I den følgende artikel beskriver major Ole A. Hedegaard, Hærstabens Militærhistoriske Arbejder, et for de fleste af tidsskriftets læsere ubeskrevet klenodie, Artilleriets Bibliotek, der indgår i Det Kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger.
Inde bag Kastellets grønklædte bastioner med de skarpe profiler ligger, smukt og nænsomt indrettet i Hærens Brødfabriks gamle bygning, Det kongelige Garnisonsbibliotek, populært i forsvaret benævnt og tjenstligt forkortet »KGB«. Biblioteket, der i 1985 kunne fejre sit 200-års jubilæum, er som bekendt hærens hovedbibliotek, og det har et langt, fascinerende militær- og kulturhistorisk levnedsløb bag sig. Gennem selve hovedbiblioteket og dettes mange filialbiblioteker betjener det hærens myndigheder, enheder, stabe, skoler m.fl., hele den civile biblioteks- og arkivverden samt militære og civile lånere i ind- og udland. Biblioteket oprettedes som bibliotek for »Det Kongelige Militaire Selskab« ved kgl. resolution af 14. oktober 1785. Det fik indledningsvis domicil på »Giethuset« (kanonstøberiet), der lå på Kongens Nytorv^. Mændene bag oprettelsen af det militær-kulturelle selskab, som Det Kongelige Militaire Selskab påregnedes at blive for hovedstadens officerer, var - primært - den fra Sachsen indkaldte artilleriofficer general Heinrich Wilhelm von Huth (1717-1806) og kronprins Frederik, den senere kong Frederik VI, som von Huth var militær informator og rådgiver for^). Til selskabet oprettedes og knyttedes et bibliotek, primært fagbibliotek. Dettes rigt facetterede historie er udførligt skildret i bibliotekets jubilæumsværk, der udkom ved 200-års jubilæet i 1985, skrevet af daværende hærbibliotekar, oberstløjtnant Frank Pedersen og de på biblioteket ansatte forskningsbibliotekarer, alle tidligere officerer af linien i hærerf).
Grundstammen i dette gamle bibliotek udgøres af en række selvstændige biblioteker eller samlinger, som kan føres langt tilbage i Det kongelige Gamisonsbiblioteks historie, et enkelt endda klart til før hovedbibliotekets grundlæggelse^). Det drejer sig om flg. biblioteker; Artilleriets Bibliotek, Hærens Officersskoles Bibliotek, Generalstabens Bibliotek (efter 1951 Hærstabens), Det Fynske Infanteriregiments Bibliotek, Ingeniørkorpsets Bibliotek, Det Fynske Militaire Bibliotek, Kronens Regiments Bibliotek, Det Lauenborgske Jægerkorpses Bibliotek, Lægekorpsets Bibliotek, Intendanturkorpsets Bibliotek, Skydeskolen for Haandvaabens Bibliotek og Artilleriskolens Bibliotek'’). Alle disse biblioteker er meget store, omfatter flere tusinde bind m.m., og herimellem mange bibliofile og militære »perler«, som ikke findes andetsteds i landet, ja, for visse værkers vedkommende er de formodentlig de eneste eksisterende i verden®). Den ældste og mest righoldige er ubetinget Artilleriets Bibliotek, som i dag er placeret i Det kongelige Gamisonsbiblioteks øverste etage over for Hærens militærhistoriske Arbejder. Ganske få år efter dets grundlæggelse må man antage, at begyndelsen til Hærens Officersskoles Bibliotek er gjort'). Det kan med sikkerhed godtgøres, at Artilleriets Bibliotek, hvis historie og indhold her skal gøres til genstand for en undersøgelse, i sine ældste dele stammer fra ca. 1750. Under aUe omstændigheder er dets eksistens konstateret 31. december 1750 i kong Frederik V ’s regeringsperiode*). I det dansk-norske monarki bestod artilleriet indtil 1764 af tre selvstændige korps. Danske, Norske og Holstenske Artillerikorps. Chefen for »Holsteenske Artilleriecorps« generalløjtnant Ulrich Wilhelm von der Pfordten (1684-1761) blev grundlæggeren af Artilleriets Bibliotek, idet han udvirkede, at der af de ham bevilgede økonomiske midler fra Generalitets- og Commissariats-Collegiet (en blanding af forsvarsministerium og forsvarskommando) årligt tildeltes 50 rbd. til drift af et fagbibliotek. Da de tre artillerikorps organisatorisk blev sammenlagt i 1763-64, flyttedes biblioteket til København®). Von der Pfordten startede sin fornemme militære løbebane 1701 som fyrværker (underofficer) i Holstenske Artillerikorps. Han deltog i slaget ved Hochstedt (Blenheim) 13. august 1704, og som hårdt såret blev han tilfangetaget af svenskerne ved Helsingborg 28. august 1710, men blev udvekslet med en svensk komet. Som oberst blev han chef for Holstenske Artillerikorps. 1746 udnævntes han til generalmajor og s.å. »hvid ridder« (storkors). 1756 udnævntes han til inspektør for artilleriet i kongeriget og samtidig kommandør for alt artilleri i hertugdømmerne“). Tiden omkring 1750 var stort set rolig i Europa. Kunst, videnskab og litteratur stod i blomst. I 1748 var Den østrigske Arvefølgekrig endt med freden i Aachen mellem Storbritannien, Holland, Frankrig, Spanien og Østrig. Fredsbetingelseme var i hovedtrækkene en bekræftelse af status quo. De tiltrådtes kun modvillig af Østrig, men den langvarige krig havde tydeligt vist, at ingen af parterne evnede at vinde en definitiv sejr^^). Krigen var i 1740 indledt af den nye preussiske konge FrederikII (1740-86), der havde sluttet separatfred med Østrig 1742, og i en kort årrække inden udbruddet af Syvårskrigen 1756 var der stort set fred i Europa^^). I Frankrig udkom bl.a. Rousseaus »Afhandling om videnskaberne og kunsterne«, »Tilbage til naturen«, og den store filosofiske encyklopædi (35 bind) under redaktion af Diderot, d’Alembert, Rousseau, Voltaire o.a. begyndte at udkomme, ligesom Voltaire besøgte den personligt litterært indstillede soldaterkonge i Potsdam, et bekendtskab, som i øvrigt ret hurtigt viste sig at være for konstrueret og uholdbart^^). På den internationale kunsts og stilarternes område stivnede den italienske og franske barok og gik over i klassicisme. Den tyske og spanske barok udviklede sig til den lette og festlige senbarok eller rokoko i den samtidige »oplysningstid«, som vi i dag benævner perioden^^). I Danmark udkom baron Ludvig Holbergs »Epistler«, et monumentalt toppunkt på den store forfatters omfattende produktion inden hans død i 1754. Det er evident, at den langvarige og Europaomspændende krig på næsten alle livets områder, ikke mindst i den militære verden, gav et langt kølvand, som bidrog til en udvikling på godt og ondt af den kommende slægt. Dette uafvendelige forhold skulle yderligere sættes i relief under den kommende syvårskrig 1756-63, der rystede Europa, såvel økonomisk, socialt som militært og kulturelt^®). Generalløjtnant von der Pfordtens virksomhed vedr. Artilleriets Bibliotek ved vi ikke meget om. Under alle omstændigheder må en dygtig bibliotekar - som utvivlsomt må have været officer, formentig af artilleriet -have forvaltet de årlige midler godt, idet biblioteket allerede i 1780 omtales som »anseeligt«, ikke så meget p.g.a. af værkernes antal, men p.g.a. disses sjældenhed og kostbarhed^®). Med året 1780 og de nærmest følgende år begynder kronprins Frederik at sætte sit præg på hæren i Danmark-Norge, herunder også de militære biblioteker, som havde både kronprinsen og general von Huths store interesse som led i en øget både militær og kulturel videreuddannelse af hærens officerer, en foreteelse, som han måske havde taget op efter sit beundrede forbillede Frederik II af Preussen^''). Kendt er dennes udtalelse om vigtigheden af et bogligt veluddannet officerskorps. Da nogle af hans stabsofficerer udtalte sig ringeagtende om officerers boglige studier af krigsvæsenet og mente, at den militære uddannelse fik man kun på slagmarken, irettesatte kongen dem, idet han bl.a. snertende udtalte: »Jeg har i min hær et muldyr, som har deltaget i mere end 20 felttog og slag, men det er stadig muldyr«!^®). Tiden omkring 1780 er en udpræget fremskridts- og oplysningstid, ikke mindst i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Litterære klubber skød op i kaffehusene i København. Fx »Norske Selskab« hos vintapper Juel i Sværtegade. Johan Herman Wessel var virksom digter. Johs. Ewald digtede på »Rungstedlund«, og i 1775 var dannet en ny litterær klub »Det danske Litteraturselskab«, der holdt til i Neergaards kaffehus i Badstuestræde. Det var Ewalds klub. Han digtede fire år efter sit berømte syngespil »Fiskerne«^®). Allerede den fra Frankrig af Frederik V indforskrevne generalfeltmarskal Claude Louis greve Saint-Germain (1708-78) havde interesseret sig meget for artilleriet og dettes officerers videregående uddannelse^^). Kronprins Frederik og general Huth fortsatte ivrigt hermed tilligemed mæcenen generalmajor J.F.Classen (1725-92), og der blev i årene efter 1780 - specielt 1784, hvor kronprinsen ved et »kup« overtog regeringen efter Guldberg - i stigende grad anskaffet nyttige bøger til Artilleriets Bibliotek og - efter 1785 - til gamisonsbiblioteket^^). Et af de første spørgsmål, der ved en sådan undersøgelse - tilligemed det økonomiske - rejser sig, er, hvorledes biblioteket skaffede sig relevante bøger og - i tilknytning hertil - hvordan man fik disse bøger til København? Og hvorledes fik man med datidens sparsomme og langsomme kommunikationsmidler informationer om, hvilke betydningsfulde, lærerige værker, der var udkommet i stormagterne og på hvilke forlag? Det kan via såvel arkivalierne som bevarede bøger fastslås, at biblioteket i vid udstrækning modtog gaver. D.v.s. fra fx officerers dødsboer, officerer, der havde været på tjenesterejser eller studieophold i udlandet og her på eget initiativ - eller efter ordre - indkøbte bøger. Indkøbene skete ofte ved donation. Fx så Artillerikorpset i et udenlandsk bogkatalog et værk, der havde korpsets interesse. Da det evt. ikke selv rådede over tilstrække lige midler, indstillede det gennem kollegiet til kongen om den fornødne bevilling. Kongen (FR VI, CHR VIII og FR VII) approberede indstillingen og anviste - formodentlig oftest fra »Chatolkassen« - beløbet til udbetaling til korpset^^).
Fig. 1. Det ældste eksisterende håndskrevne katalog over bøger i Artilleriets Bibliotek i »Copenhagen, Christiania und Rendsburg«. Det dækker perioden 1767-1792 og er ført af bibliotekaren (officer) eller »bogskriveren« (underofficer). - Fra pk. 2, A B , FA.
Foto: Forsvarets Filmtjeneste
Vi ved også, at man gennem store internationale boghandlere, i Danmark Gyldendal (grundlagt 1770) og C. A.Reitzel (grundlagt 1819) bestilte bøger hjem fra udlandet, og hvor man fulgte med i dettes udsendte kataloger. I den henseende er flg. skrivelse til premierløjtnant J. S. Fibiger på biblioteket typisk: »... Hermed har jeg den Fomöyelse at sende Dem Connossement over 1 Kasse Boger, mrkt. C.R.A. Nr. 1, hvilken jeg har modtaget fra d’Herrer Mattsens & Sønner i Rouen med C apt. J. B. Neppen, og efter disse Herrers Ordre igjen afsendt til Dem med Capt. J.P. Lund«^^). Det ses, at bøgerne i dette tilfælde er indkøbt hos den store parisiske boghandel Bachelier på Quai des Augustins nr. 55, og regningen lød på 533 frc. og 33 cent^^). Derefter er bøgerne blevet pakket i en kasse og med en dansk skipper sejlet fra Rouen til København. Foreteelsen er typisk. En anden indsamlingsform var, at man lod danske officerer på tjenesterejse i udlandet »opsnuse«, hvad der var interessant og tage det med hjem. Her tangerer man efterretningstjeneste fra »åbne kilder«, og det var ikke altid nemt eller ufarligt for rejsende danske officerer. Typisk er flg. indledning til en skrivelse vedr. den slags anskaffelser: »... Efter Brigadens ærede Bemyndigelse til mig i Skrivelse af 26de Juni 1846 at anskaffe de i Berlin udkomne Planer af det nye preussiske Materielle, oversender jeg hermed 104 Planer .. .«^^). Et andet sted skriver en dansk officer fra Berlin, at de planer og tegninger. Artilleribrigaden har anmodet ham om at købe i Berlin, ikke er til salg hos boghandlerne, men at han er blevet gode venner med en preussisk officer, der har lovet ham at skaffe materialet »under bordet«^^). Det har givet været en farlig fremgangsmåde, og der er i biblioteket adskillige værker, reglementer, kort og fortifikatoriske planer o.lign., som man med føje må anse for absolut ikke at have været til salg hos boghandlerne, men hjembragt via bl.a. omtalte farefulde trafik. M.h.t. gaver, er det altså en kendsgerning, at både kronprinsen og en række officerer skænkede både bøger og penge til Artilleriets Bibliotek, ligesom nogle interesserede officerer - af deres små lønninger - ydede faste beløb til bogindkøb. Retten til hjemlån (14 dage!) opnåedes ved, at låneren skænkede en bog til en værdi af fire rbd. eller betalte denne sum én gang for alle til bibliotekets »økonomidirektør«^^).
Gaveme har vi håndgribeligt bevis for, idet mange af dem stadig befinder sig i biblioteket. Der findes på reolerne mange værker, der har tilhørt fx kronprins Frederik, generalfeltmarskal Saint-Germain, von Huth, J. F. Classen, vor hærs første egentlige militærhistoriker, kaptajn af artilleriet, generaladjudant Heinrich Otto von Scheel (1745-1808), premierløjtnant, senere generalmajor og krigsminister Jacob Scavenius Fibiger (1793-1861), skaberen af skytssystemet af 1834 (»Fibigers system«)^®). Endvidere general C. J. de Meza, kaptajn, senere oberst af artiUeriet og krigsminister Anton Frederik Tscheming (1795-1874) og dennes fader samt kaptajn, senere oberstløjtnant og militær- og våbenhistoriker Hans Jørgen Blom (1792-1864), der endte som bibliotekar ved gamisonsbiblioteket^®). Mange af værkerne er pietetsfuldt ved en personligt håndskrevet hilsen eller overdragelse forrest i bøgerne skænket Artillerikorpset eller biblioteket^®). Begrebet »artilleri« dækker over mange facetter i krigshistorien. Fx militær taktik og strategi, organisation og uddannelse, støbe- og smedekunst, modestrømninger og stilarter, krudtfremstilling, indre og ydre ballistik, fysik og kemi, matematik, pyroteknik, minevæsen, træsorter og tømrerhåndværk m.m. Alle disse elementer - og flere til - afspejles i bibliotekets bogmasse®^). En kildegruppe som Artilleriets Bibliotek mæler naturligvis intet, før en forsker stiller spørgsmål til det, og biblioteket kan selvsagt anskues ud fra mange forskellige synspunkter alt efter, hvad man ønsker at vide. En bog fra 17 50 er således med sit indhold en kilde tU tiden, men er i sig selv også en kilde fra tiden, d.v.s. en »levning«, som selv fortæller historie om stilarter, papir, tryk, sprog, indbinding, forlagsvirksomhed, illustrationskunst m.m.®^). Under aUe omstændigheder afspejler biblioteket tydeligt de militær-, krigs- og kulturhistoriske begivenheder, strømninger, opfindelser m.v., som var gennemgående foreteelser for den lange historiske periode, bibliotekets indhold dækker^®). Den egentlige krigshistorie danner naturligvis et stort afsnit. Den preussiske syvårskrig, frihedskrigen i USA, Napoleonskrigene, krigen i Norditalien 1859, den nordamerikanske borgerkrig, de to verdenskrige o.s.v. har alle aflejret mange store og små værker på engelsk, tysk, fransk, italiensk, russisk, portugisisk, hollandsk, svensk, dansk m.fl. Nogle - af de ældste - endog på latin. Det er et gennemgående karakteristisk træk, at våbenudviklingen før industrialiseringen var betydelig langsommere og mere statisk end i vore dage. Fx kunne en kanon, der var fremstillet i slutningen af 1700-tallet, udmærket være tjenstgørende i krig endnu omkring 1850-60^^).
Fig. 2. Side fra Popffingers bog »A in Schönes unnd Nützliches Buech von Büchsenmaisterei« (München 1570). - »Büchenmaisteren tog sig af både fremstilling og betjening af skyts, medens »Feuerwerkeren« tog sig af den farlige fremstilling af krudt, spræng- og brandmidler. (Et expl. af dette håndskrift findes i Hof- og Statsbiblioteket i München, jf. M ax Jähns: »Geschichte der Kriegswissenschaften (München 1889, bd. 1, s. 645).
Foto: Forsvarets Filmtjeneste
En gennemgang af bindene i biblioteket, der i dag (1989) omfatter ca. 20.000 numre, afføder hurtigt det spørgsmål, hvilken nation, der kan siges at have været den største producent af militærlitteratur. Kræfterne her har ikke tilladt en mikroskopisk undersøgelse, bind for bind, men en generel vurdering munder ud i, at Frankrig under kongedømmet, d.v.s. fra ca. 1700- 1800, tilsyneladende var den største bidragyder, tæt fulgt af Frederik IFs Preussen. Herefter følger Storbritannien, hvorefter USA - efter afslutningen af borgerkrigen 1865 og den nu hurtigt eksplosive industrielle udvikling - nu voldsomt viser sig på det militære bogmarked. Svagere, men dog i betydelig grad, er Østrig, Rusland og Italien samt Holland og Sverige repræsenteret i biblioteket^^).
Det er naturligt, at den nordamerikanske borgerkrig 1861-65 virker som en mægtig igangsætter og - kan man sige - stimulator på den (nord)- amerikanske hær, som under denne krigs sidste faser stabiliseredes og koordineredes, ligesom krigen - nu hjulpet af en række omfattende industrielle og våbenmæssige opfindelser, der var gjort lige før krigen - førte De forenede Stater ind i stormagternes våbenfabrikation. Det begyndende automatiske maskinskyts’ systemer, fx Gatling, Nordenfels, Maxim, Hotschkiss og Schwartzlose -holder deres indtog i 1800-tallets sidste årtier, og - da man dengang opfattede tunge maskingeværer som hørende til artilleriet - medfører en nærmest eksplosiv udvikling af litteraturen og reglementerne om disse våben og deres taktiske og praktiske brug på slagmarketf'^). At Storbritannien i biblioteket er relativt svagt repræsenteret, er naturligt. Dens hær har altid traditionelt - bortset fra Napoleonskrigene og de to verdenskrige - været lille, og store dele af den har været bundet i kolonierne, hvor krigsførelsen i taktik og teknik aldrig lå på højde med krigene i Europa. Det var siden dronning Elisabeth I’s dage ubetinget flåden, der var imperiets stolthed og redningsplanke®’). Et historisk paradoks kan ia^ages ned gennem reolerne. Et gammelt ordsprog siger, at »våbnene er historiens plovskær«. Det kan udlægges sådan, at der også i forbindelse med krige gøres opfindelser, gode som dårlige, gode, som senere videreudvikles i menneskehedens tjeneste, og dårlige, som med djævelske bagtanker også videreudvikles og bliver endnu dårligere og destruktive, set fra et kulturelt synspunkt®**). I Forsvarets Arkiver er aflejretto omfangsrige arkivpakker, indeholdende værdifulde dokimaenter og aktstykker tü Artilleriets Biblioteks (og gamisonsbibliotekets) historie. Her er håndskrevne kladder tü bibliotekets første samlinger, accessionslister, korrespondance, lånerlister (af stor personalhistorisk værdi), håndskrevne kataloger, forestillinger og approbationer, regninger etc.®**). Korrespondancen viser, at man var særdeles nøjeregnende med udlånet, i en grad vi i dag næppe formår at ofre kræfter på. At man afleverede lånte bøger til tiden, var en tjenstlig sag, og blev tilsyneladende betragtet med stor alvor, helt i pagt med enevældens hærs bureaukrati. Man var meget nøjeregnende med indførelse af og regnskab med de anskaffede bøger og deres udlån. Det er tydeligt, at man dengang anså en bog for en langt mere værdifuld genstand end i vore dage med et overlæsset bogmarked og en maskinel fremstilling af bøgeme^°). De lange, håndskrevne accessionslister er ført med omhu og nøjagtighed. Man havde tiden til det. Vi træffer også på navne på lånere og givere, som senere fik høje stillinger i Frederik VI’s tid og under de slesvigske krige^^). At det i de første år ikke var nogen ubetydelig sag ikke at aflevere en bog til tiden, fik bl.a. kaptajn E . P. Tscheming, inspektør ved kanonstøberiet i Frederiksværk og fader til den senere krigsminister i 1848, at mærke i 1795. Der gik indberetning til selveste chefen for Artillerikorpset, oberst, generaladjudant E . G. von Mecklenborg, der barsk rykkede kaptajnen. Tscheming måtte i blækhuset, og han afsendte hurtigt flg. undskyldende skrivelse:
»Ærbødigst Pro Memoria! Deres Höyvelbaarenhed undskylde min Taushed imod Deres seneste ærede Skrivelse med de mange Forretninger, hans Durchlauchtigheds (formentlig Carl af Hessen) Fraværelse paalagde mig, og forlade mig, at jeg ey kan sende de forlangte Boger, da ieg alt har afleveret alt mig laant i Haandværker Contoiret før min Afreise, hvor Lieut: v: Kyhns vil erindre sig, at ieg viiste ham det hidbragte, fordi ieg i Copist: Oppens Fraværelse ingen Beviis kunde faae. - Iblandt den Bunke ieg bragte, befandtes nogle skrevne Examina, som med det övrige blev lagt paa Bordet ved Vinduet. - Ieg er overbeviist, at D Hvhed troer min Forklaring, da ieg tillige kan Bevidne for nærværende Tiid ikke at eye en saadan Bog. -
Friderikswærk d: 10° Novbr. 1795.
Tscheming«'*^)
Man fandt meget hurtigt frem til en relevant og bæredygtig faglig inddeling af bibliotekets bogmasse. For de rent artilleristiske emner fastsattes flg. emnemæssige opdeling:
Artillerie og Vaabenlære:
A. I Almindelighed
B. Reglementer, Instructioner etc. og Skrifter for Underordnedes Uddannelse
C. Ballistik
D. Konstructionsvæsen og Teknik
E. Krigs- og Lystfyrværkerie
F. Skytses Virkning
G. Organisation og Udrustning
H. Taktik
J. Vaabenlære
K. Artillerie- og Vaabenhistorie^^).
Dertil kom andre emner som ingeniørvidenskab, krigsvæsen, krigskunst, historie, topografi og statistik, maskinlære, geodæsi, ride- og fægtekunst, planer og kort, tidsskrifter, samleværker og ordbøger, leksika m.m.^^). Man samlede i de første årtier ikke blot lærerige bøger, men det er sælsomt at se, at man også koncentrerede sig om bibliofile, gamle sjældenheder, som militært forlængst havde udspillet deres roller, og allerede ved bibliotekets start må have været overmåde dyre og »kun« at anse for fagmæssige rariteter. Disse bøger er i dag uerstattelige klenodier i den internationale bogverden. En stor del af dem må dog anses for at være gaver. Blandt disse rigt med håndkolorerede akvareller, tuschtegninger, kobberstik, træsnit m.m. illustrerede værker skal fremhæves fx »Ordini di cavalcare e modi di conoscere le nature di’cavalli. . . « (Augsburg 1608) og Andree Popffingers »Ain Schönes unnd Nützliches Buech von Büchenmaisterei« (München 1570). Endvidere »Collado. Practica manvale di arteglieria« (Venezia 1586). Blandt trykte eller håndskrevne reglementer og instruktioner skal nævnes den franske udgave af »Ordonnance du Roy, pour regler la maniére dont doivent estre foites å l’avenir les épreuves des Poudres ä Canon« (Paris 1686) og »Entwurf von der (Artillerie) Exerticitie. Approbirt Copenhagen d. 17. Mai 1765 (København 1765). I genren »Krigs- og Lystfyrværkerie« skal fremhæves en af bibliotekets største bibliofile sjældenheder, Schmidlaps »Künstliche und rechtschaffene Fewrwerck zum Schimpff, vormals im Truck nie aussgangen« (Nürnberg 1560), et værk såvel Londons som Tivolis fyrværker har konsulteret, og som tilsyneladende er det eneste eksisterende i verden. Under »Fæstningskrig« skal peges på to værker af overordentlig stor alder, »Besatzung. Ein kurzer Bericht, wie Stätt, Schlösser oder Flechen, mit kriegs volck sollen besetzt sein« (Frankfurt a. M. 1564) og Lopricini: »Discorsi militari sopra Fspugnazione d’alcuni siti« (Firenze 1587). Afsnittet om »Krigskunst« indeholder fx denne latinske perle: »De Romanorvm Milietia, et Castrorum metatione. Ex Polybil historijs per A. Janvm Lascarem exerptus« etc. (Basel 1537). Denne buket af uerstattelige militaria skal afsluttes med et historisk værk på latin af Valerius Maximus: »Dictorum et factorvm memorabilivm liber« (Venezia 1478)^®).
Fig. 3. Side fra Diego Ufanos bog »Tratado dela Artilleria« (Bruxelles 1612). - Ufanos bog udkom i 1612, da ban var artillerikommandant i Antwerpen. Klar og letforståelig i billeder og tekst vandt den hurtigt udbredelse gennem oversættelser til flere sprog. Den instruktive tegning viser, hvorledes man gennem dykkerarbejde kan bjerge et kostbart sunket kanonrør på havets bund.
Foto: Forsvarets Filmtjeneste
I denne forbindelse bør også nævnes J.S.Fibigers hovedværk om artilleri: »Artilleriet, afhandlet theoretisk og practisk af Jacob Scavenius Fibiger, Major i den kongelige Artilleribrigade, Chef for Laboratorieetaten i Kjøbenhavn, Lærer ved Den Kongelige Militaire Høiskole, R. af D. og Dbmd (Kjøbenhavn 1842)«. De mest sjældne og uerstattelige af disse unika er udsondret fra Artilleriets Bibliotek og befinder sig - sammen med andre tilsvarende værker fra Det kongelige Gamisonsbiblioteks andre enklaver - i garnisonsbibliotekets »specialsamling«. D.v.s. et i Søndre Magasin særligt udbygget brand- og tyverisikret rum. Specialsamlingen rummer i dag ca. 1400 bind på så godt som alle europæiske hovedsprog'*®). Også en lang række værker om »Pragtbygningskunst« - de fleste på tysk og italiensk - indgår i biblioteket, idet der også undervistes i dette fag på »Artillerie Cadet Academiet i 1700-tallet'‘^). En særlig facet af indsamlingsarbejdet var i bibliotekets første mange årtier også fysiske, matematiske og kemiske »instrumenter«, herunder bl.a. til beregninger i artillerividenskaben, fremstilling af krudt og i (land)kortopmålingen og -tegningen. Disse i dag sjældne og uerstattelige instrumenter eksisterer desværre ikke længere i bibliotekets eje, men er ved en række senere »afleveringer«, som stort set unddrager sig efterforskningen, givet tu bl.a. Tøjhusmuseet og Geodætisk Institut^®). Selv om biblioteket kunne basere sin virksomhed på bl.a. kongelig velvilje, var kollegiet knapt med midler, og personellet blev af såvel Artillerikorpset som kollegiet set nøje på fingrene, hvorvidt de anviste midler forvaltedes økonomisk. Flere gange ses i arkivalierne afslag på velmotiverede indstillinger fra korpset om ekstra honorarer eller ydelser til bibliotekets officerer og underofficerer for ekstra arbejde ud over pligten^®). Også anskaffelse af fx bogskabe og kontorartikler registreredes og konteredes omhyggeligt og var genstand for indgående revisioner®®). Bøgernes indbinding og udseende er et overmåde smukt kapitel for sig selv. Bibliotekets ældste værker - helt op til ca.l840 - er næsten alle fornemt læderindbundne med guldtryk, smagfuldt forsirede kapitæler på lyggene, evt. holdt i andre farver end det øvrige bind og evt. super-exlibris i guld- eller blindtryk på bindets forside og med kobbertrykt exlibris indeni. Der haves flere værker med fx FR V ’s, CHR VII’s og FR VI’s personlige kronede navnetræk på de gedigne læderbind.
Dette forhold aftager, jo nærmere vi kommer vor egen tid, og bøger bliver en massevare, baseret på moderne, billiggørende tryk- og indbindingsmetoder. Fra 1800-tallets sidste årtier foreligger dog en lang række monumentale værker, i høj grad bibliofile sjældenheder. Fx et tysk pragtværk i tre store, røde skindbind med guldtryk fra 1891-92. Det er et salgskatalog, og viser med store helsides fotos, hvad Krupp i Essen kunne tilbyde hebhavere verden over fra let feltskyts, lavetter, forstillinger, køretøjer o.s.v. og til tungt artilleri, mørsere, langløbede krydser- og slagskibskanoner og 42 cm skyts. Også andre store våbenfabrikker har udgivet tilsvarende publikationer, der står på bibliotekets hylder®^). Man kan ikke undlade at komplimentere fortidens bogbindere og fremstillere af lim. På en lang række af bøgerne fra 1700-årene er det de oprindeligt ved anskaffelserne på ryggene påklistrede registreringsmærkater, der stadig sidder der og næsten ikke er til at vriste af uden brug af kniv. Når vi kommer op tü årene efter 1900, og især efter 2. verdenskrig, mister bøgerne - set fra et boghåndværksmæsssigt synspunkt - stort set deres interesse. Man er nu i en tidsalder, hvor bogmarkedet er ved at »sprænges«, og man ofrer stort set ikke længere ret mange kræfter på indbindingen. Lærred, pap, shirting og - i de sidste årtier - plastic og andre kunststoffer - har næsten totalt afløst den læderindbundne bog. Også emnegrupperne bliver nu så omfattende og hurtigt accelererende, at det er svært for noget bibliotek at være ajour med udviklingen. I 1822 var biblioteket organisatorisk underlagt Artillerikorpsets chef, som nu var autoriseret til på kongelig bekostning at sørge for dets vedligeholdelse og passende fornyelser. Bibloteket bestod da af 645 værker, omfattende 1058 bind, fordelt på ni emneområder. De to største områder var i sagens natur artilleri og krigskunst/krigshistorie med henholdsvis 182 værker på 227 bind og 160 værker på 296 bind®^). Siden starten havde Artilleriets Bibliotek organisatorisk sorteret under artillerigeneralen. Fra 1847 fik det navnet »Artillerie-Brigadens Bibliothek« og fra hærloven af 1867 »Artilleriets Bibliotek«. Det har i hele perioden været et af hærens største og mest ansete biblioteker, idet det som korpsbibliotek har været under en stadig vedvarende fast hånd, muligvis også fordi det på et tidligt tidspunkt rådede over en lønnet bibliotekar. Det var i 1859 vokset til 6.600 bind®®). Bibliotekets opgave var selvsagt at tilvejebringe faglig litteratur, kort og tegninger vedr. artilleriet, men som det her er skildret, var det svært slavisk at holde sig til disse emner, hvad vi i vore dage må takke de længst henfarne chefer, bibliotekarer og givere for. Hæren råder i dag i Artilleriets Bibliotek over en militær- og kulturhistorisk skat uden sidestykke. Efter 1864 og udsondringen af det holstenske artilleri har biblioteket stadig fra tid til anden modtaget ret store bogsamlinger eller dele heraf som gave. Det har været en hindring for fusionering af biblioteket med andre, selv om det i øvrigt fra starten har været subsidieret af staten. Biblioteket er stadig fra hærens side omfattet af klausulen om, at dets bogmasse skal holdes samlet og ikke må splittes op i Det kongelige Garnisonsbiblioteks øvrige enklaver. Biblioteket blev i årene 1929 og 1932 drænet for en del af sin mest sjældne bogbestand, der havde historisk-bibliofil interesse. Det skete til Hærens tekniske Korps’ historiske våbensamling, og som nu befinder sig på Tøjhusmuseets Bibliotek. I den afgivne bogmasse indgik en del af bibliotekets ældste og mest værdifulde bøger, bl.a. uvurderlige incunabler^^). 11934 var biblioteket vokset til 16.000 bind, og dethar gennem detmeste af perioden været omhyggelig med at udsende kataloger og tillæg til disse^^). Fra 1914 blev biblioteket optaget i fælleskatalog over hærens biblioteker i København. Artilleriets Bibliotek har - sammen med Det kongelige Garnisonsbibliotek - ført en omtumlet tilværelse. Indtil 1951 var biblioteket placeret på »Gamle Tøjhus«. Dette år flyttedes det til Artillerivejens Kaserne, hvor i forvejen Artilleriskydeskolens Bibliotek befandt sig. Desværre blev det her, yderst kortsynet og uden sans for bibliotekets mange muligheder for lånere, placeret under forhold, der gjorde den store bogmasse meget vanskelig tilgængelig, og hvor det næsten gik af brug. I 1966 opgjordes bogmassen til ca. 20.000 bind. 11961 ønskede hæren at indlemme biblioteket i Det kongelige Garnisonsbibliotek, idet man meget pietetsfuldt ønskede at bevare bogsamlingen samlet^^). Biblioteket står i dag som en enklave i garnisonsbibliotekets øverste etage, og der trækkes stadig på det fra forskere, kadetter m.fl.^^). Den endelige sammenlægning skete i forbindelse med gamisonsbibliotekets indflytning i Søndre Magasin i 1969, hvor det og garnisonsbiblioteket forhåbentlig vil få lov at blive i kommende tider. Biblioteket gennemgår p.t. (1989) en gennemgang, bind for bind, med henblik på en yderligere, stærkt påkrævet udsondring af sjældne værker til specialsamlingen.
Nået hertil, melder der sig for læseren sikkert spørgsmålet om, hvor meget dette store, fornemme bibliotek er værd i kroner og øre? Det er et overordentligt vanskeligt spørgsmål at besvare og selvfølgelig aldeles irrelevant. Louvre ville næppe heller drømme om at sælge Leonardo da Vincis Mona Lisa! Under alle omstændigheder ville det kræve, at bøgerne blev udbudt til salg på de store udenlandske auktioner, da der herhjemme simpelthen ikke er marked til så mange og store sjældenheder i bøgernes verden. Tanken er naturligvis også kim teoretisk. Ingen i hæren kunne forestille sig at afhænde det gamle bibhoteks velbevogtede bøger og bibliofile klenodier, idet det viUe være at sælge ud af hærens sjæl. Vi ønsker her at være helt i overensstemmelse med Frederik VI, da han i en barsk parolbefaling irettesatte en myndighed for slendrian med slutreplikken:» ... thi Vi ønsker ikke, at Qvakleri og u-militair Tænkemaade skulde indsnige sig«! De ord har evig militær gyldighed. I oldtiden og middelalderen var bøger som bekendt uhyre sjældne og eksisterede kun i få eksemplarer i overklassens og de lærdes eje. Afskrivning var den eneste form for mangfoldiggørelse, indtil Johan Gutenberg i 1440 sendte sine støbte blysoldater - alle tiders mest sejrrige armé - ud i verden. Takket være disse soldaters uafladelige fremrykning op gennem tiden, ejer den danske hær i dag en uerstattehg militærkulturel skat som Artilleriets Bibliotek. For oplysninger takker jeg Danmarks Biblioteksskole samt forskningsbibliotekarerne ved Det kongeUge Gamisonsbibliotek oberstløjtnant W. L. Christensen og majorerne B. Ahrenst og A. E. A. Jørgensen.
Ole A. Hedegaard.
De vigtigste forkortelser:
AB = Artilleriets Bibliotek
KGB = Det kongelige Gamisonsbibliotek
bd. = bind
m. = med
Bibi. = Bibliotek
pk. = pakke(r)
FA = Forsvarets Arkiver
smsts. = sammesteds
ff = og flg. sider (år)
t = til
fork. = forkortet
tr. = trykt (i)
Fig. 4. Side fra Francois Maltvs’ værk »Pratiqve de la Gverre« (Paris 1646). - Maltvs var englænder i fransk tjeneste, hvor Ludvig X III udnævnte ham til generalkommissær for artilleriet og »minør-kaptajn«. Han er den første i Frankrig, der for alvor har beskæftiget sig med krumbaneild, og hans anvendelse af morterer ved belejringen af La Motte i Frankrig (1634) er for Frankrig den første brug af bomber i artilleriet. Hans metoder vandt hurtigt udbredelse i England, hvor forfatteren til »Robinson Crosoe«, Daniel Defoe, beskriver virkningerne af »krigskunstens uhyre fremskridt« i sin »E ssay upon Projects«.
Foto: Forsvarets Filmtjeneste
Noter
1. Hovedværket t. bibi. historie er K G B - Bibi. er desuden beh. i »Danmarks Hæ r«, bd. II - Vedr. »Giethuset«, se K G B , 69 ff
2. Dansk bio. Lex., bd. VIII, 180 ff - Johansen, 22 ff
3. KG B , 114 ff - Se også note 39
4. Div. arkivalier i AB , pk. 1 og 2, FA - KG B , 11 ff - Se også note 39
5. KGB , 59 ff samt div. kataloger 6. Bibliotekerne er samlede fordelt på de forsk. etager i K G B
7. KG B , 59 ff
8. Kilden t. bibi. ældste historie er A B i FA, pk. 1 og 2 - Se også »Hæ ren «, 115 ff
9. Vedr. v. d. Pfordten, se Hirch, bd. 10 - Hærord. af 3/8 1763 - Vaupell, II, 112 ff (Et billede af v. d. Pfordten er forgæves søgt)
10. Smsts.
11. Bruun, III, 5 ff - Montgomery, 323 ff
12. Smsts. - Pol., bd. 13, 98 ff
13. Frisch, 4, 26 ff og 57 ff - Pol., bd. 13, 198 ff og 211 ff - Gabe, 288 ff
14. Smsts.
15. Bruun, III, 13 ff - Oversigtsmæs., se »Verdenshist. Hvornår skete det«, 2, 504 ff
16. Catalogus - KG B , 61
17. Johansen, 154 ff, 158 ff og 241 ff - »D e røde F jer«, I, 53 ff og 100 ff - Frisch, bd. 4, 47 ff
18. Montgomery,
19 »D e røde F jer«, I, 55 ff - Gabe, 290 ff
20. Hedegaard, Oie A.: »General C. L. de Saint-Germain og den danske hær 1761-1767«, 76 ff og 86 ff (1988) (manus i K G B )
21. Pol. Dan., bd. 10, 27 ff
22. Div. korresp. og forestil, m. approbat. i pk. 1 og 2, A B , FA
23. L. Lindberg t. J. S. Fibiger 3/7 1823, A B , pk. 1, FA - Nordisk Leksikon for Bogvæsen, II, 87 f - Opl. fra Danmarks Biblioteksskole - Frøland, 114 ff og 126 ff
24. Fakt. af 29/5 1823 m.vedføjet veksel i da. rbd., A B , pk. 1, FA - Frøland, 126 ff
25. Læg i pk. 2, A B , FA
26. Smsts.
27. Fx godkender FR V I 13/5 1825, at Art.korpset udbetaler 500 rbd. t. afdøde gen.maj. H. V . Becks efterladte for hans bogsaml. overdaget t. A B , jf. »Skr. vedr. bibl. 1824-33«, læg i A B , pk. 1, FA - Vedr. Beck, se Richter, I, 36
28. Bøgerne findes spredt i A B , de ældste udsondret t. »spec.sam l.« - Vedr. Scheel, der gik i preus. tj. og døde som gen.maj., se Hirsch, bd. 10, mikrofilm på K G B
29. KG B , 119 f
30. Se div. værker i AB log »spec.sam l.«
31. Smsts. samt div. kataloger m. tillæg
32. Jo længere, vi bevæger os tilb.,jo større og mere interessant bliver bøgernes udsagnskraft, se bl.a. Catalogus
33. Se bl.a. Catalogus og Katalog
34. Smsts. - Herhjemme er Carl af Hessens system (1766) det bedste eksemp. Nogle af piecerne var (som opriflede) endnu tjentg. i 1864 i Skanse II og på fregatten »Jylland« N
35. Katalog m. div. tilføjelser
36. Fyldige beskriv, og reglementer vedr. disse systemer findes i AB
37. Se bl.a. Catalogus og Katalog m.fl.
38. De bedste eksemp. herpå er 1. og 2.verdenskrigs frembringelser
39. Pk. 1 og 2, A B , FA
40. Div. læg i pk. 1 og 2, A B , FA - Frøland, 307 ff
41. Smsts.
42. E . P. Tscherning t. E . G. v. Mecklenborg 10/11 1795, indlagt i »Inventarium 1795«, pk. 1, Ab , FA - Ved E . P. Tscherning, se Richter, II, 291
43. Catalogus samt Katalog (under »Indho ld«)
44. Smsts. samt »Inventarium over de Bøger udi Artillerie og andre Viidenskaber etc. 1802 og 1803, 1804 og 1806« (v. Generalitetet), pk. 2, A B , FA
45. Katalog, 1, 20, 56, 106 og 181
46. K G B , 97 ff
47. Disciplinen er egent, ingeniørtj. Lign. værker indgår også i stort tal i »Ingeniørkorpsets Bibliotek« i KGB
48. Det er kun sporadisk, hvad arkivalierne indeholder herom. Det vides, der var afleveringer i 1929 og 1932, jf. Katalog og pk. 2, A B , FA
49. Læg i pk. 2, A B , FA
50. »Localer til Bureauer, Bibliotheker etc 1835-42«, læg i pk. 2, A B , FA - Katalog, Inventarium m.fl.
51. Fx »Etablissement Fried. Krupp Essen-Rheinpreussen. Artillerie-Materie 1«, I-m (1891-92), AB
52. K G B , 61 - Se også Magazin, bd. VI, 112 ff (1823)
53. Katalog - Div. brigadeparolbef. 1842 ff, pk. 2, AB , FA - Regnskabs- og Korrespondancebog 1842-65, læg II i pk. 2, AB , FA
54. Fortegn, over den historiske Vaabensamling 1846-48, fremtidsdplaner 1919, udg. skr. 1866-90, forsk. pap. 1845-54, læg IV i pk. 2, A B , FA - KG B , 61
55. Se Catalogus og katalog m. tillæg
56. K G B , 62
57. Medd. af forsk. bibl. major A. E . A. Jørgensen, K G B
BIBLIOGRAFI
Bech, Svend Cedergreen: »Struensee og hans tid« (1972) Berghmann, Arvid: »Exlibris. En Bok om Bokägarmärken« (Stockholm 1956) Bokkenheuser, K.: »Drejers K lub. Kulturhistoriske Interiører fra Rahbeks København« (1902) »Catalogus über sämtliche in der Königlichen Artillerie Biblioteque zu Copenhagen, Christiania und Rendsburg befindhchen Bücher, sammt derer auf den Arsenal zu Copenhagen vorhandenen Modell. Sorten, und matematischen Instrumente etc. 1762-1792« (håndskr.) (1792) (fork.: Catalogus) Bruun, Daniel: »K rig gennem Aartusinder«, I-V (1908-10) (fork.: Bruun) Danmarks Hær, u. red. af Hector Boeck, S. E . Johnstad-Møller og C. V. Hjalf, I-II (1934-35) (fork.: Danmarks Hær) Dansk biografisk Lexikon, v. C. F. Bricka, bd. VIII (1894) »D en kongelige Garnisonsbibliotek. Bidrag i spredte Træk angaaende Bibliotekets Oprettelse og Udvikling m.m. i Tidsrummet fra 1791 til Nutiden« ved L. Olsen, Krigsassessor, Assistent i Biblioteket, Kbh. i Marts 1918 (håndskr.) Det kongelige Garnisonsbibliotek gennem 200 år, 1785-1985, u. red. af oberstløjtnant Frank Pedersen (1985) (fork.: K G B ) Eriksen, Egon og Ole L. Frantzen: »Dansk artilleri i Napoleonstiden« (1988) Et Hundredårsminde. Det krigsvidenskabelige Selskab 1871-1971, red. af oberst M . Amtrup (1971) Forsvarets Arkiver, Vejledning og Oversigt, 1. bind. Hæren 1660-1980 (1984) (fork.: Hæren) Frisch, Hartvig: »Europas kulturhistorie«, bd. 1-4 (1962) (fork.: Frisch) Frøland, Alex.: »Dansk Boghandels Historie 1482 til 1945« (1974) (fork.: Frøland) Gabe, Niels: »Kulturhistorien på tværs«, bd. 1 (1974) (fork.: Gabe) Hirsch, J. C. V.: »Danske og norske Officerer 1648-1814«, I-X II (mikrofilm i K G B ) (fork.: Hirsch) Hedegaard, E . 0 . A.: »Danske heraldiske officers-exlibris« (Helsingør 1964) Hedegaard, E . O. A.: »M ilitære bogejermærker Exlibris« (Helsingør 1966) Hedegaard, E . O. A.: »Generalstabens Guidekorps. E t Bidrag til Generalstabens og Underofficerskorpsets Historie« (Helsingør 1968) Hedegaard, E . 0 . A.: »Krigshistoriske studier« tr. Militært tidsskrift, februar 1970 Hedegaard, E . 0 . A.: »Frederik V I og »D e røde F jer«. Studier i Danmarks militære og politiske historie under Napoleonskrigene«, I-II (1975) (fork.: De røde Fjer) »Inventarium over de Bøger udi Artillerie og andre Viidenskaber etc«, 1802 og 1803, 1804 og 1806 (v. Generalitetet) (håndskr.) (fork.: Inventarium) Johansen, Jens: »Frederik V I ’s Hæ r«, udg. af Generalstaben (1948) (fork.: Johansen) »Katalog over det kongelige Artilleriebibliotek. Udarbeidet paa Grundlag af Katalogen af 1840, med Tillæg af 1846 og med det kongelige Artilleris Approbation, af K. K. S. Lunddahl, Oberstlieutenant« (1865) (fork.: Katalog) »Katalog over Instrumentsamlingen 1853, 1870-75 samt 1887-1902«, læg III, pk. 2, AB , FA »Katalog over Tegnearkivet 1862-75«, læg V, pk. 2, AB , FA Klint, Helge: »Militærhistorie« (1970) Madsen, Emil: »D en danske Generalstab i ældre og nyere T id indtil 1880«, tr. i tillægshæfte t. Militært tidsskrift, 37. årg. (1908) Magazin for militair Videnskabelighed, udg. af J. S. Fibiger og I. H. Jahn, I-III (1818-29) (fork.: Magazin) »Modeller, Maschiner og Instrumenter ved Artillerie Bibliotheket i Juli 1804«, læg IV , pk. 2, A B , FA Montgomery of Alamein: »Krigens historie« (1968) Nordisk Leksikon for Bogvæsen, bd. II (1962) Politikens Danmarkshistorie, bd. 9-11 (1964-65) (fork.: Pol. Dan.) Politikens Verdenshistorie, bd. 13-16 (1982-87) (fork.: Pol.) »Regnskabs- og Korrespondancebog 1842-65«, læg II, pk. 2, AB , FA Richter, V.: »D en danske Landmilitæretat 1801-94«, bd. I-II (1896-97) (fork.: Richter) Rist, P. Fr.: »F ra Støvlet-Tiden. Kulturhistoriske Bidrag til Det attende Aarhundredes Karakteristik« (1884) Vaupell, Otto: »D en dansk-norske Hærs Historie«, bd. I-II (1872-76) (fork.: Vaupell)
