Af Kaptajn E. Holten-Nielsen. (Sluttet.)
Vilde man tænke sig en Uddannelse af beredent Fodfolk herhjemme, da vil den efter det før angivne kunne ske mellem det til fortsat Tjeneste liggende Fodfolksmandskab, saaledes, at det paagældende Mandskab fik den særlige Uddannelse som beredent Fodfolk, f. Eks. fra Begyndelsen af Januar til dets Hjemsendelse i Juni, medens det under dets senere Indkaldelse maatte gennemgaa et Repetitionskursus i denne Tjeneste. Paa denne Maade vilde vi kunne faa en Uddannelsestid af omtrent samme Længde som den engelske. Ved hver af de tre Uddanneisesskoler er fast ansat følgende Officerer af Fodfolket, en Oberstløjtnant (Skoleforstander), en Major (Næstkommanderende) og en Kaptajn (Adjutant og Intendant) samt desuden nogle Underofficerer. Yderligere er der en Læge og en Dyrlæge til delvis Raadighed for hver Skole. T il Brug ved Uddannelsen raader Skolerne nu over ca. 2000 mindre Heste. 1 den ny Uddannelsesinstruklion bruges stadig Betegnelsen Pony, men hvorvidt der virkelig allerede nu haves netop denne A rt Heste, vides ikke. Tidligere bestod Bestanden blot af mindre Heste af forskellig Afstamning. Ved en eventuel Uddannelse af beredent Fodfolk herhjemme maatte vedkommende Uddannelsesskole altsaa ogsaa raade over en mindre Stamme Heste, der kunde være udstationeret i den Tid, Skolen ikke havde Mandskab. Det skal bemærkes, at vi i den islandske Hest har en Hesterace, der fortrinligt egner sig for beredent Fodfolk, idet den er let at ride, udholdende, nøjsom og haardfor samt — billig. Dens Pris er kun mellem 125 og 150 Kr. pr. Stykke her i Landet. Hertil kommer, at den islandske Hest i de senere Aar har vundet mere Indpas mellem vore mindre Landboere end tidligere. 1 Forbindelse hermed skal kun ganske parentetisk paapeges dens Anvendelighed — paa Grund af dens fremtrædende Egenskaber som Lastdyr — til Transport af Ammunition og lignende og dens Anvendelighed for beredne Kompagnichefer af Fodfolket paa Grund af, at den er saa let at ride.
Ved en Mobilisering skaffer man sig i England det forøgede Antal Heste, man har Brug for til beredent Fodfolk mod en ringe aarlig A fgift ved en lignende Indregistreringsmetode af civile Hesteejeres Heste, som ogsaa kendes der for Artilleriets og Trainets Hestes Vedkommende. For saa vidt man herhjemme paatænker i Krigstid at anvende vore militære Cyklister i stor Udstrækning, kan man mulig, for at undgaa alt i Fredstid at skulle binde en betydelig Kapital i Cykler, anvende en lignende Registrering af væ rnepligtigt Personales Cykler. Udrustningen for den beredne Infanterist maa være saa let som muligt. 1 England bæres Geværet, som er den ny, forkortede Lee-En field Riffel, til Hest overhængt med Kolben støttet i en Kolbesko paa højre Side af Hesten. F e d t l æ d e r s s n ø r e s t ø v l e r og P u t t i e s anvendes i Stedet for lange Fedtlædersstøvler. Putties er, som det vist er de heste bekendt, en Slags uldne Bind, der vikles om Benene over Vristen fra Knæet nedad. Foruden sit Gevær og sin Uniform bærer den engelske beredne Infanterist kun sin Ammunition, 100 Patroner, i Bandoler og paa Livrem, tillige med Knivbajonet, Brødpose, indeholdende Forplejning for een Dag, og Feltflaske. Paa Sadlen er anbragt Kappe, Pigtraadsaks, Kogekedel og Fodersæk med een Dags Ration i. A lt andet transporteres pr. Vogn. Saa mange Fodfolksofficerer som muligt skal i England gennemgaa en Uddannelsesskole for beredent Fodfolk, ved hvilken de samtidig delvis optræder som Lærere for Mandskabet. For Udviklingen af Fodfolksofficerernes Initiativ og Ridefærdighed synes denne Uddannelse meget heldig.
Naar Planen for Skolerne er i fuld Virksomhed, skal der under hver af et Aars fire øvelsesperioder paa 3 Maaneder uddannes 7 Kompagnier ved Longmoor, S ved Bulford og 4 ved Kilworth, ialt 19 Kompagnier Kvartalet, altsaa 76 Kompagnier hvert Aar. Dette sidste Antal svarer til det i Moderlandet normalt garnisonerende Antal Fodfolksbatailloner, saaledes at hver Bataillon paa denne Maade aarlig faar en Styrke af eet Kompagni, uddannet som beredent Fodfolk, idet den hvert Fjerdingaar afgiver 1 Officer samt c. 35 Underofficerer og menige til Uddannelse som saadant. England uddanner saaledes aarlig omtrent 10,000 beredne Infanterister, hvoraf den ene Halvdel er Nytilgang, den anden Halvdel Folk, der gennemgaar et Repetitionskursus. Der brugtes før det Udtryk, at Skolerne uddannede et vist Antal Kompagnier beredent Fodfolk. Det vil derfor næstefter at erindre om, at den engelske Fodfolksbat a i l l o n er paa 8 Kompagnier, være paa sin Plads nu at omtale et Kompagni beredent Fod folks Sammens æ t n i n g m. m. K o m p a g n i e t er i det b e r e dn e F o d f o l k den taktiske og administrative Enhed. To eller flere Kompagn i e r b e r e d e n t F o d f o l k kan af t a k t i s k e H e n s y n slaas sammen til en Ba taillon , men Kompagniets Selvstændighed, hvad Uddannelsen, Administrationen m. m. angaar, berøres ikke heraf. Kompagniet inddeles i 4 Delinger, og hver Deling atter i Grupper paa 4 Mand, af hvilke een altid er udpeget til Gruppefører. Kompagniets Styrke er 5 Officerer, 6 Underofficerer af Sergentsklassen, 6 Haandværkere, hvoraf 1 Sadelmager, 1 Overbeslagsmed og 4 Beslagsmede, 2 Hornblæsere samt 124 Korporaler, Underkorporaler og Menige, ialt 143 Mand med 144 Heste og 3 Køretøjer, nemlig 1 firspændig Ammunitionsvogn og 2 firspændige Bagagevogne.
Normalbataillonen af beredent Fodfolk er paa 4 Kompagnier og har en Styrke af 28 Officerer, heri indbefattet en Læge og en Dyrlæge, 33 Underofficerer af Sergentsklassen, 27 Haandværkere, heri indbefattet 1 Bøssemager, 8 Hornblæsere samt 562 Korporaler, Underkorporaler og menige, ialt 658 Mand med 676 Heste og 25 Køretøjer. De forholdsvis høje Tal for Bataillonen, naar man tager Hensyn til Kompagniernes Størrelse, fremkommer ved, at der til Bataillonsstaben bl. a. horer en Pompomdeling og en Maskinkanondeling med 2 Officerer, 2 Underofficerer af Sergentsklassen samt 38 Korporaler, Underkorporaler og menige, ialt 42 Mand med 54 Heste og 6 Køretøjer, nemlig 1 Pompom, 2 Maskinkanoner og 3 seksspændige Ammunitionsvogne. Pompomen er en seksspændig, hurtigskydende enpunds Kanon, Maskinkanonen derimod en tospændig, hurtigskydende Kanon, der bruger samme Ammunition som Fodfolket. Det beredne Fodfolk har ingen .Rekylgeværer. I 1904 provedes det i vor Hær nu indførte Rekylgevær under Navn af Rexer-Rekylgeværet sammen med to andre Rekylgeværer under det store, aarlige Skyttestævne ved Bisley, hvori ogsaa Militæretaten deltager, og fik en Opmuntringspræmie. Den egentlige Præmie uddeltes ikke, da intet af de konkurrerende Rekylgeværer i deres daværende Skikkelser mentes at opfylde de Fordringer, man maa stille til et Militærgevær. Efter den Tid er der dannet et stort Aktieselskab i England for at udnytte den danske Opfindelse, men den engelske Hær har, saa vidt bekendt, endnu ikke antaget noget Rekylgevær. En Normalbataillon beredent Fodfolk vil i Krigstid blive tildelt hver Rytterbrigade, der i Moderlandet bestaar af 3 Rytterregimenter, 1 Afdeling ridende Artilleri paa 12 Kanoner, 1 Deling beredne Ingeniører samt det fornødne Train m. m. Hvorledes Resten af det uddannede beredne Fodfolk af den regulære Hær, som man bestemmer sig til under en Krig at benytte paa denne Maade, vil blive anvendt, kan man vist i Øjeblikket ikke med Bestemthed sige. Anvendelsen af det beredne Fodfolk under Krigen i Sydafrika var jo meget vaklende. Foruden den her omhandlede Styrke beredent Fodfolk af den regulære Hær skal England efter den gældende Hærplan yderligere raade over ca. 35,000 Mand beredent Fodfolk af Militsen, nemlig: T h e Imperial Yeomanry. The Yeomanry dannede før Boerkrigen de frivillige Troppers, d. v. s. T h e V o l u n t e e r s ’, R y t t e r i , men ved dets Udvidelse under og efter Krigen blev det omdøbt til T h e Im perial Yeomanry og omskabt til beredent Fodfolk. Mandskabet tilvejebringes nu ved Hvervning, hvorfor the Imperial Yeomanry ikke hører sammen med the Volunteers, men derimod med Militstropperne. Styrken, der som før nævnt skal være ca. 35,000 Mand, er endnu kun bragt op til ca. 28,000 Mand, og af de 59 planmæssige Regimenter er endnu kun oprettet 56 Regimenter, hvert Regiment inddelt i 4 Eskadroner, hvilken Benævnelse jo tydeligt minder om the Imperial Yeomanry’s Rytterafstamning. Hvert Regiment skal anordningsmæssig være paa 28 Officerer samt 510 Underofficerer og menige, heri indbefattet en Maskinkanondeling med 1 Officer samt 17 Underofficerer og menige. Mandskabet hverves paa 3 Aar og kan genhverves til dets 50. Aar. Hvis Yeoman’en selv holder sig med Hest, faar han en aarlig Godtgørelse paa 90 Kr. foruden sin Lønning. Bevæbningen er som for det beredne Fodfolk af den regulære Hær. # De aarlige Indkaldelser varer noget over 14 Dage, idet fulde 14 Dage skal tilbringes i Lejr, som Regel sammen med regulære Tropper, medens Marcherne fra Standkvarteret til Lejren og tilbage igen skal holdes uden for de 14 Dage. Desuden gennemgaas i Aarets Løb paa enkelte Dage forskellige Kursus i Tjenesten til Fods og til Hest samt i Skydning. Endnu skal kun fremsættes nogle almindelige Bemærkninger om det beredne Fodfolk. Hvor Grænsen mellem dette og Rytteri er, kan næppe siges med Bestemthed, det bliver meget en Skønssag. Vi saa jo ogsaa før, at, medens Oberstløjtnant Henderson nærmest opfattede Amerikanernes beredne Tropper under Borgerkrigen som Rytteri, kalder andre Militærforfattere dem beredent Fodfolk. Under Udviklingen her er der hele Tiden taget Sigte paa be re den t F o d f o l k , som i k k e er bevæbnet med Sabel og saaledes absolut ikke kan kæmpe til Hest. Det beredne Fodfolk er derfor heller ikke noget Øjeblik kaldt en V a a b e nar t , men stadig sidestillet med Fodfolkscyklisterne. Det er, og det er kun, for at citere Mænd som Feltmarskallerne L o r d R o b e r t s og S i r G e o r g e W h i t e samt Generalerne F r e n c h og B a d e n - P o w e l l , et særlig uddannet Fodfolk, som alene kan kæmpe til Fods, idet dets Heste kun er et Befordringsmiddel, som skal sætte det i Stand til at udføre længere og hurtigere Bevægelser end andet Fodfolk. Hesten spiller altsaa ganske samme Rolle for den beredne Infanterist som Cyklen for Fodfolkscyklisten, der ligeledes kun er en særlig uddannet Infanterist.
Ogsaa kun med denne Begrænsning i det beredne Fodfolks Udrustning og Uddannelse kan der fremkomme den økonomiske Fordel ved det, som er en a f de vægtigste Grunde, der kunde tale for, at vi supplerede vor ringe Rytterstyrke med beredent Fodfolk. Der er nemlig ogsaa andre Grunde, som kunde tale for det samme, som f. Eks. den Omstændighed, at vor forholdsvis korte Rytteruddannelse i høj Grad vanskeliggør det at give vort Rytteri den alsidige Uddannelse, Nutiden kræver af dette Vaaben, hvorfor man ikke med Billighed kan forlange, at vort Rytteri skal kunne kæmpe lige saa godt til Fods som til Hest. A t det beredne Fodfolk vilde kunne forskaane Rytteriet for en Mængde A fgivelser til Fodfolksafdelinger, hvortil der absolut ikke behøves en saa kostbar Afgivelse som en fuldt uddannet Rytter, er ogsaa indlysende. Det beredne Fodfolk vil derigennem i høj Grad skaane Rytteriets værdifulde og under en K rig vanskelig erstattelige Hestemateriel ved Udførelsen af f. Eks. megen opslidende fast Ordonanstjeneste, hvortil ikke kræves vel tilredne og ædle Heste. Det vil saaledes øge Rytteriets Kampdygtighed betydeligt, samtidig med at det gør Fodfolksafdelingerne mere selvstændige lige fra selve Mobiliseringsøjeblikket, hvilket for os i flere Tilfælde kan være af stor Betydning. Efter hvad der nu er sagt, vil det altsaa ses, at det beredne Fodfolk, som den engelske Oberstløjtnant James udtrykker det i sin Bog «Modern Strategy», ganske vist i b e d s t e T i l f æ l d e kun er et d a a r l i g t S u r r o g a t for Rytteri, idet der intet er, som det første kan udfore, som det andet ikke ogsaa kan, medens omvendt beredent Fodfolk absolut ikke kan erstatte Rytteri. Oberst Pilch e r , der kommanderede en Bataillon bereredent Fodfolk i den sydafrikanske Krig, udtaler ogsaa i Overensstemmelse hermed i sin Bog «Some L e s so n s from the Boer War», at den beredne Infanterist kun er en Rytter, der savner sin Sabel ved Lejligheder, hvor en Attake vilde være ønskelig. Men det maa saa paa den anden Side ve] bemærkes, at der er tænkt paa fuldtud tidssvarende uddannet Rytteri, d. v. s. Rytteri, der kæmper lige godt til Hest og til Fods. Jo mere Rytteriet imidlertid kun betragter Kampen til Fods som en underordnet Virksomhed eller savner Evnen til at udføre den fyldestgørende, desto mere stiger derimod Betydningen af det beredne Fodfolk og vokser K r a v e t om a l t i F r e d s t i d at u d d a nn e b e r e dn e I n fanterister, ligesom man alt nu uddanner Cykleinfanterister. Oberstløjtnant Maude hævder i sin Bog «Cavalry, its Past and Future«, at under europæiske Forhold vil den beredne Infanterist under en længere Krig søge at blive Rytteren saa lig som muligt og til sidst bede om Sablen og Uddannelse i dens Brug, men heri er der formentlig ikke noget særlig uheldigt. Uddannelsen af beredent Fodfolk i Fredstid er jo, efter hvad der er sagt, kun en Nødhjælp, man griber til, naar man trænger til en Forøgelse af sine beredne Tropper og af en eller anden Grund ikke kan skaffe sig den bedste Forøgelse, nemlig fuldtud tidssvarende u d d a n n et R y t t e r i .
Kilder:
1) Mounted Infantry Training (Provisional) 1904.
2) W ar Establishments: Sektion V I A , Batallion of Mounted In fantry, 1905.
3) Report of his Majesty's Commissioners appointed to inquire into the military preparations and other matters connected with the W ar in South Africa.
4) Lieut.-col. G. F. R. Henderson: a") Stonewall Jackson and the American C ivil War. b) The Science of War.
5) Lieut.-col. C. E. Callwell: Tactics of To-Day.
6) Lieut.-Gen. W . H . Goodenough and Lieut.-col. ,1. C. Dalton: The Army Book of the British Empire.
7) Lieut.-col. F. N. Maude: Cavalry: Its Past and Future.
8) Col. T. D. Pilcher: Some Lessons from the Boer War.
9) Col. W . H. Daniel, The M ilita ry Forces of the Crown.
10) Lieut.-col. W . H. James: Modern Strategy.
11) Lieut.-col. H. M . E. Brunker: Organisation and Equipment.
12) Revue Militaire, 1904.