Niels P. Larsen, Danevirke i ny Belysning, 44 S. — Svegaards Boghandel, Sorø 1930. „Danevirke“ i Salmonsens Konversationslexikon, Bd.
V, siger som saa: Kong Godfred byggede Vester- (og (Oster-) volden imod Karl den Store; Harald Blaatand trak én Vold fra Halvkredsvolden, som hegnede Hedeby = det ældste Slesvig (Sliestorp), over imod Danevirke Sø, og Svend Tveskæg opkastede en Belejringsvold mod Halvkredsvolden, da han vilde have Svenskerne ud af Hedeby. — Et Rids! Skønt bygget paa omfattende og dybgaaende Lærdom er det kun Gisninger: vi ved intet. Nye Udgravninger, maaske ogsaa Tegningerne til Danevirkes Udbygning før 64 k a n derfor bringe Overraskelser. Det foreliggende lille Skrift, der kalder sig „En fore-
løbig Oversigt over 10 Aars Danevirkeundersøgelser“ og gør Indtryk af at skyldes en ærlig Sandhedssøger, hævder i Modsætning til ovenstaaende bl. a., at Godfred har bygget Vestervold snarre Del (fra Sliengene til Danevirke Sø), Halvkredsvolden med „Belejringsvolden" som Udenværk paa Sydsiden og Volden fra Halvkredsen til Vestervold og — at Vestervolds søndre Del i hans Tid kun var en fast Vej til Hollingsted, eller med andre Ord: Godfred spærrede mod Syd og sikrede sig ved Hjælp af en Nordvestvold mod at tages i Ryggen af Fjender, som slap over Kærene og Vandløbene vestude.
For Forf.s Opfattelse taler, a t en dansk Ledingsflaade lettere naaede Slien end en Hær ad „Hærvejen“ ned gennem Jylland, der kun var bløde Ride- og Kørespor, og a t en „Belejringsvold“ , i sig selv mistænkelig, vel for ikke at bruges af Fjender maatte være sløjfet efter Byens Fald. — Nogle Slutninger, Forf. ud fra s in e Volde drager om Hedeby— Haddeby og Sliestorp— Slesvig, og Grænseforsvarets Kaar i h a n s Danevirke synes ogsaa rimelige. Til Gengæld taler de frankiske Krønikers Udtryk: (Godfred byggede en Vold) „fra... Østersalt til Vesterhav“ imod, og, selvom Frisernes Handel yndes i vore Dage, synes det en dristig Tanke, at der ligefrem byggedes Vej for dens Skyld: Datiden slæbte ikke Varer rundt i Masse, og naar man t. Eks. véd, at 2 Godstog nutildags tog alt, hvad der gik over St. Gotthard i et Middelalders-Gennemsnitsaar, har Frisernes Smaaskibe Aaret rundt næppe skibet mere ind og ud over Hedeby end een, højst to Esbjergdampere paa en Frem- og Tilbagefart. Forf.s Danevirke staar og falder med Beviser for eller mod, at Vestervolds nørre Del oprindelig vendte mod Nord, og at Halvkreds-, Belejrings-, Haraids- og Vestervold byggedes samtidig. Nogle Ord om „ufremkommeligt Terrain i Ryggen“ (S. 16), hvis Vestervold vendte mod Syd, og en Træbro over Danevirke Sø (S. 19) danner, omend skarpsindige, kun et spinkelt Grundlag for det første, og for at overtydes om det andet, maa man høre mere om de tyske Udgravninger, Forf. omtaler S. 10 og 19. I Haab om, at det maa lykkes Forf. at faa en udførlig Redegørelse trykt, henstilles følgende til nærmere Overvejelse: (S. 7) Frankernes Aarbøger siger k u n , at Godfred v e d t o g at bygge en Vold (Volden kan være planlagt længe i Forvejen). Kovirke er snarere et Landeskel. At det „har skullet gøre Forsvaret lettere sam tidig med, at Fjenden holdtes paa Afstand fra Hovedlinien i første Om gang“ (S. 7.) er urimeligt, da selve Danevirke er langt, Forsvarsstyrken aldrig var overvættes stor, selvom Virket ikke skulde mandes i sin fulde Længde, og en S tilling ikke bliver stærkere ved, at Forsvarsstyrken splittes.
Rolf Kall.
Gerhard Sieg art: „Bis zum bitteren Ende“ . (K. F. Koehler, Leipzig). Sjældent har vel nogen Bog virket mere uretfærdig end Remarques hysteriske Skandskrift over den tyske Soldat „Intet nyt fra Vestfronten“ , der gennem sin kæmpemæssige Salgssucces har skadet den tyske Hærs og den tyske Nations Anseelse langt mere end den fjendtlige Propaganda under Krigen. Nærværende A n melder har aldrig næret nogen Kærlighed til Tyskland og det F olk — tvært imod — men det er urigtigt og foui play at ville reducere Landets brændende Folkesjæl og dets tapre Hær til noget saa foragteligt, som den er blevet det i Remarques Bog. Heldigvis har den ogsaa faaet de fornødne Korrektiver og det ikke mindst fra Modstandernes Side, men ogsaa hjemme i Tyskland har flere Forfattere gennem sandfærdige og mandige Skildringer af Krigen og dens Kaar bekræftet, at Lyskerne, hvad man ellers mener om dem ufortalt, var tapre, ofte heroiske, opofrende og mandige i deres Kamp for Tilværelsen. Gerhard Siegert er en af de gode Forfattere, fordi han er saa nøgtern og paalidelig i sin Frem stilling af F'rontsoldatens Liv, Lød, Kamp og Hvile. Han naar ganske vist ikke saa nær paa Siden a f en Kunstner som Ernst Jtinder, hvem det lykkes saa overordentlig fo rtræ ffeligt at faa Læseren til at forstaa, hvad det var, der inspirerede og gav Kræ fter til at bære det tungeste Kors og de haaraeste Prøvelser for en stor Sags Skyld. i „Lis zum bitteren Ende“ , som i Forfatterens a n den Log, „Kriegstagebuch eines Richtkanoniers“ , lig ger den store Værdi deri, at det er en Bog bestaaende af Kendsgerninger. Det er ikke Roman, ikke Fantasibillede, men den haandgribeiige Virkelighed. Derfor viser den, bedre maaske — i hvert Fald mere nøgternt — end andres Krigsbøger, hvorledes den tyske Soldat levede — og faldt — under Slagmarkernes „Staalorkaner“ . Man forstaar, hvorledes og hvorfor den første giødende Begejstring efterhaanden maatte omsættes i usvigelig Pligttroskab, der undertiden næsten krævede c!e< overmenneskelige.
Det er en yderst læseværdig og menneskeligt smuk Bog. Selve Titlen er sproglig set ganske morsom, fordi den viser, at selv ikke en K rig hindrer Internationaliseringen af misforstaaede Udtryk. „Den bitre Ende“ er uimodsigeligt engelsk og ejendommelig derved, at “bitter“ oprindelig slet ikke har noget at skaffe med Betydningen bedsk. „The bitter end“ er den sidste Stump af en Trosse, som er lobet ud, men man talte under Krigen i England snart om at kæmpe til „the bitter end“ , ja man dannede endog Ordet en „bitterender“ svarende ti1 det franske en „jusq’auboutiste“ . Det fremgaar af Titlen paa den her anmeldte Bog, at Udtrykket, der i og for sig er lige saa meningsløst som det berømte „psykologiske Moment“ , har faaet Hævd paa Tysk, som det forlængst fik det her i Landet.
Arne Stevns.
Det krigsvidenskabelige Selskab.
Foredrag i Officersforeningen, Vestre Boulevard 20: Mandag den 24. November 1930 Kl. 20: Oberstløjtnant H. J e ss e n: CYK LISTFORM ATIO NER , DERES FØRING OG ANVENDELSE. Mandag den 8. December 1930 Kl. 20: Oberst Rol f Kali: NO i ILE ORI) OM HØJERE FORING OO RH.’KKK I VERDENSKRIGEN
Foreningen af Reservens faste Officerer.
Onsdag den 19' November Kl. 20 afholdes i Officersforeningens Lokaler, V. Boulevard 20, Foredrag af Foreningens tidligere Formand, Oberstløjtnant J. V. V. Hermansen: „VORE ÆLDSTE BORGE".
Frivillige Kursus for Officerer af Feltartilleriet paabegyndes Søndag den 30’ November Kl. 9 /2 paa Artilleriskydeskolen. Kaptajn L. Kongstorp vil paabegynde Gennemgang af Samvirke mellem Artilleri og Fodfolk. Planen for de senere Kursus vil blive lagt ved Mødet.
Gymnastikskolen.
1' Foredrag i Gymnastikskolens, Dansk militært Idrætsforbunds og Dansk militær Gymnastiklærerforenings Foredragsrække 1930/ 31 afholdes paa Gymnastikskolen, Stokhusgade 3, 1. Sal, Fredag den 21. November Kl. 1G. Foredragsholder: Højskolelærer Frede Hansen, Lærer ved Rdddinge Højskole. Emne: „Et Udsnit af den frivillige Gymnastiks Historie." Befalingsmænd o. l. er velkomne.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste. Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds": Fredag den 21 November KL 73 j Eftm. i Officersforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 20. Foredrag af Museumsinspektør, Kaptajn Otto Smilli: Harnisker: I Panser og Plade til Kamp og Ridderspil. Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder.
Fredag den 5. Decbr. Kl 7 Em. pr Samenkomst i Officersforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 20: Gule Ærter m. m., Pandekager, 01, Snaps, Madeira og Kaffe — 3'/2 Kr. pr. Kuvert + Betjening.
Spilleborde er fremsat.
Paaklædning — tvangfri.
Deltagelse i Spisningen bedes anmeldt til Boghandler, Løjtnant Chr. F. Rømer, Skindergade 29 (Telf. 3828 og 6728) eller til Forretningsføreren senest Onsdag den 3. December.
Annoncevirksomlieden vedrorende Militært Tidsskrift, der hidtil har været varetaget af Direktør Løjtnant E. v. Rosen (Annoncebureauet Skandinavien, Holbergsgade 10), er fra 1. Januar 1931 at regne overdraget Heydes Bogtrykkeri, Pilestræde 8, Kobenhavn.
Ansvarshavende Redaktør: Oberstlø jtnant Jens Johansen, Steen Blichersve j 1, K jøbenhavn F . T elf. Godthaab 4932. Ekspedition: Løjtnant M. Vedsted, Julius Blomsgade 6. Kjøbenhavn L. Taga 2111 y. Det krigsvidenskabelige Selskabs Kasserer: Kaptajn.
