Storebælts forsvar. linder ovenstaaende Titel er paa Høsts Forlag udkommet en Piece af Premierlieutenant i Marinen W . Hovgaard, som sikkert fortjener mere end almindelig Opmærksomhed paa Grund af den udtømmende og klare Behandling, Emnet er gjort til Gjenstand for, saa meget mere som der i de senere Aar for Offentligheden kun har foreligget sparsomme Bidrag til Oplysning om vore maritime Forsvarsforhold.
Forf. begynder med at give en kortfattet Oversigt over den historiske Udvikling af Spørgsmaalet om et befæstet Støttepunkt for vor Fiaade i Storebælt, idet han gjør opmærksom paa, at Motiveringerne til de Lovforslag, som Regjeringen i sin Tid forelagde Rigsdagen desangaaende, ere alt andet end afkræftede i de forløbne Aar, særlig da den søgaaende Flaade nu paa Grund af Kjøbenhavns betydeligt forbedrede Forsvar mod Søsiden med Rette kan siges at være frigjort til Løsningen af de Opgaver, som paahvile den. Disse præciseres dernæst — i Henhold til Regjeringsforslagene — nærmere, og i en fyldig Udvikling gjennemgaas de vigtigste af dem, idet de sandsynligste Kombinationer for hvert enkelt Tilfælde behandles; herved vises det, hvor ringe Udsigten til en heldig Løsning af nogen af disse Opgaver er under den nuværende Situation, medens Forholdene vilde stille sig ganske anderledes, saafremt der i Bæltet fandtes en befæstet Stilling, hvor Skibene i paakommende Tilfælde kunde søge Ly bag Minespærringer, der beskyttedes af Forternes Kanoner, og hvorfra de i Forening med Torpedobaadene kunde gjøre Udfald og derved vanskeliggjøre Fjenden Opholdet i Bæltet om Dagen og umuliggjøre ham det om Natten. Forf. ser noget mørkt paa Forholdene, som de ere for Tiden, idel han bl. a. skriver, at «Flaadens Situation i Storebælt vil være næsten lige saa kritisk som vor Hærs Stilling ved Dannevirke 1864, og man maa haabe, at Flaaden vil have sin «de Meza», som itide kan udføre Tilbagetoget»; men at hans Syn paa Sagen desværre ikke er fo r pessimistisk, kan man vistnok slutte deraf, at der jævnlig har foreligget Udtalelser fra vore mest ansete Søofficerer om , at den danske Flaades Ophold — end sige da Optræden — i vort strategisk vigtigste Farvand, Storebælt, for Tiden er en Umulighed under Krigsforhold, hvilke Udtalelser aldrig ere bievne modsagte.
I Piecens andet Hovedafsnit præciserer Forf. nærmere de Fordringer, som Stillingen ved sin naturlige Beskaffenhed maa opfylde, og han sammenligner i saa Henseende de forskjellige Afsnit, der kunde være Tale om at benytte ; særlig diskuteres indgaaende Afsnittet Korsør med Linien Halskov-Sprogø-Knudshoved, der jo tidligere er stillet op mod Agersøstillingen, og det vises klart og tydeligt, at selv om dette i enkelte Retninger frembyder betydelige Fordele, saa har det dog endnu betydeligere Mangler, som ubetinget stille det i Skygge af Agersøstillingen. Efter saaledes at have vist, at denne Stilling er den, som har de bedste naturlige Betingelser for det foreliggende Øjemed, gaar Forfatteren over til at give en detailleret Redegjørelse for, hvorledes han har tænkt sig Stillingen etableret. Denne Redegjørelse er ledsaget af en omhyggelig Beskrivelse af Smaalandsfarvandene med tilhørende Kaart, der sikkert for ikke-maritime Læsere vil være til betydelig Lettelse for I'orstaaelsen.
Forf. tager bestemt Afstand fra Begrebet «en Flaadestation«, idet han hævder, at det er en taktisk mere end en strategisk Basis, vi trænge til, og gjennem en længere Udvikling viser han, at Værfts- og Havneanlæg ikke ere nødvendige, da man kan klare sig med Værksteds- og Depotskibe i Forbindelse med en Flydedok til Dækning af Torpedobaade, ligesom han ikke har tænkt sig , at nogen Del af Flaaden skulde være oplagt i Stillingen under Fredsforhold, med Undtagelse af enkelte Smaafartøjer til Mineudlægning. I Overensstemmelse med den oprindelige Tanke med Agersøstillingen forudsættes det, at hele Smaalandsfarvandet inddrages i Stillingen, og til dens Beskyttelse foreslaas i det foreliggende Projekt: effektive Minespærringer i den nordlige Del af Agersøsund, i Omøsund og i Løbet mellem Omø Tofte og Staalgrundene samt sporadiske Spærringer i Forbindelse med passive Hindringer i Farvandet Syd for Staalgrundene foruden Suppleringsspærringer med Flydetrosser og Net i Farvandene for mindre Fartøjer; desuden Forter paa Egholm, Agersø og Omø samt mindre Jordværker ved Indløbene til Grønsund, Bøgestrømmen og Guldborgsund. Forterne skulde armeres med 2 Stk. 30,5™ BK , 4 Stk. 12™ HK , 6 Stk. 57m/m HK og 4 Mitrailleuser, undtagen Agersøfortet, der istedetfor 30,5cm BK skulde have 24™ BK og kun 2 Stk. 12™ HK , de mindre Jordværker med ældre Kanoner af Beholdningerne. A f Hensyn til Bekostningen tænkes de svære Kanoner ikke anbragte i Pantserkonstruktioner, men i aabne Jordværker i Lighed med Charlottenlund-Fortet. Endelig gjør Forf. Rede for Fordelingen af Flaadens Materiel under Forudsætning af, at Stillingen etableres, og han viser gjennem Tal, at denne ikke vil nødvendiggjøre overordentlige Bevillinger til Fiaademateriel, saafremt der med de her behandlede Forhold for Øje disponeres over den sædvanlige Nybygningskonto, f. Ex. gjennem et Tidsrum af 5 Aar. Storebæltseskadren vilde da komme til at bestaa af: 4 Pantserskibe, 4 Krydsere, 1 Torpedojager, (5 Kanonbaade, 14 Torpedobaade, 16 Patrouillebaade og 1 Dampminebaad, medens der til den flydende Defension ved Kjøbenhavn vilde restere 4 Pantserbatterier, 7 Kanonbaade, 8 Torpedobaade, 7 Patrouillebaade og 4 Minekraner.
Efter en detailleret Opgjørelse af de til Stillingens Etablering nødvendige Udgifter kommer Forf. til det Resultat, at den samlede Bekostning vil andrage c. 6 M illioner Kroner, altsaa omtrent det samme Beløb som Folketingets Tilbud til Regjeringen i 1875. Man slutter med at sige: «Der anvendes her i Danmark 9 Millioner til en Frihavn, 2 Millioner til et Kunstmusæum, c. 20 Millioner til en Fæstning om Kjøbenhavn, 9 Millioner til et Fort paa Middelgrunden, der foreslaas over 30 Millioner til Ordningen af de kjøbenhavnske Banegaardsforhold, lV z Million til et Fængsel — tør Nogen paastaa, at vi ikke have Raad til at anvende 6 Millioner paa en Stilling, som under de fleste Forhold vil sætte os istand til at hævde vor Neutralitet og saaledes forskaane os for den største af alle Ulykker og den største af alle Udgifter, nemlig Krigen».
N. E. Mygind.
Premierlieulenant i Marinen.
