkendende til de mange Fortæ llinger og ser med et Smil de kendte Billeder, men fo r den, der ikke har været med, maa det meste være nyt, og fo r ham kommer Spændingen frem : han læser i Bogen og har svært ved — selv om det stunder imod de smaa Tim er — igen at lægge den fra sig.
Det vil være fo r vid tlø ftig t at omtale de mange A fsnit, der hvert fo r sig er a f største Interesse, og jeg skal indskrænke mig til at komme ind paa et enkelt, der sikkert er kun lid t kendt herhjemme, nemlig den svenske Regerings Behandling a f de Flygtninge, der indtog en Sæ rstilling. E fte r et kort Ophold paa en Modtagestation blev den almindelige Flyg tning sendt til en Forlægning; dette svenske Ord, der hurtigt fik Borgerret blandt Flygtninge, sammenfattede Hoteller, Kursteder, Samlinger a f Pensionater o. s. v. Her kunde den paagældende opholde sig i Ro, her kunde han faa sine Nerver lid t i Orden, og herfra kunde han med M yndighedernes Hjælp søge at skaffe sig Arbejde. Saaledes gik det de Mennesker, der havde et godt Rygte, og om hvem man ikke vidste noget ufordelagtigt, men det var ikke alle, der blev behandlet saa godt. I Modtagestationerne blev Flygtningene underkastet et, ofte indgaaende, Fo rhør a f svenske og danske Politifolk , og mærkede, navnlig de sidste, at den paagældendes Udsagn var mindre troværdige, gik det ikke saa let. Man var paa Vagt overfor Quislinger, Schalburgfolk og Stikkere samt Folk, der hjemme havde begaaet en ikkepolitisk Forbrydelse, og som nu haabede at kunne fri sig ud a f det danske Politis Klør; de blev overrasket ved at møde en dansk Krim inalbetjent, der tiltalte dem i en genkendende Tone. T il disse særlige Mennesker var der indrettet. Interneringslejre, der laa spredt rundt i Sverige, og som stod under svensk Tilsyn. Quislinger og lignende blev ikke betragtet som politiske Flygtninge, og egentlig havde man mest Lyst til at sende dem tilbage til Danmark; naar dette ikke skete, var Grunden Fryg t for, at de til Gestapo skulde give Oplysninger, som kunde være til Skade fo r Folk hjemme. Overfor Sabotører skelnede man mellem dem, der havde Menneskeliv paa Samvittigheden, og dem, der kun havde odelagt materielle Værdier. Om de sidste sagde den svenske Justitsm inister, at Regeringen ansaa Sabotage fo r en politisk Forbrydelse, og at Svenskernes Bestræbelser derfor gik ud paa at ordne det saa godt som m uligt fo r saavel flygtede Sabotører som andre Flygtninge. De første holdt man i nogen Tid under Observation fo r saa senere at slippe dem helt fri. — Den Hjælp, de danske Flygtninge modtog i Sverige, baade i økonomisk Henseende og a f moralsk A rt, var stor, og den vil ingensinde blive glemt, lige saa lid t som vi i den danske Hær nogensinde vil glemme de Svenskere, der i Treaarskrigen og i 1864 kom os til Hjælp. Chr. Bokkenheuscr.
