Hjalmar Friis: Rytterstatnen a f Frederik V paa Amalienborg. (Gyldendalske Rogliandel 1921).
En smukt udstyret og velskreven Afhandling om noget af det smukkeste, København ejer, vil altid vække Interesse, og dette bør Korpsdyrlæge Friis’ Bog om Salys skønne Rytterstatue ogsaa. Først efter at have læst denne faar man et Begreb om, hvad det vilde sige for 150 Aar siden at rejse et Kunstværk af denne Art, og hvilke Forstudier og Forarbejder der hørte til. Med stor Interesse følger man Beskrivelsen af Salys Liv her i Danmark i de ca. 18 Aar, han arbejdede paa Statuen, og man kommer til at beundre den omhyggelige Maade, hvorpaa han studerede baade det liippologiske og det ridetekniske for at faa sit Værk saa fuldendt som muligt; men han har jo ogsaa opnaaet, at det maa beundres baade fra et kunstnerisk, hippologisk og ryttermæssigt Standpunkt. Paa et Punkt har dog Forfatteren taget Fejl, idet han har vovet sig for langt ind paa Bevægelseslærens farlige Omraade og har forsøgt at bevise, at Hesten bevæger sig i Trav, til Trods for at Saly selv angiver, at han har villet fremstille Hesten i Skridt — saaledes som han havde set Kongen ride gennem Byen, ikke i almindelig Skridt, men »au petitpas«, som Saly selv kalder det, og som rimeligvis kun er hans Betegnelse for »pas d’école«; thi det er i denne Gangart, Hesten er fremstillet — en diagonal 2-Temposkridt (Fillis: »Principe de dressage« S. 144 — St. Plialle II S. 85). Saly har efter alt, hvad Forf. anfører, sikkert vidst, hvad han gjorde; hans Værk er saa godt udført, at enhver, der har beskæftiget sig indgaaende med Ridning, ved første Øjekast faar Indtryk af Skridtbevægelsen. Rytteren rider Skridt; han vilde i Trav være ganske uden Harmoni med Hesten. Men rent bortset fra Rytteren svarer Hestens Holdning til Skridt; begge de løftede Bagben vilde i Trav være løftet højere og da særlig, hvis det var en »langsom, rolig, boj spansk Trav (Passage)« (!) Saly har netop frembragt Indtrykket af Skridt i alle Statuens Linier og har sikkert villet fremstille Hesten i »pas d’école« (au petit pas), en rolig fornem Gangart, som Saly har anset det for mest passende for en Enevoldskonge i Imperatordragt at ride — naar ban skulde foreviges og hans Statue gennem Aarhundreder beskues af hans Folk.
Forfatterens Slutning er saa meget mere uforstaaelig, som han netop har Øje for, at »Bevægelsen i de to løftede Ben kunde synes maaske knap nok tilstrækkelig høj og energisk«, og han ikke er ukendt med 2-Temposkridt — hvilket dog ikke behøver at være »spansk Skridt«, men som her kan være Skoleskridt (pas d’école). Der er ligeledes Forskel paa »spansk Trav« og »Passage« (Fillis: principes de dressage S. 364). Naar Forfatteren til Slut anfører, at Tøjlen ikke »burde hænge slap, men være strammet«, da er den slappe Tøjle for os endnu et Bevis paa, at Hesten bevæger sig i Skoleskridt. Deune ndføres nemlig saa at sige udelukkende for Schenklen. Tøjlen vil herunder ofte ikke være anstillet; hele Hestens Holdning, tildels ogsaa den bøjede Nakke, bevares ogsaa gennem Schenklens Tryk; men lor at forstaa dette, maa man selv have dresseret en Hest i Skoleskridt. Altsaa endog paa dette Punkt har Saly været korrekt, omend Tøjlen ogsaa efter vort Skøn er noget for slap. Afhandlingen vil imidlertid til Trods for denne lille Misforstaaelse kun kunne bidrage til, at Københavnerne kommer til at holde endnu mere af Amalienborgstatuen og dens Omgivelser. K.
Ledige Legater under Krigsministeriet
Af hver af nedennævnte Legater er en Portion ledig, nemlig: 1) „Louise Henriette Ftindts Leg a t“ . Portionen er paa 200 Kr. uartig. Ifølge Fundatsen skal Legatet tildeles »trængende, værdige og ældre ugifte Døtre af Officersstanden, særlig Kavalleriet«.
2) Det a l Justitsraad W. J. Zingehnann stiftede Legat. Portionen er paa 130 Kr. aarlig. Legatet er bestemt for en værdig og trængende Enke efter eller ugift Datter af en afdød Linieofficer i Hæren.
3) „Generalm ajor, Kamm erherre Ilolien Fiirchlego t von Trepkas og Hustru Mugdalene M a ria Elisabeth von Trepka, fedt Mejerinks Leg a t“ for Officersdøtre. Portionen er paa 228 Kr. aarlig. Adgang til Legatet har trængende, forældreløse og ugifte Døtre af faste Officerer af Landmilitæretaten, fortrinsvis af Rytteriet.
4) „Justitsraad v. Hottens Leg a t“. Portionen er paa 110 Kr. aarlig og er bestemt til Huslejehjælp for værdige og trængende Enker efter eller ugifte Dotre af Underofficerer i den danske Hær uden Hensyn til deres Opholdssted, men dog inden for Rigets Grænser. Ansøgninger om disse Legatportioner, indeholdende alle fornødne og behørigt attesterede Oplysninger om Ansøgerindens Alder, Helbredstilstand og økonomiske Forhold, samt om og naar Forældrene er afgaaede ved Døden, indgives til Krigsm inisteriet inden den 15/Q 1921. Krigsministeriet, København, den ls,5 1921.
