Major a. I). F. Soli': Z w e i K rie ijs ja h r c cin e r 'C2 cm 1 la lterie. C hr. Belsersche Verlag s lu ichhand lu ng , Stuttgart 1920. Pris: 0 M ark .
Næsten al den M ystik , som i Krigens første Maaneder omgav den tyske 42 em Haub its, er nu forsvunden, og sku lde der endnu være et lille Spor tilbage, skal denne Bog nok faa det grund igt udryddet. Forfatteren giver en meget nøgtern og saglig Sk ildr ing af V irk som hede n ved el 42 cm Batteri. Han begynder med at fortælle, at Haub itserne a llerede nogle Aar før Krigen havde ligget færdige til Brug , og at de en Gang om Aaret kom frem fra deres Bø lgeb likskure for al b live efterset, og for al det M andskab , som sku lde betjene dem , kunde lære dem at kende. Faa Dage før M ob iliseringen fik Forfatteren Ordre til at rekognoscere Stilling til et tokanons Batteri, der sku lde bekaste Fort M anonv iller. Dette synes i nogen Grad at afkræ fte de Meddelelser, som ved Begyndelsen a f Krigen verserede om , at Ty skerne allerede i Fredstid sku lde have indrettet Briske til dette svære Skyts. Batteriet transporteredes paa to Jernbanetog med Haub itser og Affutagcdele vel dækkede af Presenninger. F o r t M a n o n v ille r blev beskudt i Dagene 2(‘> til 27 August med 158 Skud . Den 27' om Efterm iddagen K l. 4,,40 kap itu lerede Fortet. Forfatteren giver en udmærket Sk ild r ing a f Stillingens Indretn ing, Skydn ingens V ir k n ing og Udførelse. E fter Beskydningen af M a n o n v illc r var Batteriet ledigt i lang Tid.
I S lutn ingen af Feb rua r 191") beskyder det F o r t I i Fcvstnim /en Ossoane: paa Østfronten . Beskydn ingen op hørte uden Resultat den F Marts 191 o. Am m u n ition sforbruget havde været ea. 240 Skud . Den næste Opgave , som blev tildelt Batteriet, var Ødelæggelsen a f den oner .">00 ni lani/e V ia d u k t ned l)am - in e r k ir k , som Franskm æ ndene delvis havde ødelagt, da de første Gang trak sig ud af Ovreelsus, men som de havde restaureret, da de paany var trængt frem i den nævnte Landsde l. 1 tre T im e r den 40' Maj 1915 varede Skydn ingen , og det lykkedes paa et Sled at nedskyde ni Buer med P iller, sam l med de sidste Skud at frembringe et H u l paa et andet Sted a f Broen. H vo r megen Am m u n it io n , der er gaaet med til denne Skydn ing , oplyses der intet om . Ifølge >Neue Z iiricher Zeitung« for s;(. 1915 skal Skudan la lle t have vieret 51 Skud og Skudafstanden 12,400 m. E l andet interessant M om en t fremdrages paa dette Sted i Bogen, idet det oplyses, al Batteriet til Irods lor at det var skju lt opstillet, blev beskudt al svivrt Iransk Artilleri kort T id efter egen Skydn ing s O p h ø r. Fo rfa tteren mener derfor, at Franskmæ ndene allerede paa dette T id sp u n k t har vieret inde paa Afstands- og Stedbestem melse ved Hjæ lp af Lyden . Batteriet gik derefter i Stilling ved A m ts . Maa lenc her var kun lidet egnede for saa svirre Ka libre som 42 cm . Del blev G itadellet i Arras, som valgtes til lørste M aa l. Da dette laa skju lt bag en større Træ gruppe , maatte man anvende F lyverobservatør. Indskydn ingen foregik ved Hjæ lp a f et F lyverfotogra li, som var indde lt i Kvadrater, betegnede med T a l og Bogstaver, h e n h o ld svis i lodret og vandret Retn ing. F lyveren behøvede da for al betegne el Nedslag kun at telegrafere el T a l og et Bogstav, f. E k s . »li. I«.
Skydn ingen begyndte den 27’ Ju n i 1915, paa h v i lken Dag Batteriet foruden C ita d elle t ogsaa beskød de to Forstæder St. C a th rin e og SI. S ic o la s , i hv ilke Bydele der skal have vieret nogle dybe og veldækkede Kæ ldere. Den følgende Dag rettedes nogle Skud mod h c n ric . Derm ed var det Slut med Beskydn ingen al dette Om - raade, idel den knapt tildelte Am m u n it io n var brugt op. H v o r megen Am m u n it io n der blev brugt, op lyser F o r fatteren desværre he ller ikke her. Batteriet blev derefter i M idten af August 1915 sal ind imod K oiv n o paa Østfronten. Den ene at H aub itserne var dog blevet tilbage paa Vestfronten lor at lose en særlig Opgave , nem lig Beskydn ingen af den Vej. som fører uver Slugtjtasset i Xlu n sle rdid en , og Ødelæggelsen al ilen B je rg tu n n e l, gennem h v ilk e n denne Vej fø re r . Denne Opgave var dog saa hurtigt løst, at Batteriet alter kunde være sam let før Beskydn ingen al’ K ow no sku lde linde Sted. Den 15' August 1915 b lev om Fo rm iddagen B a t te ri I um id d e lb a r t ved N iem en beskudt ved H jæ lp a f F ly v e robservatør. Om E fterm iddagen b lev der skudt mod et B a t te ri i anden L in ie ved H jadp a f Observator i Ba llon eaptif. Den 16' August beskodes F o r t I og om E fte rm id dagen et B a t te ri tæt A’o rd aerfor. Den 17’ August var Fo rt I til III i Tvskernes H iender. Paa Side 9
»Naar man vil danne sig en Forestilling om del svære Sky ts ’ V irk n ing , bor m an forst og fremmest ikke forbigaa Fo rt 1. Jeg saa del i Dag til Fo rm idd ag , efter at jeg endnu en Gang havde allagt Fo rt II et Besog. De er begge to lærerige; men, hvad angaar de største Haubitsers Ydeevne, kan Fort I gøre Fo rd r ing paa Forrangen . H er er den Opgave at gøre et Fo rt stormm odent løst paa dade lfri Maade. Der tindes her en Granattrag l paa om trent 10 m D iam eter. Kæm pepro jektile l har først gennem lræ ngt et Jord lag paa 5 m Tykke lse , derefter er. H væ lv ing paa m indst 1 in Tykke lse . Først da eksp loderede det for nu at slynge M urvæ rket nede fra Dybet ud over G ravranden . Et andet Projektil traf den beton klædte Kontreeskarpe; her ligger kæmpemæssige Betonb lokke og danner en Storm bro kastet om kr ing i F o r tgraven som a f en-Naturkraft. I selve Fortets Kasem atter ser der slem t ud. Der fandtes aabenbart ikke nogen s ik ker P lads mere for Besætningen, da »den tykke Berta«s Pro jektiler kom susende. Paa den anden Side blev det ved Bom bardem entet fra de svaneste P ierer h indret, at Forterne kunde b live rommede. Man fandt saaledes her ikke b lot Skyts, Mask ingevæ rer og Am m u n it io n i l'orbausende Mængde, men ogsaa P rov ia n t og M underingssager a f enhver Art.« E fter nogen T id e Rast kom Turen derefter til den serbiske Fæ stn ing S em e n d ria (Smederewo), som ligger, hvor Jezava fa lder i Donau . Denne Fæ stn ing skriver sig fra M idde la lderen og tager sig meget m a lerisk ud med sine over tredive tindeklædte Taarne . T rod s det, at man paa Fo rh a a n d sku lde tro, at en saadan M urfæ stn ing saa godt som ingen M odstand vilde kunne yde im od moderne svært Artilleri, viste det sig, at det gennem A arh u ndreder hærdnede Bygn ingsm ateriale havde en forbausende stor Modstandsevne . U tæ nkeligt er det naturligv is ikke , at Aarsagen til disse gam le Bygn ingers forho ldsv is store Styrke ikke saa meget maa søges i Materialets Kva litet, som i den Om stæ nd ighed , at der her savnedes et fordæmm ende Jord lag , der v ilde have kunnet overfore Projektilets Spræ ng ladn ings Stødv irk n ing paa de underliggende Lag. Beskydn ingen a f Fæ stn ingen og den bagved liggende By varede to Dage.
E fter nogen T id s F o r lo b b lev Batteriet derefter d ir igeret til V e rdun , h vo r det b lev sat ind fra Nordost med Stilling i B o is d ’H in g r y . Den 21’ Feb ru a r 191(5 begyndte Batteriet at beskyde F o r t D o u a u n w n t , Hovedvæ rket paa Nordfronten , samt Me llem væ rket B e zo n v au x . Batteriet skød delt, saaledes at Batterichefen selv tog Hovedvæ rket under Beha nd ling med den ene Haub its, medens den næstældste O fficer med den anden beskød Mellemværket.
Den 24' Februa r fortsattes Beskydn ingen af D o n a u - m on t med faa Granater. Samm e Dag blev Værket H a r - donm on t taget under Ild. Den 25' Feb rua r langsom Beskyd n ing a f F o r t D onuu - m o n t, der fa lder denne Dag. Den 26' Feb rua r beskvder Batteriet F o r t Van.v med ea. 100 Skud . Den 28' Feb rua r beskydes et P a n s e rix e rk ved L a n d s byen D o u a u n w n t. Dette tages om Aftenen. F ra den 29' Feb rua r til 2' M arts skiftede Batteriet Stilling. Den nye Stilling laa i S p rin co u rlsko v e n bag H ø jene ,‘107 —5’ 10 (les jumelles), den var allerede blevet forberedt om trent sam tid ig med Indrykn ingen i den første Stilling i H ingryskoven .
Herfra beskød Batteriet den 2' Marts L a n d sb y e n D o u a u n w n t , der fa ldt i Tyskernes Hæ nder samm e Aften. Den 7’ øg (S' Marts beskydes atter F o r t Van.v, der efter Forfatterens Udsagn for nogle faa T im e r kom i Tyskernes Vo ld den 8'. Her gør Forfatteren sig sky ld ig i en Fejltagelse, idet det var La nd sb ye n V aux og ikke Fortet af samme N avn , som b lev erobret af Ty skerne Natten mellem den 8’ og 9 ’ Marts. Fejlen sky ldes u tv iv lsomt en Fe jlm e ld ing fra General Corn itz , h v ilken M e ld ing gav A n led n ing til, at der i det tyske Hovedkvarters Kom m u n iq ue for 9' Marts optoges en Meddelelse om Fort V a u x ’s Fa ld .
E lle r den T id havde Batteriet en Ræ kke af veks lende M aa l, som dog ikke gøres til Genstand for nogen videre indgaaende Om ta le . B la nd t andet beskødes nogle Skyttegravene i S å rh e d e n a f F o r t Van.v. Om denne Beskyd n ing og dens V irk n in g skriver Forfatteren følgende: ». . . . E n Dag tik Batteriet tildelt to Grave i Næ rheden a f Fo rt Vaux som Maa l. De løb jævnsides, skraat ind imod Skudre ln ingen paa denne Side af Bakkeaffa ldet og kunde ses tydeligt. De laa saa tæt ved h inanden , at de begge fik lige mange Træffere. V i havde allerede skudt godt lo T im e r , og der laa talrige Tragter i og om kr ing Gravene, da rejser sig trods alt a lligeve l i en Pause m e llem to Skud en M and i den ene G rav og spadserer nok saa fornøjet over i den anden G rav , paa ægte fransk M anér med Hæ nderne i B ukse lomm erne . Fy re n kunde ganske tydeligt følges i Re lie fk ikkerten . Dette var altsaa ligefrem nedslaaende. Hvorfor- blev m an dog egentlig ved med at skyde med 42 em!«
Man ser heraf, at A nvende lsen a f saa svære Ka lib re som den 42 em kun er berettiget overfor sa-rlig m od standsdygtige M aa l som perm anente Fæ stn ingsan læg. Anvendes saa svært Skyts im od Skyttegravsanlæg og lignende M aa l, kan del kun betegnes som groft Am n u in itionssp ild . Fo rud e n det her fremdragne bringer Bogen mange interessante O p lysn inger, ligesom den bringer en Del udmæ rkede B illeder, b land t andet nogle F lyverfo logralier, der viser V irk n inge n m od de beskudte Maa l. Bogen v il kunde gøre god Gavn som K ild e skr ift folden, som ønsker at studere de Kam pe , i h v ilke M a jor Soll's 42 em Batteri har deltaget.
Carl Raabye.
