Log ind

Besvarelse af prisopgaven Nr. 5, 1894: Fremstilling af Geværammunitionenes Udvikling

#

Indledning.

Som bekendt har særligt den sidste halve Snes Aar — indenfor Geværernes Omraade — været rigt paa Forandringer, af hvilke flere cre af en saa gennem­ gribende Natur, at de ville medføre en fuldstændig Ændring i Fremtidskampenes hele Karakter. Og Be­ stræbelserne for at forbedre og udvikle Ildvaabnene ere endnu stadig lige ivrige. Næppe er et Geværsystem bleven prøvet og befundet egnet til Krigsbrug, antaget og indført, førend det tilsyneladende overtræffes af et nyt og mere fuldkomment.

Efter at Repeterspørgsmaalet i den sidste Halvdel af Firserne var bleven bragt til en tilfredsstillende Løs­ ning, viste det sig snart, at den hurtigere Skydning i høj Grad skærpede Fordringerne saavel til større Rasance — og dermed simplere Ildledelse — som til en hurtig og sikker Ammunitionserstatning. Da den Ammuni­ tionsmængde, som Soldaten selv medfører, er den sikreste Forsyning, maatte Bestræbelserne gaa ud paa at gøre denne Beholdning saa stor som mulig ved Ind­ førelsen af en let Patron. Men da nu Projektilets Vægt udgør den Del af Patronens samlede Vægt, som med stor Virkning lader sig ændre, forsøgte man at foretage Formindskelsen her.

Samtidigt skulde — som ovenfor nævnt — Bane- rasancen forøges. Denne bestemmes af Projektilets Tværsnitsbelastning og Begyndelseshastigheden, som igen væsentligst afhænger af Ladningsforholdet o: Forholdet mellem Ladnings- og Projektilvægt. Nedsættes Projek­ tilvægten, forøges altsaa Ladningsforholdet og hermed Begyndelseshastigheden; men den forringede Vægt kan kun opnaas, idet Kalibret formindskes. Med Hensyn til Projektilets Længde kunde man ikke foretage nogen stor Forandring. Da det nemlig gjaldt om at forøge de øvrige Virkningsfaktorer saa meget som muligt, maatte man anvende den størst mulige Tværsnitsbelastning, som medvirker til Forlængelse af det raserende Stykke og betinger Skarpets Evne til at overvinde den Mod­ stand, det møder paa sin Bane.

Som man ser, var Kaliberreduktionen den natur­ ligste Løsning paa ovennævnte vigtige Spørgsmaal. Endvidere søgtes Begyndelseshastigheden forøget ved Indførelsen af større Krudtladninger, hvorfor Krudtet flere Steder maatte komprimeres for at kunne rummes i Hylstret. Den næste Konsekvens af Repeterprincippet var Indførelsen af det røgsvage Krudt. I flere Stater ere Forsøgene hermed gaaede Haand i Haand med Kaliberreduktionen; enkelte Steder (Italien) indførte man røgsvagt Krudt til det større Kaliber, medens man i nogle andre Stater (Spanien, Holland, Rumænien) fore­ løbigt stillede begge Spørgsmaal i Bero for senere at drage Nytte af andre Staters Erfaringer og Resultater.

Som bekendt gik Frankrig i Spidsen. Da man i de andre Stater havde faaet Vished om, at der ved Lebelgeværet M. 86 var bleven indført røgsvagt Krudt, paabegyndtes næsten overalt lignende Forsøg. I Tysk­ land kom saaledes røgsvagt Krudt til Anvendelse allerede i Aaret 1888 ved Øvelserne og snart derpaa til Ind­ førelse ved Gevær M. 88.

Da Fremstillingsmaaderne imidlertid overalt søgtes hemmeligholdte, Og Forsøgene nødvendigvis maatte være af stor Udstrækning, lykkedes det først efterhaanden de øvrige Stater at komme med, og Tidspunkterne for den ny Krudtsorts Indførelse ere derfor højst forskellige.

Det røgsvage Krudts Antagelse som Krigskrudt er imidlertid nu overalt en fuldbyrdet Kendsgerning, og i de fleste Lande har man allerede en fleraarig Erfaring med Hensyn til dets Anvendelse og de vigtige Holdbarheds- og Magasineringsspørgsmaal. Den ydre Skikkelse og Form af Geværpatronerne svarede ved Indførelsen af det røgsvage Krudt meget nær til den nuværende — i de Lande, hvor Kaliber­ reduktionen ikke var sammenfaldende hermed.

Det lille Kaliber havde nemlig gjort Blyprojektiler uanvendelige. Paa Grund af Riffelgangenes stærke Sno­ ning og det større Tryk fremkom der dels Forblyninger af Løbet, dels for stærke Deformationer af Projektilet og mangelfuld Føring, hvorfor man maatte omgive dette med en Kappe af haardere Metal. Da den indre Bly­ kærne tillige skulde yde stor Modstand mod Kappen, dels for at hindre Kappebristninger og dels for at for­ hindre, at der i Stedet for skarpe og bestemte Indskæ­ ringer af Riffelgangene fremkom Afplatninger paa Siden af Projektilet, hvorigennem Udstrømning af Krudtgas kunde finde Sted, anvendtes en Legering af Bly og Antimon. Ligeledes var Patronhylstret undergaaet en Forandring, idet Flaskeformen med Centralantændelse var bleven indført, samtidigt med. at det elastiske og sejge Messinghylster kom til Anvendelse, hvor det ikke allerede fandtes.

A. Geværammunitioiiens Udvikling,
      a. Det rogsvage Krudt.

Allerede for ca. 35 Aar siden fremstilledes til Krigsbrug en Art Bomuldskrudt, som i Østerrig kom til Anvendelse ved Feltskyts. Efter at nogle Magasiner med dette Krudt vare sprungne i Luften, indstilledes imidlertid Tilvirkningen heraf. I 1869 foreslog den franske General Brugere en Krudtsort, bestaaende af 54 Dele pikrinsur Ammoniak og 46 Dele salpetersur Kali. Som Egenskaber ved dette Krudt anførtes, at det var mindre hygroskopisk end det sorte Krudt, ved samme Vægt­ mængde af stærkere Virkning, kun efterlod ringe Slam (hovedsagelig kulsur Kali) og endelig, at det kun gav liden og næsten lugtfri Røg. Det skal have givet Staal- kappeprojektiler en Begyndelseshastighed af 530m. For­ uden den høje Pris (4 Frc. pr. Kg.), som hindrede Ind­ førelsen af denne Krudtsort, viste der sig ved fortsatte Forsøg meget høje og variable Spændinger, som gjorde Skydningen usikker.

Hovedbestanddelen i alle de røgsvage Krudtsorter, som nu anvendes til Krigsøjemed, udgøres af Skyde­ bomulden x Bomuld, som er behandlet med en Blan­ ding af koncentreret Salpetersyre og Svovlsyre1), hvor­ ved den „nitreres".

Skydebomulden leverer imidlertid en altfor heftig eksplosiv Virkning, til at man umiddelbart kan anvende den som Drivkraft, hvilket gentagne Gange blev forsøgt, men uden Held. Da dens heldige Egenskaber, saasom stor Energimængde, ringe Høgudvikling og Slam, imid­ lertid i høj Grad vilde forøge Repetergeværernes Virk­ ningsevne, fortsattes Bestræbelserne paa at regulere og kontrollere Forbrændingshastigheden; men det er dog først Gelatineringen, der har gjort det muligt at frem­ stille brugbart Krigskrudt af Skydebomulden.

Det røgsvage Krudt kan deles i 2 Hovedgrupper, nemlig:

1) Skydebomuldskrudtet (Nitrocellulose­ krudtet) og 2) Nitroglycerinskrudtet.

Som Navnet antyder indgaar Skydebomulden som Hovedbestanddel i Krudtsorter henhørende til den første Gruppe.

Den er ved sædvanlig Varme uopløselig i Vand, Æther og Nitroglycerin, men derimod opløselig i Eddike- æther, Æther-Alkobol, Aceton, Metylalkohol o. s. v. Ved disse Opløsningsmidler gelatineres den o: forandres den til en geléagtig Masse, som efter Væskens Fjernelse bliver hornagtig og homogen. Denne Masse kan saavel i halvblod som i halvhornagtig Tilstand bearbejdes og deles ved Valser, Presser og Knive. Efter at være bleven haard og tør besidder den samme Evne til at udvikle Gas, som den løse Skydebomuld, men Forbrændingen foregaar langsommere. De kemiske og fysiske Egenskaber ved Nitrocellulosekrudtet ere omtrent de samme som ved Skydebomulden.

Det første Krudt af denne Art, om hvilket man hørte, var det af den franske Ingeniør Vie ille til Lebelgeværet opfundne røgsvage Krudt. Selv om den kemiske Analyse har vist Krudtets Sammensætning, kendes dog ikke Fabrikationsdetaillerne, om hvilke den omhyggeligste Hemmeligholdelse iagttages.

Lignende Krudtsorter ere komne til Indførelse i flere evropæiske Stater. I Tyskland tilvirkes det røg­ svage Krudt i flere Fabrikker, bl. a. i Statsfabrikken i Spandau, livis Direktor, Generalmajor v. Küster, skal have indlagt sig stor Fortjeneste ved Fremstillingen, samt i de private Krudtfabrikker i Rottweil (Würtemberg).

I Østerrig fremstilles en lignende Krudtsort — efter den af Artilleri-Oberstl. Schwab angivne Fremgangs- maade — i Statsfabrikkerne i Pressburg, Blumau og Saubersdorf. Skydebomulden, der forfærdiges i en Nitrocellulosefabrik ved Neurisshofe, tørres paa en særegen Maade, gelatineres o. s. v.

I Rusland blev der ligeledes i Begyndelsen af Halv­ femserne foretaget Forsøg ved Krudtfabrikken i Ochta for snarest muligt at fremstille en brugbar røgfri Krudt­ sort til det ny 3-Liniersgevær. Resultatet er bleven et Krudt, der i Sammensætning og Virkning skal komme det franske Krudt meget nær.

Blandt andre til Indførelse komne Nitrocellulose- krudtsorter skal endnu nævnes det svenske „Apyrit“, opfundet af Ingenieur Skoglund; det bestaar af Skyde­ bomuld og oxalsur Ammoniak”); endvidere det schweitziske Amsler-Krudt, Wettern Krudtet (antaget i Nord- Amerika) samt det fra Troisdorf-Fabrikken ved Koln leverede Troisdorfer-Krudt, der benyttes i Holland. Blandt de Krudtsorter, som fremstilles paa Grund­ lag af Nitroglycerin og Skydebomuld, er det af Nobel opfundne det almindeligste. Ansporet af den af den bekendte Sprængtekniker Isidor Trauzl i Pressburg gjorte Opdagelse: at opvarmet Nitroglycerin formaar at opløse Collodiumuld, lykkedes det ham at fremstille Sprænggelatinen (af lige Dele Collodiumuld og Nitro­ glycerin). Ved Forandringer i Blandingsforholdet og ved særlig Forarbejdelse af denne fremgik det Nobelske Krudtt, hvis kemiske Formel er:

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 17.05.29.png

Fremstillingsmaaden er forskellig. Den kan i Kort­ hed være følgende1): Nitroglycerinen og Gollodiumulden blive bragt sammen i et Fad ved sædvanlig Tempera­ tur. Luften bliver udpumpet af Fadet, hvorved Skyde­ bomuldens Porer fuldstændigt fyldes med Nitroglycerinen. Ved at give Fadet en stærkt roterende Bevægelse eller ved Presning bortfjernes derpaa saa meget af Nitro­ glycerinen, som det Blandingsforhold, der tilstræbes, fordrer. Ved derpaa at udsætte Massen for en Tem­ peratur af ca. 70° C. opløses Skydebomulden af Nitro­ glycerinen. For at undgaa Eksplosion tilsættes varmt Vand. Under Bibeholdelse af den høje Temperatur ud- valses derpaa Massen til tynde Plader — hvorved Vandet fjernes — Pladerne sammenpresses atter, indtil de ere bievne fuldstændig homogene og lige gennemsigtige overalt.

Denne Krudtsort er antaget i Italien under Navn af Ballistit og bliver forf'ærdiget i Krudtfabrikken Avigliana. Ballistit er sammensat af 50 Dele Nitroglycerin og 50 Dele Collodiumuld med en Tilsætning af Anilin til Farvning og Forhøjelse af Stabiliteten.

I England er antaget en lignende Krudtsort under Navn af „Cordite“ (cord = Traad). Det fabrikeres paa Krudtværket i Waltham-Abbey og bestaar af lige Vægt­ dele stærkt nitreret Skydebomuld og Nitroglycerin; den førstnævnte Bestanddel bliver opløst ved Tilsætning af 16 pCt. Aceton. Corditen adskiller sig fra Nobelkrudtet derved, at det indeholder Trini — i Stedet for Dinitro­ cellulose. For at svække Brisancen bliver der tilsat et større Antal andre Stoffer, saasom Olie. Tannin, oxalsur Ammoniak eller kvælstofholdig Kulbrinte og desuden 5 pCt. Vaseline. Massen bliver grundigt gennemarbejdet i en Blandemaskine, derpaa skaaren i passende Stykker, som komme i en anden Maskine, hvorfra de udgaa i Traadform. Efter at Krudtet derpaa er bleven tørret, kan det anvendes. Krudtladningen dannes af et Bundt af Traade.

Med Hensyn til Størrelse og Form af de forskellige røgfri Krudtsorters Korn synes det sidste Ord endnu ikke at være sagt.

Der findes nu 3 Former: Cylinderkorn, Skivekorn og Bladkorn. Apyritens Korn ere dog formede som tresidede Prismer af ca. l mm Højde. Grundfladen er en ligesidet Trekant, hvis Side er l,2mm. Som Maal for forskellige Slags Korn anføres des­ uden :

De østerrigske Cylinderkorn 0,8mm Gennemsnit, l mm Højde; de østerrigske Skivekorn 2,5mmGennemsnit, 0,25mm Højde; de tyske Bladkorn l,5mmSidemaal, 0,2mmTykkelse; de belgiske Bladkorn 2mm Sidemaal.

Krudtkornene ved de forskellige Sorter Krigskrudt blive som Begel mere eller mindre grafiterede. Hen­ sigten hermed er dels at holde Overfladen glat, hindre Sammenklumpning eller Udvikling af Elektricitet samt i det hele for at gøre Krudtet mere levende og mere modstandsdygtigt mod ydre Paavirkriinger.

Ved Grafiteringen opstaar forskellig Farve. Det østerrigske og det svenske Krudt er saaledes nærmest sort, det franske ligner nitreret Karton, medens de øvrige Sorter ere graalige, gullige eller brunlige.

I den nyere Tid tilstræber man Anvendelsen af saa højt nitreret Skydebomuld som muligt; ligeledes viser der sig ved Nitroglycerinkrudtet en Stræben efter at formindske Procentindholdet af Nitroglycerinen selv til 30 pCt. I mange nyere Recepter forekommer en Til­ sætning af 5 pCt. Vaseline, som skal bevirke, at Krudt­ massen bliver mere plastisk og sejg samt lettere at forme; ligeledes skal Vaselinen fungere som Fedtning(!). Under Fremskridtet i Fabrikationen er man tillige be­ gyndt paa at tilsætte Stoffer, som foruden at medvirke til Nitroglycerinens Opløsning, tillige gør den ufølsom under Arbejdet.

Eksercerkrudt. Da man ved løse Patroner mangler den Modstand, som det skarpe Projektil for- aarsager, og som ikke kan undværes til Fremkaldelse af den til Krigskrudtets Eksplosion fornødne Spænding, har man maattet søge at fremstille andre Krudtsorter, som egne sig til løse Patroner.

Hertil kan anvendes enhver Slags Krudt, naar det kun eksploderer sikkert og er røgsvagt, da man af tak­ tiske Hensyn ønsker at anvende saadant Krudt ved Fredsøvelser.

I de fleste Stater anvender man kemiske Krudt­ sorter, som paa forskellig Maade ere gjort tilstrækkelig brisante. Dette kan ved Skydebomuldskrudtet bevirkes ved, at Krudtkornene i nogen Tid lægges i Vand, hvor­ ved de blive porøse og frembyde flere Angrebspunkter for Fængstraalen. Porøsiteten og Brisancen kan lige­ ledes fremmes ved at blande Salpeter i Krudtmassen samt ved at undlade Grafiteringen. Man kan ogsaa fremstille et brisant Eksercerkrudt af Skydebomuldskrudt ved at forandre Krudtmassen, f. Eks. ved at man i den gelatinerede Masse iblander Skydebomuld, som kun del­ vis eller slet ikke er gelatineret, hvilken er let antænde­ lig og fremmer Eksplosionen. I Italien fremstilles Eksercerkrudtet ved at rive Ballistiten, hvorved den bliver som Saugspaaner.

b. Projektilerne.

Som tidligere anført maatte Kaliberreduktionen nød­ vendigvis medføre betydelige Forandringer og Forbed­ ringer i Projektilkonstruktionen, navnligt med Hensyn til Føringens Sikkerhed, noget forøget Tværsnitsbelast­ ning og — til Formindskelse af Luftmodstanden — heldigst mulige Form navnlig af Forparten.

Ved det røgsvage Krudts Fremkomst var man efter mange forudgaaende Forsøg bleven staaende ved Kærner af Blylegeringer med ydre Kapper, hvis Rand var ombøjet bagtil. Disse Kappeprojektiler vare enten saadanne, hvor Sammenholdet mellem det indre Blylegeme og Kappen kun bevirkedes ved Ombøjningen bagtil — eller i enkelte Tilfælde, hvor denne manglede, kun lige­ frem ved Adhæsion — eller ogsaa var det de saakaldte Compoundprojektiler, hvor Blyet og Kappen vare for­ enede ved Lodning. Som Eksempel paa et saadant kan nævnes det Lorenz'ske Staalkappecompoundprojektil, der var patenteret Lorenz, Direktør for den tyske Metal- patronfabrik i Karlsruhe. Kærnen var af 97 pGt. Bly og 3 pGt. Antimon, Kappen af papirtyndt Staalblik med tiltagende Tykkelse fremefter.

Det røgsvage Krudt forøgede vel Begyndelseshastig­ heden og som Følge heraf ogsaa Rotationshastigheden (ved Gevær 1889 fra 1833 til 2080 Omdrejninger i Sekundet); men samtidige Forbedringer i Kappematerialet have bevirket, at man atter er gaaet bort fra Compoundprojektilerne, hvis Fabrikation var kostbar og vanskelig. Da Forsøgene med røgsvagt Krudt paabegyndtes herhjemme, opdagede man imidlertid efter- haanden, at Kobberkapperne ikke vare tilstrækkelig holdbare til at benyttes ved Hastigheder paa 600mog derover. Ved sammenlignende Skydning med kobber- og nikkelklædte Projektiler viste der sig flere Forbiskud med Kobberkapper, som hidrørte fra, at disse under­ tiden reves itu. Til Trods for de større Udgifter, der vare forbundne med Anvendelsen af Kobbernikkel (80 pCt. Kobber og 20 pCt. Nikkel), bestemte man sig derfor til at anvende dette Materiale, som siden har vist sig at være meget tilfredsstillende.

Kapperne ere nu overalt løse, men med Hensyn til deres Materiale hersker der en stor Uensartethed. Medens tidligere Kobbernikkel syntes at være alminde­ ligst benyttet, har der i de sidste Aar i tiere Stater vist sig Tilbøjelighed til at foretrække det kobbernikkel- pletterede Staal.

Kobbernikkel benyttes i Danmark, Rusland, Fran­ krig, England, Belgien og Nordamerika; kobbernikkel- pletteret Staal i Tyskland, Spanien. Tyrkiet, Rumænien og Argentina; Nikkel i Holland og Italien, samt endelig Staal alene i Østerrig-Ungarn og Sverrig (M. 67/89). En enestaaende Konstruktion fuldes ved Projektilet til det schweitziske Gevær M. 89 af Rubin-Schmidts System, hvor en Bevikling af vasclinindfedtet Papir er bibeholdt, medens der til Undgaaelse af Spidsens Flad­ trykning er paasat denne en Kappe af kobbernikkel- pletteret Staalblik, hvis Rande ere indbøjede i Kærnen.

Projekt il kærnerne bestaa nu overalt af Lege­ ringer af Bly og 2—5 pCt. Antimon. Det gælder om at gøre deres Vægtfylde saa stor som muligt, thi Projektilernes Virkning, som kommer til Udtryk i Indtrængelsen og Forstyrrelsen i den trufne Genstand, afhænger af Energien (1/2 mv2), hvoraf ses, at den vokser, naar m forøges. Da en Projektilkærne med størst mulig Vægt­ fylde altsaa vilde være den bedste, har man beskæftiget sig meget med den Tanke at anvende Wolfram, hvis Vægt­ fylde forholder sig til Blyets som ca. 18 til 10,5, og hvorved man altsaa ved samme Tværsnitsbelastning vilde kunne forkorte det uforholdsmæssig lange Bly­ projektil betydeligt, hvilket vilde bidrage til Forøgelse af Stabiliteten i Luften og af Længdesnitsbelastningen. Det nævnte Metal forekommer imidlertid altfor sparsomt og er som Følge heraf altfor kostbart til denne Anvendelse.

Hvad Procentindholdet af Antimon angaar, da for­ øges dette i Regelen ved Anvendelse til mindre Ivalibre, hvor Kærnens ringe Tykkelse opfordrer til at gøre denne saa haard og modstandsdygtig som muligt.

Ved Forsøgsskydning med italienske Projektiler af 6,5mm Kaliber — med blød Kærne — viste der sig nem­ lig paa Projektilerne, som bleve opfangede i Vand, saa betydelige Deformeringer, at Skudsikkerheden vilde lide meget herved. Felternes Indtryk paa Projektilkapperne syntes meget regelmæssige, men Projektilets Form, som var forvreden og tillige fladtrykt, viste at Kærnens Haardhed maatto forøges betydeligt ved det formind­ skede Kaliber.

At Projektilkappen — væsentligst af Fabrikations­ hensyn — er gjort tykkest i Spidsen, og at Blykærnen er hærdet ved Tilsætningen af Antimon, bevirker tillige at Projektilspidsen er modstandsdygtigere, samtidigt med at det øvrige Projektillegeme afstives. Herved modvirkes Deformationer i Anslaget, hvorved en Del af Projektilets Nyttevirkning ellers vilde gaa tabt, men paa Grund af Antimonets ringere Vægtfylde tabes der lidt i Tværsnitsbelastning. Med Hensyn til Fastsættelsen af Projektilernes Vægt og Længde maa man tage tilbørligt Hensyn til en meget vigtig ballistisk Faktor, nemlig Tværsnitsbelastningen, som i Forbindelse med Begyndelseshastigheden bestemmer Rasancen af Kugle- banen. Den forøgede Begyndelseshastighed har den overvejende Indflydelse paa de kortere Afstande, hvor­ imod Tværsnitsbelastningen, som bestemmer Projektilets Evne til at overvinde Luftmodstanden, i væsentligere Grad kommer til Gyldighed paa de større Distancer. Disse 2 Faktorer maa imidlertid staa i et bestemt For­ hold til hinanden, thi Luftens Modstand vokser i større Forhold end Begyndelseshastigheden, og uden Under­ støttelse af den forøgede Tværsnitsbelastning vil den forøgede Begyndelseshastighed ikke blive tilstrækkeligt udnyttet. For at opnaa en tilstrækkelig stor Tværsnits- belastning, har man derfor med de smaakalibrede Ge­ værer faaet meget lange Projektiler.

Ved denne betydelige Længde bliver den Arm, paa hvilken Luftmodstanden kan virke, almindeligvis forøget; dette i Forbindelse med den formindskede Masse om­ kring Rotationsaksen vanskeliggør en Fastholden af Pro­ jektilaksen i en bestemt Stilling. Hertil udkræves stær­ kere Snoning af Riffelgangene, som atter medfører forøget Recule, Anstrengelse paa Geværet samt Konstruktions­ vanskeligheder.

Med fornødent Hensyn til alle disse forskelligartede Faktorer maa Projektildimensionerne bestemmes. Lægger man for megen Vægt paa en af dem, maa man finde sig i at slaa af paa Fordringerne til en anden.

Et Eksempel herpaa er den meget omtalte Reduk­ tion af Projektilvægten i Frankrig i 1894. Ved at ned­ sælte denne fra 15 til 13,5 gr. vilde man vel opnaa en Forøgelse i Begyndelseshastigheden af 60— 70m; men samtidigt vilde Projektilets Indtrængelsesevne paa de lange Afstande aftage betydeligt.

For Geværer med Kaliber mellem 7,5 og 8mmvarierer: Projektilvægten mellem 13,7 gr. (Schweitz) og 15,8 gr. (Østerrig), Projektillængden mellem 29,omm(Schweitz) og 32,13 gr. (Nord-Amerika), Tværsnitsbelastningen mellem 0,292 gr. pr. mm2 (Danmark) og 0,327 gr. (Nord-Amerika).

For Geværer med 0,5mm Kaliber stille disse Tal sig som følger:

Projektilvægten ca. 10,5 gr., Længde ca. 31,5mm, Tværsnitsbelastning ca. 0,31 gr. pr. mm2.

Ved denne Reduktion af Kaliber, hvor Vægten af Projektilet er nedsat med ca. 3,5 gr. er Længden om­ trentlig bibeholdt, hvorved Tværsnitsbelastningen bliver noget nær den samme som tidligere. Til Sammenlig­ ning hermed skal anføres de af Artillerihauptmann Weigner i Tidsskriftet „Minerva“ Febr. 1893 og af Generalmajor Wille i „Das kleinste Kaliber“ anførte til­ svarende Talstørrelser for fremtidige 5mm Geværer:

Weigners Projektil (hærdet Blykærne med Staalkappe) har:

Længde 35mm, Vægt 7 gr., Tværsnitsbelastn. 0,36 gr. (Vo = 850m, levende Kraft ved Mundingen 258 kg.).

Wille ansætter Længden til 32,omm, Vægten til 6,5 gr. med en Tværsnitsbelastning af 0,33 gr. pr. mm2.

(Vo = 815m, levende Kraft ved Mundingen 220 kg.).

Medens Tværsnitsbelastningen, som man ser, for­ øges ved Kalibrets Formindskelse, er Længdesnits­ belastningen derimod bleven mindre. Denne Om­ stændighed, der bidrager til at gøre Banen fladere — idet Luftens Modstand mod Tyngdekraftens Indflydelse vokser, naar Længdesnitsbelastningen aftager — bevirker tillige en større Følsomhed overfor Sidevind. Ved samme Hastighed bliver derfor Sideafvigelsen størst ved det Projektil, som har den mindste Længdesnitsbelast­ ning. Da nu imidlertid Projektilerne ved Kaliberfor­ mindskelserne stadigt opnaa større Hastigheder, aftage Sideafvigelserne samtidigt til Trods for do formindskede Længdesnitsbelastninger.

Ved Sammenligning mellem det danske 8mm Projek­ til (Længdesnitsbelastning 0,066 og vo = 624) og det italienske G,5mm(Længdesnitsbelastning 0,0549 og vo = 700) faas — idet Sideafvigelserne ved Sidevind lodret paa Kuglebanen forholde sig omvendt som Længdesnits­ belastningerne og omvendt som Begyndelseshastigheder­ nes Kvadrat4) — omtrentlig en Afvigelse for det G,5mm Projektil af 6/5, 3/4 - 9/10 af det SmmProjektil. (Længde­ snitsbelastningerne forholde sig som 5/6, Begyndelses­ hastighedernes Kvadrat omtrentligt som 4/3.

Dette Forhold gælder kun paa de korte Afstande. Paa længere Afstande stiller det sig endnu gunstigere for det lille Kaliber, idet det hertil svarende Projektil paa Grund af sin større Tværsnitsbelastning lider en mindre Luftmodstandsretardation.

Overfladebelastningen, der afhænger af Pro­ jektilets Vægt og Overfladeareal, aftager stærkt med Kalibret. Medens man ved de vægtigere Projektiler til ca. 8mmGeværer kan se bort fra den ved Luftens Ved­ hængning til Projektilet foraarsagede Friktion, som op­ tager en Del af Skarpets Energi, vil denne Faktor der­ imod ved det 5mm Projektil af 6,5—7 gr.’s Vægt sikkert gøre sin Indflydelse gældende paa en saadan Maade, at den maa tages med i Betragtning. Ligeoverfor denne Ulempe vil et tungere Materiale end Bly (f. Eks. Wol­ fram) være af Betydning.

Projektilernes Indtrængelse afhænger lige­ ledes af Vægten og Kalibret samt af Hastigheden i Anslagsøjeblikket. Forholdet er ligefremt til Vægten og til Kvadratet paa Projektilhastighederne, men omvendt til Tværsnitsarealet. Følgelig har et Projektil af mindre Kaliber paa Grund af sin større Hastighed atter her Overvægten. Imidlertid viser der sig ofte ved Skydning paa korte Afstande i visse Materialer en mindre Ind- trængelse end tidligere. Grunden hertil er — foruden Stakningen og Deformeringen, der tiltage med Anslags­ hastigheden — en Omslyngning eller Bevægelse af det trufne Materiales Dele, en dynamisk Virkning, hvorved en Del af Energien bliver forbrugt og Indtrængelsen formindsket.

I Norge bar man f. Eks. gjort de Iagttagelser ved Skydning med Geværer af 8 og 6,5 mm Kaliber, at Indtrængelsesdybderne i Sand paa 100"' vare henholdsvis 18 og 28cm, men paa 500m42 og 45cm, en Bekræftelse paa det dynamiske Arbejde, som foruden af Tværsnittet afhænger af Kvadratet paa Anslagshastigheden.

Projektilernes Diameter ligger i Regelen mellem Løbets 2 Diametre (over Riffelgangene og over Felterne), idet Forceringen sker ved Stakning og Pres­ sion i Forening.

Projektilernes Form er almindeligst den cylindro-ogivale, undertiden — som i Frankrig — med en Afplatning fortil. Denne Afplatning, der hyppigt an­ vendtes ved de ældre Blyprojektiler, fordi man herved opnaaede en noget forøget Stabilitet, skulde tillige tjene til at formindske Luftmodstanden. Forklaringen hertil søgtes i den Teori, at der foran Afplatningen dannede sig en lille Luftkegle af tæt sammenpresset Luft, der virkede paa samme Maade, som den manglende Projek­ tilspids vilde have gjort. Erfaringerne have imidlertid vist, at Afplatningens Indflydelse kun er ringe, hvorfor man ved de nyere Projektiler har forladt den, undtagen, som ovenfor nævnt, ved det franske Lebelgevær, der har Rørmagasin i Forskæftet, hvor Patronerne ligge bag hverandre.

Projektilernes Forpart er mere eller mindre slank. Undertiden danner det midterste Stykke en afkortet Kegle. Herved siges Friktionen i Løbet og dermed Sliddet at formindskes. I Regelen findes en lille Udhuling bagtil, hvorved Strikningen lettes. For at undgaa den ved Farten gennem Luften opstaaede Luftfortynding bag Projektilet vilde en ægdannet Bagpart være at foretrække. Opmærksomheden har da ogsaa baade i ældre og nyere Tid været henvendt paa saadanne Pro­ jektilformer, men Forsøgene have paa Grund af Van­ skelighederne ved at opnaa en sikker Forcering og Føring ikke naaet noget heldigt Resultat.

c. Patronhylstret

er i det væsentligste som ved det røgsvage Krudts Fremkomst, hvad Form og Størrelse angaar, om det end er undergaaet nogle mindre Forandringer i Konstruk­ tionen. Som Hylstermateriale anvendes nu overalt Messing, der som bekendt er en Legering af Kobber og Zink. Det gælder her om at erholde et Metal, som i Forbindelse med tilstrækkelig Elasticitet, Styrke og Sejghed forbinder den fornødne Prisbillighed. Tidligere var en Legering af ca. 66 pCt. Kobber og 34 pCt. Zink det almindelige; nu er man flere Steder — saaledes ogsaa hos os — gaaet over til en Legering af 72 pCt. Kobber og 28 pCt. Zink, der baade er modstandsdyg­ tigere overfor Krudtgassens Paavirkninger og lettere at forarbejde. Man har forsøgt at erstatte Messinget med kobbernikkelpletteretStaal,mendadetteMateriale— iFor­ bindelse med flere andre Mangler — er vanskeligt at bear­ bejde, har det ikke fundet Indgang. Formen er den flaskeformede med en svag Kegledannethed for at lette Udtrækket. Bagtil findes enten en Krave eller en ind­ drejet Rille (undertiden begge Dele i Forening — den saakaldte Halvkrave — ) for Udtrækkeren; i sidste T il­ fælde danner Hylsterhalsens Anlæg mod den tilsvarende koniske Flade i Kammeret Stødhund for Slagstiften. Dette Anlæg kan suppleres ved, at der i Kammeret ud- fræses en skarp Kant, mod hvilken Hylstrets Forkant støtter. Hylstrets bageste Kant kan enten være skarpt afdrejet eller afrundet. Af Forandringer i Konstruk­ tionen, som det ny Krudt har medført, kan nævnes at Halsen tiere Steder er bleven forlænget for bedre at kunne omslutte Projektilet og bevirke en hermetisk Lukning, som kan forhindre Fugtighed i at trænge ind til Krudtet. Fremdeles er Bunden ofte bleven forstær­ ket, for bedre at kunne modstaa den høje Spænding, enten ved en Forøgelse af Tykkelsen eller ved en For­ mindskelse af Fænghættelejet. Ildkanalerne, hvoraf der oftest tindes 2. men undertiden kun én. blive nu altid borede i Modsætning til tidligere Tid. da man som oftest nøjedes med at „slikke“ dem.

Fig. 1 og 2 vise eksempelvis de Forandringer som ere foretagne med Hylstret 1il det danske Gevær 1889.

Som det ses. er Fænghættelejet bleven formindsket (fra 6,26mm Diameter til 5,48mm): Ildkanalerne, der ere cylindriske og borede, udmunde ikke mere — som for — ude i Banden af Fænghættelejet, hvorved de talrige Gasudstrømninger, som fremkom i den første Tid efter dot røgsvage Krudts Indførelse, nu fuldstændigt undgaas.

Da Hylslermetallet imidlertid repræsenterer en for­ holdsvis stor Del af hele Patronens samlede Vægt — ved de i den sidste Tid indførte Kalibro omtrent Halv­ delen — og da denne Del saa at sige er en død Vægt, har man i den senere Tid søgt at konstruere lette, men dog tilstrækkeligt stærke og elastiske Hylstre, f. Eks. af Aluminium. Disse Forsøg ere imidlertid hidtil ikke lykkedes, væsentligst af den Grund, at Metaller af denne Art ikke have tilstrækkelig Stabilitet og Egalitet.

Ligeledes har man haft Opmærksomheden henvendt paa Anvendelsen af opbrændelige Patronhylstre med Messingbund. I Frankrig har der saaledes været fore- slaaet og prøvet en Patron uden Metalhylster og følge­ lig billigere og lettere end den reglementerede. Da den til Trods for de nævnte store Fordele ikke er kommen til Indførelse, kan man med Sikkerhed antage, at Sporgs- maalet ej har opnaaet nogen tilfredsstillende Losning.  Tillige har man tænkt sig Muligheden af at kunne an­ vende et Sprængstof, f. Eks. Celluloid som et Hylster- materiale, der ikke alene kunde forbrænde, men tillige ved sin Gasudvikling medvirke som Drivkraft paa Pro­jektilet.

Endelig gaar et Forslag ud paa at gøre Patron­ hylstret ganske overflødigt ved at udhule Projektilet bagtil og anbringe Ladningen heri. Hertil udfordres imidlertid en ny Slags Krudt, som dels kan fortættes saaledes. at det kan anbringes i et saa lidet Rum, og dels tillige selv tjene som Tændemiddel.

Lykkes det nogensinde, man Idealet siges at være naaet, thi man har da en Patron, som kun bestaar af Projektil og Ladning.

d. Fænghætterne.

Materialet til Fænghætterne er Messing, der lakeres indvendigt for at undgaa Satsens direkte Berøring.

Denne bestaar i Reglen af klorsurt Kali, Knaldkvik­ sølv og Svovlantimon, som blandes i forskelligt Forhold. Nogle Fabrikker tilsætte hertil pulveriseret Glas. Efter at være fyldt i Hætten dækkes Satsen med en lille Staniolbrik, som lakeres paa deri mod Satsen vendende Side.

Ved Overgangen fra de lave Spændinger i Løbet til de højere, som naaedes først med de komprimerede, sorte Krudtladninger senere med det røgsvage Krudt, viste der sig store Vanskeligheder at overvinde ved Kon­ struktionen og Anbringelsen af Fænghætterne, idet der i Begyndelsen fremkom talrige Fænghættebrud og Gas­ udstrømninger i Mekanismen. Om disse Ulemper, som vi jo ogsaa kende herhjemme, hører man fra mange Sider. Foranledningen til den i 1893 i Frankrig fore­ tagne Forandring ved Lebelgeværet M. 80 var saaledes de hyppige Gasudstrømninger. Da Beholdningen af færdiggjorte Patroner i det nævnte Aar androg ca. 144  Millioner, som man nødigt vilde erklære for ubrugelige, blev der frembragt en Udstrømningsaabning for Krudt­ gassen paa Siden af Mekanismen. Desuden skal Fænghætterne være bievne omdannede. Løbell's Jahresb. 1804 angiver, at selve Hætten er af Kobber, som, for at forstærkes, er omgivet af en Beskyttelseskapsel af Messing.

Ved den ovenfor omtalte Ændring af Patronhylstret herhjemme, foretoges ligeledes en Forandring, saavcl med Hensyn til selve Fænghætten som til dens Anbringelsesmaade.

Som Fig. 3 og 4 vise, er ikke alene Diametren, men tillige Fænghættens Højde bleven formindsket. Herved opnaas, at dens Rand ikke — som tidligere — kan fjerne sig fra Fænghættelejets Sider, naar den, efterat være ført til Bunds bliver udsat for yderligere Tryk. Den i Fig. 4 viste skraat afskaarne Rand bevirker — i Forbindelse med de ændrede Ildkanaler — en langt fuldkomnere Tætning end den tidligere plane.

e. Fabrikationen 

af disse forskellige Patrondele maatte nødvendigvis undergaa store Forandringer. De kraftigere Krudtsorter, hvormed der fremtidigt skulde virkes, stillede meget store Fordringer ikke alene — som ovenfor omtalt — til de anvendte Materialers Modstandsdygtighed mod de store Tryk, men tillige til den Ensartethed og Nøjagtig­ hed, hvormed Tilvirkningen skulde ske.

Da Ammunitionsforbruget under fremtidige Krige rimeligvis antager store Dimensioner, og Krigsbehold­ ningernes Størrelse derfor er stegen betydeligt, maa F a ­ brikationen kunne ske meget hurtigt, men tillige billigt.  Man har derfor maattet konstruere meget hurtiggaaende Maskiner, som arbejde med en høj Grad af Nøjagtighed og til hvis Betjening kun udfordres den mindst mulige Arbejdskraft.

Med Maskiner og Værktøj føres den skarpeste Kon­ trol, og man tolererer kun meget smaa Afvigelser fra de normale Maal (paa Værktøjet indtil 0,01mm).

Som Eksempel paa den Hurtighed, hvormed Am­ munitionstilvirkningen kan ske i moderne Patronfabrikker, skal anføres, at Fosnot-Fabrikken i Anderleeht (ved Bryssel) i Begyndelsen af Halvfemserne sagdes at kunne fabrikere 50000 Hylstre og 50000 Projektiler pr. Dag. Ved at arbejde baade Dag og Nat kunde disse Antal fordobles. Den store „Deutsche Metall-Patronenfabrik“ i Garlsruhe kunde derimod fabrikere 1,200000 Hylstre og Projektiler pr. Dag.

 f. Den samlede Patron.

Efter at have omtalt de enkelte Dele af Gevær­ patronen staar endnu tilbage med et Par Ord at omtale Patronen som Helhed, saaledes som den er fremgaaet af de enkelte, forbedrede Faktorers paa hinanden vir­ kende Indflydelse.

Kaliberreduktionen var — som ovenfor nævnt — gennemført i de fleste Stater, forinden Spørgsmaalet om det røgsvage Krudt havde naaet sin fuldstændige Løs­ ning. Bestemmelsen af Ladningsforholdet med det ny Krudt maatte derfor nødvendigvis ske med fornødent Hensyn til de alt forud antagne Geværsystemers Hold­ barhed.

Man fastsatte da en øvre Grændse, som Trykket ikke maatte overstige for ikke at bevirke for store A n ­ strengelser paa Pibe, Mekanisme, Hylster eller Fæng- hætte. Ladningens Vægt fastsattes i Overensstemmelse med dens Kraftytring, men da den ikke udfyldte Hyl­ stret helt, fremkom et lidet, tomt Rum. Herved fik Krudtgassen straks Plads til Udvidelse og Afkøling, hvor­ ved Spændingen formindskedes.

Med Bibeholdelse af den Begyndelseshastighed, hvormed man af ovennævnte Hensyn lod sig nøje, og i Forhold til hvilken Viserskalaen er fastlagt, stræber man derpaa, efterhaanden som Krudtets Udvikling skrider frem, at opnaa mindre Tryk, som kun ere smaa Varia­ tioner underkastede.

Overgangen fra det sorte til det røgsvage Krudt bevirkede, at Begyndelseshastigheden voksede betyde­ ligt (ved det danske Gevær 1889 fra 525 til 624m), og ved de senere Aars Geværkonstruktioner, der ere fast- slaaede alene med det røgsvage Krudt for Øje, træder dette Forhold endnu tydeligere frem.

Ved det første Trin af Kaliberreduktionen gik man til en Begyndelseshastighed af 600—645mmed et Maksi­ mumstryk af 25—2600 Atmosfærer, Ladningsforhold ca. 0,17.

Ved Nedgangen til 6,5—Gmrn, hvor man af Hensyn til en større Udnyttelse af det røgsvage Krudt har til­ vejebragt en større Godstykkelse, er Begyndelseshastig­ heden vokset til 700—800m, Maksimumstrykket til 35— 4200 Atmosfærer og Ladningsforholdet til ca. 0,20. Gaa vi ned til de projekterede 5mm Geværer, tales her om Begyndelseshastigheder paa ca. 850mmed Tryk paa indtil 5000 Atmosfærer, Ladningsforholdet ca. 0,32.

B. Særlige Projektil- og Patrouforiner.

Foruden de i det foregaaende omtalte Forandringer i Staternes Krigsammunition er der i Løbet af de senere Aar fremkommet adskillige Forslag til Forbedringer af Geværammunitionen, idet man ved særlige Konstruk­ tioner har søgt enten at formindske de Faktorer, der virke til Formindskelse af Projektilets Arbejdsevne, eller at forøge dettes Evne til at overvinde dem. 

Disse Projekter have — hvor tiltalende deres Teorier kunne være — dog i Praksis vist sig at være behæftede med Mangler, som, paa deres nuværende Standpunkt, hindre deres Anvendelse til Krigsbrug; men de have dog deres Interesse som Led i Udviklingsbestræbelsernes Historie.

Et engelsk Forslag gaar ud paa at formindske Friktionen i Løbet, hvorved opnaas en forøget Begyn­ delseshastighed i Forbindelse med en formindsket Gas­ spænding. Dette søges opnaaet ved at omgive Projek­ tilet med 2 Kapper, en indre og en ydre. Den først­ nævnte, som lukker Bunden, strækker sig hen til For­ parten; den ydre, som dækker Forparten og strækker sig til Bagfladen, er noget udbuet, hvorved der opstaar et luftfyldt Rum mellem de to Kapper. Udbueningens Tværmaal er lig Løbets Diameter over Riffelgangene. Den bageste Del af Projektilet har et Tværmaal lig det normale Geværløb. Ved Skuddets Afgang strikkes Pro­ jektilets bageste Del, og Forceringen sker dels herpaa dels paa Udbueningen fortil. Da denne imidlertid let­ tere giver efter for Felternes Tryk, fordi der intet Pro­ jektilmateriale findes herunder, bliver Friktionen noget formindsket, hvorved Begyndelseshastigheden siges at forøges med ca. (50m. Denne Konstruktion, som med tilstrækkeligt sejgt Kappemateriale maaske med Fordel lader sig anvende ved normale Løb, "er imidlertid uan­ vendelig i Løb, som ved nogen Brug ere hievne ud­ videde; idet Slukningen næppe bliver tilstrækkelig til — i Forbindelse med Udbueningen, som ikke stukkes — at sikre en fuldstændig Forcering. For at bøde herpaa kan man forøge Projektilets Tværsnit, men samtidigt vokser Friktionen i normale Løb, hvorved Fordelen ved denne Konstruktion bliver negativ.

Et andet engelsk Forslag, fremsat af General Twedie, gaar ud paa at forøge Virkningen paa Maalet. Dette .skal ske ved at omgive Blykærnen med en paa­ loddet Kappe af haardt Metal, som er aaben fortil, saaledes, at der her fremkommer en nøgen Blyspids. I Anslaget udvider den bløde Forpart sig og frembringer et større uregelmæssigt Hul; den haarde, skarpe Metal­ kappe, som ved Lodningen fastholdes til den indre Kærne, bevirker, efter Sigende, desuagtet en god Indtrængelse, idet den virker som et Skærejern. Ved engelske Forsøg med disse Projektiler skal det være lykkedes at gennemslaa Staalplader af stor Tykkelse, selv om disse vare saa skraat stillede, at almindelige Projektiler prellede af imod dem. Indtrængelsen i Al­ mindelighed ved disse Projektiler kan imidlertid ikke blive stor paa Grund af Deformationen og det heraf flydende Tab i Energi. Ligeledes har det haarde Kappe­ materiale sine Mangler, og endelig stiller Humaniteten ogsaa sine Fordringer, der sikkert næppe kunne tilfreds­ stilles ved Anvendelsen af General Twedies Projektil mod levende Maal.

Den flittige Vaabentekniker Professor Hebler i Zürich har i Tidens Løb fremsat en Del Teorier og Forslag til Projektilformer og ledsaget disse sine For­ slag med Resultaterne af vidtløftige Undersøgelser til Bedømmelse af de ballistiske Ydelser, hvilke søges an- skueliggjorte ved Skydetabeller. Ved Udførelsen af disse store Arbejder har Professoren sikkert udøvet en ikke ringe Indflydelse — ogsaa paa Geværammunitionens Udvikling i de senere Aar — eftersom hans Erfaringer om Projektiler med Hensyn til Materiale, deres Sam­ mensætning og Forbindelse, Konstruktion, Virkninger paa Vaabnet og Maalet, vistnok ere komne til Gode mange Steder, om det end ikke er lykkedes ham at bringe sine Forslag til Antagelse i de af ham udtænkte Former.

Først skal med et Par Ord omtales de Hehlerske Forsøgsprojektiler med „muligst slank ogival Forpart“. Ved Beregninger er Hehler kommen til det Resultat, at denne Form møder mindre Luftmod­ stand, end den almindelige afrundede eller af'plattede, samtidigt med at Projektilvægten bliver noget nedsat, hvorved Maksirnumstrykket formindskes, Begyndelses- hastigheden forøges o. s. v. Endvidere mener Profes­ soren, at den levende Kraft, — trods den ringere Pro­jektilvægt — paa Grund af den formindskede Luftmod­ stand, paa ethvert Punkt af Banen er større end før, at Sideafvigelsen — trods den mindre Længdesnitsbe­ lastning — dog aftager, medens Indtrængelsesevnen er betydeligt forøget.

Eksempelvis har Professoren beregnet de Frem­ skridt, som vilde være at opnaa. dersom man i Tysk­ land antog denne „möglichst günstige“ Forpart ved Gevær M. 88, og de ere ikke ringe. Paa 1000 m vokser det raserende Stykke for Vi Mand fra 40m til 68m og paa 2500m fra 7m til 14m; den levende Kraft tiltager paa 1000m fra 47 til 77 kg., paa 2500m fra 13 til 2Ö kg. o. s. v.

Professoren slutter med at udtale sin Antagelse af, at enhver Geværkommission straks vil paabegynde For­ søg med en saadan Projektilform (Fig. 5) for at opnaa Fremskridt analoge med dem, som han har beregnet for det tyske Gevær.

Jævnsides med sine Betragtninger angaaende den heldigere Forpart har Prof. Hehler anstillet Betragt­ ninger angaaende en mere hensigtsmæssig Form af Bagparten, og Besultatet heraf er bleven et Forslag til en muligst lang ogival Bagpart. hvorved Luftfortyndingen bagved Projektilet under dettes stærke Fart gennem Luften skulde indskrænkes til det mindst mulige.

Et saadant Projektil ses i Fig. 6. Formen minder om det gamle „Langblei“ ved Tændnaalsgeværet, og der findes ligesom ved dette et Føringsspejl, hvortil Hehler foreslaar et let. men dog fast Stof (Garton, Kautschuk, Guttapercha etc.). Projektilet har paa Over­ gangen mellem den forreste og bageste ogivale Del et 2mm bredt Føringsbælte, hvori Felterne skære sig ind. og som udfylder Riffelgangene selv i Løb. som ved Brugen ere bievne noget udvidede. Da Projektilet stukkes en Del, mener Prof. Hebler, at det faar direkte Føring af Riffelgangene paa en Længde af 8—9mm; men da dette ikke er tilstrækkeligt, skal Spejlet træde supplerende til.

Dette, der vejer 0,3 gr., skiller sig umiddelbart foran Mundingen fra Projektilet og skal ligesom Hylstrene kunne bruges flere Gange. Ligesom ved den slanke Forpart har Prof. Hebler ogsaa her beregnet en fuld­ stændig Skydetabcl for et Projektil af denne Form til det tyske Gevær M. 88 og kommer atter — som sæd­ vanligt — til de gunstigste Resultater.

Hertil skal blot bemærkes, at den ringe Tværsnits­ belastning (0,233 gr. pr. mm2 mod 0,265 ved den slanke Forpart og 0,296 ved det almindelige tyske Projektil), den usikre Spejlføring og det fremstaaende Føringsbelte synes at tale i modsat Retning, og have end flere Stater forsøgt at bringe disse LIebler’ske Former frem i Prak­ sis, saa have disse Forsøg til Dato dog ikke givet de af Professoren paapegede gode Resultater.

Dernæst skal omtales de bekendte Hulprojektiler. Tanken herom blev allerede fremsat i Halvfjerdserne, men de daværende Blyprojektiler uden Kappe besad ikke i den ny Form tilstrækkelig Modstandskraft mod Krudtgassens Tryk.

 Efter at Kappen var indført optog saavel Hebler som den russiske Vaabentekniker Krnka paany Ideen. Forsøgene førte dog slutteligt ikke til noget tilfredsstil­ lende Resultat, idet Projektilet forlod Løbet i fuldstæn­ dig deformeret Tilstand. Hebler gik derpaa over til Staalhulprojektilet. Dette har omtrent (Fig. 7) samme ydre Form som det kappeklædte Hulprojektil, men da Staalet ikke stukkes, er der anbragt en paaloddet — eller i en Rille indpresset — Føringsring af blødere Metal, som for at mindske Friktionen er temmelig smal (1— 2mm) og skraat afskaaret. Projektilets største Tvær- maal erligdet normaleLøbs Diameter over Felterne, medens Føringsringens Diameter er lig det udvidede Løbs Diameter. Som sædvanligt har Prof. Hehler ogsaa anstillet mange Be­ regninger angaaende disse Hulprojektiler, som efter hans Opgivelse have ført til udmærkede hallistiske Resultater. I den sikre Formening at Staalhulprojektilet er Fremtidens Projektil, som meget snart vil afløse de nu anvendte Fuldprojektiler, er han endog gaaet saa vidt, at han — for samtlige Stater — har konstrueret et saadant Pro­ jektil, svarende til det af dem antagnc Geværsystem, og tillige beregnet Vægt, ro, Maksimumstryk og Recule saavel for den nuværende Ladning af røgsvagt Krudt som for det af ham anbefalede, smaatkornede Kölln- Rottweiler Krudt.

Til disse Forslag om Hulprojektiler skal bemærkes, at den Tanke at svække Luftmodstanden ved at give Luften en Udvej gennem selve Projektilet jo kan synes meget korrekt. Man maa imidlertid erindre, at Projek­ tilernes Længdeakse ikke er fuldstændig sammenfaldende med Banetangenten under Farten gennem Luften, men at de beva:ge sig i spiralagtige Svingninger, hvorved Luftmodstandens Tryk — som virker parallelt med Banetangenten — kommer iil at virke i en skraa Ret­ ning. Det ligger da nær at formode, at smaakalibrede Hulprojektiler i denne Henseende ere uheldigere stillede end Fuldprojektilerne, idet de — netop paa Grund af Kanalen — frembyde en større Flade for Luftmod- standens Tryk, hvorved Svingningskeglen forøges og Skudsikkerheden formindskes. Hertil kommer endnu den — særligt ved Staalhulprojektilerne — meget for­ mindskede Tværsnitsbelastning samt den forringede Over­ fladebelastning.

Da disse Faktorers Indflydelse imidlertid ikke lade sig fremstille ad Beregningens Vej, er det klart, at man kun udelukkende kan fælde en Dom over disse Projek­ tilsorter efter praktiske, sammenlignende Skydeforsøg. Saadanne afholdtes i 1894 i flere Stater.

Den første Offentliggørelse af Resultaterne fremkom i December 1894, idet Hauptmann Weigner i „Mittheilungen über Gegenstände des Artillerie- und Genie- Wesens“ omtalte nogle Forsøg, som den østerrigske Mili­ tær-Komité havde afholdt, og som i sin Helhed bekræf­tede de ugunstige Resultater, som de danske Forsøg, der afholdtes ved Skydeskolen havde givet.

Ved de første Forsøg herhjemme havde det førende Spejls Forflade Form efter Projektilets Bagflade. Der fremkom herved meget store Spredningsmaal, idet Spejlet rimeligvis ofte fulgte med helt ud til Skiven.

For at komme til sikker Kundskab om Hulprojek­ tilets Evne til at overvinde Luftmodstanden blev begge Spejlets Endeflader gjort plane, for at man kunde være sikker paa, at det virkelig forlod Projektilet. Til Sam­ menligning blev der skudt med almindelig Ammunition,, hvis Ladning var afpasset saaledes, at Middeltrykket blev det samme som ved Patroner med Hulprojek­ tilerne. Der opnaaedes v25 = 604m, medens Hulprojek­ tilerne havde v25 = 664m (Middeltrykket = 2064 Atmos­ færer).

Resultatet af en Skydning med Skudrækker ä 20 Skud med hver Slags Ammunition paa Afstande fra 200 til S00ra ses af nedenstaaende Skema:

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 17.45.19.png

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 17.46.13.png

Hulprojektilernes Bane var her mindre strakt end de andre Projektilers, og da tillige deres Spredningsmaal vare meget store, indstilledes Forsøgene.

Tanken om at formindske Luftmodstanden ved en Kanal gennem Projektilet har ligeledes beskæftiget den bulgarske Kaptajn Naidenoff, hvis Projektil ses i Fig. 8. Den flaskeformige Luftkanals Vægge ere ube­ klædte. Kappen, som fortil har en skarp Kant, er bag­ til forlænget ca. 2/3 Projektillængde udover Kærnens Bagflade. De herved opnaaede Fordele ere efter Kap­ tajnens Mening følgende:

Ved samme Diameter og Vægt erholdes en For­ bedring af de ballistiske Egenskaber; ved samme Diameter men mindre Vægt opnaas en Formindskelse af Luft­ modstanden og den samlede Patronvægt saavelsom en Forøgelse af Begyndelseshastighed og Rasance. Ved den bagud forlængede Projektilkappe bringes endvidere Tyngdepunktet til at ligge foran Angrebspunktet for Luftmodstandens Resultant. Dette — mener Kaptajnen — vil foraarsage, at Projektilet vil flyve i Luften som en Pil og holde sin Længdeakse parallel med Bane­ tangenten.

Desuden mener Opfinderen, at Projektilet vil kunne undvære Rotationen — idet Luftstrømmen gennem Kanalen skulde give tilstrækkelig Føring i Luften; her­ ved kunde Riffelgangene spares og Begyndelseshastig- heden bringes op til ca. 1000m.

Med Hensyn til Kapt. Naidenoffs Pilprojektil skal kun bemærkes, at der — saavidt vides — med det ikke er bleven afholdt praktiske Forsøg noget Steds. Den bagtil aabne Luftkanal, hvorigennem en stor Del Krudtgas vil strømme ud ved Skuddets Affyring, den svage Ragpart, der rimeligvis vil blive udvidet som en Trompet, samt endelig den Antagelse, at Luftstrømmen gennem Kanalen skulde kunne give den nødvendige Føring, gøre — som General Wille bemærker — „einen etwas ursprunglichen Eindruck“.

Marga-Patroner. Som Eksempel paa Patroner, ved hvilke er gjort Forsøg paa at afpasse Gasudvik­ lingen i Sjælen med Projektilets fremadskridende Bevægelse. skal nævnes Marga-Patronerne (se Fig. 9 og 10). Projektilet har ingen flad Rund, men ender bagtil i en kegleformet Spids, som lukker for den forreste Aabning af det i Patronhylstret centralt anbragte Metal- rør T. Til Forbindelse af dette Rør med Hylster­ bunden (som er betydeligt forstærket) findes fem for­ skellige Methodcr, af hvilke de to nyeste ses paa hos- følgende Tegninger. Paa Fig. 9 tjener hertil en Kapsel e, som tillige optager Knaldsatsen e, og hvis forreste Rand griber ind i Indsnævringen b paa Røret T, naar Kapslen bliver presset ind i Udboringen i Bunden. Bag­ ved Indsnævringen i Røret har Udboringen et mindre Gennemsnit, hvorved der fremkommer en smal ringformig Skulder, mod hvilken Røret støtter. Kapslen Cs Indpresning maa udføres meget omhyggeligt, for at T kan erholde en fuldkommen central Stilling i Hylstret.

I Fig. 10 er Kapslen e en Kobberhætte, over hvilken den i begge Ender aabne Kappe ci bliver presset. Ved Kapslens Indsætning presses den øvre Rand saavel paa denne som paa Kobberhætten ind i Indsnævringen b, hvorved Rørets centrale Stilling bliver bedre sikret. Opfinderen, den belgiske Kaptajn Uldarique Marga, tænker sig Virkningen af denne Patron som følger:

Ved Skuddets Afgang antændes først det i Røret T indeholdte Krudt, medens Hovedmassen af Krudtlad­ ningen, som ligger i selve Patronhylstret og er fuld- stændig gastæt aflukket fra Fænghætten og fra Lad­ ningen i 7', bliver uberørt. Spændingen fra den i Røret udviklede Gas virker paa Projektilets bageste, kegleformede Ende og driver det ud i Riffelgangene. Først naar dette er sket, antændes Krudtet i Hylstret, hvilket fremskyndes ved at Røret T i den øvre Ende er forsynet med Gennemboringer.

En senere Patronkonstruktion af Kaptajn Marga ses i Fig. 11. Projektilet har forneden en Udhuling i Form af en afstumpet Kegle og optager her en presset Nitro­ celluloseblok P, som passer ind i Udhulingen. Gennem P gaar et cylindrisk Rør D. Dette indeholder en Kap­ sel s med Tændsats og en Tændnaal S, hvis kolbeagtige Fod hviler med en Skulder paa Røret T og som af en Sikkerhedsfjer hindres i at berøre Satsen i z. Røret D gaar ind i et videre Rør G, paa hvis øverste Kant Nitrocelluloseblokken P hviler. Ragtil i C findes Fænghætte k og Ambolt a. C sidder centralt i Patronhyl­ stret og er ligesom dette fyldt med Krudt.

Ved Skuddets Afgang antændes først Ladningen i C; herved overvindes Sikkerhedsfjerens Modstand, hvor­ ved Stiften S slynges fremad og antænder z, hvis Flamme meddeler sig til den forreste Del af Nitrocellu­ loseblokken. Ved det herved opstaaede Tryk drives Projektilet fremad, og straks herpaa tændes den øvrige Ladning.

Ved disse Konstruktioner mener Kaptajn Marga at have frembragt en langt fuldkomnere Forbrænding af Krudtet og, som Følge heraf, en betydeligere Gasudvik­ ling end ved de nu brugelige Patroner. Desuagtet – siger han — formindskes dog Gastrykket i den bageste Del af Løbet, fordi Projektilet allerede er traadt ind i Riffelgangene, naar Antændelsen af den ydre Ladning finder Sted. Tillige opvarmes Løbet mindre, og Krudtgassens Spænding, som tiltager i voksende For­ hold med Krudtets sukcessive Forbrænding, fremkalder større Energi.

Ved den sidstnævnte Konstruktion mener Kap­ tajnen at hidføre en saadan Regulering af Gasudvik­ lingen , at Tætheden og Spændingen af Krudtgassen stedse bliver den samme fra Affyringsøjeblikket, og ind­ til Projektilet forlader Mundingen. Efterretningerne om Forsøgsresultaterne med disse Patroner vise en paafaldende Mangel paa Overensstem­ melse.

Enkelte Steder fremhæves denne Ammunition med tilhørende Gevær som noget særligt godt, medens man samtidigt hører, at det andre Steder ikke har kunnet tage Konkurrencen op.

Hvorledes dette nu end forholder sig, saa synes der at ligge en sund Tanke til Grund for denne Patronkon­ struktion i Retning af den bedst mulige Udnyttelse af Krudtladningen samtidigt med en mindre Anstrengelse af Løbet. I Betragtning af den meget korte Tid, i hvilken Projektilet passerer Løbet (ved Gevær 1881) 0,00256 Sekund) vil man forstaa, at blot en tilnærmel­ sesvis Løsning af den foreliggende Opgave — at nærme Størrelsen af Maksimumstrykket til Middeltrykket — vil være et betydeligt Fremskridt i Ildvaabenteknikken.

Kaptajn Marga’s Patroner synes at være meget for komplicerede til Anvendelse — den i Fig. 11 viste skal nærmest være til Brug ved hurtigskydende Kanoner — men Kaptajnen har maaske givet et Fingerpeg i den Retning, ad hvilken det tilstræbte Maal kan naas.

Wolfram. At et Metal, som bar den største Vægtfylde, i ballistisk Henseende vil være at foretrække fremfor alle andre, er let forstaaeligt, eftersom det ved samme Projektilvægt og Tværsnitsbelastning tillader en ringere Længde og som Følge deraf en større Stigning af Riffelgangene.

Wolframmetallet, som med en betydelig Haardhed forbinder en stor Vægtfylde!), egner sig derfor i høj Grad til Kærnemateriale ved smaakalibrede Projektiler, hvor den fornødne Tværsnitsbelastning nu maa købes ved en relativ stor Projektillængde og en lille Stigning af Riffelgangene.

Indførelsen af de allerede flere Gange foreslaaede og forsøgte Wolframprojektiler (Major Mieg) er hidindtil hovedsagelig strandet paa den høje Pris (ca. 2 Mark pr. Kilo Metal). Da Udgravningen af Wolframerts imid­ lertid er i stadig Tiltagende baade i Europa, Asien, Amerika og Australien, vil Prisen sikkert hurtigt falde og gøre det muligt for Staterne at opnaa et væsentligt Fremskridt i Bevæbningen.

C. Geværammunitioneiis Udvikling i forskellige Stater. Danmark.

Da Forsøgene vedrørende Kaliberreduktionen og det røgsvage Krudt mange Steder ere foretagne omtrentlig i samme Tidsrum, skal her gives en kort Fremstilling af Ammunitionsudviklingen herhjemme — navnlig for Projektilernes Vedkommende — under den Virksomhed, som udfoldedes af de til Kaliberreduktionens Drøftelse nedsatte Udvalg.

Denne Virksomhed, som paabegyndtes allerede i Begyndelsen af Firserne, omfattede — naar undtages enkelte Forsøg med et 7,56mm Gevær, konstrueret af Professor Heblcr — udelukkende det 8mm Kaliber, da man havde til Hensigt at blive staaende herved.

Efter at en 8mm Pibe var konstrueret, fremstilledes ligeledes heri Landet — efter Tegning af daværende Kaptajn V. 11.0. Madsen — et kobberklædt Projektil af 8.2mm. Pelle Projektil betegnedes: Dansk kobberklædt Projektil Nr. 1 (Fig. 12). Ved Fabrikationen blev Pro­ jektilets Tværmaal dog lidt større end oprindelig be­ stemt (indtil 8,39ram). For at undersøge hvorledes For­ holdet vilde være ved en Reduktion af sidstnævnte Ka­liber. bleve Projektilerne ved Presning bragt ned til et Tværmaal af S,20mm, og dette Projektil kaldtes: Dansk kobberklædt Projektil Nr. 2.

Imidlertid viste det sig, at der ved den Ladning — 5,8 gr. F. V. li. B. (komprimeret, sort Krudt) — ved hvilken man var bleven staaende. ikke opnaaedes mindre Tryk eller større Hastighed med sidstnævnte Projektil, og da dette tillige syntes at give ringere Skudsikkerhed end Nr. 1, besluttede man at holde sig til dette sidste.

Disse danske Projektiler gave i det hele særdeles god Skudsikkerhed; men undertiden forekom dog fuld­ stændig vilde Skud, der ikke en Gang naaede ud til Skiven. Ved at opfange udskudte Projektiler i Mel viste det sig, at Kobberkappen sprang itu og blev krænge! af Kærnen. For at hindre dette Forhold, der maatte skyldes Krudtgassen, som trængte ind under Kappen, tilvirkedes Projektiler, ved hvilke Kobberkappen bagtil var bøjet om med en Krave, der sluttede til Blykærnen. Dette Projektil betegnedes: Dansk kobberklædt Projektil Nr. 3 (Fig. 13).

Samtidigt med disse Forsøg med Kobberkappe prøvede man en Del andre Projektilsorler for at under­ søge, om ikke andre Former eller Matcrialier skulde kunne forhøje de ballistiske Ydelser.

Fra Tid til anden foretoges saaledes Forsøg med Projektiler af Bly (Fig. 14) med Tilsætning af 5 pCt. Antimon (fransk Legering). Disse Forsøg førte imidler­ tid ikke til noget brugbart Resultat, idet der efter faa Skud fremkom stærk Blyafsætning i Løbet.

Af danske Forsøgsprojektiler skal endvidere nævnes forkobrede ægdannede Projektiler (Fig. 15) og forniklede ægdannede af samme Form som II.

Fremdeles forsøgtes staalklædte Projektiler — saavel med løse som med paaloddede Kapper — bl. a. fordi de hertil hørende afrundede Pdffelgange tillode en lettere Rengøring, end de mere skarpkantede, som for­ dredes til kobberklædte Projektiler. Staalet prøvedes ligeledes i forniklet Tilstand (samme Form som „Dansk kobberklædt Projektil Nr. 5“ Fig. 17) samt endelig for­ synet med et Kobberbælte (Fig. 16) ved det saakaldte: „Dansk kobberklædte Staalprojektil“, der var af massivt Staal. Af samme Form som Nr. 5 vare tillige nogle Forsøgsprojektiler, der vare forsølvede med tyndere eller tykkere Sølvlag.

Hidtil havde man ved Forsøgene anvendt Hylstre fra Utendoerffer i Nürnberg. I Slutningen af 1886 vare imidlertid Forarbejderne til den danske Hylsterfabrika­ tion saa vidt fremskredne, at man selv kunde levere Hylstrene. Af Projektiler benyttedes paa dette Tids­ punkt 2 Former, begge med Kobberbeklædning og beteg­ nede: Nr. 3 og Nr. 5. Det første vejede 0,5 gr. mindre end det andet — paa Grund af Indsnevringen paa Midten — og gav tillige et Tryk, der var 50— 100 Atm. mindre, noget mindre Vibrationsvinkel og større Udgangshastighed. Da det imidlertid paa Grund af sin Form var væsentlig vanskeligere og bekosteligere at fremstille end Nr. 5, anbefaledes dette sidste — der som Fig. 17 viser, i Form svarer til det nuværende — til Antagelse.

Da Artillerikomiteen i 1886 havde tilendebragt sine Arbejder med Hensyn til Pibe og Patron, kunde det vistnok med Rette siges, at vort 8mmKaliber ikke blev overtruffet af noget andet, den Gang eksisterende, Geværkaliber.

De store Fremskridt, som naaedes navnlig i Ret­ ning af forøget Begyndelseshastighed, f. Eks. 1886 i Frankrig ved det røgsvage Krudt og 1888 i Tyskland ved forbedret Pibemateriale, ansporede imidlertid til forøgede Anstrengelser.

Tanken om at anvende røgsvagt Krudt til Krigs­ brug havde ligeledes været tidligt fremsat herhjemme; men de store Vanskeligheder, der vare forbundne der­ med og som i flere større Stater først ere overvundne i de senere Aar, bevirkede en Standsning i Forsøgene.

I Begyndelsen af 1890 optoges disse atter og gik da saa hurtigt og heldigt fra Haanden, at det i den første Halvdel af dette Aar lykkedes at fremstille: Dansk røgfrit Krudt.

Idet man nu bestemte sig for en Udgangshastighed (V25) af 600m, gik Bestræbelserne ud paa at opnaa en passende Ladning, der ved at forbrænde under tolerable Gasspændinger (ikke over 3000 Atmosfærers Tryk) gav den nævnte Hastighed. Hvorledes Arbejdet i den Ret­ ning skred frem, ses af følgende Hastighedsmaalinger, der i Regelen ere udførte i Rækker paa 10 Skud:

Februar 480m ; Marts 400, 430, 440, 574, 585 og 575m ; April 595, 586, 594, 580 og 589m. I Maj og Juni, da den fabriksmæssige Tilvirkning kom i Gang, varierede Hastighederne omkring 600m, og det danske Krudt blev derfor benyttet til den Indskydning af Gevær 1889, der foregik i Maj og Juni, og hvortil der tidligere havde været benyttet Wettern Krudt med Ladningen afpasset til en Begyndelseshastighed (V25) af 600m. Ladningen af „Dansk røgfrit Krudt“, der betegnedes R. F., blev bestemt til 2,2 gr., der gav et Tryk af ca. 2400 Atmosfærer. Resul­ taterne, som opnaaedes med vort røgsvage Krudt — i Forbindelse med forbedret Pibemateriale — rnaatte nu siges at være paa Højde med Resultaterne i Tyskland og Frankrig. Ved at forøge Ladningen til 2,4 gr. — hvorved Trykket steg fra de opnaaede 2400 indtil 3000 Atmosfærer — vilde man kunne naa en Begyndelseshastighed (V25) af ca. 630m: men den ringe Forøgelse af bestrøget Rum, som derved kunde opnaas, vilde ikke opveje de Ulemper med Hensyn til Anstrengelse af Mekanisme, Hylster og Fænghætte, der næppe kunde undgaas ved de høje Tryk. Det foresloges derfor at blive staaende ved en Begyndelseshastighed (V25) af 600m og at arbejde hen til med Bibeholdelse af denne Hastighed at tilvejebringe saa lidet variable Tryk som muligt.

Efter at Forsøgene havde vist Kobberkappernes Upaalidelighed ved de forøgede Hastigheder, havde den i Septbr. 1890 autoriserede Patron følgende Dimensioner:

Det tomme Patronhylster 11,9 gr., Projektil med Kobbernikkelkappe 15,43 gr., Fænghætte 0,36 gr.. Lad­ ning: N. G. K. 5,0 gr., Dansk røgfrit Krudt 2,2 gr. Den færdige Patron: N. G. K. 32,8 gr., R. F. 30,0 gr.

De i de første Aar ofte forekommende Gasudstrøm­ ninger nødvendiggjorde imidlertid snart en Forandring særligt af Fænghætten og dens Anbringelsesmaade (se c. Hylstrene og d. Fænghætterne) og i August 1892 auto­ riseredes en ny Patron af følgende Dimensioner:

Hylstret 13,o gr., Projektilet med Kobbernikkelkappe 14,05 gr., (Kappen 80 pCt. Kobber, 20 pCt. Nikkel, Kærnen 95 pCt. Bly, 5 pCt. Antimon), Ladningen 2,o— 2,8 gr. R. F., Fænghætten 0,28 gr., den færdige Patron ca. 31 gr. (Den løse Patron har et Hylster som til den skarpe Patron med Ladning af røgsvagt Krudt samt et hult Træprojektil, der splintres tæt foran Mundingen. For at man kan skelne disse Patroner fra de skarpe, ere saavel Hylstrene som Projektilerne farvede karmoisin­ røde, ligesom de føres i Patronholdere af samme Farve.

Den blinde Patron har reglementeret Patronhylster, der er forsynet med et massivt Træprojektil og en Læderprop i Fænghættelejet.

Salonpatronen har ligeledes et reglementeret Patron- hylster med cn Indsnevring paa Halsen, præget Bly­ projektil af 5,5 gr. Vægt samt Ladning af 0,7—0,8 gr. sort Krudt.)

Ammunitionen føres i Holdere af presset Messing­ blik, af en Vægt af ca. 10 gr. En Patronholder med 10 Patroner vejer herefter ca. 315 gr. Holderne bundtes i Papir (den Jessenske Pakning), 12 Holdere i Bundtet, hvis Vægt er ca. 4 kg.

Patronkarren rummer 126 Bundter eller 15120 Pa­ troner, hvilket giver 60 Patroner pr. Mand. Vægten af den fuldt pakkede Karre er henved 1020 kg.

Tyskland.

Da man i Tyskland var bleven klar over det røg­ svage Krudts Indførelse ved det franske Lebelgevær, fremmedes Forsøgene af yderste Evne, og Resultatet blev det saakaldte „Wiirfelpulver c/88“. I Begyndelsen gik det her som i de fleste andre Stater, idet Krudtet undertiden gav meget høje og variable Tryk samtidigt med, at dets Fremstilling var meget farefuld. I 1890 forefaldt saaledes i Spandau en meget stor Eksplosion, som kostede mange Mennesker Livet. Grunden hertil var, at man tørrede Skydebomulden ved en altfor høj Varmegrad.

Senere har man forladt Krudtet c/88 og er gaaet over til „Blåttchenpulver c/91“, der siges ikke at inde­ holde Nitroglycerin. Det skal give mindre Tryk, men opheder Geværet særdeles stærkt. I Begyndelsen om­ tales en Tilsætning af Kamfer, der imidlertid ikke findes nu. Krudtet, der har en giindsende brunlig Farve, til­ virkes i flere Fabrikker. Fremgangsmaaden hemmelig­ holdes. Bladenes Sidemaal er 1,5mm, Tykkelsen 0,2mm. Projektilet, som er af hærdet Bly, er omgivet af en Kappe af kobbernikkelpletteret Staal. Hylstret har Kraverille.

I „Rev. milit.“ 91 anførtes, at Tyskerne vare misfor­ nøjede med deres Patroner, da Udtrækket ofte var mangelfuldt, og i Vinteren 1891 — efter at Liniearmeen var forsynet med Gevær 1888 — begyndte man at ind­ drage samtlige udleverede Geværer for at foretage en Ændring af Mekanismen.

Kraverillen er dog bibeholdt, da Antagelsen af en ny Patron vilde medføre altfor betydelige Forandringer af Geværet.

Da Ladningen ikke fuldstændig fylder Hylstret, men giver Plads for et lille Ekspansionsrum, anbragtes tidligere en lille Papskive mellem Skarp og Ladning. Den er nu bortfalden, og ligeledes har man opgivet den tidligere anvendte faste Fedtning udenpaa Projektilet.

Patronhylstrets Vægt er 10 gr., Projektilets Længde 36,1mm, Projektilets Vægt 14,5 gr., Ladningens Vægt 2,7 gr.

Den færdige Patron, der er 82,5mmlang, vejer 27,5 gr. (Vo = 645mm, Max.-Tryk 3300) 5 Patroner pakkes i en Patronholder af Staalblik, der i tom Tilstand vejer 17,5 gr.

Den løse Patron har et hult Træprojektil, den blinde et hult Messingblikprojektil. Patronholderne med 5 skarpe Patroner samles i Pakæsker, der hver indeholde 3 fyldte Lloldere. 15 Æsker samles atter i 1 Pakhylster (Paekhiilsen) og 5 Hylstre pakkes derpaa i en Patron­ kasse M. 88.

Vægten af disse forskellige Transportmidler stiller sig som følger:

1 Patronholder med 5 Patroner vejer 154 gr., 1 Pakæske med 15 Patroner 500 gr.; 1 Pakhylster (225 Patroner) vejer 7,7 kg. og 1 Patronkasse M. 88 med 1125 Patroner vejer 42,7 kg.

Hver Skytte bærer selv 150 Patroner (fremtidig muligvis 120). Af disse har han 30 i hver af de for­ reste Patrontasker og Resten i den bageste.

Frankrig.

Efter mange, ofte hinanden modsigende, Efterret­ ninger i militære Tidsskrifter syntes man i Begyndelsen af 90’erne i Frankrig at være utilfreds ikke alene med det allerede i 1886 indførte røgsvage Krudt, men endog med selve Lebelgeværet, hvis Skudhastighed mentes at være for ringe i Sammenligning med Mauser- og Mann- lichergeværernes, og hvis Mekanisme ikke skærmede Skyttens Ansigt mod Beskadigelser af de hyppigt fore­ kommende Gasudstrømninger. I 1892 afholdtes Forsøg- for at foretage Ændringer i ovennævnte Forhold. I „les armes å fen portatives, Paris 1893“ berettes, at Pro­ jektilvægten vilde blive nedsat fra 15— 13,5 gr. (Tvær­ snitsbelastningen altsaa fra 0,298 til 0,269) for at forøge Begyndelseshastigheden. Endvidere skulde der indføres en Ladeæske af System Ortus (der i tom Tilstand vejede 200 gr.), hvorved Skudhastigheden vilde øges betydeligt. Disse Ændringer have imidlertid ikke fundet Sted. Lebelgeværet, der nu betegnes M. 86/93 er undergaaet nogle Forandringer ved Mekanismen, samtidigt med at der er indført en ny Patron „modele 1886 M.“. Denne har samme ydre Dimensioner (Længde 75mm, Vægt 29 gr.) som den tidligere Patron M. 86 og adskiller sig kun fra sidstnævnte i faa Punkter: Hylsterbunden er forstærket, hvorved Hylstrets indvendige Bum er bleven formind­ sket ; Ladningen er — i Stedet for som tidligere 2,8 gr. — nu kun 2,7 gr. røgsvagt Krudt B. F. (ikke B. F. X. = nyt Gevær-Krudt); Fænghætten, som tidligere indeholdt 0,03 gr. Sats, har nu 0,04 gr.

Forøgelsen af Fænghættens Satsmængde, der alle­ rede tidligere var forholdsvis stor, tyder paa, at der ligeledes er foretaget Ændringer ved Krudtet. General Wille udtaler den Formodning, at dette nu ligner det nyere tyske Nobelkrudt, der er meget lidet følsomt over­ for atmosfæriske Paavirkninger, men vanskeligt at antænde. Angaaende Ammunitionens Pakning og Transport se Bilag 2.

Rusland.

I Rusland synes man at have haft en Del Vanske­ ligheder at overvinde inden det røgsvage Krudt er naaet ud over Forsøgsstadierne.

I Løbell’s Jahresberichte 1890 udtales den Forme­ ning, at Franskmændene have søgt at hjælpe Russerne i Gang med Fremstillingen, idet den franske Regering ikke alene skal have meddelt Rusland Hemmeligheden ved Fabrikationen, men desuden have udleveret et Parti fransk røgsvagt Krudt til Brug ved russiske Forsøg.

Det russiske Krudt, som fremstilles i Ochta Fabrik­ ken, var i Begyndelsen mindre tilfredsstillende. Enkelte Leveringer vare gode; men man savnede Ensartethed i Fremstillingsmaaden. Undertiden hændte det endog, at Krudtet forbrændte saa langsond, at Projektilet blev udskudt med meget ringe Kraft, ja endog kunde blive stikkende i Løbet(!) En nedsat Kommission har søgt at afhjælpe Manglerne, men i Følge Løbell’s Jb. Nr. 20 1895 er det først den 18. Jan. s. A. befalet, at det røgsvage Krudt skulde bringes til Anvendelse ved 3 Liniersgeværet.

Det russiske Krudt ligner i Udseende flere andre udenlandske Krudtsorter. Det har en gulbrun Farve — omtrent som alm. Lim — og er fremstillet i Bladform. Bladene, der have Sider paa ca. 3mm, ere ugrafiterede og gennemsigtige. Dets Antændelighed og Forbrændings­ ovne siges at være tilfredsstillende; der efterlades intet uforbrændt Krudt i Løbet, men i Hylstret kan der vise sig enkelte kun til Dels forbrændte Elementer. Ved Skuddets Afgang ser man nogle Gnister, der synes at være Forbrændingsrester, men som imidlertid hurtigt forsvinde. Røgen er meget ringe og Lugten ikke særlig stærk; den minder en Del om Wetternkrudtets Røg, men er ikke saa gennemtrængende. Projektilet, der er af hærdet Bly med Kobbernikkelkappe, har i Bunden en kegleformig Ekspansionsudhuling og er forsynet med en fast Fedtning af Parafm-Vaseline.

Patronens Dimensioner ere følgende: Projektilets Vægt 14,0 gr., Længde 30,2mm, Ladningens Vægt 2,2 gr., Patronens Vægt 20,2 gr., Længde 76mm, Vo = 620m, Maksirnumstryk ca. 2900 Atmosfærer.

De skarpe Patroner fæstes paa en Ladeskinne, hvis Vægt er 9,6 gr. Vægten af Skinnen med 5 Patroner ca. 141 gr.

Med Hensyn til Ammunitionstransporten synes nogen endelig Ordning ikke at være indtraadt endnu, eftersom Angivelserne ere uoverensstemmende.

Mil. Wochenblatt 1894 indeholder en Beretning om, at Taskeammunitionen efter en Række Forsøg er fast­ sat saaledes: De menige i det aktive, i Reserve- og Erstatnings­ infanteriet bære i 2 Tasker å 00 Patroner 120 Patroner, i en Bryst-Patrontaske 30 Patroner og i en Reserve­ taske 30 Patroner; tilsammen 180 Patroner.

Østerrig.

Bestræbelserne for at frembringe røgsvagt Krudt til Brug i Geværer strække sig til 1886. Allerede paa den Tid var det lykkedes Hauptmann Schwab at fremstille et Præparat af nitreret og gelatineret Træ med et Pro­ centindhold af 10 pCt. Kvælstof. Paa Grund af stor Modtagelighed for Fugtighed var dette Stof imidlertid mindre godt egnet til Krigskrudt. I 1888 var man naaet til at kunne prøve en Krudtsort af 92,6 pCt. nitr. Bomuld og 7,6 pCt. Kalisalpeter. Det var i Kornform og gav en Begyndelseshastighed af 616,5m uden altfor stort Gastryk og med meget ringe Røgudvikling.

For at fremme Løsningen af Krudtspørgsmaalet sendtes derpaa Major Schwab til Tyskland, Frankrig, Schweiz og Belgien, hvorpaa han kommanderedes til Tjeneste ved Krudtfabrikken i Pressburg. I Januar 1890 fremkom Resultatet, nemlig det nuværende Krudt, der den Gang var i Kornform. Hovedbestanddelen er den vaade Skydebomuld, der paa en original Maade, der er Statens og Selskabet „Dynamit-Nobels“ Hemmelighed bliver behandlet saaledes, at den — uden Anvendelse af Varme — berøves Vandindholdet. Nitrocellulosen gelatineres i Aceton og Alkohol.

Ved Leveringen af de første Serier Krudt fra de udvidede Fabrikker i Pressburg og Saubersdorf, viste der sig imidlertid Uregelmæssigheder, idet Maksimums­ trykket, der var sat til 3400 Atm. undertiden over­ skredes, uden at de ballistiske Ydelser forøgedes. Et Middel til Afhjælpning af denne Ulempe fandt man i Overgangen til Skiveform, hvorved der — med 2,7 gr. Ladning og 2800 Atm. Tryk — opnaaedes samme Resultat som med Kornform og 3400 Atmosfærer. Indførelsen af Skiveform er altsaa et virksomt Middel til at skaane Geværet.

Som Eksempel paa den Krudtmængde, der kan fremstilles i Østerrig kan anføres, at der i Løbet af 3 Maaneder — ene fra Fabrikken i Pressburg — er leveret 10 Serier (50000 kg.) Skivekrudt.

Tilvirkningen sker nu fra Fabrikkerne i Pressburg, Blumau og Saubersdorf. Ved Forsøg gennem Længere Tid har det vist sig, at det nye Skivekrudt ikke for- aarsager nogen Beskadigelse paa Vaabnet, ligesom ingen skadelig Indflydelse er at befrygte hverken af atmos­ færiske Paavirkninger eller af kemisk Adskillelse gennem længere Tid. Det roses ligeledes for sin store Ufølsom­ hed overfor Stød og Slag. Endnu skal bemærkes, at det østerrigske Krudt i 1892 ved Forsøg i Konstantinopel blandt 11 forskellige Krudtsorter viste sig at være det bedste.

Det udvendige Udseende af Patronen M. 93 adskiller sig kun lidet fra den tidligere Patron til sort Krudt. Hylstret, der vejer 10,8 gr. og har en Længde af 52,2mm, er bleven betydeligt forstærket i Bunden, og dets Hals, i hvilken den bageste Del af Projektilet gaar ned, er bleven forlænget 2,2mm. Projektilet, hvis Kærne er af hærdet Bly har en Kappe af Staalblik, der er forsynet, med en fast Fedtning. Projektilets Vægt er 15,8 gr., Længden 31mm, Ladningens Vægt 2,75 gr. Skivekrudt M. 92, den færdige Patron 28,35 gr., Længden 76,omm. Vo = 620mm, Maksimumstrykket = ca. 3000 Atm. (Øvre Grændse).

I Følge Løbell’s Jb. har man i Østerrig forsøgt at skabe en egen Slags Ammunition til Brug ved Øvelses­ skydninger for at undgaa Rikochetter i det omliggende Terrain. I denne Hensigt blev der prøvet 2 Kaliber lange hærdede Blyprojektiler, det ene af 7,3 gr. Vægt med Pergamenthylster til Føring, det andet af 7,6 gr. Vægt og med en Staalkappe, der omfattede Projektilets cylin­ driske Del. Begyndelseshastighederne vare henholdsvis 647,6m og 627,7m. Senere er i samme Hensigt prøvet Projektiler, sammensatte af Bly og Træ og med forskellige Føringsmidler, men alle disse Forsøg have dog faaet et negativt Resultat. Ved Pergamentføringen forringedes Skudsikkerheden som Følge af stærke Forblyninger; med Staalkappen var Skydningen usikker udover 400 Skridt, og ved alle Forsøgene, der afholdtes ved den østerrigske Armé-Skydeskole, maatte Afspærring af Terrainet foretages i temmeligt stort Omfang, hvilket jo netop søgtes undgaaet.

England.

Ved det engelske røgsvage Krudt „Gordite“ viste det sig i Begyndelsen ligesom ved andre af de først antagne røgsvage Krudtsorter, at det ikke altid opfyldte de stillede Fordringer. Da det engelske Krigsministerium i Aaret 1890 besluttede sig til Antagelsen af det røg­ svage Krudt, opstilledes som en af de væsentligste Betingelser, at Krudtet skulde give det engelske 13,9 gr. svære Projektil en Begyndelseshastighed af 610m (2000 eng. Fod), og at den største Afvigelse ikke turde over­ skride 30' (± 9,l4m), Middelafvigelsen ikke 4,57m. Ved Masseproduktionen af Cordite formanede man imidlertid ikke at overholde de foreskrevne Betingelser, idet man ikke alene tolererede Hastigheder af 610m ± 12,2m; men i Virkeligheden forekom der ikke sjældent en Middel­ afvigelse fra Begyndelseshastigheden af 30,5mi Stedet fol­ den oprindeligt fastsatte Grændse af 4,57. Paa lignende Maade forholdt det sig med Trykket, som ogsaa betyde­ ligt oversteg de i Aaret 1890 fastsatte Grændseværdier.

Tillige berettes om, hvorledes Løbet angrebes af Corditens Forbrændingsgas, der besad en meget betyde­ lig Varmegrad, som ved at ophede Patronlejet let kunde hidføre Ulykkestilfælde, naar en i Kammeret indført Patron i længere Tid skulde forblive heri.

Disse uheldige Omstændigheder bevirkede, at man kun regnede Geværets Holdbarhed at være tilstrækkelig til 2 å 3000 Skud, medens man tidligere havde regnet med ca. 5000 Skud. De ny Fænghætter med forstærket Satsladning, som skulde sikre Antændelsen af Corditen, gav ligeledes Anledning til talrige Gasudstrømninger, samtidigt med, at andre Mangler ved Ammunitionen (Afrivning af Projektilkapperne) forringede Præcisionen.

Som Følge af disse og flere Mangler ved det ny Vaaben og dets Ammunition opstod ifølge „Arms og Explosives“ en livlig Debat, der endog strakte sig til Parlamentet. Blandt Forsvarerne var især Kaptajn Nobel, der i „Times“ 1893 offentliggjorde en Sammen­ ligning mellem Corditens, Ballistitens, det franske røg­ svage Krudts og flere .andre Krudtsorters Egenskaber, en Sammenligning, der, selv om den paa enkelte Punkter syntes at falde ud til Fordel for C.orditen, dog ikke af­ kræftede de fremsatte Paastande om liden Ensartethed i Virkning og for højt Gastryk.

Som det synes, var man altsaa i Begyndelsen ikke paa det rene med Varmens Indflydelse paa Krudtets Egenskaber, og først i 1893 skal det være lykkedes ved Masseproduktionen at naa til nogenlunde ensartede Resultater.

Den i Begyndelsen af Halvfemserne foretagne Ændring af Lee-Metford Geværet, som væsentligst angik Sigte- midlerne og Mekanismen, har ogsaa berørt Ammuni­ tionen. Saaledes indførtes et nyt Magasin, der er bredere og tyndere end det tidligere og rummer 10 — i Stedet for som før 8 — Patroner; Vægten er 147 gr.

De tidligere Dimensioner for den skarpe Patron vare følgende: Projektilets Vægt 13,9 gr., Længde 31,4mm, Ladningens Vægt 2.5 gr., Patronens samlede Vægt 28 gr., Længde 78mm.

Ved den nuværende Patron er Ladningsvægten reduceret betydeligt. Projektilet, der oftest har forniklet Staalkappe, er paa den af Hylstret indesluttede Del overtrukket med Voks. Kærnen bestaar af 98 pCt. Bly og 2 pCt. Antimon. Tæt ved Projektilets Bund tindes en flad Rende, i hvilken Hylstret bliver befæstet ved 3 pressede Fordybninger1). Krudtladningen dannes af et Bundt af 60 Traade. Mellem Projektil og Ladning ligger en ferniseret Træplade. Cordite-Patronen (Mark I Cordite) har følgende Dimensioner: Projektilets Vægt 13,9 gr., Længde 31,5mm, Ladningens Vægt 1,94 gr. Cor­ dite (60 Traade), Patronens Vægt 27,4 gr., Længde S0,5mm. Hylstret er af Messing (70 pCt. Kobber, 30 pCt. Zink).

Vo = 610m, Maksimumstryk = 2780 Atmosfærer. Største Skudvidde angives at være ca. 3150m; enkelte Skud kunne naa ud til 3320m. ) Wille „Waffenlehre“ Side 330.   433 Foruden denne Patron findes endnu en anden „Mark II Black powder“, hvis Ladning, der er 4,5 gr. sort Krudt, giver Projektilet en Begyndelseshastighed af 564” . Patronerne føres i Æsker af presset Papir (Vægt 10gr.). Efter Eksercerreglementet af 1893 bærer hver Mand i sine Tasker 100 Patroner ‘). Hver Bataillon medfører fordelt paa 4 Ammunitions­ vogne og 2 Mulæsler 65 Patroner pr. Mand. Erstat­ ningsammunition transporteres fra Reserven til Skytte­ kæden af særlige Patronbærere.

Norge.

I Norge begyndte man i 1891 at gøre Forsøg med forskellige Geværsystemer for at afløse det 10,5mmJar- mann-Gevær med et tidssvarende lillekalibret Gevær. Først foretoges Hastigheds- og Trykmaalinger med de til Raadighed staaende Krudtsorter (Dansk røgsvagt Krudt, Apyrit og Ballistit) for at bestemme Ammuni­ tionen til Forsøgsskydningen. Det danske Krudt, som ikke var tilgængeligt i nogen større Mængde, benyttedes kun i ringe Udstrækning, hvorimod der foretoges mere omfattende Forsøg med Apyrit i flere Modifikationer. Med denne Krudtsort opnaaedes ikke gunstige Resul­ tater i de mindre Kalibre, da Trykkene allerede med forholdsvis srnaa Hastigheder naaede en betydelig Højde. Bedst stillede Forholdet sig med Ballistit saavel med Hen­ syn til Tryk som til Hastighed, ligesom denne Krudt­ sort syntes at være omtrent lige anvendelig i alle Kalibre.

Eksempelvis skal anføres Tryk og Ilaslighed for de 3 nævnte Krudtsorter ved Skydning med 7,65mm og 6,5mm Kalibre:

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 19.35.18.png

Ved Sammenligningsprøver med Kalibre 8, 7,5, 7 og 6,5mm viste det 6,5mm Gevær sig at være de andre overlegent i ballistisk Henseende, idet det foruden en større Skudsikkerhed havde en mere strakt Kuglebane. Før den endelige Antagelse af dette Kaliber foranstal­ tede Kommissionen en sammenlignende Skydning mellem den største Del af de i evropæiske Stater indførte 6,5 og 8mm Vaaben.

Medens Afvigelser og Vindens Indflydelse viste sig at være omtrent ens for de to Kalibre havde det 6,5mm Projektil (Nikkel- eller Staalnikkel-Kappe) i Træ en større, men i Jord en lignende Indtrængelsesdybde, lige­ som det i det hele taget deformeredes mindre.

Forsøgsskydningen fortsattes herpaa med 10,4 gr. tunge 6,5mm Projektiler og Ladninger af Ballistit. Ved Skydning med det 7,6mm Mausergevær med tilhørende Ammunition blev man imidlertid opmærksom paa, at de benyttede Viserhøjder vare paafaldende smaa paa de større Afstande.

For at undersøge om dette skrev sig fra den ejen­ dommelige Rifling (smalle Felter) eller fra Projektilets Form, som fortil var ogival og meget slank, bagtil svag konisk med tiltagende Diameter bagud, blev der fore­ taget en Skydning med et almindeligt riflet, norsk 7,65mm Jarmanngevær, som var apteret for Mausers Ammunition.

Ved denne blev Viserhøjderne paa de længste Af­ stande ogsaa meget srnaa, hvilket altsaa maatte skyldes den ejendommelige Form for Mausers Projektiler. Man optog derfor Forsøg med Ammunition af lignende Form, nemlig med „Norsk Kugle Nr. 1“, hvor den ogivale Del var noget forlænget, og „Norsk Kugle Nr. 2“, som var fuldt ud efter Mausertypen, idet den var konisk fra Spidsen og bagover i sin hele Længde. Med det første Projektil opnaaedes imidlertid ikke nogen synderlig Ned­ gang i Viserhøjderne, hvilket derimod var Tilfældet med Nr. 2, men samtidigt viste det sig, at Træfferesultaterne forringedes betydeligt paa de lange Afstande, idet den sandsynlige Afvigelse i Højden blev temmelig stor. Man mente herfor ikke at kunne blive staaende ved Projek­ tilet Nr. 2, hvorpaa der blev prøvet „Norsk Kugle Nr. 3“. Denne adskilte sig fra Nr. 2 derved, at den ikke var konisk, men cylindrisk med Maksimumsdiameter paa de bageste 7mm. For at erholde en ønskelig Formindskelse af Trykket, blev Vægten reduceret fra 10,4 til 10,i gr., hvorved det mere tilspidsede Projektil Nr. 3 af 10,1 gr.s Vægt erholdt omtrent samme Længde som det tidligere benyttede af 10,4 gr.s Vægt (32mm).

Med Ladning af 2,25 gr. Wetternkrudt opnaaedes — ved en Begyndelseshastighed (V25) af 700m og et Tryk af 4100 Atmosfærer — paa Afstandene 1500m, 2000m og 2600mhenholdsvis Viserhøjderne 49,3mm, 92,3mm, 195,5mm, medens man tidligere havde 53,5mm, 100,4mm og 211,1mm. Komiteen foreslog derfor at .foretage den endelige Indskydning af det ny Gevær med et Projektil af oven­ nævnte Form.

Den norske Patron, hvis Hylster har Halvkrave o: lav Krave med Rille for Udtrækkerens Hage, har Projektilkappe af forniklet Staal. Projektilets Vægt 10,1 gr., Længden 32mm, Ladningens Vægt 2,3 gr. Bladkrudt, den samlede Patrons Vægt 23,50 gr., Længden 80mm, V25 ca. 700'", Maksinmmstryk ca. 4000 Atmosfærer.

Til Fyldning af Magasinet haves en Patronholder, der rummer 5 Patroner og vejer 13,9 gr.

Da Geværammunitionens Udvikling i de øvrige Stater i det store og væsentlige nærmer sig til den allerede beskrevne, skal for deres Vedkommende blot henvises til Bilag 1: „Oversigt til Sammenligning mellem de for­ skellige Staters Geværammunition“. Da Portugal endnu benytter sort Krudt ved Kropatselick-Geværet M. 1886, vil man samtidigt kunne sammenligne denne ældre Ammunitions Præstationsevne med den, som er opnaaet med det røgsvage Krudt.

D. Sammenligning mellem de forskellige Staters Ammunition.

For at kunne anstille en Sammenligning mellem de forskellige Staters Krudtsorter, er det først nødvendigt at undersøge, hvilke Fordringer man i Almindelighed kan opstille og som i højst mulig Grad raaa tilfredsstilles af et røgsvagt Krudt, der skal kunne anvendes i smaa- kalibrede Repetergeværer.

1) Det maa have en høj Grad af ballistisk Virkning. Herved forstaas, at der ved Eksplosionen udvikles et saa stort Middeltryk af Krudtgas, som udfordres til at bibringe det forholdsvis lille og lette Projektil den for­ nødne store Begyndelseshastighed, og tillige, at det virker ens fra Skud til andet til Fremme af Præcisionen. Tillige skal det have

2) en ringe Grad af Brisance, saaledes at Maksi- munistrykket ikke bliver for stort og ikke indtræder altfor hurtigt, men først efter at Projektilet er langt fremme i Løbet. Tillige undgaas herved en stødvis Virkning paa Projektilet, under hvilken Føringen vilde lide. Den successive Virkning i Forbindelse med det gunstige Forhold mellem Projektil- og Geværvægt be­ virker derimod at Reculen formindskes, hvilket navnlig ved Hurtigskydning er af stor Vigtighed.

3) Krudtet maa kun udvikle liden eller ingen Piøg, da Repetergeværernes store Fortrin, i Særdeleshed ved Hurtigild, ellers bliver indskrænket eller ophævet, idet Sigtningen ved stærk Røgudvikling bliver vanskelig eller endog umuliggjort.

4) Krudtet, der skal give en sikker Antændelse, maa forbrænde fuldstændigt og kun give liden Slam, som ikke hindrer den hurtige Betjening af Mekanismen og dermed den hurtige Skydning.

5) Atmosfæriske Indvirkninger, saasom Tiltrækning- al' en ringe Fugtigliedsgrad eller høje Temperaturer maa ikke forandre Krudtets Karakter. Heraf følger Varighed og forøget Farefrihed ved Magasinering og Transport.

For at kunne anstille en nøjagtig Sammenligning mellem de forskellige Staters Krigskrudt — med Hen­ syn til de ballistiske Ydelser — udfordres Forsøg ved Skydning under fuldstændig lige Omstændigheder med Hensyn til Kaliber, Pibens Styrke, Rifling, Vægt og Materiale af Projektil o. s. v.

Den afgivne Energi pr. Vægtenhed af Krudtet kan ikke ubetinget benyttes som Maal for vedkommende Krudtsorts Styrke, eftersom mange andre Faktorer ud­ øve en betydelig Indflydelse, inden Projektilet forlader Mundingen. Blandt disse kunne nævnes: Ladnings­ rummets Størrelse, Riffelgangenes Snoning, Form og Antal, Føringsmidlernes Materiale etc. Ej heller kan Ladningsforholdel tjene til Sammenligning mellem de forskellige Krudtsorter, thi vel forholder Begyndelseshastighederne sig ligefrem som Kvadratroden af Ladningsforholdene, men dette er kun Tilfældet, naar Krudtsorterne ere ens i Styrke og Virkning.

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 19.43.55.png

Resultatet af en Beregning — efter lignende Frem- gangsmaade — med det danske Krudt som Udgangs­ punkt ses af efterstaaende Oversigt, i hvilken tillige er anført Energi pr. Vægtenhed (gr.) af de forskellige Pa­troners Krudtladninger.

Endvidere anføres Side 440— 41 nogle Forsøgs­ resultater, som i de senere Aar ere naaede ved Skydning med forskellige fremmede Krudtsorter, som oftest med det danske Gevær 1889. Dels som Følge heraf og dels paa Grund af Forsøgenes ringe Udstrækning kan man vel ikke ganske heraf slutte sig til hvad vedkommende Krudtsort formaar at præstere i ballistisk Henseende i det Vaaben, i hvilket den fortrinsvis finder Anvendelse.

Foruden de tidligere nævnte Vanskeligheder, der som Følge af den brisante Virkning fremkom bl. a. i England, Frankrig og Tyskland, skal tillige anføres, at ved amerikanske Feltmanøvrer i 1891 blevc 35—50 pCt. Geværer gjorte ubrugelige ved Benyttelsen af røgsvagt Krudt, fordi — som det hed i den officielle Rapport — Geværerne ikke kunde udholde de øgede Tryk, der frembragtes ved de nye Krudtsorter.

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 19.47.37.png

Lignende Tilfælde i Svcrrig tvang ligeledes her til at modificere Sammensætningen af den først benyttede røgsvage Krudtsort, Apyriten. Hvad Røgudviklingen angaar, da er denne jo meget ubetydelig ved alle moderne Krudtsorter. Da Røgen, som opstaar ved Forbrændingen af et Skydepræparat hovedsagelig hidrører fra de Forbrændings­ produkter, som ikke ere i Gasform, danner Røgudviklingen ligeledes ot godt Støttepunkt til at drage Slut­ ninger om Virkningen i ballistisk Henseende.

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 19.50.07.png

Om Vanskeligheden ved altid at opnaa en sikker Antændelse hører man fra flere Sider (Sverrig, Italien); denne Ulempe synes imidlertid at være overvunden de fleste Steder, medens derimod Ladningens fuldstændige Forbrænding er et Spørgsmaal, hvis Løsning volder en Del Besvær.

Skærmbillede 2023-01-03 kl. 19.52.18.png

De røgsvage Krudtsorter ere temmelig uimodtage­ lige for Fugtighed; Kulde har derimod samme Indflydelse paa det røgsvage som paa det sorte Krudt: den formindsker Hastigheden. Hvad Varmen angaar, da begynde alle nitrerede Stoffer at dekomponeres, naar Temperaturen er over 70°c.; under 50°c. finder en Dekomponering ikke Sted. Faren for en saadan er større ved Nitroglycerin- end ved Nitrocellulose- krudtet, idet Nitroglycerinen udskiller sig ved høje Tem­ peraturer. En paa ren Nitrocellulose beroende lvrudt- sort behøver til Selvantændelse en Temperatur, der er omkring 100°c. højere end Nitroglycerinkrudtet. Ved Forsøg med Opvarmning af Nobelsk Krudt indtil 60°c. fandt vel ingen Udskillelse af Nitroglycerin Sted, men Krudtet virkede en Del kraftigere end ellers.

Med Hensyn til Opbevaring har det vist sig, at det røgsvage Krudt i mange Henseender er mindre føl­ somt — f. Eks. overfor Gnidning, Stød, Slag o. s. v. — og altsaa ufarligere end det sorte. I Schweitz er endog Forskrifterne for Transport og Opbevaring bievne mindre strenge end tidligere.

Hvad Krudtkornenes Form angaar, da er Blad­ formen den almindeligste og, som det synes, ogsaa den hensigtsmæssigste. Bladkrudtet er mere homogent og mindre porøst end Cylinder- og Skivekrudtet, fordi det ved Fabrikationen bliver udsat for et stærkere, regel­ mæssigt Tryk. Derimod hænger Grafitten ikke saa godt ved dets glatte Overflade som ved den ru Flade paa det ved ringere Tryk pressede Krudt.

Grafiteringen gør maaske Antændeligheden noget mindre, hvorved den bevirker en mindre Egalitet ved Hastighedsmaalingerne.

Ved Forsøg herhjemme med Ladninger paa 2,2 gr. ugrafiteret Krudt opnaaedes fortrinlige Resultater, hvor­ imod Ladninger med 2,4 gr. grafiteret Krudt gav For­ brændere, der undertiden kunde være temmelig lange.

Fordelene ved Grafiteringen ere foruden de tidligere nævnte, som fremme Krudtets Modstandsdygtighed mod ydre Paavirkninger, at Krudtkornene blive mere letløbende, hvorved en hurtigere og nøjagtigere Afmaaling af Ladningen kan foretages.

Projektilerne. Hvad Kærnernes Antimonindhold angaar skal kun bemærkes, at da Antimons Vægtfylde er mindre end Blyets, have mindre antimonholdige Lege­ ringer den Fordel, at de ere en Del tungere og følge­ lig ved samme Vægt tillade en noget ringere Længde. Tillige ere de lettere at fremstille.

Kappematerialet er nu som oftest Staalnikkel (= Nikkelstaal = kobbernikkelpletteret Staal). Grunden til Kobbernikkelkappens tidligere hyppige Fremkomst kan til Dels søges deri, at den i Regelen foretra^kkes af Geværkonstruktørerne, fordi man mener, at den slider mindre paa Geværet. I Tyskland har man altid an­ vendt Staalnikkel. Tyskerne mene nemlig, at Fremstil­ lingen af Kobbernikkel er for vanskelig til, at man altid kan vide sig sikker for Kappebristninger, hvorimod man ganske anderledes er Herre over Staalnikkelets Fabrika­ tion, ligesom dette tillige er ikke saa lidt billigere. Fabrikationen af Staalnikkel — sige de — volder ingen Vanskelighed, Afskalning af Pletteringen er aldrig fore­ kommen og kun 1 Glødning (efter 1ste Strækning) er nødvendig, hvorimod Kobberniklcelkapperne maa glødes paa flere Stadier af Fabrikationen. „Deutsche Metallpatronen-Fabrik“ i Karlsruhe, der er et af de største Etablissementer af denne Art, udtaler, at Staalnikkel er det bedste Materiale til Projektilkapper. Hvad Staalkappen angaar, da forekommer den kun enkelte Steder (Østerrig, Sverrig M.67/89). Foruden at den let angribes af Luftens Ilt, er Vanskeligheden ved at opnaa en regelmæssig Forcering temmelig stor — som det er fremgaael af Forsøgene herhjemme — og der opstaar let, naar Staalkappen ikke gøres meget tynd, en stor Forskel mellem højeste og laveste Tryk, idet Projektilerne kunne forkile sig i Riffelgangene paa Grund af Tolerancerne ved Fabrikationen. At den schweitiske Projektilkonstruktion (Papirbevikling med Staalbætte paa Forparten) ikke staar paa Højde med ’de kappeklædte Projektiler, hvad Holdbarhed eller Præ­ cision angaar, fremgaar — foruden af den enkeltvise Anvendelse — af rumænske Forsøg i 1892, idet Oberst Rubin havde foreslaaet og konstrueret et saadant Pro­ jektil til det rumænske Gevær. Ved den endelige Fastsættelse af Geværets Ammunition bestemte man sig imidlertid til Antagelsen af et almindeligt Projektil med Kappe af forniklet Staal.

Fedtning. I Begyndelsen af Halvfemserne, da man mange Steder anvendte Staalkappeprojektiler, faldt til Dels Fedtningen — saavel den indre som den ydre — bort (ved den franske Patron hibeholdtes dog den indre Voksprop mellem 2 Kartonskiver). Da Kobber- nikkelmaterialct senere blev det almindeligste, ændredes atter dette Forhold. Ved Forsøg herhjemme med nikkel­ klædte Projektiler med og uden fast Fedtning viste det sig. at Fedtning i væsentlig Grad formindsker Friktionen i Løbet, hvorved Anstrengelsen paa Projektilkappen for­ ringes. Skydning med ufedtede Projektiler bevirkede tillige en Nedgang i Begyndelseshasligheden af ca. 20m.

Dersom man altsaa afskaffer den faste Fedtning, maa man , for at bibeholde den samme Begyndelses- hastighed, forøge Krudtladningen; men selv en ganske ringe Forøgelse af Ladningen medfører let en betydelig Stigning af Maksimumsspændingen, hvoraf kan følge andre Ulemper ved Hylster og Fænghætte (0.01 gr. Til­ vækst i Ladning giver 10—20 Atmosfærers Tilvækst i Tryk og 2 a 3m i Hastighed).

Fedtningen medfører imidlertid ogsaa en Del Ulemper. Stofferne maa være saadanne, som ikke selv ved lang Magasinering blive sejge og haarde, hvorved Afskalning- kan finde Sted. Dog maa de være tilstrækkelig faste til at kunne modstaa ydre Paavirkninger, der let ind­ træffe ved lang Transport enten i Patrontasken eller Karren, saasom Varme. Optagelse af Sand, Støv etc.

Ved det østerrigske Mannlichergevær, som bl. andre fandt Anvendelse under Borgerkrigen i Chile, er Projek­ tilet overtrukket med et tyndt Lag Fedt, men Patronerne bleve ofte saa sandede, at de undertiden umuliggjorde en fuldstændig Lukning af Mekanismen. Borttoges Fedt- ningen, opvarmedes imidlertid Piben meget hurtigt.

Anbringelsen af Fedtningon er for Tiden meget for­ skelligartet. Flere Stater have til Dels bibeholdt den faste Fedtning udenpaa Projektilet (Danmark, Rusland, Østerrig); enkelte Steder findes en indre Fedtning enten paa den i Hylstret værende Del af Projektilet (England eller paa en særlig Fedtbrik (Frankrig). Da de mindre Ladninger af røgsvagt Krudt i Regelen ikke fuldstændig udfylde Hylstret og derved give god Plads for Anbringelsen af indre Fedtningsmidler, synes den sidst nævnte Fedtning at være den mest rationelle, hvor man ikke mener fuldstændigt at kunne undvære den.

Patron hylst rene. Med Hensyn til den ydre Form af Patronhylstrene kunne disse deles i 2 Grupper, nemlig Hylstre med og uden Krave, svarende til Kon­ struktionen af det Magasin, hvortil de høre.

Den kraveløse Patron har den Fordel ved An­ vendelse i Lee’ske Magasiner, at Forhindringer ved Ladningen lettere undgaas. Saafremt Hylstrene vare for­ synede med Kraver og ikke anbragt fuldstændigt regel­ mæssigt i Magasinet, kunde Kraven paa den øverste let støde mod Bagfladen paa den nedenunder liggende Patron og Lukningen derved forhindres. Ved den kraveløse Patron formindskes tillige Vægten med ca. 1 gr. pr. Patron, hvilket spiller en ikke ringe Rolle. Ligeledes bliver — idet Kraven falder bort — Magasinets Bredde mindre, og dette altsaa ligeledes mindre og lettere.

Hylstre uden Krave medføre tillige ikke uvæsentlige Fordele med Hensyn til Patronpakningen.

Ved Forsøg herhjemme, hvor Patronkraven blev afskaffet og erstattet med en Rille i Hylstret, viste denne Form sig imidlertid at være mindre praktikabel, idet den medførte et usikkert Leje for Patronen i Kam­ meret. Følgen heraf var dels hyppige Klikkere, dels et usikkert Udtræk, hvilket er en stor Ulempe under Skyd­ ning under feltmæssige Forhold, som medføre, at der let kommer Smuds ind imellem Hylster og Kammer, hvor­ ved der fremkommer Hylsterklemmere.

Disse Mangler, der ligeledes have givet Anledning til Misfornøjelse i Stater (Tyskland, Belgien), som have antaget kraveløse Hylstre, forringe betydeligt de oven­ nævnte Fordele. Hylstre uden Krave ere desuden altid svagere end Hylstre med Krave og fordre en ganske anderledes solid og — som Følge heraf — kostbar Kon­ struktion. Med Hensyn til Kravens Form maa erindres, at Udtrækkets og Udkastets Sikkerhed som oftest beror herpaa. Man har herhjemme forsøgt Hylstre med konisk afdrejet Krave. Patronerne kom imidlertid i Bekneb i Magasinet og Udkastet var mangelfuldt.

Ammunitionstransporten.

De smaakalibrede Geværers Indførelse medførte, som tidligere omtalt, en væsentlig Formindskelse i Vægten af den enkelte Patron, hvormed atter fulgte, at det Antal Patroner, med hvilket Soldaten belastes, kunde forøges betydeligt. For at de ny Geværmekanismer kunne komme fuldstændigt til deres Ret, er det imid­ lertid ikke alene tilstrækkeligt, at Patronantallet er stort, men det er tillige nødvendigt, at Patronerne ere an­ bragte saaledes, at Skytten under alle Omstændigheder let kan faa fat paa dem og hurtigt kan gøre Geværet klart til Skydning. Den Maade, paa hvilken Soldaten bærer sine Patroner, maa derfor nødvendigvis være afpasset efter Princippet for Magasinets Fyldning ved det Gevær, hvormed han er bevæbnet.

Som bekendt skelner man ved de nyere Geværer mellem forskellige Lademaader, nemlig:

1) Pakkeladning med sammenholdte Patro­ ner i Magasinet (Mannlicher) og 2) Pakkelad­ ning, hvor Patronerne ligge løse i Magasinet (Norm alm agas in er).

Ved Mannlichermagasinerne, der anvendes i Tyskland, Østerrig, Frankrig (ved Karabinen), Italien, Holland og Rumænien, bliver Patronholderen eller Ladeblikket med Patronerne indsat i Magasinet, hvor en fjedrende Hage fastholder Ladeblikket, medens Patronerne efterhaanden føres op i Bundstykkelejet. Forneden i Magasinet findes en Aabning, hvorigennem Ladeblikket falder ud, naar Patronerne ere forbrugte. Efterfyldning af Magasinet i Fægtningspauser er ikke mulig ved denne Lademaade.

Ved det andet Pakkeladningssystem, som er akcepteret i Rusland, Sverrig, Belgien, Schweitz, Spanien, Tyrkiet og Argentina, fastholdes Patronerne samlede paa en Ladeskinne eller Patronholder, der kan være buet eller lige, og hvori Patronerne enten fastholdes ved Fjedertryk eller ved Læberne paa de to korte Side­ vægge. Ved Ladningen anbringes Patronholderen over Magasinet, og ved Tryk med Tommelfingeren stryges Patronerne ned i Magasinet.

Foruden af Magasinets Konstruktion afhænger Ammunitionspakningen tillige af den Maade, paa hvilken Geværet anvendes.

I Tyskland, Østerrig-Ungarn samt i de fleste andre Stater er den Anskuelse fremherskende, at Geværet ude­ lukkende bør bruges som Repetervaaben og kun, naar Repetermekanismen er fordærvet, som Enkeltlader.

Den anden Anvendelsesmaade bestaar deri, at man anvender snart Magasinild snart Skydning med Enkelt­ ladning alt efter Fægtningens Forløb. Ved denne Anvendelse af Geværet vil i de fleste Tilfælde hæfte den Mangel, at en dobbelt Pakningsmaade bliver nødvendig.

Hvorledes nu end Meningerne ere om Geværets Brug, bør Bestræbelserne med Hensyn til Pakningen gaa ud paa at anbringe Patronerne saaledes, at Skytten hurtigt kan fatte enten Patronholderen eller den enkelte Patron i den Stilling, i hvilken den skal indsættes i Geværet, samt at han uden Vanskelighed og uden Hjælp af andre kan erstatte og supplere Beholdningen i den eller de Tasker, hvorfra han lader. Hertil ud­ kræves, dels at Patronerne ere anbragte i en bestemt Stilling, dels at de uden tidsspildende Opløsning eller Udpakning af Patronæsker eller Patronbundter hurtigt og bekvemt kunne indsættes i Taskerne ved Erstatning bagfra. Endelig maa saavel Pakkerne som Holderne være af ringe Vægt, kun optage liden Plads samt være tilstrækkeligt solide, saaledes at de ikke deformeres eller gaa itu. Tillige maa de være saaledes indrettede, at de ikke opfange for meget Støv under Transporten.

Af særlig Vigtighed er Patronholdernes Holdbarhed ved Repetergeværer med Pakkeladning 1. Blive disse ved Transporten blot lidt deformerede, indtræder let en Forknibning ved Indførelsen af den løse Holder i Magasinet, hvorved der kan opstaa alvorlige Ulemper.

Om Ladeskinnerne gælder, at de slet ikke beskytte Projektilerne, særligt naar disse ere forsynede med fast Fedtning. Skal yderligere Beskyttelsesmidler tilføres, blive Pakning og Transport let for komplicerede.

Den dobbelte Pakning er ikke heldig ogsaa af den Grand, at man vanskeligt kan bestemme, hvilken Beholdning, der skal være størst, thi Ildmaaderne af­ hænge af Fægtningsforholdene, og de ere uberegnelige. Selv om den enkeltvise Indførelse af Patronerne — som hos os — tager meget længere Tid, have vi den For­ del, at Transporten i Taskerne er meget simpel og bekvem.

Som det vil ses af omstaaende Oversigt er Antal baarne Patroner meget varierende i de forskellige Stater. Da man i Nutiden lægger megen Vægt paa Uddannelsen i Skydning, vil man med Grund kunne formode, at Anvendelsen af Ammunitionen i fremtidige Krige rime­ligvis vil ske med større Omhu. Dette i Forbindelse med Hensynet til Soldatens Belastning har i de senere Aar bevirket en Tendens til Formindskelse af Taske­ ammunitionen. Uddeling af Patroner umiddelbart for­ inden Fægtningen vil sandsynligvis have til Følge, at Ammunitionen ofte vil blive uddelt uden at blive for­ brugt. Spørgsmaalet bliver da, hvornaar den atter skal inddrages. Taskeammunitionens Transport sker altid i Livrems­ tasker. Supplerende Bryst-Patrontasker, som benyttes i flere Stater, have været prøvede her i Landet, men bleve opgivne, dels fordi de trykkede Skytten, og dels fordi han da skulde tage sine Patroner fra to Steder, hvilket vilde medføre Usikkerhed under Ladningen.

Bagtasken, som er foreslaaet i vort ny Udrustnings­ system, vil i Regelen ikke kunne aabnes af Skytten selv, men derimod af hans Sidemand under en Ildpause. Hvad Patrontornystret angaar, da har man flere Steder prøvet et saadant, som skulde køres paa særlige Vogne og, naar Fægtning forestod, ombyttes med Mandens almindelige Tornyster. Herhjemme blev det opgivet som medførende for store Komplikationer. Transporten af Erstatningsammunitionen sker i Karrer, i hvilke den føres almindeligst i Kasser eller — som hos os — i Papirsbundter.

Ved denne sidste Pakningsmaade undgaas i størst mulig Grad Emballagens døde Vægt og Optagelse af Plads, ligesom Ammunitions- transporten til Skyttekæden kan ske uden særlige lied­ skaber (Patronbaarer, Bæretasker el. lign.). Den hertil i forskellige Stater paatænkte Anvendelse af Trækvogne med eller uden dækkende Skjolde, Mulæsler eller Krigs­ hunde vil rimeligvis under virkelige Forhold vise sig at være uden Betydning.